Ansigt til ansigt – - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Ansigt til ansigt – - Elbo

22. januar 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening

Ansigt til ansigt

Se din gerningsmand i øjnene! En ny lov er netop trådt i kraft,

som institutionaliserer mægling mellem offer og gerningsmand.

Side 3

1


Leder

Danmark på smalkost

Finanskrisen og den økonomiske krise kan

ikke undgå at sætte præg på forhandlingerne

frem mod den overenskomst, der kommer til

at gælde fra 1. april 2011. Midlerne bliver givet

beskedne, ikke blot i forhold til de flotte

12,8 % fra OK-2008, men også sammenlignet

med tidligere overenskomster.

De første, afgørende markeringer er kommet

i forbindelse med overenskomstforhandlingerne

på det private arbejdsmarked, der

skal lande i dette forår. Signalerne er, at der

vises forståelse for den samlede økonomiske

situation. Bestyrelsen og vores Løn- og Stillingsstrukturudvalg

udtrykker da også i det

materiale, der primo januar 2010 blev drøftet

på medlemsmøder i Århus og København,

bekymring for, om der bliver plads til meget

mere end at sikre reallønnen. På møderne blev

det drøftet, at kravet om at sikre reallønnen

skal fastholdes og naturligvis fortsat gennem

reguleringsordningen.

Den forventede snævre ramme tilsiger os

at være meget skarpe på vores prioriteringer.

Vores modparter vil ganske sikkert sige, at

lønudviklingen på det offentlige område har

været højere end på det private område, og at

vi derfor ”skylder”, allerede inden vi er gået i

gang med forhandlingerne. Den skærpede situation

kan imidlertid byde os på muligheder,

for de sidste års erfaringer har vist, at vi er

stærke på de lokale forhandlinger. Det hænger

væsentligt sammen med stigningen i efterspørgslen

af vores særlige kompetencer

en situation, vi selvfølgelig skal udnytte.

Samtidig bliver der sat fokus på udmøntningsgarantien,

som det selvfølgelig er stærkt

utilfredsstillende at den enkelte arbejdsgiver

betragter som en slags puljesystem. Når vi ved

de centrale borde aftaler, hvor meget der skal

udmøntes lokalt og regionalt, står der intet om,

at vi har med en absolut øvre grænse at gøre.

Når det kommer til vores faktiske kvalifikationer,

har vi meget at byde på, og derfor

forventer vi også en passende kvittering. Oversat:

Løn er langt hen ad vejen udtryk for forholdet

mellem udbud og efterspørgsel et vilkår,

som anerkendes af vores modparter, hvor

det er til deres gunst. Nu står vi i en situation,

hvor det er til gunst for os, og så nytter det ikke

at klynke over denne logik.

Som psykologer kan vi i nogen grad henholde

os til lovgivningen, som fx fastsætter

tidsgrænser for interventionen i forhold til

borgerne ved en behandlingsgaranti. Vi kan

selvfølgelig godt have forståelse for, at de kommunale

og regionale budgetter er klemte, ikke

mindst set i lyset af skattestoppet. Men det kan

ikke være vores opgave at håndtere det vanskelige

forhold mellem regeringen på den ene

side og regionerne/kommunerne på den anden

side.

Det er sagt ofte før: Dansk Psykolog Forening

går på to ben, vores forhandlingsside

og vores professionsside går hånd i hånd. Kontrakten,

vi har indgået med danske borgere,

om at være der, om at være kvalificeret og

kunne yde en ofte afgørende forskel, skal vi

holde fast i. Vi kan sagtens forstå baggrunden

for alle mulige krumspring, når vi kommer

frem til kassen, men når regnskabet skal gøres

op, forventer vi, at politikernes løfte om at

yde service til borgerne indebærer en anerkendelse

af, at vi besidder de kompetencer,

der kan løse deres opgaver.

Dansk Psykolog Forening har ikke andel i

årsagen til nuværende økonomiske situation,

men passer vores. Derfor har vi ingen problemer

med at holde fast i vores værdi på arbejdsmarkedet.

Den holdning skal afspejles i ethvert

initiativ og beslutning frem til det endelige

overenskomstresultat finanskrise eller

ej.

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Mille Madsen, journalist (vikar)

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af:

Elbo Grafisk A/S, Fredericia

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.

Trykoplag: 8.800 ex.

Medlem af

Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Alle fotos: BAM/Scanpix

Jobannoncer 2010

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk

Ved manus Ved reproklar

Helsider:

176 x 237 mm:

Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-

Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK):

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

3 1/2 19/2

4 15/2 5/3

5 1/3 19/3


Offer møder

gerningsmand

Det er nu muligt for ofre for vold, hærværk og tyveri at møde

gerningsmanden. Ved årsskiftet trådte en lov i kraft, som skal sørge for

tilbud om mægling og konfliktråd i straffesager.

Konfliktråd Af Mille Madsen

Det er måske ikke umiddelbart så rart at se den gerningsmand

i øjnene, som har røvet ens butik eller hjem. Endnu

værre at møde sin voldtægtsmand eller voldsforbryder. Ikke

desto mindre er det formålet med et nyt initiativ, som fra januar

dækker hele landet. Konfliktråd i straffesager skal hjælpe

folk til at komme videre efter et overgreb.

Leder for projektet Henning Maigaard fra Rigspolitiets nyoprettede

sekretariat for konfliktråd mener, at tilbuddet giver

offeret en mulighed for at forstå og konfrontere gerningsmanden

med konsekvenserne af personens handlinger.

Han har tidligere arbejdet i Det Kriminal Præventive Råd,

som har afviklet forsøgsordninger med konceptet. De hidtidige

erfaringer er klare: ni ud af ti er glade for at tale tingene

igennem, selv om det selvfølgelig er hårdt.

- Overordnet er det en rigtig god idé at lade folk selv løse

en konflikt. Nogle problemstillinger er tungere end andre,

men går parterne ind i det med de rette intentioner, kan der

komme to vindere ud af det, er det hans opfattelse.

Vurdering af gerningsmanden

Før en straffesag bliver betragtet som egnet til konfliktråd,

vurderer en visitator fra politiet, om både gerningsmand og

offer er klar til mødet. Og det gennemføres kun, hvis gerningsmanden

har tilstået de væsentlige dele og begge parter

siger ja.

