Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans
Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans
Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
kontekst. Mon ikke der her er tale om det fænomen, vi kalder identitetsdannelsens<br />
<strong>paradoksale</strong> kompleksitet? Men ellers kan det i den sammenhæng diskuteres, hvor<br />
meget der reelt set ændres. Kr<strong>og</strong>er (2005) mener – som bekendt – at vi besidder en<br />
indre stabil <strong>instans</strong>, som hun betegner som identitetsstruktur, hvilket er den måde,<br />
man organiserer sine sociale roller, valg <strong>og</strong> oplevelser på. Denne struktur forandrer<br />
sig ikke afhængigt af konteksten eller relationen, men ændrer sig langsomt gennem<br />
livet. Skal man betegne forandringer fra kontekst til kontekst, skal man se på<br />
identitetsindhold i stedet (Kr<strong>og</strong>er, 2005). Hos Thomas kan det antages, at der er en<br />
forandring i identitetsindhold, når han siger, at han ville nævne mere om skolen,<br />
hvis han skulle beskrive sig selv over for sin mor <strong>og</strong> far:<br />
”I: Ja. Hvis du nu skulle beskrive dig over for din mor eller far, hvis jeg for<br />
eksempel var din mor eller far, hvordan ville du så / Ville det så være på<br />
samme måde?<br />
T: Ja. Jeg ville nok nævne n<strong>og</strong>et andet om skolen så, et eller andet. (ja). Øhh<br />
ja, snakke mere om skolen, tror jeg. (ja) Det er sådan n<strong>og</strong>et, de godt kan lide<br />
at høre.” (Thomas).<br />
Thomas fremhæver tilsyneladende en anden identitetsfaktor overfor sine forældre<br />
end overfor os, hvilket Kr<strong>og</strong>er (2005) omtaler som forandring i identitetsindhold.<br />
Dette kunne d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så blot være et udtryk for, at vi ved at spørge Thomas, om han<br />
ville sige det samme til sine forældre, bliver husket på, gennem det ledende<br />
spørgsmål, at skolen jo <strong>og</strong>så er vigtig. Eller det kan antages som et udtryk for, at<br />
Thomas er mere skoleorienteret, når han er sammen med sine forældre <strong>og</strong> derfor er<br />
anderledes i den kontekst, som socialkonstruktionisterne formentlig ville mene.<br />
Informanterne kunne d<strong>og</strong> på n<strong>og</strong>le punkter synes at ændre sig mere fra kontekst til<br />
kontekst end ved blot at fremhæve forskellige identitetsfaktorer. Eksempelvis i<br />
tilfældet med Inas oplevelse med sin veninde der angiveligt forandrer større dele af<br />
personligheden, <strong>og</strong> hos Andreas der fortæller, at han tilpasser sig forskellige<br />
grupper. ”(…) jeg har let ved at tilpasse mig de mange forskellige grupper <strong>og</strong> øhh (-)(…)”.<br />
Dette synes ikke at være et spørgsmål om, hvilke identitetsfaktorer, som for<br />
45