Side 1 af 57 Tilbage - Østervangsskolen

Recommendations

Info

stilet til min far Hr. Lokomotivfører og fru..„Et af brevene gør op med, om min indsats skyldes manglende evner eller dovenskab. Jeg fik aldrig at høre for det derhjemme, for mine forældre stolede på mig. Jeg blev aldrig svigtet af dem, men følte, skolen svigtede mig. Nu kan jeg jo godt se, at skolens krav og mit frisyn ikke harmonerede, men at et samarbejde fra begges side kunne have Gjort underværker. Det var der ingen af os der forstod dengang. Men hold op hvor har Vi familien grinet af disse breve mange gange. Alene ordlyden... Skal man konkludere noget, var der ikke noget i vejen med os elever. jo bare en del af den spændende tid, og der var altså nogle ting, vi ikke gad. Jeg tror såmænd, at ikke engang lærerne fik ro i sindet ved at sende os væk. 10 skoleår historisk set ('65-'75) Der skete mange ting de år, 1965-1975, jeg og mine kammerater gik på Østervang. Solen skinnede altid, og der var altid sne, når det var jul. Men, mens vi om sommeren gik og ventede på at komme i 1. klasse, knoklede The Beatles med at indspille LP'en ''Help". Det skænkede vi ikke en tanke. Vi skulle jo snart i skole. Da dagen kom, havde Beatles sendt LP'en på gaden. Det var i juli 1965. Samme år som julevåbenstilstanden i Vietnam. Allerede 8. januar 1966 var amerikanerne igen i gang med at bombe nord for Saigon. Det spekulerede vi heiler ikke på. Faktisk mindes jeg ikke, at en eneste lærer på noget tidspunkt talte om denne krig. Hverken på dette Tidlige tidspunkt eller senere. I foråret blev der fundet olie i Nordsøen, og formand Mao proklamerede Kulturrevolutionen. Vi skænkede ikke den kinesiske formand en tanke han tænkte nok heller ikke på os. Men vi var begyndt at tænke på det med beat musikken. Mens amerikanske fly bombede løs på Hanoi og efterfølgende trappede de vold somme bombninger i Vietnam op, slap Beatles LP'en "Revolver'' løs. Et vendepunkt world wide, for nu stod det klart, at gruppen mere end flirtede med brugen af navnlig LSD. Et helt nyt begreb vi først senere tog notits af. Men Beatles var da en del af vort liv. 1 hvert fald de af os, der havde ældre søskende på skolen. I april 1967, mens vi gik i 2. klasse, tog generalerne i Grækenland magten ved et kup. Så var det slut med monarki dernede. På min fødselsdag 16. juni indrømmede Paul McCartney offentligt at have taget LSD, og netop som vi var startet i 3. klasse døde Beatles' manager Brian Epstein af en overdosis. Selv Che Guevara døde. I Vietnam døde folk på stribe. Og tre år senere også Janis Joplin og Jimi Hendrix. Selv Jim Morrison døde. Alle de gode døde i disse år. Beatles døde som gruppe i 1970. De næste år handlede for mit vedkommende meget om musik. Beatles snurrede på min storesøsters værelse - jeg havde fået deres fjerde single, "She Loves You''. Snakken ved middagsbordet faldt ofte på demonstrationer, Vietnam, Muhammed Ali, provoer, hippier og stoffer. Sikke en verden. Årene frem til midten af 70'erne var i det hele taget en spraglet affære. Alle gik ind for fri hash, og de, der ikke gjorde, gjorde det ikke, fordi de ikke havde taget stilling. Vi var alle langhårede, selv lærerne forstod budskabet: ''Let it Grow''. 1 midten af 70erne kom der svaj i cowboy- og fløjlsbukserne, vi havde batikfarvede t-shirts på. Ja, vidste man ikke bedre, ville mange bare ved synet af os have dømt os som narkomaner. Der har da nok været nogle få, som lige havde prøvet at ryge hash. Men det holdt ikke ved. I dag ved jeg, at vi alle kom helskindede gennem de spændende og fristende tider. Side 52 af 57 Tilbage