- Vores erfaring med konfliktråd i straffesager er, at begge

parter er nervøse. Det er bestemt ikke let for en gerningsmand

at sige ja til en sådan mægling, siger Henning Maiga-

ard. Han mener, alle straffesager, hvor der er et offer, potentielt

kan være gode at vende i et konfliktråd.

Psykolog og traumeforsker Ask Elklit, som er leder af Videnscentret

for Psykotraumatologi, anbefaler, at man er meget

påpasselig med at sætte et offer over for sin gerningsmand.

Særligt hvis der ikke er lavet en psykologisk undersøgelse og

profil af gerningsmanden.

- Det er tit karakterafvigende typer, der begår overgreb som

voldtægt og grov vold. Det kan være svært at gennemskue,

om de reelt angrer forbrydelsen. Hvis de udviser en empati,

som ikke stikker så dybt eller måske endda er det rene spil

for galleriet, så kan offeret risikere at blive taber endnu engang,

siger han.

Han henviser også, at man fra forskningsprojekter ved, at

offeret typisk kategoriserer gerningsmanden som en sølle

stakkel efter et møde. Det kan være fint, men kan også være

en overfladisk konklusion, som ikke tager højde for langtidsvirkninger

af et overgreb.

Henning Maigaard fra politiet mener ikke, der vil opstå

problemer med gerningsmænd med anti-sociale træk.

- Nej, for de folk bliver sorteret fra tidligere i processen.

Psykisk syge tilbyder vi ikke konfliktråd, for det er formen

ikke egnet til, siger han.

Empati eller ej

Henning Maigaard erkender også, at en faldgrube er, at det

kan være svært at vurdere gerningsmandens motiver for at

deltage. Måske er vedkommende ikke klar til at erkende el-

Psykolog nyt • 1 • 2010 3


4 Psykolog nyt • 1 • 2010

FAKTA Ny lov om konfliktråd

Politikredsene i hele landet skal fra 1. januar 2010 tilbyde mægling (konfliktråd) mellem of-

fer og gerningsmand i straffesager om blandt andet hærværk, røveri, indbrud, vold og vold-

tægt. Rammerne for konfliktrådene er:

• Gerningsmanden skal have tilstået, før konfliktrådet træder i kraft.

• Begge parter skal sige ja til at deltage.

• Samtalen er et frivilligt supplement til straffesagen. I enkelte sager kan konfliktmæglingen

give en strafnedsættelse. Det vurderer dommeren.

• Personer under 18 år skal have samtykke fra deres forældre for at deltage.

• Mægleren er uddannet til opgaven og fungerer som en neutral moderator.

• Både mægleren og de to parter kan afbryde forløbet.


ler angre forbrydelsen, eller det kan være et håb om straffenedsættelse,

der får ham til at sige ja til mægling.

Ask Elklit råder politiet og mæglerne til at holde øje med

de træk, der karakteriserer psykopater og karakterafvigende

mennesker: Er der empati? Er der ægte skyldfølelse? Er der

klangbund i følelserne?

I nogle grænsetilfælde kan gerningsmanden godt have empati,

men alligevel ikke fortryde eller erkende.

- Der skal man også være påpasselig med at sætte offeret

over for gerningsmanden. En pæn, kontrolleret samtale, men

uden erkendelse kan være en belastning og et stort ansvar at

lægge på offeret. Hvis man forventer en undskyldning og den

ikke kommer, kan det føles som endnu et overgreb, siger Ask

Elklit.

Uddannelse af mæglerne

For at undgå dårlige situationer mellem de to parter er der i

loven om konfliktråd også afsat penge til at uddanne mæglere.

Mæglerne karakteriserer Henning Maigaard som ”kvalificerede

mødeledere”. Vedkommende er ikke inde i detaljer

i straffesagen, men får at vide, hvem de to parter er, og hvad

sagen overordnet går ud på.

- Det er vigtigt, at mæglerne ikke er farvet af sagen på forhånd.

De skal bare hjælpe de to implicerede parter med at få

det bedst mulige ud af mødet. Det giver vi dem værktøjer til,

fortæller Henning Maigaard.

Netop nu er han ved at ansætte de første 50 mæglere. De

skal gennem et uddannelsesforløb, som blandt andet indeholder

psykologisk og juridisk rådgivning. Også institutionen

Offerrådgivningen er tilknyttet uddannelsen.

Der var frist for tilmelding den 8. januar 2010, og af dem,

der har henvendt sig, er der en stor overvægt af læger, psykologer,

socialrådgivere, politifolk og præster.

- Vi har ikke krævet nogen særlig faglig baggrund, men

lægger vægt på, om folk har en vis myndighed, har overskud,

er åbne og professionelle. Og så skal de gerne repræsentere

et bredt udsnit af befolkningen, oplyser Henning Maigaard.

Når tilbuddet kommer til at fungere i hele landet, er det

ikke kun politifolk, der kan anvise sager til konfliktmægling.

Andre, fx socialrådgivere eller lærere, der er i berøring med

ofre og gerningsmænd i straffesager, kan foreslå mægling efter

de nye regler.

Mille Madsen, journalist, Psykolog Nyt

Indkaldelse

Dansk Psykolog Forening

Generalforsamling 2010

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling

i Dansk Psykolog Forening

20.-21. marts 2010

På Hotel Radisson SAS Scandinavia

Margrethepladsen 1, Århus C.

Nærmere oplysning om dagsorden, praktisk arrangement mv.

vil fremgå gennem annoncering i de kommende numre af Psykolog

Nyt. Vi anbefaler tillige alle medlemmer at holde øje

med generalforsamlingsstoffet på www.dp.dk.

Dagsorden, lovændringer mv.

Reglerne for generalforsamlingens afholdelse fremgår af Dansk

Psykolog Forenings love § 6, som kan læses på www.dp.dk →

Aktuelt → Publikationer → Regelsæt 2008-2010. Her kan man

finde standarddagsordenen, altså de punkter, som skal være

med. Har man forslag til andre dagsordenspunkter, fx forslag

til lovændringer, skal de sendes til formanden senest 8 uger før

generalforsamlingen.

Kandidater

Generalforsamlingen vælger foreningens formand, bestyrelse

og Etiknævn.

