Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans
Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans
Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I forhold til ønsket om at være unik giver en af vores informanter, Bertram, udtryk<br />
for, at han gerne vil skille sig ud. Han fortæller, (i citatet tidligere) at det er n<strong>og</strong>et,<br />
han tænker meget over, men samtidig er han i tvivl om, hvorvidt dette lykkes for<br />
ham.<br />
I Bertrams forklaring kan man fornemme, at det at skille sig ud er n<strong>og</strong>et, han er<br />
bevidst om. Han giver udtryk for, at han til tider siger n<strong>og</strong>et bare for at skille sig ud.<br />
Det individuelle er netop en vigtig dimension af vores forståelsesramme i forhold<br />
til os selv (Bruner, 2003). Bertram siger <strong>og</strong>så, at det er trist, når man er ens, <strong>og</strong> at<br />
han gør meget for, at hans ydre ikke skal falde i et med tapetet. Men som vi<br />
henviste til i analysen, siger han et andet sted i interviewet, at han alligevel går i<br />
samme slags tøj som sine venner. Bertrams <strong>paradoksale</strong> forklaringer peger i flere<br />
retninger, <strong>og</strong> det kan overvejes, om hans udsagn er udtryk for den kompleksitet,<br />
der opstår ved både at have et behov for at være unik men <strong>og</strong>så at falde ind.<br />
Adams (herefter Schwartz, 2001) arbejder i sin teori med begreberne social <strong>og</strong><br />
personlig identitet <strong>og</strong> om balancen <strong>mellem</strong> disse. Ser vi på Bertrams udtalelser ud<br />
fra Adams teoribygning, kan det muligvis tolkes som om, han arbejder med<br />
balancen <strong>mellem</strong> sin personlige <strong>og</strong> sociale identitet. Andreas, en anden af vores<br />
informanter, giver <strong>og</strong>så udtryk for, at han tænker over det at være unik <strong>og</strong> det at<br />
være som de andre. Men i Andreas tilfælde oplever han ikke, at han er som de<br />
andre:<br />
” I: Æmm. For to år siden, hvis vi går to år tilbage, dengang du gik i syvende<br />
klasse, <strong>og</strong> så til nu. Har du ændret dig i de to år?<br />
A: Ja, jeg er blevet mere moden. Altså, det kommer jo med alderen. Ømm.<br />
Jeg er <strong>og</strong>så blevet mere genert. Ømm (-4).<br />
I: Hvorfor tror du, du er blevet mere genert?<br />
A: Øhh (-). Det har jo n<strong>og</strong>et med teenagealderen at gøre. Ømm. Man ikke<br />
føler sig lige som andre <strong>og</strong> sådan n<strong>og</strong>et. (-).<br />
I: Når du siger ligesom andre, hvem tænker du så på?<br />
A: Det, normalen. Det, øhh, De seje, altså (?).” (Andreas).<br />
41
Change language