Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lillian Warthoe-Hansen fortæller:<br />
(Ansat på <strong>Østervangsskolen</strong> fra 1. maj 1956 til 1. maj l 992 - sådan cirka)<br />
Minder fra en særdeles svunden tid i anledning <strong>af</strong> <strong>Østervangsskolen</strong>s 50 års jubilæum.<br />
En tidlig forårsdag i slutningen <strong>af</strong> april måned 1956 stod jeg med bankende hjerte nede på Dronningborg<br />
Boulevard og stirrede på den lange vej op til skolens kontor - ung, iført mit bedste tøj, højhælede sko og kæk<br />
alpehue på skrå.<br />
Forhistorien var den, at jeg fra Askov Højskole havde sendt et ganske al mindeligt brev til Randers<br />
kommune, at nu var jeg færdig der, og nu ville jeg da gerne komme tilbage til Randers hvis man ville have<br />
mig. ''Ih jo, kom da endelig. Vi har bygget en helt ny skole, og der er nu den lille klasse, De havde på<br />
Nyvangsskolen, nu 2„ klasse - De er meget velkommen''. Sådan var det dengang i 50'erne med stor<br />
lærermangel.<br />
Jeg påbegyndte min vandring op igennem den skolegård, der de næste 36 år skulle være min. Noget beklemt<br />
bankede jeg på døren til skoleinspektørens kontor. Indenfor mødte jeg en høj statelig herre 1 sin bedste alder<br />
- viceinspektør Georg Jensen. ''Goddag frk. Nielsen, velkommen til <strong>Østervangsskolen</strong>''. Efter forskellig<br />
høflighedsudveksling sagde han: ''Og der er så Deres skema''. Han pegede på en stor trefløjet sag og<br />
Bad mig tage den i øjesyn. Jeg havde aldrig nogensinde set sådan en trefløjet sag før. Jeg så et utal <strong>af</strong> små<br />
paplapper omhyggeligt stukket ned i små lommer. De havde forskellige farver, og der stod både bogstaver og<br />
tal på dem. Jeg tænkte: '' Du milde himmel, der bliver noget at rive i her''„ ''Er det ikke spændende?'' spurgte<br />
den venlige viceinspektør. Jeg tror nok jeg fik fremstammet et spagt "Jo".<br />
Nu ville han så vise mig lærerværelset. Det var foreløbigt kun et klasseværelse. Skolen Var jo ikke<br />
færdigbygget. Vi kom indenfor. Der var ingen lærere, så jeg havde svært ved at vurdere, hvor mange vi var<br />
om at dele "de ca. l 000 timer'' eller flere om ugen, som de små sedler dernede på denne her trefløjede sag<br />
indebar.<br />
Aldrig nogensinde havde jeg set et lærerværelse møbleret sådan. Midt for den ene endevæg stod der en stor<br />
gammel mahognisofa med et slidt sort betræk. Ved hver side et stort skrummel <strong>af</strong> et skab. Muligvis beregnet<br />
til garderobe. Spredt ud i lokalet gamle borde og umage stole. Nogen havde vist været på loftet og hentet det<br />
hele frem. Den slidte sofa spillede en vis rolle i hierarkiet, fandt jeg senere ud <strong>af</strong>. Køkken var der ikke noget<br />
<strong>af</strong>. Men der stod et par store ''Madam Blå'er''. Selv pionerlærere skulle altså dog have k<strong>af</strong>fe.<br />
Jeg mødte så 1. maj med hjertet oppe i halsen. Heldigvis fik jeg udleveret det skema jeg skulle arbejde efter.<br />
36 timer å 50 minutter om ugen. Adskillige dage til k1. 15. Det var da bedre end de 1000 lapper på den<br />
trefløjede.<br />
<strong>Side</strong> 11 <strong>af</strong> <strong>57</strong><br />
<strong>Tilbage</strong>
Change language