Formand: For opstilling til formandsposten gælder der en

6-ugersregel. Er der 6 uger før generalforsamlingen opstillet én

eller flere formandskandidater, lukkes opstillingen. Kun hvis

ingen formandskandidat har meldt sig inden denne frist, kan

man stille op indtil på selve generalforsamlingen.

Bestyrelse: Der gælder også her en 6-ugersregel. Hvis 11 eller

flere kandidatmedlemmer har meldt sig som bestyrelseskandidater

6 uger før generalforsamlingen, lukkes opstillingen. Har

færre meldt sig inden denne frist, kan man stille op indtil

selve generalforsamlingen.

Ønsker du at stille op, anbefales det, at du meddeler din kandidatur

i god tid inden generalforsamlingen. På den måde får

medlemmerne et godt grundlag at tage stilling på.

• Medlemmer, der senest 10. februar 2010 har meldt sig som

kandidater til formandspost, bestyrelse og Etiknævn, vil få

trykt deres navne i det skriftlige materiale, der inden generalforsamlingen

udsendes til samtlige medlemmer.

• I Psykolog Nyt 4/2010 og på hjemmesiden vil der være en

samlet præsentation af kandidaterne. Fristen for optagelse er

10. februar 2010. Retningslinjer for præsentationen kan fås

hos Psykolog Nyts redaktør. Herudover står bladets debatspalter

og GF-bloggen på hjemmesiden til rådighed.

• Yderligere oplysninger om art og omfang mv. af de arbejdsopgaver,

der følger med disse tillidsposter, kan fås ved henvendelse

til formand Roal Ulrichsen og direktør Marie Zelander,

tlf. 35 26 99 55.

Læs mere om

Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk


6 Psykolog nyt • 1 • 2010

når sorg er

En af mange Af Anitta Guldberg


kompliceret

Hvad var det for en far, Lise skulle sørge over? Ham, der optrådte fuld og

højrøstet til forældremøder? Eller skulle hun sørge over den far, hun aldrig fik?

’Lises’ forældre har drukket så langt tilbage, hun kan huske.

De gange, hvor hun har haft gode og sorgløse stunder

med sin familie, kan tælles på én hånd. Næsten kun på ferierne

behøvede hun ikke være opmærksom på forældrenes

tilstand, om de havde drukket, og om de var så fulde,

at hun igen måtte tage sig af sine søskende, eller om faderen

havde drukket så meget, at han blev aggressiv. Hun kunne

sidde der på bagsædet lige så stille og i ro med sig selv

og næsten glemme, at fanden snart ville bryde løs igen.

Livet er tidligt blevet alvorligt for Lise, og forældrenes alkoholmisbrug

har været det kedelige omdrejningspunkt.

Hun har som andre børn glædet sig til jul og fødselsdage

og til at få alle sine ønsker opfyldt, sådan som forældrene

lovede. Det blev bare aldrig sådan, for forældrene var optaget

af deres eget liv og af at drikke for meget. De formåede

ikke at opfylde hendes ønsker, ej heller at være der, når hun

havde brug for det. De var der ikke, når hun var ked af det,

bange eller havde brug for et godt råd eller et kram.

Da Lise var 19 år, døde hendes far pludselig. Med hans

død døde også håbet om, at det nogen sinde ville blive anderledes.

At miste en forælder, der har haft et alkoholmisbrug, er

en kompliceret affære. Den nu unge kvinde måtte have professionel

hjælp til at komme igennem sit sorgforløb. Hvad

var det for en far, hun skulle sørge over? Var det den far, der

optrådte fuld og højrøstet til forældremøder, og som svinede

hende til, mens hun forsøgte at hjælpe ham i seng, når

han ikke selv kunne? Eller skulle hun sørge over den far,

hun aldrig fik? Ham, der fx ville have fulgt hende til gymnastikopvisning,

og som ville fortælle, at han var stolt af

hende, eller ham, der skulle have fortalt hende, hvornår hun

skulle være hjemme om aftenen, og som skulle have sat regler

op ligesom alle hendes kammeraters forældre?

En form for indre dommer

Der er modsatrettede følelser i alle menneskers sorgforløb,

lettelse, skyld og vrede kan bestå side om side med savn og

fortvivlelse. Vi udvikler os i kraft af de relationer, vi har til

andre, og det er samtidig arnestedet for det enkelte menneskes

brede palet af følelser. Sorgens mange nuancer kommer

til at afspejle relationen til den afdøde.

Men de modsatrettede følelser er endnu mere udtalte for

et barn eller en ung af en alkoholiker, der har levet et liv

med omsorgssvigt, hemmeligholdelse, uforudsigelighed og

brudte løfter.

Lise er ingen opdigtet figur, hun findes i virkeligheden

under et andet navn. Altså elskede hun sin far, som hun elsker

sin mor. Men når hun husker tilbage på de mange situationer

som barn med ansvar for vasketøj, rengøring og

for at hente og bringe søskende til deres institutioner, så

mærker hun også vrede ja, had til begge sine forældre.

Hun har måttet acceptere opgaver, som voksne skulle have

løst. Det blev et vilkår for hende som den ældste af tre søskende,

eftersom de voksne ikke tog ansvaret på sig. Så tog

hun det på sig, for sine søskendes skyld, for at opretholde

en vis form for normalitet og for at dække over forholdene

i hjemmet.

Med sådanne vilkår kom Lise til at vokse op med store

ridser i sit barnesind. Der var ikke plads til hendes følelser,

hendes behov, krav og ønsker. Hun kom i stedet til at stå

der, hvor hendes egen opfattelse af sig selv led skade, selvværdet

blev lavt som den, hvis relationer til andre blev

præget af usikkerhed. Et sådant udgangspunkt kalder på et

vanskeligt sorgforløb, for de modsatrettede følelser havde

filtret sig ind i hinanden. Konsekvensen blev reaktioner som

skyld, skamfølelse og usikkerhed på egen vurderingsevne.

Når børn påtager sig ansvar, der rækker ud over, hvad de

Psykolog nyt • 1 • 2010 7


FAKTA Om Unge & Sorg

Unge & Sorg er en social hjælpeorganisation, som arbejder for at hjælpe unge mellem 16 og 28 år, der lever

med alvorligt syge forældre, eller hvis forældre er døde. Organisationen har hvert år kontakt med over 2.000

unge og deres netværk. Halvdelen bruger telefon-, chat- og brevkasserådgivningen, den anden halvdel får

støtte i de fysiske rådgivninger, gennem sorggrupper og personlige samtaler. Se mere på www.ungeogsorg.dk.

