Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

skaber mening af informantens meningsskaben i forhold til hans eller hendes
livserfaring (Smith, 1996).
Selve analysearbejdet følger nøje de fem stadier beskrevet af Langdridge (2006). På
de første fire stadier er der arbejdet med hvert individuelt interview for sig, mens
der først på femte stadie er udledt generelle og sammenlignelige temaer mellem de
forskellige interview. Dette er gjort i et forsøg på at holde sig så tæt op ad data som
muligt og først til sidst forsøge at sammenligne informanterne imellem. Det er af
stor betydning i IPA at arbejde meget nært på datamaterialet og analysen gennem
de første stadier, hvilket medfører, at der hele tiden skiftes mellem kodningen (i
venstre margen) og transskriptionen og temaer, og om disse giver mening i forhold
til del og helhed. Faktabokse, der illustrerer det tætte arbejde frem og tilbage
mellem data og analyse på de første fire stadier, kan rekvireres fra artiklens
forfattere. Vi vil nedenfor relativt udførligt – i pædagogisk øjemed – fremstille de
valgte temaer for den nærværende analyse (stadie fem).
Resultater
Interpretative Phenomenological Analysis
Arbejdet med Interpretative Phenomenological Analysis på de indledende stadier
har frembragt en lang række forskellige temaer, der fra forskellige vinkler belyser de
unges livsverden. I forhold til denne artikels fokus, det vil sige i et forsøg på at
indkredse de mest konkrete problemstillinger i forhold til de unges forståelse af og
bevidsthed omkring dem selv, har analysen indsnævret sig og resulteret i valget af
fire temaer, som i samspil skønnes at afdække nærværende problemstilling. Den
endelige version af fire temaer fremstilles i nedenstående faktaboks.
15