Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

ene skole lader sig underbygge af disse uopfordrede udtalelser fra de unge, hvilket
giver baggrund for en diskussion omkring skolerne.
Et ønske og et formål med artiklen – mere metodisk – er tillige, at læseren i højere
grad kan ”aflure”, kan ”se og forstå forskningshåndværket”, og at læseren måske
ligefrem kan være med på ”sidelinjen” af arbejdet og i analysens tilblivelsesproces.
Blandt andet derfor anvender vi fyldige uddrag af interviewudsagn, idet vi hælder til
Amedeo Giorgi’s ideal med følgende hensigt: “...whether a reader, adopting the
same viewpoint as articulated by the researcher, can also see what the researcher
saw, whether or not he agrees with it,” (Giorgi, 1975), p. 96. Der vil altså i
fremstillingen nedenfor være tale om relativt lange uforkortede datauddrag med
henblik på at give læseren mulighed for at kunne følge med i ”konklusionerne”, det
vil sige netop at kunne kigge os over skulderen på validitetssiden. Man kunne også
tilføje, at intentionen er at lægge op til et stort fortolkningsrum hos læseren, der
som ideal "… kan åbne for en "dialog" mellem læser og forsker, med bogen som
mediet." (Launsø & Rieper, 1998), p. 80) og måske direkte, at læseren ”kan holde
øje med den oprindelige hændelse” (Langdridge, 2007).
Vi håber altså at ovennævnte ønsker og idealer kan indfries, og vi inddeler tillige
vore fund i en analyse og i en diskussionsdel, og vi fremstiller både i artiklens
analyse- og diskussionsafsnit relativt fyldige citater fra vores informanter.
Undersøgelsens tolv informanter fremstilles kort i nedenstående faktaboks.
18