Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

dynamisk, funktionel enhed, agens i forhold til den sociale, kulturelle kontekst og
som et produkt af interaktion, som et refleksivt midtpunkt, styrende og fortolkende
adfærd og oplevelser (Spaten, 2007).
Kulturel kontekst
Vi har samtidig, i denne empiriske undersøgelse af unges selvopfattelse, forsøgt at
tage udgangspunkt i et perspektiv, der rummer de sociale og kulturelle
omstændigheder for børns og unges opvækst, som har ændret sig dramatisk
indenfor de sidste mange år (Dencik, 2005). Daglige livsbetingelser, som er
karakteriseret af gennemgribende kulturelle og samfundsmæssige forandringer
“never seen before in history” (Giddens, 1999), p. 9). Globaliseringen og skiftet fra
industrisamfund til et samfund baseret på informationsteknologi siges at bære en
væsentlig forklaringskraft i forhold til vores nuværende modernitet (Ziehe, 2004).
Vore interview viser at de unge agerer kompetent i den radikaliserede modernitet,
de influerer og er samtidig under indflydelse fra forældre, jævnaldrende og den
kulturelle hegemoni. Så i det omfang vi må konstatere at vore unge informanter
står midt i radikalt ændrede opvækstbetingelser – og tilsammen med
udviklingsprocesser, der hører ungdommen til – kan det måske trods alt heller ikke
undre, at de gennem vore interview nok udtrykker en vis forvirring og befinder sig i
en proces vi kalder en paradoksal kompleks identitetsdannelse. Men konklusionen
synes at være, at de unge mestrer at gå ind og ud mellem skiftende karaktertræk og
at være sig selv, alene og sammen med andre. Flere af de unge forholder sig endog
til den multiple identitetsforståelse med en grad af selvfølgelighed, og sikkerhed. De
fremstår kompetente og besidder en vis flertydighedstolerance i forhold til deres
omverden, og dennes omskiftelighed. Nærværende empiriske studie har således
plæderet og fremstillet en kontekstuel forståelse af selvet og identitetsdannelse.
Under den radikaliserede modernitets betingelser konstruerer de unge sikkert sig
selv i en dynamik mellem individ og den samfundsmæssige hvirvelvind (Johansson,
2003).
Forskere har udtrykt, at vore dages børn og unge har behov for en “enhanced
sociological self-reflection”, (Dencik, 2001). Denne selv-refleksive kompetence mener vi
vores fyldige analyse og diskussion har dokumentet, at de unge af i dag er i
besiddelse af. Det betyder, at selvom der kun er få bastante traditioner tilbage, og
56