Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

At være ”sig selv”
Når vores informanter, som første del af ovenstående afsnit viste, fremstiller
flydende identitet, skiftende karaktertræk og indtager roller, er det også
bemærkelsesværdigt, at de unge tillige omtaler et selv i form af at være ”sig selv”. I
analysen af vore 12 interview opdagede vi, at syv af de unge i løbet af interviewet
anvender ”sig selv”. Dette begreb er vedkommende i forhold til den overordnede
problemstilling om, hvorvidt der overhovedet findes et selv. Dette kan ses som et
muligt udtryk for de unges selvfornemmelse, hvorfor det er interessant at
undersøge, hvordan de unge benytter udtrykket, og hvad det betyder for dem.
Eksempelvis udtrykker informanten Mette, at når hun er i et selskab, hvor hun
føler sig tilpas og ikke skal tænke på sit udseende, at hun da kan være ”sig selv”.
”I: Hvad kan du bedst lide at lave sammen med dine venner?”
M: Øh, sådan afslappende ting. Bare sidde og snakke og hygge og høre musik
og sådan ja. Bare sådan slappe af?. (Mmm).
I: Hvorfor kan du godt lide det?
M: Øhm, fordi at jeg synes, det er hyggeligt, og man kan sidde og bare plapre
løs og. ( Mmm). Øh, altså man føler sig afslappet sammen med de personer,
man er sammen med. Øh man føler ikke at man / nu skal håret sidde perfekt.
( Ja). Eller make-uppen skal sidde, altså når man er sammen med dem. ( Nej).
Der kan man bare sidde i nattøj, hvis det var det, man skulle. ( Ja). Øh, så helt
afslappet. (Ja).
I: Og det er rart bare?
M: Ja, meget altså være sig selv fuldstændig. (Ja).” (Mette).
Senere i interviewet understreger Mette, at det er overfor hendes nærmeste
veninder, at hun kan opnå denne følelse. Det er de nærmeste veninder hun også
kan vise de negative følelser, hvorimod hun overfor andre i højere grad må
opretholde en facade.
”M: Hvor jeg ikke føler helt, at jeg kan sætte mig ned og græde, hvis det er
det, jeg vil. Der / mere sætter man en facade op” (Mette).
24