Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

Vendes der tilbage til interviewcitatet af Andrea, nævner hun ligesom Christina
også anden omgangskreds, venner, som værende af betydning for sin selvdannelse.
Denne holdning deler hun med syv andre informanter, som ligeledes ser andre
relationer end familien som indflydelsesrige. Mette giver udtryk for denne
kombination af påvirkning fra familie og venner i det følgende citat, hvor hun
beskriver, hvorledes moren og vennerne har påvirket hende.
”(I): Okay. Hvordan er du blevet den person, du er i dag? (M): Øhm.
Igennem min mor og de nye venner man har fået ved håndbold. Tror jeg har
påvirket med meget, for da jeg var mindre, der var jeg meget meget genert.
Og turde bare ikke gøre noget som helst. Øhm, men det har jeg så bygget op,
sådan, igennem årene her. Øhm og min mor har også, ja, været meget sådan
åben overfor andre mennesker, så det tror jeg også, jeg bare har taget til mig,
at man skulle være” (Mette).
I det ovenforstående er der beskrevet tendensen hos de unge informanter til, at
tillægge familien og vennerne betydning for deres selvforståelse. Udsprunget heraf
skønnes det vedkommende at undersøge, hvilke relationer de unge giver udtryk for
at have størst indflydelse. Til denne belysning kan vi betragte informanten Thomas.
Han beskriver, hvordan familien med alderen mister sin indflydelsen, og vennerne
bliver mere centrale for ham – en vigtig pointe i det udviklingspsykologiske
perspektiv.
”I: Hvad tror du mest har ændret sig, for dig?
T: Mest sådan forholdet til venner og piger og sådan. Hvad der er ok. Hvor
meget man går op i ting. Det er mere og mere familien, der bliver skubbet
væk, og vennerne der kommer ind i billedet” (Thomas).
Udover at indflydelse fra familie og venner tillægges en varierende betydning,
udtrykker otte informanter, at de henvender sig til enten familie eller vennerne med
et problem, afhængige af hvad det omhandler. Et eksempel herpå er fra
33