Unges paradoksale selvdannelse mellem interaktion og instans

kontekst. Mon ikke der her er tale om det fænomen, vi kalder identitetsdannelsens
paradoksale kompleksitet? Men ellers kan det i den sammenhæng diskuteres, hvor
meget der reelt set ændres. Kroger (2005) mener – som bekendt – at vi besidder en
indre stabil instans, som hun betegner som identitetsstruktur, hvilket er den måde,
man organiserer sine sociale roller, valg og oplevelser på. Denne struktur forandrer
sig ikke afhængigt af konteksten eller relationen, men ændrer sig langsomt gennem
livet. Skal man betegne forandringer fra kontekst til kontekst, skal man se på
identitetsindhold i stedet (Kroger, 2005). Hos Thomas kan det antages, at der er en
forandring i identitetsindhold, når han siger, at han ville nævne mere om skolen,
hvis han skulle beskrive sig selv over for sin mor og far:
”I: Ja. Hvis du nu skulle beskrive dig over for din mor eller far, hvis jeg for
eksempel var din mor eller far, hvordan ville du så / Ville det så være på
samme måde?
T: Ja. Jeg ville nok nævne noget andet om skolen så, et eller andet. (ja). Øhh
ja, snakke mere om skolen, tror jeg. (ja) Det er sådan noget, de godt kan lide
at høre.” (Thomas).
Thomas fremhæver tilsyneladende en anden identitetsfaktor overfor sine forældre
end overfor os, hvilket Kroger (2005) omtaler som forandring i identitetsindhold.
Dette kunne dog også blot være et udtryk for, at vi ved at spørge Thomas, om han
ville sige det samme til sine forældre, bliver husket på, gennem det ledende
spørgsmål, at skolen jo også er vigtig. Eller det kan antages som et udtryk for, at
Thomas er mere skoleorienteret, når han er sammen med sine forældre og derfor er
anderledes i den kontekst, som socialkonstruktionisterne formentlig ville mene.
Informanterne kunne dog på nogle punkter synes at ændre sig mere fra kontekst til
kontekst end ved blot at fremhæve forskellige identitetsfaktorer. Eksempelvis i
tilfældet med Inas oplevelse med sin veninde der angiveligt forandrer større dele af
personligheden, og hos Andreas der fortæller, at han tilpasser sig forskellige
grupper. ”(…) jeg har let ved at tilpasse mig de mange forskellige grupper og øhh (-)(…)”.
Dette synes ikke at være et spørgsmål om, hvilke identitetsfaktorer, som for
45