Rådgivningen finansieres primært af Socialministeriet, af fonde og af de store kommuner, hvor organisatio-

nen har rådgivninger: Københavns, Frederiksberg, Århus og Odense Kommune. Tilbuddet til unge, som har

mistet en alkoholmisbrugende forælder, er støttet af Sygekassernes Helsefond.

Der er adskillige psykologer ansat i Unge & Sorg.

kan magte, ramler de ind i en utilstrækkelighedsfølelse. Når

ansvaret er stort, kan utilstrækkelighedsfølelsen sætte skub

i skyldfølelsen. Lise forsøgte at holde sammen på og tilfredsstille

familiens behov, hvad der var en umulig opgave. Det

kom til at sætte sig som en følelse af ikke at kunne gøre ting

godt nok, en indre form for dommer, der kom til at diskvalificere

hendes handlinger.

Den omskrevne virkelighed

Mange bliver som Lise fanget i et net af det, man bør, skal

og kan, når man sørger.

Børn og unge kan sidde fast i en proces, hvor de kæmper

for at bevare et positivt billede af forælderen og derved kommer

til at justere virkeligheden i retning af: Måske var det

ikke så slemt, som jeg husker det. Jeg hentede ham jo på

værtshuset, fordi han ikke selv kunne komme hjem. Det tog

jeg ikke skade af! Et utal af spørgsmål kører rundt i hovedet:

Måske kunne jeg have forhindret hans død? Kunne have

sagt endnu flere gange, at han skulle holde op med at drikke!

Børn og unge af alkoholikere kommer til at omskrive og

idealisere deres baggrund, fordi de grumme oplevelser, de

har haft, ikke passer ind i den sorgproces, de forestillede sig

at skulle gennemgå. Når der er en rodebunke af følelser indeni,

så kan en af mulighederne være at navigere efter det

forestillede normale.

Hverken skyldfølelsen eller idealiseringen er konstruktive

i en sorgproces, for de hindrer adækvate følelser, de skader

selvfølelsen, og de kan komme til at efterlade en opfattelse

af, at far eller mor var i orden, og det var (og er) jeg

ikke.

Fik professionel hjælp

Lise fik professionel hjælp. I et år gik hun i en gruppe med

andre unge, der havde mistet en alkoholiseret forælder. Hun

kom hver uge, hendes historie foldede sig ud. Der blev grædt,

raset og leet, og hun fik hjælp til at have med svære følelser

8 Psykolog nyt • 1 • 2010

at gøre, give dem et sprog og dele dem med andre. Det var

første gang i sit liv, at hun oplevede at kunne være sammen

med andre, der på væsentlige områder havde oplevet det

samme som hun.

Det var tale om et opgør med års hemmeligheder og løgne:

Om ydmygende situationer, om pinlige øjeblikke og om

tidspunkter, hvor afmagten var stor. I gruppen med andre

unge oplevede hun at kunne være i en sammenhæng, der

fungerede. En dybtliggende følelse af at være forkert, af ikke

at sørge på den rigtige måde, blev afløst af en ny følelse af

at være normal. Det blev betydningsfuldt at høre til, blive

set og anerkendt.

Overordnet fik hun hjælp til at finde ud af, hvordan hun

skulle have sin far med sig videre i livet på en måde, der var

i overensstemmelse med realiteterne, samtidig med at det

ikke skulle skade hendes selvopfattelse. Der blev taget livtag

med skylden og skammen. Hun kom til at forstå, at det

ikke var hendes ansvar, at forældrene drak, og at faderen

døde af det. Hun forstod og anerkendte efterhånden den

betydning, det havde haft for hende at vokse op i en familie

med et alkoholmisbrug, og hun forstod og anerkendte

den betydning, hvormed det havde sat aftryk på hendes

sorgproces. Lise erkendte, at hendes far ikke havde været

den far, hun kunne ønske. Hun tog ham med sig på godt og

ondt.

Det fik en positiv betydning for hendes måde at være

sammen med andre på. I takt med at hun kunne se mere

nuanceret på sin opvækst og fik forholdt sig til sin sorg, blev

det tydeligere for hende, hvad hun selv havde brug for i samværet

med andre. Hun fandt ud af, at hun ikke var sat i verden

for at stille op og tilpasse sig efter andre og efter forholdene,

men at hun kunne række armene ud og gribe efter

det liv, som gav mening for hende.

Lise kom til vejs ende i sit gruppeforløb. Herom sagde

hun: ”Jeg blev klar over, at jeg havde levet et liv, hvor jeg på

en måde havde løjet over for mig selv. Det var først efter

min fars død, at jeg fik fortalt hele historien. Det var slemt,


som om jeg udleverede både min far og min mor. I begyndelsen

sad jeg bare og kiggede ned i gulvet. Det hele var så

pinligt. Men gruppen hjalp mig til at acceptere og forstå,

hvordan det var for mig dengang, og hvordan det er for mig

nu at sørge over min far. I begyndelsen havde jeg det som

puslespilsbrikker, der bare ligger og roder. Men nu kan jeg

se det mere samlet. Og de sidste brikker lægger jeg selv.”

Tidligere samlede vi i Unge & Sorg disse unge i grupper

med unge fra familier uden alkoholproblemer, fx unge, der

havde mistet en eller begge forældre på grund af sygdom.

Men det gik op for os, at det ikke fungerede. De unge fra

alkoholiserede hjem tav, når de andre græd ved tanken om,

hvordan de skulle komme igennem den første jul, fødselsdag

mv. uden mor. De tav, når andre unge så tilbage på et

utal af gode minder med den afdøde forælder.

Tabuiseringen og hemmeligholdelsen, som de var vokset

op med, blev fastholdt og forstærkede følelsen af at være

udenfor og anderledes. Nu har vi oprettet særlige grupper

for disse unge.

