Side 1 af 57 Tilbage - Østervangsskolen

mens klasselærerinden læste de sidste sider af den bog, hun havde læst for os hele måneden. Kulminationen
denne dag var, når vi i samlet trop med fru Thybo = og fra fjerde klasse fru Birch i spidsen gik to og to over
I festsalen. Her var der pyntet med gran og levende lys. Og der duftede af hygge. Stole var stillet frem og
skolens kor under ledelse af sang- og musiklærer Jens Wieland stod i velordnet opstilling lidt til venstre for
scenen. Hvor der også var stillet et piano op. Korpigerne havde hvide bluser på og blå nederdele. Flere af de
arrangerende lærere pilede ind og ud. Pludselig blev fløjdørene lukket. Så var vi klar over at det var nu. Ind
kom så inspektør Helge Petersen. En lille regelret mand. Han var altid iklædt et gråt sæt tøj med rigelig luft
til benene. 1 hvilken rækkefølge tingene så skete, er jeg ikke helt klar over, men jeg husker det, som koret
indledte arrangementet. Så sagde Helge Petersen nogle borgerlige ord, som vi ikke rigtig hæftede os ved. Vi
tænkte jo bare på at få julefri. Men under alle omstændigheder fik Jens Wieland og skolens kor denne
oplagte mulighed for at demonstrere, hvad de sammen formåede. Lad mig bare sige det, som jeg mener det:
Det lød skide godt. Min storesøster sang med i koret, og det var sjovt at se hende stå der med åben mund og
synge julesange. Nogle sågar i kanon, som det hed.
Jeg husker festsalen som kæmpe stor. Men sådan forsvinder perspektivet Jo for os alle, når vi voksnes. Isene
er blevet mindre, det samme med flødebollerne. Men festhallen kæmpe. Den var faktisk så stor, at vi ofte i
gymnastik brugte den til at spille M-bold i. Gud ved om M-bold eksisterer endnu, eller om det hele drukner i
løb og fodbold. Det gør det i mine drenges skole alt efter idrætslærernes private interesse.
Men de glade dage bød også på triste oplevelser. Jeg husker fra småtingsafdelingen en time med M-bold, der
endte med lærer Erik Andersens sidste ord: ''Når i går over i klassen, husk så ikke at løbe på gangen''.
Selvfølgelig løb vi ikke, men aldrig så snart gik døren op skråt over for kontoret, før vi spænede hen ad
linoleumsgulvet. Andersen fik fat i og tilbageholdt fire af os. Vi fik på stedet udstedt en dummebøde: En
sveder.
Nu var det sådan, at inspektør Helge Petersen ikke kunne have fire gutter siddende ad gangen i sit forkontor,
så det foregik to ad gangen. Jeg var på sidste hold, men et eller andet kom i vejen, så jeg fik aldrig betalt
dummebøden. Det var den eneste gang i min skoletid, jeg fik en sveder. Vi skal helt op i realklassen, før
skolen gik til angreb på mig. To gange fik jeg en udvisning og måtte tilbringe tiden på gangen. Men jeg må
indrømme, at hen i anden real var jeg så skoletræt, at det hele hang mig ud af halsen. Det kombineret med
mit frie livssyn gjorde, at jeg sagde til mig selv, at ingen skulle trække noget ned over mit hoved. Jeg kunne
vel selv bestemme. Denne egen anarkistiske holdning passede ikke ind i skolens forpligtelse til at lære fra
sig, så en gang imellem knækkede filmen. Værst gik det i tysklærer Verner Nies' berømte time, da han havde
fået nok. Da jeg og tre klassekammerater kom lidt for sent til time og på kappeløse træsko sjoskede forbi
katederet med vort lange hår og provo-attitude, faldt bommen pludselig ned. Nies strakte arm og pegepind
ud, så vi ikke kunne komme forbi. Og så blev vi sendt over j Obs'en på ubestemt tid.
Obs'en, eller observationslokalet, var et rum tæt på lærerværelset, hvor de elever, der ikke kunne nås med
almindelig pædagogik, blev sendt hen for at komme på andre tanker. En totalt misforstået sanktion, som var
mere en straf end en hjælp. Her sad vi så og afsonede, mens vi funderede over Lennon og Stones. Men,
Obs'en gav os også mulighed for at læse lektier, så vi ikke skulle bruge tid på det, når vi kom Nem. Det var
faktisk en fordel og ganske hyggeligt. Men i fællesskabets lys var det nu bedst at være sammen alle. Jeg
mener, vi tilbragte alle tysktimer i 14 dage i Obs'en.
Når man havnede i Obs'en blev hjemmet meddelt det ved et meget officielt brev fra Skolen til forældrene.
Dette gjaldt også i anden sammenhæng, når noget |ikke var så godt. Jeg har stadig en stak breve på Loftet
Side 51 af 57
Tilbage