Side 1 af 57 Tilbage - Østervangsskolen

Ingen har vel gået gennem sine skoleår uden at have lavet sjov og narrestreger, også rettet mod lærerne. Det
vil sige ikke alle lærere. Vi fornemmede i hvert fald hurtigt, hvem der var egnet til gæk, og hvem der ikke
var. Udvælgelsen handlede meget om, hvilke lærere der var kendt for koleriske sanktioner. De var på
forhånd udelukket.
Skal vi starte med de uskyldige narrestreger, blev der i min skoletid hejst flere ting op i skolen høje flagstang
i gårdens nordøstlige hjørne. Mange gymnastikposer og skoletasker blev sendt til himmels. Akkurat som Ida
på Katholt da Emil tog fat. Værst var det engang, flagsnoren røg med op, så en taske ikke kunne stryges, som
det hedder, når et flag hejses ned. Og klassikeren med at pifte lærernes cykler var også på programmet.
Faktisk var det først, da vi kom i realklassen, at vore numre eskalerede.
Det var brugt at klæde biologilokalets skelet på, men unægteligt besværligt, da rygraden var forlænget med
et jernrør, som gik helt ned i en plade i gulvhøjde, så manden kunne holde sig oprejst. Vor biologilærer hed
Susanne Høgh. Høgh blandt os. Hun tog det dog meget afslappet. Faktisk husker jeg ikke, at vi en eneste
gang fik skældt ud af hende. Uanset hvad vi supplerede undervisningen med.
Mange gange blev en tavle kridtet ti|, altså totalt hvidtet ved at stryge hele kridt med længden mod tavlen. Så
kunne der gå lang tid med at vaske den af, inden timen kunne begynde. Det var også meget brugt, når nogen
var vist ud, ustandselig at gå forbi vinduet i døren ind til klassen. Det var en sikker metode til moro.
En overgang havde vi et ekstra mål, når vi i Jørgen Jørgensens timer var på fodboldbanen. Det ekstra mål var
de store vinduer ud mod boldbanen, men det vidste Jørgen Jørgensen ikke, som han stod der på sidelinjen i
sin røde træningsdragt og fløjtede efter behov. Sporten bestod i at skyde over mål for at baldre en rude. Det
lykkedes os dog ikke. Heldet ville dog, at en klasse over os tog fodboldsporten meget seriøst, så der var kraft
bag, når bolden blev sendt mod mål. En dag i Dahls dansktime sad vi som sædvanlig og kikkede ud ad
vinduerne for at følge fodboldkampen. Et hårdt skud over mål endte lykkeligvis med en fuldtræffer. Bolden
formelig sejlede i afmålt bue lige durk mod vore vinduer. Så regnede det ellers med glas. Og det var jo ikke
os, så Dahl måtte afmægtigt stå og se til.
En af de lærere, vi drillede, hed Verner Nies. Nies, som vi kaldte ham, var tysklærer og alt for rar af sig. Et
let offer. Jeg vil dog kun nævne et enkelt nummer, som jeg til gengæld stadig griner ad. En kammerat havde
en dag et pornoblad med i skole. Det blev naturligvis studeret flittigt. Vi var jo teenagere og hormonelt
forstyrrede. Enden blev dog, at en rigtig saftig side blev tapet op på tavlen, hvorpå Europa blev trukket
nedover. Danmark havde såmænd været stor nok, men det blev altså Europa. Nies må have undret sig, for vi
snakkede normalt, så det var en lyst, når han mødte op til tysktime. Denne dag var vi stille. På sin vej fra dør
til kateder, trak Nies, der altid brugte tavlen til at ski ve verber og bøjninger på, Europa op. Og vupti: Der
blottedes mennesket som det er skabt af Gud - i Nies' øjenhøjde. Latteren ville ingen ende tage. Den eneste,
der ikke jo, var Nies. Han krammede til gengæld den kolorerede parring. Men tysk, det blev der ikke meget
af, denne time.
Knud Dahl, dansklærer, havde en periode, hvor han gik meget op i at beskytte rengøringskonerne, som han
benævnte dem. Vi kunne knapt det ene eller det andet, uden at Dahl kommenterede det. Hans prædiken
kulminerede en dag, han på vort klasseværelses nye, lysegrå linoleumsgulv opdagede et par sorte streger. En
kort efterforskning senere konkluderede Dahl, at det skyldtes sorte træskosåler. Vi var flere, der gik i træsko,
så synderen blev aldrig afsløret. De to streger blev til gengæld brugt mod Dahl. Da han kom næste dag, var
Side 55 af 57
Tilbage