Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

Andreas henviser til sin alder som forklaring på, hvorfor han føler, han er
anderledes. Netop i Kroger (2000), (Marcia, 2002) og (McAdams, 2001) teorier
omtaler de fænomenet ”at finde sin niché”. De mener, at teenageårene er en
periode, hvor den enkelte skal finde sin egen niche og skal forsøge at skabe
sammenhæng mellem det, man har identificeret sig med i livet indtil nu, og hvordan
man ser sig selv i fremtiden. Denne periode vil derfor være forbundet med
usikkerhed også omkring tilpasning og adskillelse. Andreas udtrykker ovenfor, at
han ikke føler sig som de andre, men han siger samtidig et andet sted i interviewet,
at han går i samme slags tøj som sine venner, og at de i høj grad påvirker, hvilket
tøj han vælger.
”I: Hvorfor går du i rimeligt dyrt tøj?
A: Jeg tror det fordi, at jeg bliver meget påvirket af mine venner (ja). Ømm,
og hvad de køber (-). Ømm, Jeg ved ikke rigtigt.” (Andreas).
Her fremstilles igen noget af den paradoksale kompleksitet ungdomstiden rummer.
Her er formentlig tale om en kombination af noget vi ved, og som de fleste af de
unge endnu ikke ved.
Som vi mere overordnet ser det, kan de unges umiddelbare ønske om både at
tilpasse sig og skille sig ud anskues fra forskellige vinkler. For det første kan det ses
som et kulturelt fænomen, enten i forhold til det postmoderne samfund og
hvordan det påvirker individet, eller ses i forhold til, hvad der er kulturelt
ønskværdigt indenfor sociale grupper (Bruner, 1996; Gergen, 2006). På den anden
side kan fænomenet også anskues i forhold til den posteriksonianske skole, hvor
indre ønsker om tilpasning og adskillelse er en naturlig proces i identitetsdannelsen
i denne aldersgruppe (Kroger, 2002, Schwartz, 2001 eller McAdams 2001).
Flydende identitet
”A: Det ikke sådan, at jeg laver fuldkommen om på mig selv, men der er jo i
nogen grupper, hvor jeg er mere stille og rolig.” (Andreas).
42