Fysisk inaktivitet - og Ernæringsrådet

1. Fysisk inaktivitet
1.1 Introduktion
”Alle dele af kroppen, som er skabt til at blive brugt, vil forblive sunde og raske, hvis
de bruges på den rigtige måde og trænes tilstrækkeligt. Men hvis kroppen ikke bruges,
vil denne blive syg, den vil skrumpe og blive gammel før tid”. Disse ord blev sagt
af fysikeren Hippocrates fra Kos, som levede fra år 460-377 f. Kr. Yderligere udtalte
Hippocrates: ” Mennesket som spiser kan ikke forblive sundt, hvis han ikke også
udøver fysisk aktivitet”. Heraf kan man udlede, at man allerede for mere end 2000 år
siden kendte til de biologiske og medicinske konsekvenser af fysisk inaktivitet.
Menneskets overlevelse er bl.a. afhængig af adgang til tilstrækkelig føde. For at
skaffe føde har mennesket tidligere været jægere og samlere – et liv som vekslede
mellem et højt fysisk aktivitetsniveau og hvile. Mennesket er således genetisk tilpasset
til at være fysisk aktiv. Da man i jæger- og samlertilværelsen og helt op til de sidste
par hundrede år også ofte oplevede længere perioder med sult, er generne samtidig
selekterede til at kunne modstå en negativ energibalance gennem længere tid.
Imidlertid er vor tids moderne samfund og den teknologiske udvikling medvirkende
til, at vi kan leve et fysisk inaktivt liv og samtidig have let adgang til tilstrækkeligt føde
hver dag.
Mange mennesker knytter primært betydningen af fysisk inaktivitet til udviklingen
af overvægt og fedme. Meget tyder dog på, at fysisk inaktivitet har en selvstændig
helbredsmæssig betydning blandt såvel normalvægtige som overvægtige individer.
Da de sundhedsmæssige konsekvenser af overvægt og fedme samt betydningen af
fysisk inaktivitet for udviklingen af overvægt og fedme er behandlet i andre rapporter
(1), afgrænses nærværende rapport derfor til at beskrive den selvstændige betydning
af fysisk inaktivitet for udviklingen af de 8 folkesygdomme samt funktionsevne.
17