Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

sådan, at vi kan lave sjov med hinanden og lave sjov med alting. Øhh. Det
andet er mere seriøst. Og kunne snakke om ting og sådan noget.” (Andreas).
Som illustreret i ovenstående citat virker det naturligt for Andreas, at han indtager
disse ”roller”, som han selv udtrykker det, og senere i interviewet fastslår han også,
at han har let ved at ændre sig i forhold til de forskellige ”roller”. Derudover tilføjer
han også (nedenfor), at han ikke mener, at det er alle, som har let ved at ændre sig i
forhold til, hvilken gruppe de er i:
”I: Er der noget ved dig, som gør, at du ikke ligner alle andre?(-4).
I: Eller hvad er det, som gør det?
A: (-) Det ved jeg ikke, øhh (-4). Jeg tror, jeg tror, jeg har mange forskellige
egenskaber. Øhh. Jeg har let ved at tilpasse mig de mange forskellige grupper
og øhh (-) jeg tror, der er mange, som kun kan være én forskellig person, én
person (ja). (-). Ikke fordi det er godt, men altså (-) det ved jeg ikke. (-)
I: Så du tilpasser dig meget alt efter, hvem du er sammen med, er det rigtigt
forstået?
A: Humm
I: Er det rigtigt forstået?
A: Ja (ja). (Andreas).
Ina belyser også disse skiftende karaktertræk, da hun oplever, at hendes veninde
helt ændrer personlighed, når hun er sammen med en tredje person (en anden
veninde). Det ser ud til, at Ina finder det ubehageligt ikke at kunne kende sin
veninde længere og siger, at veninden ændrer sig til at blive som den tredje person
(som den anden veninde).
”I: Kan du så fortælle om en situation, hvor du ikke havde det så godt
sammen med andre?
In: (-) Ja det kan jeg vel?, men jeg kan ikke huske dem. Øhm, (-5)
I: Ja, du må gerne bare tænke, jeg ved godt at det er lidt svært lige at komme i
tanke om noget.
In: Ja? (-4) Jo, altså også en dag i påskeferien hvor at øh vi også skulle til fest
og sådan noget, og så min veninde havde / Mig og min veninde, hende den
21