For et par år siden var jeg til 25 års jubilæums arrangement sammen med afgangs - klasserne fra 1975. Det var akkurat som at se kammeraterne dengang. Vel, mange af os var blevet tynde i toppen og kortklippede, nogle noget korporlige, andre mere konede, men stemmerne, latteren og samværet var det samme. Og de, der i de glade skoledage var nogle fjollerikker, var stadig nogle fjollerikker. Død, ødelæggelse, freds syrnboler og storpolitik skænkede vi igen ikke en tanke. I stedet havde vi en herlig eftermiddag med mødested i skolegården. Tidligere inspektør Øhlensch læger tog imod og holdt siden foredrag om skolen, dens historie, specielt med fokus på netop de år, vi henslæbte der. Han åbnede skolens scrapbøger for os, og vi blev vist rundt og kunne se, at skolen er blevet meget større. Sikke et musiklokale, Der er i dag! Mest interessant var det naturligvis at se de gamle gange og det sidst brugte klasselokale ud mod fodboldbanerne mod øst, Men det var også spændende at få at vide, at Østervangsskolen engang l de tidlige dage var byens største skole med Flest elever. Nu om dage er der ikke så mange elever, men mange flere lærere. Som supplement kan jeg fortælle, at i 1980-1981 var jeg cykel-vikar, som det hed dengang. Så blev vi vikarer ringet op om morgenen, når en skole manglede en lærer. Jeg fik næsten et halvt år i streg på Nyvangsskolen, men nåede også nogle timer på Østervang. Allerede da var der sket omvæltninger. Jeg husker skolen som mere moderne, end da jeg selv gik der. Men sjovt var det at sidde der i lærerens rolle. Tilbage til kammeraterne og jeg: Vi har alle klaret os, så det kan jo ikke have været helt skidt med den ballast, Østervangsskolen sendte os videre med. Viggo Nielsen ('65-?) Når vi stod der og reciterede tabellerne, var det med at kunne dem. Det var i hvert fald ubehageligt ikke at kunne dem. Vores første regnelærer hed Viggo Nielsen. Han virkede gammel, men har jo været ganske ung. Det var bare os, der var yngre. Viggo Nielsen fik lært os tabellerne. Så stod man der ved siden af sin en-mands pult med fastsvejset stol og krog til tasken. Når det ikke var rart, ikke at kunne den tabel, vi havde fået for, var det ikke Viggo Nielsens sky1d. Det var nok snarere vor alder, der fremmede respekten for læreren. Men terpet, det blev der. Resultat: 4x4 og 9x9 m.v. sidder klæbet som med kontaktlim. Der var da heller ikke noget dengang, der hed lommeregnere. I dag vil jeg betegne Viggo Nielsen som karismatisk. I positiv forstand. Denne for os store regnelærer med tilbagefriseret hår, grå bukser med plads og altid medbringende en flad taske, havde en udstråling, der nok skilte sig lidt ud fra de andre mandlige læreres. Ikke at jeg vil fremhæve den ene lærer frem for den anden, men Viggo Nielsen havde altså en speciel aura. Manden var sød og rar, men forlangte, at vi lærte noget. Han var gammelpædagogisk og gik som nævnt ikke af vejen for at terpe. Vor tids lommeregner-generation kunne såmænd have godt af at lære tabellerne med terperi. Så kunne man bare kalde det udenadslære. Hvad Viggo Nielsen kaldte det, vides ikke. Side 53 af 57 Tilbage
Page 1 and 2: Side 1 af 57 Tilbage
Page 3 and 4: Amtsavisen d„ 29. november 1990 -
Page 5 and 6: Vi har et mål, at blive en skole,
Page 7 and 8: ørnene får deres klasselærer med
Page 9 and 10: Inger Iversen (tidl. Brasch) fortæ
Page 11 and 12: Lillian Warthoe-Hansen fortæller:
Page 13 and 14: kornmarker, ja helt ud over fjorden
Page 15 and 16: Elinor Andersen fortæller: Jeg ble
Page 21 and 22: Op gennem 1980’erne og begyndelse
Page 23 and 24: Amtsavisen d. 11. august 1979 "Det
Page 25 and 26: A.V. Øhlenschlæger pens. Skoleins
Page 27 and 28: Randers Amtsavis juni 1969 "Vandale
Page 29 and 30: telefon. Derefter blev der ledt eft
Page 33 and 34: Amtsavisen d. 21. maj 1985 "40 bør
Page 35 and 36: Amtsavisen d. 4. august 1990 "De sk
Page 37 and 38: Amtsavisen d. 29. november 1990 ''S
Page 39 and 40: Lærerne - dem af hankøn altså! D
Page 41 and 42: Henning Pedersen fortæller: Som en
Page 43 and 44: sad bare og ventede på, at han i s
Page 45 and 46: Først blev gipsen meget varm, side
Page 47 and 48: Da vi blev noget ældre blev vi af
Page 49 and 50: Jeg vil også betegne købmand Kjæ
Page 51: mens klasselærerinden læste de si
Page 55 and 56: Ingen har vel gået gennem sine sko
Page 57: På skolen var som sagt to tandlæg

Side 1 af 57 Tilbage - Østervangsskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?