Tilbøjelig til at gemme sig

I alt er ca. 200.000 børn og unge vokset op i familier, hvor

forældrene har drukket for meget. Skrumpelever, spiserørskræft

og andre alkoholrelaterede sygdomme sænker levealderen

drastisk. Voksne dør af druk, og de efterlader

børn.

Undersøgelser viser, at op imod halvdelen af de børn og

unge, der vokser op med alkoholiserede forældre er i risiko

for at få udviklingsforstyrrelser. Tabet af en forælder kan

forstærke denne risiko. Nogle af disse børn, unge eller voksne

kommer senere i sundhedssystemet. De kommer ofte

med diffuse klager, klager der ikke umiddelbart relaterer

tilbage til problematikkerne omkring deres opvækst med

en alkoholiseret forælder. Det kan være fysiske symptomer,

ondt i maven, i hovedet. Det kan være psykiske reaktioner

som depression, de kan have selvmordstanker, fortæller om

en følelse af generel træthed og modløshed eller udvise destruktiv

adfærd. Den sociale arv stikker også her sit grimme

ansigt frem, og alkohol som en løsningsmodel på egne

følelsesmæssige problemer kan blive det uhensigtsmæssige

alternativ for unge til fordel for kvalificeret hjælp.

Denne gruppe af børn, unge og voksne er tilbøjelig til at

gemme sig. De har ikke erfaringer med at bede om hjælp,

men har skubbet følelser til side for at overleve. Det kræver

en øget opmærksomhed og mod fra voksne og professionelle

fx psykologer til at gribe ind, når mistanken om at

børns eller unges mistrivsel grundet forældres alkoholproblemer,

opstår.

Mange flere, end vi ser i behandlingssystemet, har brug

for hjælp for ikke at forstærke deres generelle udviklingsforstyrrelser

og udvikle en kompliceret sorg, når en forælder

dør.

Anitta Guldberg, psykolog

Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg

Psykolog nyt • 1 • 2010 9


Psykologiens

SOMMERFUGL

Nu må det være nok med ensidig fokus på evidens inden for

psykoterapi. Indsigt og fremskridt for klienten kræver tiltro til

det ordløse og forståelse for følelsernes skrøbelige vingeslag.

Følelser Af Jørn Toustrup

Mange mennesker har gennem årene lært af psykologerne,

at man ikke blot skal stole på autoriteterne, men i høj

grad lytte til sin egen sunde fornuft og inddrage egne erfaringer.

Gælder dette råd også for psykologerne selv?

Hvis man følger den lange debat om evidensbaseret psykoterapi,

som har udfoldet sig i Psykolog Nyt, kan man komme

i tvivl. Her lægges der i stigende grad op til, at psykologen

følger en behandlingsanvisning, som er baseret på, hvad

der til enhver tid præsenteres som den bedste behandling.

Vel at mærke ikke efter psykologens egne erfaringer, men

efter undersøgelser og vurderinger foretaget af en række førende

eksperter.

Den slags undersøgelser og vurderinger er særdeles omfattende

og sofistikerede. De forudsætter eksempelvis en

omfattende indsigt i statistik og metodik. Derudover er undersøgelserne

og vurderingerne særdeles tidskrævende. Der

kommer løbende nye omfattende og komplicerede undersøgelser,

som den sidste vurdering bør sammenlignes med.

Så i sagens natur må psykologen mere eller mindre blindt

stole på eksperterne og følge deres anvisninger på, hvad der

til enhver tid anses for den bedste praksis.

Den skrøbelige sommerfugl

Men inden vi skal tage stilling til, om det er en god idé, at

statistik- og metodeeksperter overtager bedømmelsen af

vores arbejde, skal vi se på en helt anden problematik. Det

drejer sig om selve det stof, som psykoterapien er lavet af.

Psykoterapi ligner på nogle måder sommerfugle. De har

10 Psykolog nyt • 1 • 2010

det til fælles, at de er vanskeligt at indfange uden samtidig

at beskadige. Sommerfuglens vinger er så skrøbelige, at de

let går i stykker, hvis vi forsøger at indfange den.

Det samme gælder for psykoterapiens vinger terapeutens

og klientens følelser. Det er min klare overbevisning,

at når vi forsøger at indfange psykoterapien for at måle og

veje den, er der en stor risiko for, at vi beskadiger de følelser,

som skal bære terapien. Disse følelser, mellem terapeut

og klient, vil ofte være meget skrøbelige.

Her skal vi naturligvis ikke skære alt over en kam. Der er

fx også psykoterapi, som primært handler om at give klienten

en orienterende indsigt i nogle basale livsforhold. Her

er de følelsesmæssige nuancer i kontakten mellem terapeuten

og klienten ikke nødvendigvis så afgørende. Men i langt

de fleste tilfælde er den følelsesmæssige kontakt mellem terapeut

og klient helt afgørende og særdeles skrøbelig.

Det er her, i den følelsesmæssige kontakt mellem terapeut

og klient, at vi støder på store problemer, hvis vi forsøger at

holde psykoterapien fast, at kontrollere den. Jeg tror, vi har

undervurderet disse problemer.

Liv uden følelser

Det er der nok flere grunde til. Vi lever i en tid, hvor flere

og flere mennesker ikke kan holde livet ud, fordi deres liv

er blevet tømt for følelser og derfor opleves som menings-

og følelsestomt. Sådan er det gået, fordi vi gør alt for at undertrykke

og skjule den del af vore følelser, der er smertefulde.

Når det ikke lader sig gøre, lader vi desperat kroppen


afreagere enhver begyndende følelse, inden vi når at mærke

følelsen. Det følelsesmæssige er blevet en forbandet belastning,

som vi længes efter.

I en faglig sammenhæng tror jeg, denne undervurdering

af vanskelighederne forbundet med at kontrollere det følelsesmæssige

hænger sammen med, at vi sammenblander følelser

og følelsesmæssig indsigt med dette at tale om følelser.

Derfor bliver følelsesmæssig indsigt i den grad forbundet

med at ’få sat ord på’ følelserne. Men der er en afgørende

forskel på, om vi lader det sproglige finde følelserne, eller

om vi lader de følelser, vi mærker, finde ordene.

