Side 1 af 57 Tilbage - Østervangsskolen

kornmarker, ja helt ud over fjorden. Morgensolskønt. Men efterhånden blev vi noget betænkelige. På sådan
en dejlig sommerdag, hvor solen bagte ned på de flade tage kunne temperaturen hen ad ved 13-14-1 5 tiden
godt snige sig op i nærheden af 35 grader inde i Lokalerne. Det var egentlig meget. Vi blev Lidt sløve af det.
Men det var meget værre da det blev vinter. Nordøstenstormen peb ind ad vinduerne. Fødselsdagsflaget
blafrede i vindueskarmen og termometret viste 6 grader. Vi frøs. Jeg underviste i gammel pels med hue og
vanter og støvler på. Børnene beholdt alt overtøjet på. Vi klagede vores nød, men fik den besked, at ingen
Andre på skolen frøs. Unge Lærerinder og små elever skal ikke være pivede. Der var ingen, der sagde
arbejdsmiljølov dengang.
Det stod på i 1O år indtil man en dag, i al sin visdom, fandt på, at de store elever og deres velrenommerede
lærere nu skulle over i øst fløjen, Vi udvekslede sigende blikke og stemte for forslaget. Det gik så også Lige
til den første nordøstenstorm satte ind, så nedlagde man arbejdet i øst fløjen og sendte eleverne hjem. Nu
blev der pludselig isoleret og den øverste tredjedel af vinduerne blev blændet med isoleringsplader. Men
ordentlige temperaturer i Lokalerne kom der først i oliekrisen. Da sku1le alle kommunens
varmeinstallationer gennemgås, og rygtet vil vide, at på Østervangsskolen var installationen til øst fløjen
monteret omvendt. Pludselig var der meget vi ''unge" Lærerinder
forstod.
På et andet tidspunkt fik vi selvfølgelig også et Lærerværelse med køkken og kaffe dame. Sikke en svir. Ikke
at forglemme gode stole til alle. Senere kom der et endnu større Lærerværelse med køkken og kaffedame og
opvaskemaskine og kaffemaskine og flot sofahjørne og flotte borde og stole, for nu var vi 70 Lærere og
rigtig mange børn. Siden er det gået ned af bakke igen. N u er der vist kun 20 Lærere og ingen kaffedame.
Ak ja - tiderne skifter - men min kærlighed til Østervangsskolen - min skole – blegner aldrig. Jeg elsker den
skole af hele mit hjerte og jeg mindes de ældre Lærere, der var på skolen, da jeg kom med stor glæde. De
havde en ustyrlig sans for en til tider barsk humor, der satte tingene i relief og fik de vanskeligheder, vi også
havde, til at fremstå Som overkommelige. Humor er dog en guds gave.
Gunhild Heibøll fortæller:
D„ l. apri11956 startede jeg på Østervangsskolen i l. mellem. (6. kl.). Jeg var da 11 år gammel. Skolen var
helt ny. Der var bl.a. svømmebassin ved skolen. Jeg kom fra Markedsgades skole, hvor jeg gik de første 5 år
af min skolegang. Dengang var der ingen børnehaveklasse.
I 5. klasse skulle vi til optagelsesprøve, så man kunne se, om vi kunne klare mellemskolen. Hvis ikke man
kunne eller ikke havde lyst, gik man i fri mellem. Fra Markedsgades skole kom de fleste på mellemskolen på
Hobrovejens skole. Det gjorde flest af pigerne i min klasse også, kun min veninde og jeg kom på
Østervangsskolen. Det gjorde drengene j vores klasse også, bare i en anden klasse.
Vi korn i C klassen, som skulle blive den bedste klasse på skolen, syntes vi selv!
Vi kom fra de 4 gamle skoler: Markedsgade, Nørrestræde, Hadsundvej og Fabersvej (det, der nu er Randers
Real). Vi blev hurtigt til een klasse.
Side 13 af 57
Tilbage