23.07.2013 Views

Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Af vores analyse fremgår det på den ene side, at de unge n<strong>og</strong>le gange næsten<br />

oplever at skifte karaktertræk afhængigt af, hvem de er sammen med, mens de på<br />

den anden side <strong>og</strong>så giver udtryk for, at de oplever en sammenhængende<br />

selvfølelse, næsten som et kerneselv. I dette afsnit vil vi have fokus på, hvordan de<br />

unge oplever skiftende karaktertræk stillet overfor n<strong>og</strong>le af de væsentligste<br />

teoretiske antagelser i forhold til denne diskussion.<br />

Gergen (2006) mener, at vi ændrer os alt efter, hvilken relation vi er i. I vores<br />

datamateriale giver mange informanter udtryk for omskiftelighed. Vi har allerede<br />

fremstillet dette i analysen, <strong>og</strong> Signe taler for eksempel om, at hun har forskellige<br />

venner til forskellige ting.<br />

Den socialkonstruktionistiske hovedpointe er i denne sammenhæng, at vi ikke kan<br />

tale om et selv uafhængigt af relationer. Der findes ingen intrapsykisk <strong>instans</strong> kaldet<br />

selvet, som er kontinuerligt i tid <strong>og</strong> rum; der er ingen kontinuitiv kerne. Selvet skal i<br />

stedet omtales som multipelt, dvs. der forefindes flere selver, vi kan skifte i<strong>mellem</strong><br />

(Gergen, 2006). Når Mette fortæller, at hun bliver ligesom de veninder, hun er<br />

sammen med, kan det lede tankerne hen til det distribuerede selv (Bruner, 1990).<br />

Bruner forklarer, at man i relationer reflekterer over den andens tanker om, hvem<br />

man er <strong>og</strong> regulerer sin selvopfattelse ud fra disse forestillinger – det er i denne<br />

proces, vi kan tale om, at selvet er relationelt (Bruner, 1990). I denne<br />

forståelsesramme vil det altid være afgørende, hvilke personer der befinder sig i<br />

relationen, da resultatet af det indre <strong>og</strong> ydre selv afhænger af, hvem man spejler sig<br />

i. Denne vekslen <strong>mellem</strong> selver vil for det postmoderne menneske ske naturligt<br />

uden store komplikationer, idet man har accepteret at besidde en form for<br />

kamæleonidentitet (Hansen, 2001).<br />

Kr<strong>og</strong>er (2005) kritiserer i den sammenhæng socialkonstruktionismen for at have et<br />

for simpelt syn på identitet. Hun mener ikke, at identitet restløst kan reduceres til<br />

konteksten. Ifølge Kr<strong>og</strong>er agerer individer forskelligt, selvom de er i samme<br />

43

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!