Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 Vindmøller ved Højstrup ...

August 2012 

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 

Vindmøller ved Højstrup 

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 09.27

Kolofon 

Udarbejdet af Center for Teknik og Miljø, 

Frederikshavn Kommune i samarbejde 

med PlanEnergi, Århus 

August 2012 

2

Indhold 

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 ● Indholdsfortegnelse 

Forord 5 

Hvad er en lokalplan? 7 

Lokalplaners indhold 7 

Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte 7 

Lovgrundlag 7 

Lokalplanpligt 7 

Borgerdeltagelse 7 

Vedtagelse 7 

Plansystemdk.dk 7 

Hvordan er en lokalplan opbygget? 8 

Lokalplanredegørelse 9 

Lokalplanens baggrund og formål 9 

Lokalplanens område 10 

Lokalplanområdets omgivelser 11 

Lokalplanens indhold 11 

Lokalplanplanens forhold til anden planlægning og lovgivning 12 

Miljøvurdering 17 

Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder 17 

Servitutter 18 

Forslagets midlertidige retsvirkninger 18 

Kommuneplantillæg nr. 09.27 20 

Rammebestemmelser for SAE.T.14.02 20 

Vedtagelsespåtegning 23 

Lokalplanbestemmelser 25 

1. Formål 25 

2. Område og zonestatus 25 

4. Udstykning 26 

5. Bebyggelsens placering og omfang 26 

6. Bebyggelsens udseende 27 

7. Ubebyggede arealer 27 

8. Veje, stier og parkering 28 

9. Tekniske anlæg 28 

10. Betingelser for ibrugtagelse 28 

11. Servitutter 28 

Vedtagelsespåtegning 29 

Kortbilag 1 31 

Kortbilag 2 33 

Ikke teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport 35 

3

Forord 

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 ● Forord 

Denne lokalplan er udarbejdet med henblik på at give mulighed for opstilling 

af 4 vindmøller med en totalhøjde på 125 meter ved ejendommen 

Højstrup, der er beliggende ca. 3,5 kilometer nord for Thorshøj i den 

sydvestlige del af Frederikshavn Kommune, ved adressen Højstrupvej 42, 

Østervrå 

Byrådet har fremlagt lokalplanforslag nr. SAE.T.14.02.01 til offentlig debat 

i perioden fra onsdag den 26. september 2012 til onsdag den 21. november 

2012. I denne periode er det muligt for alle interesserede at komme med 

bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag. 

Alle interesserede kan få lokalplanforslaget udleveret ved henvendelse til 

Ann-Kathrine B. Thomassen på tlf. 98456363. Lokalplanforslaget kan desuden 

ses på Frederikshavn Kommunes hjemmeside med adressen: www. 

frederikshavn.dk 

Spørgsmål til lokalplanforslaget kan rettes til Center for Teknik og Miljø, 

Frederikshavn Kommune, Ann-Kathrine Braüner Thomassen på telefon 

9845 6363 eller emailadressen: akbt@frederikshavn.dk 

Bemærkninger, indsigelser og ændringer skal være Frederikshavn Kommune 

i hænde senest den 21. november 2012 og sendes til følgende adresse: 

Frederikshavn Kommune 

Center for Teknik og Miljø 

Rådhus Allé 100 

9900 Frederikshavn. 

E-mail: tf@frederikshavn.dk 

5

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 ● Hvad er en lokalplan? 

Hvad er en lokalplan? 

Lokalplaners indhold 

En lokalplan er en plan for et afgrænset område af kommunen, der fastsætter 

forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere 

indenfor området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den 

fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på 

de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, 

offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se 

ud, eller om der eventuelt slet ikke må bygges. En lokalplan kan tillige indeholde 

bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle 

forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Sådanne forudsætninger 

kan f.eks. dreje sig om etablering af afskærmningsforanstaltninger eller 

tilslutning til fællesanlæg. 

Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte 

Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse 

af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men skal der foretages 

ændringer i de eksisterende forhold, for eksempel ved nybyggeri eller 

ved ændret anvendelse af bestående bygninger, må de kun ske i overensstemmelse 

med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, 

der medfører handlepligt for grundejerne, og man kan af samme 

grund ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning eventuelt gennemføres. 

Lovgrundlag 

Indholdet og proceduren for at vedtage en lokalplan fremgår af ”Lov om 

planlægning” (lov nr. 883 af 18. august 2004 med senere ændringer). 

Lokalplanpligt 

Byrådet har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde 

eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er 

at sikre større sammenhæng i og offentlighedens kendskab til den kommende 

planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone og sommerhusområde 

sker også ved en lokalplan. 

Borgerdeltagelse 

Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske 

proces, der sikrer kommunens borgere indsigt i og mulighed for indflydelse 

på den løbende planlægning, der foregår i kommunen. Derfor skal 

alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden planen kan vedtages 

endeligt af Byrådet. 

Vedtagelse 

Lokalplaner skal som udgangspunkt udarbejdes indenfor de rammer, der 

er fastlagt i kommuneplanen. Er en lokalplan ikke i overensstemmelse 

med kommuneplanen, kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af 

kommuneplanen i form af et tillæg til kommuneplanen. 

Plansystemdk.dk 

Når Byrådet har endeligt vedtaget en lokalplan, bliver den offentliggjort 

i Plansystemdk.dk. 

7

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 ● Hvad er en lokalplan? 

Hvordan er en lokalplan opbygget? 

En lokalplan består oftest af tre dele: 

- En redegørelse 

- En række bestemmelser og 

- Et sæt kortbilag 

Redegørelsen findes forrest i lokalplanen. Redegørelsen indeholder: 

- En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold, 

- En beskrivelse af planens forhold til anden planlægning for området, 

f.eks. kommuneplanen og lovgivning, som er gældende for det pågældende 

område, og som har indflydelse på udformningen af de efterfølgende 

lokalplanbestemmelser og 

- En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger. 

Redegørelsen skal i almindelige vendinger godtgøre, hvorfor de efterfølgende 

lokalplanbestemmelser har fået det indhold, de har. 

Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad formålet 

med lokalplanen er, hvilke ejendomme, der er omfattet af planen, hvad 

ejedommene må anvendes til osv. Det er lokalplanens bestemmelser, der 

er juridisk bindende for de pågældende ejendomme. 

Kortbilagene findes bagest i lokalplanen. Som hovedregel består kortbilagene 

af: 

- Et oversigtskort, der viser hvilke ejendomme lokalplanen omfatter, 

- Et plankort, der viser, hvordan området er planlagt. Kortet understøtter 

og præciserer lokalplanens bestemmelser, og 

- Et illustrationskort, der anskueliggør, hvordan området kan komme til 

at se ud. 

8

Figur 1: 

Oversigtskort over lokalplanområdet 

og de nye vindmøller med luftfoto 

som baggrundskort. De fire 

eksisterende vindmøller der nedtages 

er vist med røde symboler. 

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 ● Lokalplanredegørelse 

Lokalplanredegørelse 

Lokalplanens baggrund og formål 

Baggrunden for lokalplanen er en anmodning fra lokale lodsejere der ønsker 

tilladelse til udskiftning af fire vindmøller ved ejendommen Højstrup, 

der er ligger ca. 3,5 kilometer nord for Thorshøj i den sydvestlige del af 

Frederikshavn Kommune. 

Med denne lokalplan gives der mulighed for opstilling af fire vindmøller 

med en totalhøjde på op til 130 meter. 

9


Foroffentlighedsfase 

Frederikshavn Kommune gennemførte i januar 2011 en foroffentlighedsfase 

for projektet. 

De indkomne bemærkninger er indgået ved udarbejdelse af en VVM redegørelse 

og miljørapport for projektet. 

Der er udarbejdet følgende planforslag: 

Lokalplan nr. SAE.T.14.02.01 og kommuneplantillæg nr. 09.27. 

Formålet med lokalplanen 

Formålet med lokalplanen er at sikre arealer til ovennævnte projekt på 

en måde, der udnytter de egnede områder til vindmøller bedst muligt og 

sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartede og harmoniske i landskabet. 

Endvidere skal det sikres, at genevirkninger ved nabobeboelse og omgivelser 

minimeres, og at arealerne tilbageføres til landbrugsdrift ved møllernes 

driftophør. 

Endvidere skal naturens interesser tilgodeses ved, at vindmøllerne og tilkørselsveje 

bliver placeret, hvor de generer naturen mindst muligt. 

