Fysisk inaktivitet - og Ernæringsrådet

More documents

Recommendations

Info

Kombineret accelerometri og pulsmåling kan anvendes i alle aldersgrupper, men der gælder de samme forbehold i relation til pulsregistrering i visse medicinerede og/eller syge mennesker, som beskrevet ovenfor. Tabel 3.3. Målepræcision af det fysiologiske energiforbrug under dagligdags aktiviteter ved forskellige niveauer af individuel kalibrering Individuel kalibreringsniveau Løbebåndstest + iltoptagelse Steptest Gangtest Ingen Accelerometri 117 123 121 123 J·min-1 ·kg-1 (0,69) (0,61) (0,65) (0,61) Pulsregistrering 54 72 70 95 J·min-1 ·kg-1 (0,91) (0,86) (0,84) (0,76) Kombineret accelerometri + puls 55 61 65 75 J·min-1 ·kg-1 (0,91) (0,88) (0,87) (0,82) Estimeringsfejl (J·min-1 ·kg-1 ) af forskellige modeller for arbejdsintensitet. Tallene i parentes og kursiv er den totale forklarede variation (R2 ) mellem estimerede og målte værdier. Generelt indikeres en højere målepræcision ved højere R2 værdier og lavere standardfejl. N=38. Kilde: Brage S, 2006 (58). 3.4 Sammenfatning Der er stigende opmærksomhed på vigtigheden af fysisk aktivitet for at bevare et godt helbred. Dette vanskeliggør imidlertid også bestemmelsen af fysisk aktivitet på befolkningsniveau, idet en typisk spørgeskemaundersøgelse ikke alene vil refl ektere det sande aktivitetsniveau i det omfang, det erindres, men også i det omfang, vedkommende fi nder det socialt acceptabelt at svare. Da de sociale normer hele tiden ændrer sig, er det ikke let at konkludere, hvad der virkelig er sket fra den ene undersøgelsesrunde til den næste. Det er især her, de objektive målemetoder har deres styrke. En væsentlig begrænsning ved de metoder, der involverer at forsøgspersonen bærer et måleinstrument, er dog at man ikke kan være 100 % sikker på, at personen har båret instrumentet under 39
40 hele monitoreringsperioden. Det er forholdsvist let at se, hvornår en pulsmåler er taget af, men som nævnt under afsnittet med bevægelsesmåling, er dette ikke altid helt ligetil for accelerometri. Uanset hvordan disse ’ikkemonitorerede’ perioder identifi ceres, er man efterfølgende nødt til at ”gætte” sig til, hvad aktiviteten har været i disse perioder, f.eks. ud fra gennemsnittet af resterende data for personen, den gennemsnitlige aktivitet på det pågældende tidspunkt på dagen, hvilestofskiftet, eller et helt fjerde ”gæt”. Kombineret accelerometri og pulsmåling giver generelt den mest præcise bestemmelse af den fysiske aktivitet. Yderligere er kravet til individuel kalibrering af pulsenergiforbrug sammenhængen mindre for kombinerede metoder, hvor en simpel steptest vil være tilstrækkelig og samtidig give en indikation af fysisk form.
Page 1 and 2: Fysisk inaktivitet - konsekvenser o
Page 3 and 4: 2 Fysisk inaktivitet - konsekvenser
Page 5 and 6: 4 3.2 Subjektive målemetoder . . .
Page 7 and 8: 6 5.7 Overfølsomhedssygdomme - ast
Page 10: Forord Flere og fl ere danskere har
Page 13 and 14: 12 risikoen for senere udvikling af
Page 15 and 16: 14 Physical inactivi ty also increa
Page 18 and 19: 1. Fysisk inaktivitet 1.1 Introdukt
Page 20 and 21: 1.3 Defi nition af fysisk inaktivit
