Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Vi fik også lært at regne. Dengang hed det ikke matematik. Det gjorde det i de ældre klasser. Viggo Nielsen<br />
løste en opgave, han var pålagt som regnelærer. Vi havde altid Lektier for. Masser <strong>af</strong> plusseri, så minus ditto,<br />
senere gange og til sidst skulle vi dividere. Hans måde at stille et regnestykke op på, bruger jeg stadig - hvis<br />
ikke der lige er en Lommeregner ved hånden.<br />
Viggo Nielsen var en visionær mand. Han var en mand, der benyttede sig <strong>af</strong> de gunstige 60ere til egen<br />
fordel. Allerede da vi startede i første klasse, erfarede vi, at vores regnelærer kørte i lærerkollektivets<br />
flotteste bil. En Ford Taunus, sart grøn med hvide sider omkranset <strong>af</strong> masser <strong>af</strong> krom. Foran krom - bagpå<br />
krom. Og elfenbensfarvet ratkrans. Der har sikkert også været en radio. Dette statussymbol holdt altid<br />
parkeret på en <strong>af</strong> de få pladser ved Østervangs indkørsel, nærmere betegnet langs muren ind til købmand<br />
Kjærsgaards have. Utallige er de gange, vi drenge har stået og beundret dette flotte køretøj på vej hjem fra<br />
skole. Den holdt altid med fronten mod Dronningborg Boulevard. Ikke fordi Nielsen skulle skynde sig hjem,<br />
men for at kunne komme ud i venstre side.<br />
Regnelæreren var mere end til tal og ternede hæfter. En dag bekendtgjorde han, at han var ved at bygge hus i<br />
Hornbæk. Det var der mange der gjorde i de år. Viggo havde dog ikke kalkuleret med et minus hjemme i sin<br />
nye have: Der var ingen regnorm i jorden. Men han havde til gengæld regnet den ud, for han tilbød os at<br />
levere ormene mod kontant <strong>af</strong>regning. Så blev der ellers gravet orm. Over et par uger gravede vi drenge<br />
jævnligt i østbyen og på Bækkestien. Store, fede, glinsende orm blev pakket i poser, og blev pakket sammen<br />
med bøger og madpakke i tasken, så de var så friske, som det var muligt, ved overdragelse og <strong>af</strong>regning. Det<br />
foregik på den måde, at vi stillede os op til katederet med vore orme poser. Viggo Nielsen besigtigede varen.<br />
Så kom pungen frem og 1 O og 25 ører skiftede hænder. Men, først når vi havde talt pengene. Også her blev<br />
der øvet regning. Viggo Nielsen var en fair mand „ Han prøvede aldrig at snyde os, og han prøvede aldrig at<br />
presse prisen. Han jordforbedrede, som man ville sige det i dag.<br />
Senere havde han brug for tomme vinflasker. Her gjaldt samme vilkår, så vi tømte øst - byens boligblokkes<br />
skralderum for vinflasker. Bedst var det søndag <strong>af</strong>ten. Da var der altid masser <strong>af</strong> flaske Halv anden liters<br />
flaske. Folk drak Pere Medard - hvidvin dengang. 1,5 liter pr. flaske hentet syd for grænsen. Viggo Nielsen<br />
bryggede vist selv vin på sit nye slot i Hornbæk.<br />
Skæbnen ville, at Viggo Nielsen ikke gik tiden ud „ Det gjorde konen derimod. Hun fødte tvillinger, og ikke<br />
så længe efter fik Viggo arbejde på Hornbæk Skole. Hvem vi derefter fik til regning, husker jeg ikke. Men<br />
Viggo Nielsen, ham glemmer jeg aldrig.<br />
Narrestreger ('65-'75)<br />
<strong>Side</strong> 54 <strong>af</strong> <strong>57</strong><br />
<strong>Tilbage</strong>
Change language