Beundringen og respekten for det rationelle sprog er blevet

så stor, at vi næsten ikke kan forestille os, at der kan foregå

noget vigtigt i vort liv, uden at det rationelle sprog spiller

den afgørende rolle. Men ligesom selvtillid er godt, mens

storhedsvanvid er problematisk, gælder det, at selv om vi

ser sproget som psykoterapiens krop, kommer vort liv ikke

rigtigt til at bevæge sig, uden at vi selv bliver bevæget, uden

vingerne, det følelsesmæssige.

Indsigt kræver ikke ord

Vi bliver ikke våde af at tale om vand, men vi kan på den

anden side heller ikke slukke tørsten i ordet vand. Vand og

ordet vand tilhører to forskellige kategorier. Sådan er det

også med følelser. Navnene på de forskellige følelser er noget

andet end dette at opleve disse forskellige følelser.

Følelsesmæssige indsigter er netop: følelsesmæssige. Det

vil sige, at følelsesmæssige indsigter mærkes som følelser,

og fylder rummet mellem terapeuten og klienten med følelser.

Og vi kan ikke være både følelsesmæssigt og intellektuelt

nærværende på samme tid.

En far havde svært ved at forstå, hvorfor sønnen syntes,

at de ikke havde en god kontakt med hinanden. Han forstod

ikke, hvad sønnen var utilfreds med. Faderen syntes,

meget bevidst, at han ’gav sønnen kontakt’, mens han stod

og kiggede sønnen i øjnene under deres samtale. Pludselig

siger sønnen fortvivlet: ”Jamen far, du skal se på mig, ligesom

du ser på mor og Pluto (deres elskede hund)!” Og pludselig

mærkede faderen, følelsesmæssigt, hvad det var sønnen

efterlyste.

Det afgørende øjeblik

Alle psykologer, der arbejder med den følelsesmæssige kontakt

i længerevarende terapi, kan give mange eksempler på,

at en klient langt henne i forløbet lader sig fylde af en stærk

følelsesmæssig oplevelse, som den pågældende aldrig har

tilladt sig at rumme før, og som vedkommende ikke ved

hvad han skal stille op med. Men nu er den her, og den opleves

som betydningsfuld.

Hvis vi antager, at det følelsesmæssige er selve kernen i

os, det, som adskiller meningsfuldhed fra meningsløshed,

og hvis vi tror på, at vore følelser altid formes af vores kontakt,

eller mangel på kontakt, med andre mennesker, så er

et sådant øjeblik i en længerevarende terapi jo et afgørende

øjeblik.

Ethvert forsøg på at ’sætte ord på’ en sådan følelsesmæs-

Psykolog nyt • 1 • 2010 11


12 Psykolog nyt • 1 • 2010

Psykoterapi ligner på nogle

måder sommerfugle.

De har det til fælles, at de er

vanskeligt at indfange uden

samtidig at beskadige.



sig oplevelses udfoldelse, inden den er afsluttet, vil være en

dødssynd i forhold til den følelsesmæssige indsigt, der ligger

i udfoldelsen. Indsigten følger heller ikke blot efter den

følelsesmæssige oplevelse. Indsigten ligger i selve denne oplevelse.

Efterfølgende kan vi forsøge at koordinere denne

følelsesmæssige indsigt med den intellektuelle del. Her er

det naturligvis relevant at sætte ord på, og også det kan være

en vanskelig proces.

Psykoterapiens vinger

Det er altså denne følelsesmæssigt dominerede tilstand, som

er psykoterapiens vinger. Det er her, noget helt afgørende

sker. I denne proces er sproget underordnet, også i den betydning,

at det følelsesmæssige kan formes lige så meget af

det, der ikke siges, som af det, der siges.

Når dette afgørende sker, kan psykologen måske også fornemme,

at en betydningsfuld følelsesmæssig indsigt er ved

at tage form, uden på forhånd at kunne beskrive denne form.

Det drejer sig om det gyldne øjeblik, hvor, med Edith Södergrans

ord, det, der er uudsigeligt og fjernt, bliver uudsigeligt

og nært.

Psykologen må således kunne udholde at være i denne

sproglige intethed for at kunne være en del af dette øjeblik.

Dette møde mellem klient og terapeut kan kun finde sted,

hvis vi kan udholde et sprogligt kontroltab. Her må vi kunne

lade det mest afgørende stykke værktøj (sproget) ligge i

den værktøjskasse, hvis indhold vi i tide og utide opfordres

til at udlevere.

Insisterer vi derimod på, at det vigtigste er, at vi ved, hvad

sommerfuglene måler og vejer, skal vi måske overveje at

fremstille dem kunstigt. Så kan vi kontrollere det hele. Men

hvad gør vi ved længslen efter sommerfuglens uforudsigelige

og bevægende dans?

Jørn Toustrup, privatpraktiserende psykolog

Specialist og supervisor i psykoterapi


Kør bil med RUNA

Kør bil med LB

Har du styr på din bilforsikring?

Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i RUNA, hvis du er elitebilist og

bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9242. Prisen dækker over en helårlig

betaling med en selvrisiko på 5.290 kr. i 2010:

Skoda Fabia 1,4 Kia Cee’d 1,6 diesel

årlig pris = 3.272 kr. årlig pris = 3.518 kr.

Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,3

årlig pris = 3.041 kr. årlig pris = 3.272 kr.

En bilforsikring hos RUNA giver dig klare fordele:

• Forsikringen stiger ikke i pris efter skader

• Du bliver allerede elitebilist efter fem års

skadefri kørsel

• Tilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning

www.runa.dk - Tlf.: 3332 2200

• Aldersrabat: Kaskoprisen

reduceres med 6, 15 og 20 %

når din bil er fyldt 5, 10 og

15 år.

Du skal tegne RUNA’s attraktive Familiens Basisforsikring for at få adgang til den billige

bilforsikring. Læs mere om alle vores gode forsikringer på www.runa.dk.

RUNA FORSIKRING A/S

Psykolog nyt • 1 • 2010 13


Måling af

personlighedsforstyrrelser

14 Psykolog nyt • 1 • 2010

Udredning Af Morten Hesse og Steen Guldager

I Danmark benyttes udredningsværktøjerne

MCMI-III og NEO-PI-R til personlighedsforstyrrelse.

Det er ikke givet, at de måler samme sag.


