Side 1 af 57 Tilbage - Østervangsskolen

Op gennem 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne oplevede Østervangsskolen måske sin største
udfordring. Elevtallet dalede katastrofalt, fra ca. 900 til ca. 250 elever. Specialklasserne, som havde været
med til at give skolen et dejligt socialt miljø med hensyntagen til hinanden, flyttede fra skolen. Der skete
store nedskæringer i personaleantallet. En aftale for lærerpersonalet betød at de sidst ansatte enten blev fyret
eller tvangsforflyttet, hvis frivillige ikke meldte sig til forflyttelse. Det betød store udfordringer for de
''gamle'' ansatte på skolen. Men skolen viste sin evne til overlevelse. Udfordringen blev taget op af
skolebestyrelse, de ansatte og ledelse. Men midt i dette - med en stor delvis moderniseret skole med tomme
lokaler - var skolen også parat til en dialog om nedlæggelse af Østervangsskolen. Samtidigt arbejdede skolen
intens på at udnytte faciliteterne. Fritidshjemmet, der fungerede i lejede lokaler på skolen, blev udvidet med
en juniorklub. Vi fik startet centerklasserne for elever med særlige generelle vanskeligheder. Eleverne kom
fra kommuner i den nordlige del af Århus Amt, og klasserne blev drevet efter overenskomst med Århus Amt.
Skolen etablerede en fritidsordning, Solstrålen, med egenbetaling fra kommunerne, der havde eleverne på
Østervangsskolen. Endnu engang fik Østervangsskolen specialklasser til glæde for skolen. Igen blev der ny
ansættelser og dermed følgende naturlig inspiration udefra. Skolen var på vej væk bølgedalen. Elevtallet til
normalklasserne steg. Skolen blev igen op mod årtusindskiftet tosporet med specialklasser. Det var dejligt
for alle, måske mest for skoleledelsen. Det er betydeligt lettere at lede en skole i fremgang med ny
ansættelser end en skole i tilbagegang med afskedigelser.
Fra midten af 1990-erne blev delegering af ansvar almindelig i samfundet og derfor også i skoleverdenen.
Mere og mere frihed til den enkelte skole. Det var som leder dejligt at opleve denne ændring. Lederarbejdet
på en skole gik nu hen mod det, jeg altid havde ønsket. Langsomt blev Østervangsskolens ejer, Randers
Kommune, bedre til at afstikke de overordnede rammer, hvorefter Østervangsskolen skulle ledes. Værdier
Blev formuleret. Alt dette medførte også en ændring i skolens indre liv. Naturligt måtte iværksættes tiltag,
der gjorde det muligt, at delegere ansvar ud i selvstyrende team. Den afdelingsopdelte skole var det sidste
store pædagogiske projekt, jeg startede før Min afsked.
I perioden fra l . august 1969 til på papiret 31. marts 2003 var jeg tæt på Østervangsskolen. Det er næsten 34
år af skolen 50 års historie. Fra 1 „ marts 1976 var jeg skolen leder. Jeg opfattede altid skolen som min. Det
var ikke blot min arbejdsplads, det var mere, det var det, jeg elskede og holdt af, mit skoleliv. Altid mødte
jeg med glæde min skole om morgenen. Mange uhyggelige, forfærdelige og ubehagelige oplevelser har
jeg haft i forhold til elever, forældre, ansatte og myndigheder. Alt dette blev ti| den ballast, der forbedrede
mine muligheder for at lede skolen. Derfor er de sammen med de fantastiske mange skønne oplevelser min
erindring om Østervangsskolen, mit skole liv.
Til slut ønskes Østervangsskolen alt muligt godt i fremtiden
A.V.Øhlenschlæger pens. skoleinspektør
Side 21 af 57
Tilbage