Bæredygtige tiltag 

Byrådet har vedtaget, at Frederikshavn Kommune skal gennemføre en række 

tiltag med henblik på at basere det samlede energiforbrug udelukkende 

på vedvarende energi i år 2015. Beslutningen omfatter et geografisk område 

omkring Frederikshavn, men det betyder ikke, at det ikke også kan være 

hensigtsmæssigt og ønskeligt, at der i den øvrige del af kommunen tages 

initiativer, der trækker i samme retning. Byrådet ønsker således generelt at 

støtte initiativer for at få nedsat energi- og ressourceforbruget i såvel ny 

som eksisterende bebyggelse til gavn for miljøet og ejernes økonomi, og 

Byrådet ønsker at støtte initiativer til vedvarende energiproduktion, som 

denne lokalplan har til formål at muliggøre. 

Lokalplanens område 

Beliggenhed og afgrænsning 

Lokalplanområdets afgrænsning og beliggenhed er vist på hhv. figur 1 og 2. 

Området ligger ca. 3,5 km nord for Thorshøj og ca. 4 km sydøst for Lendum. 

Ca. 780 m syd for lokalplanområdet ligger Brønderslevvej, rute 585. 

Områdets størrelse, anvendelse og zonestatus 

Området omfatter et areal på ca. 10,8 ha, der ligger i landzone. 

Området anvendes i dag primært til landbrug. 

Trafikale forhold 

Inden for området er der eksisterende markveje samt eksisterende serviceveje 

fra det eksisterende vindmølleanlæg. 

Kultur- og rekreative interesser 

Der er ingen synlige fortidsminder inden for vindmølleområdet. 

Rekreativt bliver lokalplanområdet primært brugt af lokale lodsejere og 

naboer til gåture i det åbne land. Endvidere går en cykelrute på Vangvej 

ca. 400 meter syd for projektområdet. 

10

Figur 2: 

Oversigtskort over lokalplanområdets 

omgivelser. Den røde cirkel 

markerer lokalplanområdets beliggenhed. 


Lokalplanområdets omgivelser 

Vindmølleområdet ved Højstrup ligger i et morænelandskab med mange 

forskellige terrænformer, som primært er formet af is og smeltevand samt 

landhævninger efter bortsmeltningen af isen efter sidste istid. 

Området ligger ca. 40 meter over havets overflade, mens det omkringliggende 

terræn hæver sig op til 80 meter over havets overflade i projektområdets 

nærzone. Ådalen omkring Vang Løgten Bæk danner et markant 

langstrakt landskabsrum i retning nord syd. 

Bevoksningen i lokalplanområdets nærmeste omgivelser er begrænset til 

mindre bevoksninger og egnen er generelt skovfattig. 

Inden for 3-4 km afstand fra lokalplanområdet ligger der spredt rundt 

i landskabet enkelte mindre skovbevoksninger. Nærmeste større fredskovsareal 

er Børglumkloster Skov, som ligger ca. 5 km nordvest for lokalplanområdet. 

Bebyggelsen i det åbne land omkring lokalplanområdet består primært af 

fritliggende gårde og beboelsesejendomme samt mindre landsbyer lokaliseret 

langs vejene i området. 

Nærmeste samlede bebyggelse er landsbyen Stenhøj der ligger ca. 2 km 

nordøst for lokalplanområdet. 

Lokalplanens indhold 

Anvendelse 

Lokalplanen udlægger areal til opstilling af fire vindmøller med tilhørende 

adgangsveje, fundament, arbejdsareal samt teknikbygning og koblingsstation 

med et samlet areal på 30 m 2 . 

11


Produktionen fra de fire vindmøller er beregnet til cirka 23.700 MWh årligt. 

Denne produktion svarer elforbruget i cirka 6.900 gennemsnitlige danske 

husstande ekskl. forbrug til opvarmning. 

Bebyggelse og anlæg 

Der opstilles fire vindmøller med en totalhøjde på 125 meter til 130 meter i en 

række med en indbyrdes afstand mellem møllerne på minimum tre rotordiametere. 

Lokalplanen fastsætter maksimal højde og antal og fastsætter, hvor vindmøllerne 

kan placeres inden for lokalplanområdet. Bestemmelserne skal sikre, 

at vindmøllerne placeres under størst mulig hensyntagen til det omgivende 

landskab og nabobeboelserne. 

Trafik 

Arbejdsvejene bliver anlagt på eksisterende markveje eller som ny vej, og bliver 

5-7 meter brede. Hvor der er behov for udvidede svingradier, ved transport 

af de store mølledele, vil disse blive etableret som midlertidige udvidelser. 

Dette gøres ved at udlægge jernplader på jorden. Midlertidige transportveje 

og udvidede svingarealer vil blive fjernet, når alle vindmøllerne er stillet op. 

I alt bliver der nyanlagt eller forstærket ca. 1.500 m veje. Vejene bliver udformet, 

så de muliggør tilkørsel med lastvogne, kraner m.v., som bliver anvendt 

til opstilling og vedligeholdelse af vindmøllerne. Vejene vil få en belægning af 

et godkendt stabilt vejmateriale. 

Tilkørsel til området vil ske via Lendumvej og Højstrupvej. Adgang til de to 

vestligste vindmøller vil ske fra Lendumvej ved ejendommen Lendumvej 100 

ad nyetablerede serviceveje. Adgang til de to østligste vindmøller vil ske via 

Højstrupvej og herfra videre ad eksisterende serviceveje, hvortil der nyanlægges 

korte stikveje ud til møllerne. 

Landskab og bevoksning 

Projektet ændrer ikke på den eksisterende bevoksning i området. 

I vurderingen af landskabspåvirkningen har oplevelsen fra nærområdet ca. 

4,5 km fra området haft særlig stor bevågenhed. Påvirkningen er gennemgået 

i VVM-redegørelsen og Miljørapporten. 

De fire vindmøller i projektforslaget er i VVM-redegørelsen og miljørapporten 

visualiseret fra 20 forskellige punkter i landskabet. Enkelte af visualiseringerne 

er vist på de kommende sider. Det drejer sig om visualisering nr. 1 (figur 4) 

fra Rålundvej nær landsbyen Stenhøj, nr. 6 (figur 5) fra Ådalvej-Kirkevej, nr. 11 

(figur 6) fra Brønderslevvej og nr. 18 (figur 7) fra Lendumvej nordvest for Lendum. 

Fremtidig zonestatus 

Lokalplanområdet forbliver i landzone. 

Lokalplanplanens forhold til anden planlægning og lovgivning 

Internationale naturbeskyttelsesinteresser 

Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er et habitatområde, 

Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder, der ligger ca. 6 km 

øst for mølleområdet. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at opstilling af 

de fire vindmøller ved Højstrup ikke vil medføre nogen negativ påvirkning 

af bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget 

for det pågældende habitatområde. 

12 

18 

11 

Figur 3: 

Oversigtskort med fotostandpunkter 

for de viste visualiseringer. 

6 

1


De fire nye 125 m høje vindmøller 

Figur 4: 

Visualisering af de nye vindmøller set fra Rålundvej i Stenhøj mod sydvest. Afstanden til nærmeste nye vindmølle er 

cirka 2,6 km. 


Figur 5: 

Visualisering fra Ådalvej-Kirkevej af de nye vindmøller i samspil med Hørby Kirke set fra sydøst. Afstanden til nærmeste 

nye vindmølle er cirka 3,5 km. 

13


14 


Figur 6: 

Visualiseringset fra Brønderslevvej mod nordøst. Afstanden til nærmeste nye vindmølle er cirka 2,6 km. 


Figur 7: 

Visualisering set fra Lendumvej nordvest for Lendum. Afstanden til nærmeste nye vindmølle er cirka 4,9 km.


Fredning og naturbeskyttelse 

Enge, moser og vandløb 

Etablering af de 4 vindmøller med tilhørende adgangsveje, fundamenter, 

teknikbygning/koblingsstation og arbejdsareal sker udenfor områder beskyttet 

gennem naturbeskyttelsesloven §3. 

Vindmølle nr. 3 vil blive opstillet tæt på grænsen til en økologisk forbindelse 

langs en mindre bæk. Der vil forekomme vingeoverslag over området, 

og servicevejen vil på strækninger blive anlagt i nærheden af beskyttede 

naturområder. Dette vurderes dog ikke at indvirke på områdets 

naturkvalitet eller at få negativ betydning for dyre- og plantelivet knyttet 

hertil. 

Det vurderes derfor, at man vil kunne etablere vindmøllerne uden væsentlige 

negative konsekvenser for nærliggende naturlokaliteter. 

Beskyttede fortidsminder 

I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljørapport er 

Vendsyssel Historiske Museum blevet spurgt, om der vil være risiko for at 

støde på arkæologiske fund. Der er tidligere gjort arkæologiske fund inden 

for vindmølleområdet og ansøger anbefales derfor at foretage en forudgående 

afgravning, før anlægsarbejdet påbegyndes. 