Page 22 and 23: Fysisk inaktivitet kan derfor med r
Page 24 and 25: Hverdagsmotion omfatter f.eks. føl
Page 26: 1.4.5 Den daglige fysiske aktivitet
Page 30 and 31: 3. Monitorering af fysisk aktivitet
Page 32 and 33: De nævnte vanskeligheder har ført
Page 34 and 35: atomerne, da de forlader kroppen i
Page 36 and 37: synligt, at personen ikke har båre
Page 38 and 39: Tabel 3.2. Forklaret intra- og inte
Page 42 and 43: 4. Effekter af fysisk inaktivitet -
Page 44 and 45: at studere mekanismerne bag inaktiv
Page 46 and 47: fandt man endvidere, at den negativ
Page 48 and 49: Musklers maksimale sammentræknings
Page 50 and 51: 4.2.7 Stofskifte Musklernes glukose
Page 52 and 53: 5. Fysisk inaktivitet og de store f
Page 54 and 55: Fysisk inaktivitet som intervention
Page 56 and 57: I det prospektive Nurses’ Health
Page 58 and 59: samt vanskelig livssituation medfø
Page 60 and 61: Det foreslås i fl ere studier, at
Page 62 and 63: Myokardieiskæmi af en varighed på
Page 64 and 65: svømning. Den anabole effekt af kr
Page 66 and 67: I en nyere metaanalyse blev betydni
Page 68 and 69: den daglige klinik er det vigtigt a
Page 70 and 71: 5.8.1 Depression Omkring 500.000 da
Page 72 and 73: 5.8.4 Skizofreni Der er meget lidt
Page 74 and 75: 6. Konsekvensen af fysisk inaktivit
Page 76 and 77: For at have mange aktive år kræve
Page 78 and 79: og nedsat funktion 5 år senere ved
Page 80 and 81: Antal »oprejsninger« Meter 20 18
Page 82 and 83: Figur 6.3 Den relative risiko for t
Page 84 and 85: Der foreligger kun sparsom dokument
Page 86: Figur 6.4. Muskelstyrke i knæekste
Page 89 and 90: 88 undersøgelser/forskning. Derfor
Page 91 and 92:
90 Ifølge det ”gamle” spørgsm
Page 93 and 94:
92 Tabel 7.1 Andel med stillesidden
Page 95 and 96:
94 kun i foreningsregi, men i dag i
Page 97 and 98:
96 Det strukturelle perspektiv har
Page 99 and 100:
98 Undersøgelsen afdækker en ræk
Page 101 and 102:
100
Page 103 and 104:
102 Der mangler også viden hvad an
Page 105 and 106:
104 En fysisk inaktiv livsstil har
Page 107 and 108:
106
Page 109 and 110:
108 Calisthenics Høj-intens aerob
Page 111 and 112:
110 Kohortestudier Observerende und
Page 113 and 114:
112 Postmenopausale Efter defi niti
Page 115 and 116:
114
Page 117 and 118:
116 14. Hardman AE, Lawrence JE, He
Page 119 and 120:
118 37. Thompson D, Batterham AM, B
Page 121 and 122:
120 61. Ceesay SM, Prentice AM, Day
Page 123 and 124:
122 87. Kristensen J H, Hansen T I.
Page 125 and 126:
124 112. LaCroix AZ, Leveille SG, H
Page 127 and 128:
126 136. Courneya KS, Friedenreich
Page 129 and 130:
128 167. Norman A, Moradi T, Gridle
Page 131 and 132:
130 193. Kemper HC, Twisk JW, van M
Page 133 and 134:
132 218. Bautch JC, Clayton MK, Chu
Page 135 and 136:
134 243. Kilpelainen M, Terho EO, H
Page 137 and 138:
136 273. Salman GF, Mosier MC, Beas
Page 139 and 140:
138 300. Roubenoff R. Sarcopenia: e
Page 141 and 142:
140 328. Statens Institut for Folke
Page 143 and 144:
142
Page 145 and 146:
144 Byens infrastruktur - I forbind
Page 147 and 148:
146 - De ældre bør stimuleres til
Page 149:
148 Lektor, mag.art., ph.d. Laila S
show all

Fysisk inaktivitet - og Ernæringsrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?