BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Frederik Trier, Andreas Sommer, Frantz Howitz, provinslægerne Erik Holst, F. F. Ulrik og F.
A. Uldall samt den engelske ingeniør John Aird, som ledede det engelske firma Cochrane og
Co.’s byggeri af vand- og gasværk i København. 244
I kongressens anden afdeling 245 var vandforsyningen til debat. Der var formuleret to
overordnede spørgsmål til emnet, som deltagere skulle forholde sig til og diskutere, for til
sidst at finde frem til et svar i en fælles ”Indstilling”. De to spørgsmål lød: 1. ”Er en
Vandledning nödvendig, for at forsyne en Större By med godt Vand i tilstrækkelig Mængde?
2. ”Hvad har man at tage hensyn til ved Anlægget af en saadan paa grund af vore klimatiske
Forhold?”. 246 Diskussionen indledtes af konferensråd Forchhammer, som af arrangørerne på
forhånd var blevet opfordret til at komme med sine svar på spørgsmålene. Han mente, at det
bedste vand kom fra ”underjordiske Reservoirer”, og at det var at foretrække frem for
overfladevand fra ”Floder og Indsöer”. Svenskerne og nordmændene på afdelingen var
bestemt ikke enige. De indvendte, at vandet i Norges og Sveriges floder og årer - modsat et så
intensivt dyrket landbrugsland som Danmark - var så rent, at det sagtens kunne anvendes til
drikkevand. Dette forhold blev tilføjet indstillingen. Udover uenigheden om hvor vandet
skulle tages fra, var der ellers bred enighed om det hensigtsmæssige i hygiejnisk og i praktisk
forstand at etablere ordentlige vandledninger for sikre de større byers vandforsyning.
Herunder blev det anset for fornuftigt, at vandet blev ledt helt ind i husene. 247 Hvad
spørgsmål to angik, var det først og fremmest vandledningernes beskyttelse mod frost, der var
på dagsordenen. Der var tvivl om, hvor langt rørene skulle graves ned for at være
tilstrækkeligt beskyttede mod frost. Man kom dog til enighed om, at ”Rörledningerne bör
lægges i den frostfrie Jord” 248 . Hertil formuleredes nogle standarder for rørenes dybde i de
skandinaviske lande, men det blev samtidig understreget, at man måtte lade de lokale
erfaringer tage den endelige beslutning om, hvor langt rørene skulle graves ned i den
specifikke lokalitet. 249
244
Den hygiejniske Congres i København Juli 1858. København 1858. s. 7ff
245
Kongressen var delt i tre afdelinger, med hver deres emner, som deltagerne på forhånd havde tilmeldt sig. I
hver afdeling diskuterede man specifikt de forskellige emner. Diskussionerne blev skrevet ned, og beretning blev
aflagt på et senere fællesmøde, kaldet ”almindeligt Möde til endelig Discussion og Vedtagelse af alle
Congressens Medlemmer”. Kongressen var ikke bare et diskussionsforum. Det var meningen, at der skulle
udmønte sig konkrete svar – indstillinger - på de stillede spørgsmål, som til sidst blev samlet i en beretning, der
blev trykt.
246
Den hygiejniske Congres i København Juli 1858. København 1858. s. 106
247
ibid. s. 118f
248
ibid. s. 123
249
ibid. s. 121f: Anden afdelings samlede indstilling blev vedtaget med følgende ordlyd:
60