Det vurderes, at de kendte kulturhistoriske spor ikke vil blive generet af 

de nye vindmøller. 

Beskyttelseslinjer 

Der er ingen vindmøller eller veje, der kommer inden for nogen beskyttelseslinjer. 

Vindmøllecirkulæret 

Cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 også kaldet ”Vindmøllecirkulæret” pålægger 

kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden 

for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, 

landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge 

cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede 

til formålet i en kommuneplan. 

Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til indholdet af vindmølleplanlægningen 

i relation til omgivelserne. Blandt andet at vindmøller ikke må 

opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. 

Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere bestemmelser og vejledninger for 

blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden 

mellem vindmøllegrupper. 

Endvidere er der fastlagt et krav om, at vindmøller, der står med mindre afstand 

end 28 gange totalhøjden skal vurderes, så det sikres, at det samlede 

udtryk ikke er visuelt problematisk. 

Det er i VVM redegørelsen vurderet, hvorledes de nye vindmøller bliver oplevet 

sammen med eksisterende og planlagte vindmøller inden for en afstand 

af 4,5 km svarende til nærzonen. Det drejer sig om to grupper på fem mellemstore 

vindmøller og en enkeltstående mellemstor mølle ved Eget. Desuden 

står der jævnt fordelt i nærzonen seks mindre møller med en effekt på 

under 450 kW. 

15


I VVM-redegørelsen er det samlede visuelle udtryk fra eksisterende vindmøller 

undersøgt med flere visualiseringer, og på den baggrund er det vurderet, 

at det planlagte vindmølleprojekt ved Højstrup fremstår som et særskilt 

anlæg, og at der ikke er nogen visuelle konflikter, samt at det samlede udtryk 

ikke påvirker væsentlige elementer i landskabet. På den baggrund er det 

vurderet, at det samlede udtryk er acceptabelt. 

Kommuneplanen 

Lokalplanområdet ligger i det åbne land og er i Kommuneplan 2009-2020 

for Frederikshavn Kommune udlagt som rammeområde nr. SAE.T.14.02. 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, idet adgangsvejen 

ikke er indeholdt i rammeområdet, og det forskydes mod sydøst. 

Som følge heraf er der udarbejdet tillæg nr. 09.27 til Kommuneplan 

2009−2020 for Frederikshavn Kommune, som udlægger området til opstilling 

af vindmøller inkl. adgangsveje og sikrer, at der etableres et støjkonsekvensområde 

omkring vindmøllerne. Forslaget til kommuneplantillæg 

bliver offentliggjort samtidig med lokalplanforslaget. 

VVM-redegørelse og kommuneplantillæg 

Forslaget til kommuneplantillæg ledsages af en VVM-redegørelse, da opførelse 

af vindmøller med en totalhøjde over 80 meter og opførelse af 

flere end tre møller er VVM-pligtige anlæg. VVM-redegørelsen indeholder 

detaljerede beskrivelser og vurderinger af miljøforholdene i forhold 

til opstilling af fire vindmøller med en totalhøjde på 125 meter. Samtidigt 

vurderes et større antal visualiseringer af anlægget set fra det omgivende 

landskab. 

VVM-redegørelsen og miljørapporten bliver offentliggjort som et selvstændigt 

dokument sideløbende med kommuneplantillægget og lokalplanen. 

Et ikke-teknisk resumé af den udarbejdede VVM-redegørelse og 

Miljørapport er vedhæftet som bilag til denne lokalplan. 

Miljøforhold 

Renovation 

Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reglerne i Frederikshavn 

Kommunes affaldsregulativ. 

Støj fra vindmøllerne 

Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1. januar 2012, er omfattet af 

Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse 

nr. 1284 af 15. december 2011. Der er nærmere redegjort for støj fra vindmøllerne 

i VVM-redegørelse og miljørapport. 

Efter vedtagelse af lokalplanen vil der blive udarbejdet en VVM-tilladelse. 

I forbindelse med VVM-tilladelsen vil der bl.a. blive stillet krav om, 

at støjgrænseværdierne i vindmøllestøjbekendtgørelsen skal overholdes. 

Frederikshavn Kommune fører tilsyn med, at vilkårene i VVM-tilladelsen 

overholdes. 

Inden vindmøllerne bliver opført, skal bygherren anmelde vindmøllerne 

til Frederikshavn Kommune. Ved anmeldelsen skal bygherren påvise, 

at støjgrænserne kan overholdes. Frederikshavn kommune vil forlange 

en efterfølgende måling af den faktiske støj fra møllerne for at sikre, at 

grænseværdierne ikke bliver overskredet. 

16


Skyggevirkninger og reflekser 

Vindmøller kaster skygger. Skyggerne fra de roterende vinger er generende. 

I følge retningslinerne i Kommuneplan 2009-2020 må ingen nabobeboelser 

udsættes for skyggekast i mere end ti timer årligt. I VVM-redegørelse 

og miljørapport er der redegjort for skyggekast ved naboer. Heraf 

fremgår, at otte nabobeboelser får mere end ti timer udendørs skyggekast 

om året. Frederikshavn Kommune vil i VVM-tilladelsen kræve, at programmet 

til styring af skyggestop bliver installeret i de relevante vindmøller. 

Ingen nabobeboelse vil derfor i praksis modtage mere end ti timers 

reel skyggekast om året. 

Med skyggestopprogrammet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. 

Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil 

give et minimalt produktionstab. 

Moderne vindmøller er overfladebehandlet, så der ikke skulle opstå reflekser 

fra vingerne. 

Afstand til nabobeboelser 

Ifølge vindmøllecirkulæret skal vindmøller opstilles med en afstand til 

nærmeste nabobeboelser på mindst fire gange vindmøllens totalhøjde. 

For de ansøgte vindmøller betyder det en mindsteafstand på 500 meter. 

Afstandskravet overholdes ved alle naboer til vindmøllerne. I VVM-redegørelse 

og miljørapport er der nærmere redegjort for forhold ved nærmeste 

nabo-ejendomme og boligområder. 

Miljøvurdering 

Frederikshavn Kommune har i henhold til ”lov om miljøvurdering af planer 

og programmer”, LBK nr. 936 af 24.09.2009, vurderet at planforslaget 

er omfattet af lovens krav om at der skal gennemføres en miljøvurdering. 

Miljørapporten og VVM-redegørelsen foreligger som ét samlet og selvstændigt 

dokument, der er offentliggjort sammen med forslag til lokalplan 

og kommuneplantillæg. Et ikke-teknisk resumé af udarbejdet VVMredegørelse 

og Miljørapport er vedhæftet som bilag til denne lokalplan 

Klagevejledning 

Afgørelsen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer kan påklages 

efter de regler, der er fastsat i den lovgivning, som planen udarbejdes 

i henhold til. Det vil sige, at der kun kan klages over spørgsmål om 

afgørelsens lovlighed og evt. andre retslige spørgsmål herunder dens lovlige 

tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over afgørelsens hensigtsmæssighed. 

Klage kan inden for 4 uger fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget 

indgives til Natur- og Miljøklagenævnet. 

På hjemmesiden www.nmkn.dk findes den seneste klagevejledning, samt 

oplysninger om gebyr. 

Landzoneadministration og bonusvirkning 

Lokalplanområdet er beliggende i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanen 

erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone 

jævnfør planlovens § 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse 

på betingelse af, at arealet reetableres, når det ikke længere er 

i brug til vindmølleområde. Ved reetablering skal vindmøllerne, herunder 

fundamenter, tekniske anlæg og installationer fjernes af mølleejer inden 

ét år efter, driften er ophørt. 

Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade 

arbejdet udføre for grundejerens regning. 

17


Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder 

Jordbrugskommissionen 

Opstilling af en vindmølle med et grundareal på over 25 m 2 eller opstilling 

af flere end 5 vindmøller (hver med et grundareal på indtil 25 m 2 ) på en 

landbrugsejendom kræver jordbrugskommissionens tilladelse. I dette tilfælde 

opstilles fire vindmøller, der hver lægger beslag på et areal, der er 

mindre end 25 m 2 eksklusiv vejarealer. 

Udstykning og arealoverførsel kan ske som led i landbrugets strukturudvikling. 

Ved udstykning og arealoverførsel kan tilladelse fra jordbrugskommissionen 

være påkrævet, jvf. landbrugsloven. 

Statens Luftfartsvæsen 

Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, 

før opførelsen påbegyndes, jf. Lov om luftfart, § 67a. Statens Luftfartsvæsen 

kræver vindmøllerne afmærket af hensyn til flysikkerhed. 

