DANSK ERHVERV transport 13.-15. april 2011 S 10 transport <strong>Dansk</strong> <strong>Erhverv</strong> ønsker en landsdækkende trafikmodel, der belyser behovet for de enkelte infrastrukturprojekter. Kælderkold infrastruktur vækker varme følelser Kommende investeringer i infrastruktur bør besluttes ud fra deres samlede nytte for samfundet. Af Martin Aabak Markedsdirektør for Transport <strong>Dansk</strong> <strong>Erhverv</strong> Stort set alle danskere har en mening om, hvad det vigtigste trafikprojekt er. Prioriteringen for den enkelte er som oftest klar og betinget af forståelig selvinteresse. Idéerne kan veksle fra flere overdækkede cykelstativer ved det lokale trinbræt til en Katte- Hærvej, havnetunnel og Kattegat Vognmand Jørgen Egeskov, Vamdrup Specialtransport ApS, formand for <strong>Dansk</strong> Transport og Logistik, medlem af <strong>Dansk</strong> <strong>Erhverv</strong>s bestyrelse: gatbro til mere end 100 milliarder kr. Vi bevæger os stort set alle dagligt ud i infrastrukturen - på gåben, cykel, bil, tog, skib eller fly. Transporttiden er for de fleste en irriterende mellemperiode - særligt når man bliver forsinket. Frygten for forsinkelser gør sig endnu mere gældende for erhvervstrafikken. Her er selve planlægningen og udførelsen af transporten formålet med aktiviteten. Det betyder, at enhver forsinkelse koster tid, og tid er i særdeleshed penge. Meningerne om hvad, hvor og hvornår, vi skal investere i konkrete projekter, er derfor særdeles dybfølte, velargumenterede og markante i transporterhvervet. Der er simpelthen knyttet en bundlinje til følelserne samtidig med, at en stor del af de mennesker, der beskæftiger sig med logistik og transport, bruger en stor del af dagligdagen på dansk og international infra- ”Det vigtigste lige nu er ikke det enkelte projekt. Det vigtigste er at se projekterne i sammenhæng og få lagt en prioriteret plan, der skal løbe de næste 20- 30 år, og sikre planen med de nødvendige bevillinger hvert år. Der er ikke behov for flere undersøgelser. Skal jeg pege på konkrete projekter, er det for nord-syd-trafikken nødvendigt med en ny motorvej langs den gamle Hærvej. Dels for at sikre den erhvervsmæssige udvikling i Midtjylland, og dels for at aflaste den hårdt pressede østjyske motorvej. Der er også behov for en havnetunnel i København, både for at lette trafiktrængslen i selve hovedstaden og for at give mere plads på vejene omkring byen. For det tredje en fast forbindelse over Kattegat via Samsø for at tilgodese østvest-trafikken. I længden kan hverken Storebæltsforbindelsen eller de to broer over Lillebælt klare trafikpresset.” struktur. De ved, hvad de snakker om. Endelig har samfundet også en stor interesse i, at trafik og transport virker. Nationen går i stå uden transport. Allerede i dag spilder danskerne dagligt mere end 200.000 timer i trafikken. Interesserne er mange. Trafikområdet får derfor ofte skudt i skoene, at selv meget massive infrastrukturprojekter er filtret ind i lokalpolitiske interesser og politiske studehandler. Det mest berømte eksempel er vel forliget om bygning af en Storebæltsbro, der inkluderer 2 nordjyske motorveje, som man fortsat er meget glad for i lokalområdet. Tunneler, motorveje og magnettog Ønskerne er mange: Havnetunnel i København og Aarhus, hærvejsmotorvej, fast forbindelse fra Helsingør HVILKE INFRASTRUKTURPROJEKTER SKAL VI PRIORITERE HØJEST? Hærvej, Kattegat og Køge Ove Søltoft, speditør og indehaver af JN Spedition A/S i Herning og Køge: Foto: Gwyn Nissen, Danmarks Transport-Tidende til Helsingborg, fra København til Aarhus over Samsø, ny Limfjordstunnel, ny Lillebæltsbro, magnettogsringforbindelse København-Aarhus- Odense for blot at nævne nogle. Selv i opgangstider og med øget brug af offentligt-privat samarbejde har Danmark hverken råd eller kapacitet til at bygge det hele på én gang. Derfor må der prioriteres. <strong>Dansk</strong> <strong>Erhverv</strong> mener, at der skal udarbejdes en landsdækkende trafikmodel, der belyser behovet for de enkelte infrastrukturprojekter. I det mindste har vi brug for en uafhængig vurdering af projekterne hver for sig. Det vil give mulighed for en rangordning af infrastrukturprojekterne ud fra den nytte, det samlede samfund vil have af investeringen. Det vil give et kedeligere, men mere retvisende og effektivt investeringsbillede. I sidste ende er det til gavn for os alle. ”For at sprede trafikken i Øst- og Midtjylland og aflaste Trekant-området og Vejlefjord-broen bør der anlægges en Hærvejs-motorvej. Det vil også rette op på den store fejl, politikerne begik ved at lade motorvejen fra Herning ramme Vejle mod nord i stedet for at gå vest om byen. Nu belaster linieføringen Vejlefjord-broen unødigt. Alle de flaskehalse, der opstår på motorvejene på Fyn og i Jylland, vil i stort omfang blive løst med en Kattegatforbindelse fra Kalundborg over Samsø til syd for Århus. For at tilgodese hovedstadsområdet og for at kunne tiltrække transitgods til og fra det øvrige Skandinavien er det prisværdigt, at Køge foruden jorden og placeringen også har den lokale politiske vilje til at rumme et effektivt transportcenter. Med både havn, motorveje og en ny jernbane vil det være det ideelle sted. Desværre har landspolitikerne lagt planen om en combiterminal for jernbanegods i mølposen og i stedet peget på Taastrup. Det er en fejlplacering, da den ikke ligger på den direkte linieføring for Fehmern-Skandinavien.”
VI SES MÅSKE Fairplay kontrol hos erhvervslivet. Følg med på skat.dk
Change language