Fysisk inaktivitet - og Ernæringsrådet
Fysisk inaktivitet - og Ernæringsrådet
Fysisk inaktivitet - og Ernæringsrådet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
88<br />
undersøgelser/forskning. Derfor er der kun blevet identifi ceret få danske studier, når<br />
der søges på ”fysisk <strong>inaktivitet</strong>”, hvorved det har været nødvendigt at benytte alternative<br />
søgeord, som kan relateres til emnet: Eksempelvis fysisk aktivitet, idræts- <strong>og</strong><br />
motionsvaner mv.. På trods af denne bredere tilgang fi ndes der overraskende få danske<br />
studier, der kan betegnes som sociol<strong>og</strong>iske i deres udgangspunkt. Mens der fi ndes<br />
fl ere (især epidemiol<strong>og</strong>iske) studier, der inddrager de såkaldte klassiske sociale<br />
variable – som f.eks. køn, alder, uddannelse, erhverv, civilstatus m.fl . Disse variable<br />
er især blevet operationaliseret i den sociol<strong>og</strong>iske levevilkårs- <strong>og</strong> velfærdsforskning i<br />
Danmark siden 1960´erne som forklaringer på sociale forskelle (særligt i Socialforskningsinstituttets<br />
regi), <strong>og</strong> har desuden fundet anvendelse i sundhedsforskningen.<br />
7.2 Kortlægning af fysisk <strong>inaktivitet</strong><br />
Der er langt fra konsensus om antallet af danskere, der er fysisk inaktive. Dette<br />
skyldes d<strong>og</strong> ikke mangel på undersøgelser, men snarere manglende konsensus<br />
om defi nitioner <strong>og</strong> målemetoder. Disse generelle måleproblemer omhandler såvel<br />
defi nitionerne af begreberne: Sport, idræt, motion, fysisk aktivitet/<strong>inaktivitet</strong> som<br />
selve operationaliseringen af begreberne: Regelmæssighed, hyppighed, intensitet<br />
samt målemetoderne, subjektive eller objektive, hvor især de objektive målemetoder<br />
ikke anvendes så hyppigt. Samtidig påpeges det i Sundhedsstyrelsens opslagsværk<br />
(325), at der ikke fi ndes et spørgeskema (indikatorspørgsmål), der kan monitorere<br />
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet ud fra egen opfattelse af det fysiske<br />
aktivitetsniveau, hverken nationalt eller internationalt (326). Sundhedsstyrelsen<br />
angiver at et kvalifi ceret bud på antallet af fysisk inaktive voksne danskere, der ikke<br />
opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er ca. 30-40 % (325).<br />
Af danske kortlægninger skal specielt fremhæves ”Sundhed <strong>og</strong> sygelighed i Danmark<br />
2005 - <strong>og</strong> udviklingen siden 1987” (SUSY), der er gennemført af Statens Institut<br />
for Folkesundhed (SIF) (327). Denne undersøgelse har fysisk <strong>inaktivitet</strong> som et tema<br />
af mange <strong>og</strong> kan give indsigt i både hvor mange danskere, der er fysisk inaktive, <strong>og</strong><br />
blandt hvilke grupper af befolkningen man fi nder de fysisk inaktive. I samtlige SUSYundersøgelser,<br />
dvs. fra 1987, 1991, 1994, 2000, 2003 <strong>og</strong> 2005, har man målt fysisk aktivitet<br />
med to enslydende spørgsmål. Det ene måler den fysiske aktivitet i fritiden, mens<br />
det andet måler den fysisk aktivitet (i SUSY kaldet fysiske belastning) i hovedbeskæftigelsen.<br />
Spørgsmålsformuleringerne vedrørende fysisk aktivitet i fritiden var:
Change language