Statens Luftfartsvæsen har oplyst, at der vil blive stillet krav om, at de nye 

møller markeres med lavintensivt fast rødt lys på minimum 10 candela. 

Ved anvendelse af LED skal hindringslyset forhåndsgodkendes af Statens 

Luftfartsvæsen. Lysafmærkningen, der skal være aktiveret døgnet rundt, 

skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen), og for at sikre, at lyset 

altid er synligt 360 grader rundt i et vandret plan uanset møllevingernes 

placering, skal der opsættes 2 lamper på hver mølle. For at opnå bedst 

mulig synlighed i forhold til det bagvedliggende mørkere landskab henstilles 

det endvidere, at møllernes bemaling er så lys som muligt og helst 

hvid. De planlagte vindmøllers lysegrå farve opfylder Statens Luftfartsvæsens 

krav til bemalingen. 

Servitutter 

Ejere og bygherrer skal selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, 

der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom 

på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyste. Derfor bør relevante 

forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan 

f.eks. dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, 

fjernvarmeledninger, gasledninger, drænledninger og spildevandsledninger. 

Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, 

der dækker det pågældende område. 

Ved uoverensstemmelse imellem lokalplanen og private byggeservitutter 

samt andre tilstandsservitutter er lokalplanen gældende, og servitutterne 

skal aflyses. 

Der aflyses ingen servitutter ved lokalplanens endelige vedtagelse, da ingen 

af de tinglyste servitutter på de berørte ejendomme vurderes at være 

i uoverensstemmelse med lokalplanen. 

Forslagets midlertidige retsvirkninger 

Indtil forslaget er endeligt vedtaget af byrådet, må de ejendomme, der er 

omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet 

af den endelige plan. Der gælder efter planlovens §17, stk. 1, et 

midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. 

Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte 

som hidtil. 

18


Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra onsdag den 26. september 

2012 og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog senest 

indtil onsdag den 26. september 2013. 

19

Forslag til kommuneplantillæg 09.27 

Kommuneplantillæg nr. 09.27 

I tilknytning til vedtagelse og offentliggørelse af forslag til lokalplan SAE.T.14.02.01 fremlægges følgende 

forslag til kommuneplantillæg. 

Kommuneplantillægget er udarbejdet med henblik på: 

• at muliggøre opstilling af fire større vindmøller i området 

• at ændre afgrænsningen af eksisterende rammeområde, kommuneplanområde SAE.T.14.02. Se kort 1. 

• at fastlægge støjkonsekvensområde for det fremtidige rammeområde, kommuneplanområde SAE.T.14.02. Se 

kort 2. 

Rammebestemmelser for SAE.T.14.02 

En lokalplan skal udarbejdes efter følgende bestemmelser: 

Rammeområde nr. SAE.T.14.02 

Områdenavn Vindmøller ved Højstrup 

Overordnet anvendelse Vindmølleområde 

Nuværende zonestatus Landzone 

Fremtidig zonestatus Landzone 

Bebyggelsesprocent Ingen bestemmelser 

Etageantal og bygningshøjde Totalhøjde - min. 125 - maks. 130 m 

Bygningsforhold i øvrigt Antal vindmøller - min. 3 og max. 4 vindmøller 

Grundstørrelse Ingen bestemmelser 

Opholdsarealer/ubebyggede arealer Ingen bestemmelser 

Parkering Ingen bestemmelser 

Andre forhold 

20 

Det skal kunne dokumenteres, at det samlede støjbidrag fra den fuldt 

udbyggede park kan overholde de støjkrav, der er fastlagt i den til enhver 

tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. 

Der udlægges konsekvensområder omkring vindmøllerne: 

Zone A: Inden for støjkonsekvenszone A må der ikke etableres ny støjfølsom 

anvendelse eller enkeltstående boliger i det åbne land. 

Zone B: Inden for støjkonsekvenszone B må der ikke etableres ny støjfølsom 

anvendelse. 

Støjkonsekvenszonernes udbredelse, der er fastsat efter de gældende 

støjgrænser for støj fra vindmøller, fremgår af kort 2.


Kort 1: Oversigtskort med eksisterende rammeområde nr. SAE.T.14.02 og fremtidige forhold med den nye afgrænsning 

af rammeområde nr. SAE.T.14.02 

21


Kort 2: De udlagte støjkonsekvenszoner 

22

Vedtagelsespåtegning 


Forslaget til kommuneplantillæg 09.27 er vedtaget af Frederikshavn byråd 

den 29. august 2012 i henhold til planlovens § 24. 

På byrådets vegne 

Lars Møller Mikael Jentsch, 

borgmester konst. kommunaldirektør 

23


24

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 ● Lokalplanbetemmelser 

Lokalplanbestemmelser 

1. Formål 

Lokalplanens formål er, 

1.1 at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til opstilling af vindmøller. 

1.2 at sikre, at der opstilles vindmøller med samme udseende inden for 

lokalplanområdet. 

1.3 at sikre en harmonisk opstilling af vindmøllerne. 

1.4 at minimere anlæggets genevirkninger ved nabobeboelse og omgivelser. 

1.5 at fastlægge adgangsveje til området. 

1.6 at naturmæssige hensyn varetages bedst muligt. 

1.7 at fastlægge vilkår for fjernelse af vindmøllerne ved driftophør. 

1.8 at tilstræbe, at vindressourcen i vindmølleområdet udnyttes mest 

optimalt i forhold til den størst mulige samlede produktion fra området. 

2. Område og zonestatus 

Lokalplanens område er vist på bilag 1 og omfatter dele af følgende matrikelnumre 

og ejerlav: 

- 2e, 4h, 4i, 8a, 18a, 19m; den nordøstlige del, Torslev 

Samt alle parceller eller delnumre, der udstykkes fra de nævnte ejendomme 

inden for lokalplanens område. 

2.1 Zoneforhold 

Lokalplanområdet ligger i og forbliver i landzone. 

2.2 Bonusvirkning 

Lokalplanen erstatter samtidig zonetilladelsen efter Planlovens §35.1. 

2.3 Ophør 

Ophører brugen af vindmøllerne, skal vindmøllerne inkl. fundamenter, 

tekniske anlæg, veje og installationer fjernes af mølleejer inden 

ét år efter, driften er ophørt. Arealer, der før vindmøllerejsningen var 

landbrugsarealer, skal af mølleejer reetableres til landbrugsmæssig 

drift. Dette skal ske uden udgift for det offentlige. Hvis fjernelse og 

reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet 

udføre for vindmølleejerens regning. 

25


3. Arealanvendelse 

3.1 Inden for lokalplanområdet kan opføres tre til fire vindmøller med 

dertil hørende arbejdsarealer og vejanlæg. Desuden kan opføres 

en teknikbygning og en koblingsstation med et samlet areal på op 

til 30 m2. 

3.2 Arealer, der ikke anvendes til det nævnte i §3.1, må kun anvendes 

til landbrug eller skovbrug eller henligge som natur. 

4. Udstykning 

4.1 Hver vindmølle kan udstykkes i en selvstændig parcel. Hver parcel 

skal have et grundareal svarende til minimum møllens fundament, 

og maksimum vindmøllens rotor. 

4.2 Det er en betingelse for tilladelsen til udstykning, at der på parcellen 

tinglyses deklaration med Frederikshavn Kommune som 

påtaleberettiget om, at parcellen skal sammenlægges med den 

landsbrugsejendom, hvorfra den er udstykket, senest 1 år efter, 

at vindmøllen er nedtaget eller ophørt med at producere strøm til 

elnettet. Ligeledes betinges det, at det tinglyses, at møllevingerne 

må overstryge naboejendommen. Udgiften ved tinglysningen 

afholdes af ansøger. 

5. Bebyggelsens placering og omfang 

5.1 Inden for lokalplanområdet må der maksimalt opstilles fire vindmøller. 

Vindmøllerne må ikke have vingeoverslag uden for lokalplanområdet. 

5.2 Inden for det udlagte vindmølleområde skal vindmøllerne placeres 

på én ubrudt ret linje med samme indbyrdes afstand. 

5.3 Vindmøllernes totalhøjde skal minimum være 125 meter og maksimum 

130 meter 

5.4 Alle vindmøller inden for vindmølleområdet skal være ensartede 

og have samme udseende med hensyn til tårnkonstruktion, totalhøjde 

og rotordiameter. 

5.5 Uanset bestemmelser i medfør af byggeloven om bebyggelseshøjde 

i forhold til afstand til vej, naboskel, sti og anden bebyggelse 

må vindmøllerne opføres med den højde, der er anført i § 5.3. 

