Fysisk inaktivitet - og Ernæringsrådet

nærhed (mindre end 300 meter) til grønne områder spiller en afgørende rolle for, om
folk bruger dem, og hvor meget de bruger dem (344;345). Vigtigt fremtræder også den
relationelle side, idet mange angiver at kunne motiveres af netværk, der støtter og af
nogen at følges og være fysisk aktive sammen med (339;340).
Det er veldokumenteret, at der er en sammenhæng mellem svage sociale relationer
og sundhedsproblemer generelt (346), ligesom det viser sig, at der er en sammenhæng
mellem stærke sociale relationer og mindre risiko for at blive syg og mindre
risiko for at dø tidligt (334). Et af de kritiske punkter ved mange interventionsprojekter
er den manglende fastholdelse/forankring (compliance) af de nye motionsvaner efter
endt projektdeltagelse. En fortsættelse i grupper og etablerede netværk kunne sandsynligvis
give en forankring af de nye vaner og således skabe en fastholdelse, men
der mangler dokumentation og dermed viden herom.
7.6 Sammenfatning
Til sidst vil det være på sin plads at fremhæve, at der i de senere år – i Danmark - har
været en stor mangfoldighed i forebyggelsesindsatserne for at bekæmpe fysisk inaktivitet.
Der er i den forbindelse blevet iværksat adskillige undersøgelser, evalueringer
og interventioner. Der forefi ndes utallige undersøgelses- og evalueringsrapporter
samt universitetsopgaver, der på forskellig vis har arbejdet med inaktivitetsproblematikken.
Der eksisterer ligeledes adskillige udenlandske interventioner, som ikke er
evalueret i metaanalyser. Hovedparten af disse, ikke evaluerede studier, lever i deres
design ikke op til kriteriet om at være RCT baserede studier, men de rummer vigtig
viden, der indikerer, at mange barrierer kan fjernes eller minimeres med politiske
indsatser og interventioner. Selvom det inden for sundhedsvidenskaben er idealet
med RCT-baserede studier, er problemet, at dette design ikke vil være sandsynligt og
muligt, når vi har at gøre med sociologiske studier af menneskers adfærd og sociale
sammenhænge. Der må gennemføres fl ere systematiske opsamlende evalueringer
og arbejdes mere systematisk med pilotstudier, der kan indkredse, hvilke ”bløde” mål
vi kan fokusere fremtidige studier og interventioner på. Der må ligeledes også afsættes
ressourcer til metodeudvikling af andre typer af undersøgelser, som f.eks. kohorteundersøgelser,
casestudier, kvalitative studier m.fl .. Først derefter kan vi svare
på spørgsmålet om, hvordan vi får folk til at blive mere fysisk aktive og ikke mindst,
hvordan vi kan fastholde dem i en hverdag med fysisk aktivitet.
99