I klinisk praksis og i udredningssager er der stigende interesse

for personlighedsundersøgelser. Et væsentligt område

af udredning er personlighedsforstyrrelserne. De er

interessante, fordi der er udviklet behandlingstilgange ud

fra personlighedsforstyrrelser fx skemafokuseret terapi og

Millons behandlingsmodel.

Men der findes mange forskellige mål for personlighedsforstyrrelser.

Der findes semi-strukturerede interview som

SCID-II, IPDE eller DIPD, og der findes spørgeskemaer. To

udredningsværktøjer kan købes i Danmark, nemlig MCMI-

III og NEO-PI-R. Disse værktøjer kan administreres af psykologer,

og de synes at være populære.

Psykologer undersøger personlighedsforstyrrelser for at

give en mere præcis behandling, og for at kunne udtale sig

relevant om prognosen for en given patient.

MCMI-III

MCMI-III er et spørgeskemaer, der administreres til selvudfyldning,

og som så giver en række justerede skalaværdier,

der skal repræsentere de enkelte personlighedsforstyrrelser

samt en række såkaldt ”kliniske syndromer” eller vanskeligheder

relateret til F1 til F4 diagnoser (altså skizofrenispektrum,

misbrug, affektive lidelser og angstlidelser).

MCMI-III er specifikt designet til at måle personlighedsforstyrrelser.

Imidlertid tager MCMI-III ikke udgangspunkt

i de diagnostiske manualer (altså DSM-IV eller ICD-10),

men i Millons egen komplekse personlighedsmodel, om

end MCMI-III er designet til at tilnærme sig DSM-IV (1).

Forskning støtter validiteten af MCMI-III i relation til

andre mål for personlighedsforstyrrelser (2). Der er imidlertid

mindre forskning, der specifikt sætter MCMI-III i relation

til funktionsniveau eller behandlingsmæssige vanskeligheder.

NEO-PI-R

NEO-PI-R er ligeledes et spørgeskema, der administreres

til selvudfyldning. Også her gives en række skalaer, men

disse er baseret på femfaktormodellen.

NEO-PI-R er designet til at måle femfaktor-modellen for

personlighed (altså åbenhed for oplevelser, samvittighedsfuldhed,

udadvendthed, venlighed og emotionel sårbarhed).

For hver faktor findes en række underordnede skalaer, såkaldte

facetskalaer.

Baseret på disse facetskalaer udviklede Lynam og kolleger

en konsensusmodel, hvor en lang række eksperter udtalte

sig om sandsynlige sammenhænge mellem femfaktorfacetter

og personlighedsforstyrrelser (3). Denne overordnede

konsensusmodel har fundet god støtte i forskningen

(4).

Med NEO-PI-R-testresultaterne i den danske version findes

en række skalaer, der angiver sværhedsgraden af personlighedsforstyrrelser

med såkaldte t-scores, hvor en score

på 50 angiver gennemsnittet for normalbefolkningen og

en afvigelse på 10 point modsvarer en standardafvigelse.

Disse scores er ifølge testens udbyder udviklet ud fra netop

denne konsensusmodel.

Tidligere forskning

En række undersøgelser har gennemgået sammenhænge

mellem mål af personlighedsforstyrrelser og mål af femfaktor-modellen

(4).

Det synes generelt, som om MCMI-II og MCMI-III på

visse områder adskiller sig fra andre mål for personlighedsforstyrrelser.

Særligt drejer det sig for MCMI-III om, at de

skalaer, der måler histrionisk og tvangspræget personlighedsforstyrrelse,

korrelerer stærkt negativt med neuroticisme,

mens tilsvarende skalaer fra andre instrumenter typisk

korrelerer positivt med neuroticisme. For andre skalaer ligger

korrelationerne mellem MCMI-III og andre mål for

personlighedsforstyrrelser på den ene side og femfaktorfacetter

og faktorer på den anden side, ret tæt op ad hinanden.

Men om det betyder, at man kan regne med, at de to instrumenter

faktisk måler samme sag, er ikke tilstrækkeligt

belyst ud fra disse undersøgelser.

Måler de samme sag?

I klinisk praksis vil det være væsentligt at vide, om et testresultat,

der tager udgangspunkt i det ene skema modsvarer

et testresultat opnået med et andet skema. Det kan være

væsentligt, når man ønsker at lære af andres erfaringer med

særlige typer af patienter, eller når man skal tage stilling til,

hvilken grad af støtte en given patient har behov for i et behandlingstilbud.

Måler skalaerne vidt forskellige ting, vil

det være uheldigt at tage udgangspunkt i, at erfaringer opnået

med den ene type af instrument uproblematisk kan

Psykolog nyt • 1 • 2010 15


overføres til patienter med en anden type instrument. Endnu

værre vil det være, at betydningsfulde beslutninger vedrørende

en klient drages ud fra resultater, som ikke modsvarer

den forskning, man ønsker at henføre til.

For at undersøge dette spørgsmål, gennemførte vi en retrospektiv

analyse af 38 misbrugere henvist til behandling

(24 mænd og 14 kvinder). Vi udregnede korrelationerne

mellem de personlighedsforstyrrelsesskalaer, som rapporteredes

af de to instrumenter. Misbrugerne havde alle udfyldt

de to skemaer med kort mellemrum, oftest på samme

tid.

I psykometriske analyser regner man traditionelt med, at

to skalaer, der har en korrelation på 0,70 eller derover, og

som altså har mindst 50 % varians til fælles, i så høj grad

måler det samme, at man i praksis kan erstatte det ene mål

med det andet. Dette krav til korrelation mellem to mål for

samme personlighedstræk er ganske sjældent opfyldt i praksis.

Mere pragmatisk kunne man sige, at korrelationer på

over 0,50 dog indikerer, at der er en stærk relation mellem

de to forskellige mål, selv om de altså kun har 25 % af variansen

til fælles.

Tabel 1. Korrelationer mellem MCMI-III

personlighedsforstyrrelsesskalaer og

NEO-PI-R personlighedsskalaer.

16 Psykolog nyt • 1 • 2010

Grad af korrelation

1 Skizoid **0,66

2A Undvigende **0,62

2B Depressive *0,51

3 Dependent **0,72

4 Histrionic *0,50

5 Narcissistic 0,28

6A Antisocial **0,60

6B Aggressiv-sadistisk **0,61

7 Tvangspræget 0,20

8A Passiv-aggressiv 0,24

8B Masochistisk 0,03

S Skizotypal 0,39

C Borderline 0,32

P Paranoid 0,22

Note:

* p


REFERENCER

1. Millon, T., Davis R.D. The MCMI-III: present and future

directions. Journal of Personality Assessment. 1997 Feb; 68(1):

69-85.