5.6 Der må ikke opføres andre bygninger eller master inden for lokalplanområdet. 

Dog må der opføres en teknikbygning og en koblingsstation 

med et samlet areal på op til 30 m 2 og maksimalt 3 

meter høj. 

5.7 Fundamenterne til vindmøllerne skal tildækkes, således at højst 1 

meter af vindmøllernes sokkel er over terræn. 

26

Bemærkning 

Lokalplanområdet gennemskæres 

af et beskyttet naturområde 

(§3 område). Enhver 

tilstandsændring kræver dispensation 

fra naturbeskyttelsesloven. 

6. Bebyggelsens udseende 


6.1 Der må kun opføres vindmøller med samme ensartede ydre fremtræden 

og med samme omdrejningsretning og –hastighed, således 

at vindmøllerne fremtræder som en helhed. 

6.2 Vindmøllernes rotor skal have samme omløbsretning med uret set 

med ryggen mod vinden. Rotorene skal have tre vinger. 

6.3 Vindmølletårnene må kun opføres som ensartede koniske lukkede 

rørtårne uden markerede indsnævringer. 

6.4 Vindmøllernes tårn, kabine og vinger skal fremtræde i samme lys 

grå farve. Af hensyn til flysikkerheden skal farven være lys grå, ikke 

mørkere end RAL 7035. 

6.5 Vingerne må maksimalt have et glanstal på 30 for at undgå reflekser. 

6.6 Vindmøllerne må ikke forsynes med iøjnefaldende udsmykning, 

skilte, tekster mv. Dog må vindmøllefabrikatets logo være synligt 

på vindmøllehuset, såfremt det ikke vurderes at fremtræde visuelt 

dominerende i forhold til omgivelserne. 

6.7 Vindmøllerne må af hensyn til lufttrafikken markeres med lavintensivt 

fast rødt lys på minimum 10 candela monteret øverst på 

møllehatten. Lyset skal være synligt 360 grader i vandret plan og 

skal afskærmes under vandret. Lyset må have en maksimal styrke 

på 30 Candela. Anden belysning af vindmøllerne er ikke tilladt. 

6.8 Møllerne skal til stadighed vedligeholdes, således at møllerne har 

et ordentligt udseende. 

6.9 Øvrige bygninger jf. 5.6 skal udføres i neutrale farver. 

6.10 Harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter skal være 

mellem 1:1,1 og 1:1,35, således at rotordiameteren er mellem 10 og 

35 % større end tårnhøjden. 

7. Ubebyggede arealer 

7.1 Bortset fra permanente arbejdsarealer ved den enkelte mølle skal 

ubebyggede landbrugsarealer fortsat bruges til landbrugsformål. 

7.2 Ubebyggede arealer og permanente arbejdsarealer, som ikke kan 

anvendes som i §7.1 skal gives et ordentligt udseende ved tilsåning, 

belægning, beplantning, eller henligge som naturareal. 

7.3 Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøller. 

7.4 Der må maksimalt foretages terrænreguleringer på +/- 0,5 meter i 

forhold til eksisterende terræn. Såfremt der er behov for terrænreguleringer 

på mere end +/- 0,5 meter kræver det dispensation 

fra lokalplanen. 

27


7.5 Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, således at 

de fremtræder som en naturlig del af landskabet. 

8. Veje, stier og parkering 

8.1 Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Højstrupvej og Lendumvej 

som vist på kortbilag 2. Der må kun etableres veje, som er 

nødvendige for driften af vindmølleparken. 

8.2 Veje må have en kørebanebredde på højst 7 meter og skal udføres 

med en kørefast belægning. Vendepladser og arbejdsarealer skal 

udføres med mindst muligt arealforbrug. 

8.3 Der må ikke etableres permanent belysning af vejene. 

9. Tekniske anlæg 

9.1 Alle ledningsanlæg skal udføres som jordledninger. Det gælder 

også for tilslutning til højspændingsnettet. 

10. Betingelser for ibrugtagelse 

10.1 Før nye vindmøller kan tages i brug skal området være ryddet for 

byggeaffald og overskydende jord fra anlægsarbejdet skal køres 

væk. 

11. Servitutter 

Der ophæves ingen servitutter 

12. Lokalplanens retsvirkninger 

12.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme 

der er omfattet af planen, ifølge planlovens §18 kun udstykkes, 

bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens 

bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en 

ejendom kan fortsætte som hidtil uanset planens bestemmelser. 

Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de 

anlæg der er indeholdt i planen. 

12.2 Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen 

ikke er i strid med principperne i planen. Større fravigelser 

fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. 

28

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 ● Vedtagelsespåtegning 

Vedtagelsespåtegning 

Forslaget er vedtaget af Frederikshavn byråd den 29. august 2012 i henhold 

til planlovens §24. 

På byrådets vegne 

Lars Møller Mikael Jentsch, 

borgmester konst. kommunaldirektør 

29

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 ● Kortbilag 

30

• 

4f 

17a 

Lendumvej 

Byvej 

Byvej 

4,00m 

20k 

19a 

5h 

20a 

5k 

20m 

21m 

Signaturforklaring: 

3,77m 

18a 

21d 

21h 

Lokalplanområde 

Ejerlavsgrænse 

Matrikulært skel 

3,77m 

Udlagt vej 

Bygning 

Byvej 

21l "i" 21i 

19m 

21f 

21e 

21f 

Lendum By, Lendum 

Den nordøstlige del, Torslev 

21c 

1a 

21n 

6l 

8t 

5l 

Markvej 

5a 

2e 

6e 

1ax 



Højstrupvej 

Intet vindue 

2e 

8c 

4,00m 

4i 


4b 

7d 

7d 

Vangvej 

8a 

8a 

4n 

5c 

7a 

Tegn af: 

LANDINSPEKTØRFIRMAET 

8u 

6a 

5d 

5a 

89 

7b 

22 

7p 

Kortbilag 11e 1 

8r 

4h 

Matrikelkort 

3,77m 

4,00m 

0 

Lokalplannr: SAE.T.14.02.01 

5,00m 

5,00m 

8b 

7e 

4i 

5,00m 

8p 

14d 

11d 

300,0 5m 

meter 

Målforhold Skala: 1:12,00 1:12.000 

Nellemann & Bjørnkjær 

11a 

2a 

11c 

10b 

8m 

9f 

9b 

7,53m 

300 

4,00m 

7,53m 

8q 

7c 

6a 

"f" 

9d 

4,00m 

2a 

"k" 

9e 

31


32

• 

4f 

17a 

Lendumvej 

Byvej 

Byvej 

4,00m 

19a 

5h 

20a 

5k 

Signaturforklaring: 

20k 

3,77m 

18a 

Lokalplanområde 

Ejerlavsgrænse 

20m 

Matrikulært skel 

21m 

3,77m 

Udlagt vej 

Bygning 

21d 

21h 

19m 

21f 

Adgangsvej/vendeplads 

Beskyttet å 

Beskyttet sø 

Beskyttet naturareal 

Vindmølle 

Byvej 

21l "i" 21i 

21e 

21f 

1a 



21c 

21n 

6l 

8t 

5l 

Markvej 

5a 

2e 

6e 

1ax 



Højstrupvej 

Intet vindue 

2e 

8c 

4,00m 

4i 


4b 

7d 

7d 

Vangvej 

8a 

8a 

4n 

5c 

7a 

4h 

Tegn af: 

LANDINSPEKTØRFIRMAET 

8u 

6a 

5d 

89 

7b 

22 

7p 

Kortbilag 11e 2 

Lokalplankort 

8r 

3,77m 

4,00m 

0 

Lokalplannr: SAE.T.14.02.01 

5,00m 

5,00m 

8b 

7e 

4i 

5,00m 

8p 

300,0 5m 

5a meter 

Målforhold Skala: 1:12,00 1:12.000 

Nellemann & Bjørnkjær 

14d 

11d 

11a 

11c 

10b 

8m 

9f 

9b 

7,53m 

300 

4,00m 

2a 

7,53m 

8q 

7c 

6a 

"f" 

9d 

4,00m 

2a 

33

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 ● Bilag: Ikke teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport 

Ikke teknisk resumé af 

VVM-redegørelse og 

miljørapport 

Indledning 

Frederikshavn Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til udskiftning 

af fire vindmøller ved ejendommen Højstrup, der er beliggende 

ca. 3,5 kilometer nord for Thorshøj i den sydvestlige del af Frederikshavn 

Kommune. De nye møller opstilles med større indbyrdes afstand end 

de eksisterende og i en anden retning. Området, hvor vindmøllerne er 

planlagt opstillet, er i Vindmølletemaplanen for Frederikshavn Kommune 

udlagt til vindmølleområde, hvor området er fastlagt til rammeområde 

SAE.T.14.02 

Projektforslaget 

Projektforslaget består af i alt fire vindmøller opstillet på en ret linje med 

en indbyrdes afstand på ca. 280 m. De fire vindmøller er alle af samme 

type og udseende med en rotordiameter på 90 m og en navhøjde på 80 

meter, som tilsammen giver en totalhøjde på 125 meter. Vindmøllerne har 

hver især en kapacitet på 3,0 MW, og den samlede kapacitet er således 12,0 

MW. 

Alternativer 

Der er i projektets skitsefase afprøvet en opstilling med tre vindmøller 

med en totalhøjde på 130 m. Opstilligen er fravalgt af ansøger, da vindmølleområdets 

vindressourcer udnyttes optimalt, i forhold til den størst 

mulige samlede produktion, ved opstilling af de fire vindmøller fra projektforslaget. 

Alternativet er derfor ikke undersøgt nærmere i denne VVMredegørelse. 

I tabel 1 er de faktuelle forhold ved alternativet og projektforslaget opsummeret 

og sammenlignet. 

0-alternativet 

Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, det vil sige, at de 

eksisterende fire vindmøller bibeholdes. Totalhøjden er 67 meter. Vindmøllerne 

har hver især en kapacitet på 600 kW. 

Vindressourcerne 

Projektområdet ved Højstrup har gode vindressourcer med en beregnet 

middelvindhastighed på 6,8 meter pr. sekund i navhøjde 80 meter over 

terræn, hvilket svarer til et energiindhold på 3.079 kWh/m2. 

Produktionen fra de fire nye vindmøller ved Højstrup er beregnet til cirka 

23.700 MWh årligt. Denne produktion svarer til elforbruget i cirka 6.900 

gennemsnitlige danske husstande ekskl. forbrug til opvarmning. De fire 

vindmøller ved Højstrup vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 

474.000 MWh. 

Til sammenligning er produktionen fra de tre vindmøller i det fravalgte alternativ 

beregnet til 22.300 MWh årligt, eller 446.000 MWh på 20 år, hvilket 

svarer til det årlige elforbrug i cirka 6.500 gennemsnitlige danske husstande 

ekskl. forbrug til opvarmning. 

De eksisterende vindmøller producerer i et gennemsnitsår cirka 5.200 

MWh, der svarer til cirka 1.500 husstandes elforbrug ekskl. forbrug til opvarmning. 

35


Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 

Anlægsarbejder 

Hele anlægsfasen forventes at ville strække sig over 14-18 uger, før alle aktiviteter 

er tilendebragt, dvs. fra adgangsveje er etableret, fundamenter 

er støbt, til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet 

omfatter nedenstående aktiviteter. 

Nedtagning af eksisterende vindmøller 

Før de nye vindmøller kan opstilles, skal de eksisterende fire 600 kW vindmøller 

nedtages. Vindmøllerne vil blive nedtaget med henblik på genanvendelse 

på en anden lokalitet. 

Vindmøllen vil blive adskilt og de enkelte dele borttransporteret på lastvognstog. 

Fundamenterne vil blive knust. Hvis det mod forventning ikke 

er muligt, vil de blive sprængt. I det tilfælde vil der blive lagt en sprængmåtte 

over fundamentet for at forhindre, at skærverne bliver spredt over 

omgivelserne. Med en afstand til nærmeste naboer på minimum 400 meter 

vurderes rystelserne ved sprængning af fundamentet ikke af være kritisk 

omfang. 

Demonteringen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at 

udgøre nogen sikkerhedsrisiko. 

Arbejdsveje, pladser og fundamenter 

Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt med adgang fra Højstrupvej 

og Lendumvej. Servicevejene bliver etableret i fem til syv meters bredde 

med stabilt vejmateriale. I alt bliver der anlagt ca. 1.500 meter ny vej. 

I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på 

1.500 m 2 til opstilling af vindmøllerne. Når anlægsfasen er overstået, bliver 

arbejdsarealerne ved hver mølle reduceret til 1.000 m 2 . Herudover omfatter 

anlægsarbejderne etablering af midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, 

P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige 

grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op 

og bortkørt til genanvendelse. 

Etablering af veje og arbejdsarealer indebærer for hele projektet levering 

af cirka 7.300 m 3 stabilt vejmateriale transporteret på cirka 430 lastbillæs. 

Fundamenterne til de fire vindmøller bliver etableret cirka en måned før, 

vindmøllerne bliver stillet op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der 

normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton, hvilket omfatter cirka 100 

lastbillæs beton og 2-3 lastbillæs med øvrige fundamentsdele. Etablering 

af de fire vindmøllefundamenter omfatter levering af materialer transporteret 

på cirka 410 lastbillæs. 

Opstilling af vindmøller 

Opstilling af de fire vindmøller ved Højstrup omfatter levering af vindmølledele 

transporteret på cirka 60 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling 

af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer 

anvendelse af to kraner. 

Tilslutning til el-nettet 

For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne 

fremført jordkabler til et tilslutningspunkt, som forsyningsselskabet ud- 

36


peger. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har 

behandlet en ansøgning om nettilslutning. 

Der kan ved opførelse af de store vindmøller være behov for en teknikbygning 

og en koblingsstation med et samlet areal på op til 30 m 2 . Den præcise 

placering af teknikbygningen og koblingsstationen fastlægges i forbindelse 

med den tekniske projektering. Men det er vurderet, at etablering 

af de to bygninger ikke vil have nogen væsentlig visuel påvirkning af 

det omkringliggende landskab. 

Aktiviteter i driftsfasen 

Driftsansvar 

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og 

sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. 

Driftsaktiviteter 

Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året 

ved hver vindmølle. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via 

fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen 

er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. 

Miljøpåvirkninger ved reetablering 

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet 

forpligtet til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som 

lokalplanen fastsætter. Det er vurderet at fjernelsen af henholdsvis vinger, 

møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller 

væsentlig miljøbelastning. 

Sikkerhedsforhold 

Havari 

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte 

vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes 

i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden 

de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse 

med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel 

sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. 

Efter et par spektakulære havarier i 2008 er kravene til service på vindmøller 

blevet skærpet yderligere. På baggrund af ovenstående og med de 

aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet, 

at havari ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. 

Isnedfald 

I frostvejr kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, når møllerne 

står stille. 

Da alle møller er placeret i god afstand fra offentlig vej og naboboliger, vil 

der ikke være risiko for isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej. 

Brand 

Brande i vindmøller er meget sjældne. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning 

af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne 

falde brændende til jorden. På baggrund af eksisterende erfaringer og 

med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det 

vurderet, at brand ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. 

Trafik 

I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at 

37


den ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt 

med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, 

vil trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger blive tilrettelagt i 

samarbejde med færdselspolititet. 

Landskabelige forhold 

Landskabets dannelse og terrænformer 

Vindmølleområdet ved Højstrup ligger i et morænelandskab med mange 

forskellige terrænformer, som primært er formet af is og smeltevand samt 

landhævninger efter bortsmeltningen af isen efter sidste istid. 

Smeltevandsfloderne har med deres udgravende og aflejrende virke blandt 

andet bidraget til landoverfladens udformning. 

Store dele af Vendsyssel var i ishavstiden oversvømmet af Yoldiahavet. 

Projektområdet ligger på det centrale højdedrag som ikke blev oversvømmet, 

og omkring bakkelandet har havbunden hævet sig op til 13 meter 

over de sidste 14.000 år. 

Projektområdet ligger på morænefladen omgivet af det bakkede randmorænelandskab 

og ligger forholdsvist lavt i terrænet omkring Vang Løgten 

Bæk, som længere sydpå sammen med flere andre vandløb udløber i Sæby 

Å. Terrænet er meget varieret, og mod øst og vest hæver landskabet sig op 

til 80 meter inden for projektområdets nærzone. 

Nærmeste byer 

Det er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra de byer, som ligger inden 

for mølleområdets nærzone. Det drejer sig om Lendum, Thorshøj, Stenhøj 

og Søholt. 

Generelt er det vurderet, at den eksisterende bevoksning og husene i byerne 

mere eller mindre reducerer den visuelle påvirkning fra vindmølleanlægget, 

men i de dele af byerne, som ligger ud mod vindmølleområdet, vil 

de fire vindmøller i større omfang blive synlige og dermed medføre en visuel 

påvirkning. 

Det er vurderet, at de nye vindmøller opleves mest markante fra Stenhøj, og 

generelt opleves møllerne væsentligt større end de eksisterende møller, når 

man ser dem fra byerne. Fra Thorshøj vil store dele af møllerne være skjult 

bag terrænet, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllernes visuelle 

påvirkning bliver begrænset. 

Landskab 

De nye vindmøller placeres uden for større uforstyrrede landskaber, men 

delvist inden for udpegning af særligt værdifuldt landskab. 

Udpegning i opstillingsområdet primært er baseret på de naturmæssige 

værdier omkring Vang Løgten Bæk, og disse værdier er der taget hensyn til 

i opstillingen. 

Landskabsmæssigt er det vurderet, at møllerne vil påvirke oplevelsen af 

smeltevandsdalen. Ådalen er i forvejen påvirket af de eksisterende vindmøller, 

og på den baggrund er det vurderet, at det ikke er afgørende om 

møllerne bliver opstillet inden for, eller lige uden for udpegningen. 

De nye vindmøller er næsten dobbelt så store som de eksisterende, og det 

er vurderet, at de nye vindmøller vil påvirke oplevelsen af terrænforskellene 

i området. 

38


Området, hvor møllerne opstilles, ligger forholdsvist lavt i terrænet i forhold 

til det omgivende terræn mod øst, vest og nord. Det betyder, at man ofte vil 

kunne se møllerne fra punkter højere i terrænet. Visuelt vil det betyde, at 

møllerne opleves mindre, end hvis man så dem stående højere i terrænet, 

og at dele af møllerne ofte vil være skjult af det omkringliggende terræn. 

I flere tilfælde er det vurderet, at møllernes størrelse vil påvirke oplevelsen 

af landskabets skala, herunder de markante terrænformer, som giver landskabet 

karakter. 

Randmorænelandskabet mod øst hæver sig op til 100 meter over havets 

overflade, og der vil ikke være visuel kontakt til kysten. 

Landskaberne omkring projektområdet har teknisk præg i form af højspændingsledninger, 

større landbrugsbyggerier og eksisterende vindmøller. Det 

er vurderet, at det tekniske præg i landskabet vil blive forøget med de planlagte 

vindmøller, men det samlede tekniske udtryk vurderes at være uproblematisk. 

Samspil med eksisterende vindmøller 

Den samlede påvirkning af landskabet fra både planlagte og eksisterende 

vindmøller i nærzonen er undersøgt. 

De nye vindmøller opstilles på en ret linje, der er et let aflæseligt geometrisk 

mønster. Opstillingen medfører, at de nye møller er lette at adskille 

fra den eksisterende møllegruppe ved Kobberholmvej, som er opstillet på 

to rækker. 

De eksisterende vindmøller ved Bredmose står på en linje vinkelret på de 

nye møller ved Højstrup. Det gør det nemt at adskille grupperne. 

De enkeltstående møller, som er spredt i nærzonen, adskiller sig størrelsesmæssigt 

markant fra de nye vindmøller, og på den baggrund er det vurderet, 

at de ikke vil indgå i et uheldigt samspil. Samtidig er de fleste af disse 

møller saneringsmodne og vil formentlig blive nedtaget inden for en overskuelig 

fremtid. 

Fra Morild og Karup Kirker vil man kunne se møllegrupperne ved Højstrup og 

Kobberholmvej flette sig ind i hinanden, dog uden at der opstår væsentlige 

uheldige samspil. 

Den samlede påvirkning af landskabet fra eksisterende og planlagte vindmøller 

er undersøgt med flere visualiseringer, og på den baggrund er det 

vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt ved Højstrup fremstår som et 

særskilt anlæg uden visuelle konflikter med eksisterende vindmøller. Endvidere 

vil eksisterende og planlagte vindmøller ikke påvirke oplevelsen af 

væsentlige elementer i landskabet. På den baggrund er det vurderet, at det 

samlede udtryk er acceptabelt. 

Kulturhistoriske elementer 

De nye vindmøller opstilles i et område, hvor møller, adgangsveje og arbejdspladser 

ikke vil komme i konflikt med eksisterende fredede fortidsminder 

eller jord- og stendiger. 

Der er imidlertid gjort flere arkæologiske fund i projektområdet, som alle 

er færdigudgravede, og der er sandsynlighed for at gøre flere fund ved anlægsarbejde. 

Vendsyssel Historiske Museum anbefaler derfor, at der foretages 

en arkæologisk forundersøgelse, inden anlægsarbejdet iværksættes. 

39


Der er udpeget værdifulde kulturmiljøer nord og øst for projektområdet. 

Disse udpegninger omfatter en stor koncentration af gravhøje og gode eksempler 

på bebyggelsesstrukturen i det åbne land. Opsætning af nye vindmøller 

vil ikke sløre oplevelsen af gravhøjene og har ikke indflydelse på bevaring 

af enkeltgårdsstrukturen. 

Det er undersøgt, om de planlagte vindmøller ved Højstrup respekterer de 

udlagte kirkeomgivelser, og om de fire vindmøller vil forstyrre oplevelsen af 

kirkerne i nærzonen som kulturhistoriske elementer i landskabet. 

Ved besigtigelse af landskabet omkring kirkerne i nærzonen, er der ikke registreret 

indsigtslinjer, hvor oplevelsen af kirkerne i landskabet bliver væsentligt 

forstyrret af vindmøllerne. 

Fra Lendum og Torslev Kirkegårde kan man se dele af vindmøllernes roterende 

vinger, men det er vurderet, at den visuelle påvirkning af kirkernes 

omgivelser vil være ubetydelig. 

Fra Hørby Kirke vil de nye vindmøller fremstå markante og bidrage yderligere 

til det i forvejen tekniske landskab. 

Udsigten fra Karup Kirke over nærzonen er præget af mange eksisterende 

møller. Det tekniske præg vil forstærkes ved opsætning af de nye møller. 

Rekreative interesser 

De rekreative værdier i området er primært knyttet til historien om landskabets 

dannelse, som afspejler sig i terrænvariationerne i området. Denne 

fortælling vil stadig vidne om isens bearbejdning af landskabet, og vil 

ikke blive påvirket af opstilling af de store vindmøller. 

Naboforhold 

Afstande til naboer 

Inden for en kilometers afstand fra møllerne finder man 25 boliger i det 

åbne land. 

I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og 

nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange møllens totalhøjde. 

Det betyder, at afstanden til naboboliger for en mølle med en totalhøjde 

på 125 meter skal være minimum 500 meter. Det er opfyldt for alle 25 

naboboliger. Nærmeste naboboliger er nabobolig 12, Vangvej 15 og nabobolig 

20, Lendumvej 100, som ligger i en afstand af 501 og 503 meter fra 

nærmeste mølle. 

Visuel påvirkning 

Alle naboboliger, som i dag har udsigt til de eksisterende møller, vil også 

kunne se de nye som større og mere dominerende i landskabet for de 

flestes vedkommende. Hos andre naboboliger, hvor bevoksning og bygninger 

i dag dækker for udsynet til vindmøllerne, vil de nye vindmøller i 

nogle tilfælde blive synlige over bygninger og bevoksning. 

Vindmøllerne vil af hensyn til flysikkerheden få monteret to lamper med 

lavintensivt lys på toppen af møllehatten. Lyset vil være rødt og lyse konstant 

360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til en ni Watt 

pære. Lyset er afskærmet nedad og vil erfaringsmæssigt ikke være generende. 

Støjpåvirkning 

Kravene i Støjbekendtgørelsen er ifølge støjberegningerne overholdt for 

alle naboboliger, når de fire vindmøller kører i støjdæmpet mode. Men flere 

boliger vil få en støj, der ligger tæt på grænseværdierne. Frederikshavn 

40


Kommune vil derfor kræve en støjmåling, når vindmøllerne er idriftsat. 

Hvis støjmålingen viser, at støjkravene ikke overholdes, skal vindmøllerne 

støjdæmpes yderligere, så støjgrænseværdierne overholdes. 

Skyggekast 

I beregningen over reelle udendørs værdier har otte naboboliger over ti 

timer udendørs skyggekast om året. Indendørs skyggekast over ti timer 

om året rammer teoretisk ingen naboboliger. 

Frederikshavn Kommune vil derfor med henvisning til Kommuneplan 

2009-2020 kræve, at programmet til styring af skyggestop bliver installeret 

i de relevante vindmøller. Ingen nabobeboelse vil derfor i praksis 

modtage mere end ti timers reel skyggekast om året. 

Øvrige miljøkonsekvenser 

Luftforurening 

De fire planlagte vindmøller ved Højstrup vil bidrage til at øge produktionen 

af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofoxider (NOx), hvilket medvirker til at reducere 

luftforureningen og den globale opvarmning. De fire planlagte vindmøller 

vil samlet reducere emissionen af CO2 med cirka 16.000 ton pr. år, svarende 

til 1,1 ‰ af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. 

Geologi og grundvand 

Vindmøllerne opstilles på marker i omdrift. Området er ikke okkerpotentielt 

eller nitratfølsomt. Møllerne opstilles ikke i et ’geologisk værdifuldt 

område’. Det nærmeste interesseområde ligger ca. 4 km øst for placeringen 

omkring Frederikshavn. 

Vindmøllerne opstilles i et område med særlige drikkevandsinteresser og 

den korteste afstand fra vindmølleområdet til vandindvindingsboringer 

er 3 - 4 km ved Stenhøj og Søholt vandværker. 

Det vurderes, at risikoen for grundvands- og jordforurening er minimal i 

forbindelse med anlægs-, drifts- og nedtagningsfase. 

Naturbeskyttelse 

Internationale beskyttelsesinteresser 

Vindmøllerne placeres ikke i internationalt beskyttelsesområde. Det nærmeste 

område er et habitatområde, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder, 

der ligger ca. 6 km øst fra mølleområdet. I VVM-redegørelsen 

er det vurderet at opstilling af de fire vindmøller ved Højstrup ikke 

vil medføre nogen negativ påvirkning af bevaringsstatus for de arter og 

naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for det pågældende habitatområde. 

Beskyttede naturområder 

Vindmøllerne, serviceveje og arbejdsarealer placeres ikke i beskyttede naturområder. 

Vindmølle nr. 3 vil blive opstillet tæt på grænsen til en økologisk 

forbindelse langs en mindre bæk. Der vil forekomme vingeoverslag 

over området, og servicevejen vil på strækninger blive anlagt i nærheden 

af beskyttede naturområder. Dette vurderes dog ikke at indvirke på områdets 

naturkvalitet eller at få negativ betydning for dyre- og plantelivet 

knyttet hertil. 

Det vurderes derfor, at man vil kunne etablere vindmøllerne uden væsentlige 

negative konsekvenser for nærliggende naturlokaliteter. 

41


Fugle og andre dyr 

Det er vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser 

for fugle- og dyrelivet i området hverken i anlægs- eller driftsfasen. 

Det gælder også for habitatdirektivets Bilag IV-arter. Dette begrundes 

med, at bilag IV-arter og evt. andre truede arter hovedsageligt er 

knyttet til beskyttede naturområder, og vindmøllerne placeres uden for 

beskyttede naturområder. Desuden er der ikke kendskab til konkrete fund 

af bilag IV-arter i området. 

Flora 

Arealerne, hvor vindmøllerne placeres, er som nævnt agerjord i omdrift, 

hvor der p.t. dyrkes enårige afgrøder. Området udgør derfor ikke en væsentlig 

biotop for plantearter, der kræver særlig beskyttelse. I og omkring 

småskovene findes en mere varieret flora. Men etablering af vindmøllerne 

vil ikke berøre disse områder og vil dermed heller ikke påvirke plantelivet 

negativt, hverken i anlægs- eller driftsfasen. 

Klimaforandring 

Efterhånden er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at et stadigt 

stigende CO 2-indhold i atmosfæren med stor sandsynlighed vil give anledning 

til en række alvorlige klimaforandringer, og at disse forandringer 

vil komme vidt forskelligt til udtryk alt efter, hvor på kloden man befinder 

sig. Det er indlysende, at væsentlige klimaforandringer også vil få mærkbare 

konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, både 

når det gælder ynglende arter og arter på træk eller midlertidigt ophold. 

Projektet kan derfor på grund af sit væsentlige bidrag til reduktion 

af CO 2-udledningen siges at bidrage positivt til at holde klimaændringer i 

ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. 

Andre forhold 

Midlertidig ophør af landbrugsdrift 

Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med landbrugsjord 

i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje, som kun anvendes i 

anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. 

I alt bliver der udtaget cirka 12.200 m2 – 1,2 ha – jord af landbrugsdrift, 

mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet. Ved ophør og demontering 

af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de udtagede arealer reetableres 

til landbrugsmæssig drift. 

Forhold til lufttrafik 

Nærmeste flyveplads ligger ved Karup nær Sæby ca. 6 km sydøst for mølleområdet. 

Der er tale om en privatflyveplads, som primært anvendes til 

flyvning om dagen, og på den baggrund er det vurderet, at der ikke vil 

være konflikt med indflyvningszoner til flyvepladsen i denne afstand. 

Statens Luftfartsvæsen har krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast 

rødt lys på minimum 10 candela, der svarer til en 9 W glødepære. Lyset kan 

ses af flytrafikken men vil ikke genere omgivelserne på jorden. 

Radiokæder og ledningsanlæg 

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM er der rettet forespørgsel 

til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets 

mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af 

de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. 

Socioøkonomiske forhold 

I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Højstrup 

42


ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken 

turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. 

Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og 

bliver ikke behandlet i en VVM-redegørelse og miljørapport. Værditab på 

fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, - lov 

nr. 1392 af 27. december 2008. 

Sundhed og overvågning 

Sundhed 

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række 

områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved 

støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. 

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger 

og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for 

denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. 

Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboliger kan være generende 

for nogle mennesker, der er følsomme for støj. Støjen vil komme som et 

sus, der for møllerne ved Højstrup bliver gentaget mellem hvert andet og 

hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet 

ved påvirkningen, men støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen 

fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 

– 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. 

Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, 

hvor man er til stede. På den baggrund er der i Kommuneplan 

2009-2020 for Frederikshavn Kommune indført retningslinjer om maksimalt 

10 timers skyggekast om året. 

Overvågning 

Frederikshavn Kommune vil føre tilsyn med vindmøllerne i henhold til 

VVM-tilladelsen, og lovgivningen på natur- og miljøområdet i øvrigt. 

Vindmøllerne har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer 

alle fejl og om fornø- dent stopper vindmøllen. Vindmøllens drift 

overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske 

problemer. Eventuelle forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende 

eller andre miljø- påvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af 

tekniske problemer i vindmøllen. 

Projektet opsummeret 

I tabel 1 (på den følgende side) er de faktuelle forhold ved forslaget opsummeret. 

43


Tabel 1 Projektet opsummeret 

44 

Projektforslag 

Alternativ(fravalgt) 

0-alternativ 

Bemærkning 

Antal vindmøller 4 3 4 

Effekt pr. vindmølle (MW) 3 3 0,6 

Samlet kapacitet (MW) 12 9 2,4 

Produktion pr år, cirka (1.000 MWh) RE- 23,7 22,3 5,2 Projektforslaget udnytter 

SULTAT -10% 

vindmølleområdets vindressourcer 

optimalt 

Samlet produktion til møllerne er 20 år 

(1.000 MWh) 

474 446 36 

Navhøjde (meter) 80 79,5 45 

Rotordiameter (meter) 90 101 44 

Totalhøjde maksimum (meter) 125 130 67 De højere vindmøller vil blive 

mere synlige, og de vil ses 

mere sammen med andre 

møller 

Rotoromdrejninger pr. minut 8 - 19 8 - 19 10 - 28 Den langsomme rotation gør 

vindmøllerne mere rolige at 

se på i landskabet 

Afstand nærmeste boliger (meter) 501 (na- 521 (na- - 

bo 12) 503 bo 12) 521 

(nabo 20) (nabo 8) 

Støj, maksimal ved vind 6 / 8 m/s og 41,1 40,6 - 

Lavfrekvent støj er ikke be- 

lavfrekvent (dbA) 

42,2 43,9 - 

regnet på eksisterende vind- 

19,6 - - 

møller og alternativet 

Skyggekast max timer udendørs uden 14:12 - - De nye vindmøller vil få skyg- 

skyggestop 

gestop 

CO -reduktion på 20 år 2 315.000 285.000 25.500 

ton 

1 1) I de eksisterende vindmøllers 

tekniske restlevetid 

på syv år 

Svovldioxidreduktion på 20 år 50 ton 45 4 

Kvælstofoxidreduktion på 20 år 400 ton 380 35 

Slagge- og askereduktion på 20 år 18.000 ton 16.000 1.400


45

Frederikshavn Kommune 

Rådhus Allé 100 

9900 Frederikshavn 

Tel.: +45 98 45 50 00 

post@frederikshavn.dk 

www.frederikshavn.dk

Forslag til Lokalplan SAE.T.14.02.01 Vindmøller ved Højstrup ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?