2. Blackburn, R., Donnelly, J.P., Logan, C., Renwick, S.J. Convergent

and discriminative validity of interview and questionnaire

measures of personality disorder in mentally disordered

offenders: a multitrait-multimethod analysis using confirmatory

factor analysis. Journal of Personality Disorders. 2004 Apr; 18(2):

129-50.

3. Lynam, D.R., Widiger, T.A. Using the five-factor model to

represent the DSM-IV personality disorders: an expert consensus

approach. Journal of Abnormal Psychology. 2001 Aug; 110(3):

401-12.

4. Samuel, D.B., Widiger, T.A. A meta-analytic review of the

relationships between the five-factor model and DSM-IV-TR

personality disorders: a facet level analysis. Clinical Psychology

Review. 2008 Dec; 28(8): 1326-42.

5. Nielsen, P., Rojskjaer, S., Hesse, M. Personality-guided treatment

for alcohol dependence: a quasi-randomized experiment.

American Journal on Addictions. 2007 Sep-Oct; 16(5): 357-64.

6. Hansen, J.S., Bendtsen, L., Jensen R. Predictors of treatment

Pensionskasserne on tour

Sidste år var Pensionskasserne rundt i landet for at rådgive og holde medlemsmøder flere end 150 gange,

og efterspørgslen ser ikke ud til at blive mindre i 2010. Vi kommer også gerne og møder dig.

Den store efterspørgsel på rådgivning kommer fra medlemmer,

der ønsker at gøre brug af de fleksible dækninger, som

er indført med de nye pensionsordninger. Fleksibiliteten

betyder, at de kan skræddersy deres pensionsordning ud

fra egne behov.

Ud over individuel rådgivning i Odense, Århus og Aalborg hver

måned er vores kalender booket med fællesarrangementer

som kandidatmøder, snart på pension-møder samt en række

besøg på lokale arbejdspladser.

outcome in headache patients with the Millon Clinical Multiaxial

Inventory III (MCMI-III). Journal of Headache and Pain.

2007 Feb; 8(1): 28-34.

7. Bakken, K., Landheim, A.S., Vaglum, P. Axis I and II disorders

as long-term predictors of mental distress: a six-year

prospective follow-up of substance-dependent patients.

BMC Psychiatry. 2007;7: 29.

8. Seivewright, H., Tyrer, P., Johnson, T. Persistent social dysfunction

in anxious and depressed patients with personality disorder.

Acta Psychiatrica Scandinavica. 2004 Feb; 109(2): 104-9.

9. Jansson, I., Hesse, M., Fridell, M. Personality disorder features

as predictors of symptoms five years post-treatment.

American Journal on Addictions. 2008 May-Jun; 17(3): 172-5.

10. Jansson, I., Hesse, M., Fridell, M. Influence of personality

disorder features on social functioning in substance-abusing

women five years after compulsive residential treatment.

European Addiction Research. 2009; 15(1): 25-31.

11. Klein, D.N. Patients’ versus informants’ reports of personality

disorders in predicting 7 1/2-year outcome in outpatients

with depressive disorders. Psychological Assessment. 2003 Jun;

15(2): 216-22.

Du eller din arbejdsplads kan også få plads i kalenderen. Klik

dig ind på vores hjemmeside www.unipension.dk og send en

mail eller ring på 3915 0102. Vi har åbent mandag til torsdag

9-16 og fredag 9-15.

Arkitekternes Pensionskasse, MP Pension Pensionskassen for Magistre og

Psykologer og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger er medlems-

ejede pensionskasser med flere end 85.000 medlemmer. Siden 1. januar 2008

har vi arbejdet sammen i administrationsfællesskabet Unipension.

Lyngbyvej 20 . DK-2100 København Ø . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.unipension.dk

Psykolog nyt • 1 • 2010 17


DEN DØDE MOR

Om huller i psyken eller om det, der ikke kan symboliseres og tales om

Terapi forbinder vi oftest med, at klienten fremlægger sine

problemer og vanskeligheder. Samtalen og den fælles fokus

på klientens oplevelser og erindringer er en traditionel bestanddel

af et terapeutisk forløb. Der er imidlertid tidlige

hændelser, som har afgørende betydning for klientens vanskeligheder

og evne til at leve livet, der ikke kan tales om eller

direkte fokuseres på.

Der er tale om forhold, som har sit udspring i tidlige negative

hændelser, som ikke bare fortrænges, men som nærmest

slettes og efterlader et psykisk hul, der ikke kan erindres

eller tales om.

Når centrale patogene forhold ikke direkte kan blive genstand

for klientens og terapeutens opmærksomhed, udfordres

terapiens muligheder for at hjælpe klienten. Fænomenet

den døde mor er et eksempel på en sådan hændelse.

Den døde mor

Den døde mor er et begreb, som i denne variant er blevet introduceret

af den franske psykoanalytiker André Green. Det

refererer til en mor, som er fysisk levende, men som er åndeligt

død, fordi hun er fordybet i sin egen depressivitet: ”Thus,

the dead mother, contrary to what one might think, is a mother

who remains alive but who is, so to speak, psychically

dead in the eyes of the young child in here care.” (André

Green)

At miste sin mor ved et dødsfald er naturligvis meget traumatisk

for barnet, men hændelsen og reaktionerne kan dog

sættes ind i en, om end smertefuld, men dog nogenlunde meningsfuld

sammenhæng. Tabets realitet og erindringen om

forholdet til moderen kan italesættes på forskellige måder i

barnets udvikling. Men frem for alt er tabet og hændelsen

noget, som barnet kan reagere på, og som kan deles med andre.

Der er en afgørende forskel på et traume, som udspringer

af en hændelse, der kan tales om, og som potentielt kan iagttages

af en tredje person, og et traume, der udspringer af en

FAKTA Artikelserie

18 Psykolog nyt • 1 • 2010

Vignet Af Ken Vagn Hansen

I en række korte, vignetagtige artikler søger Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens centrale aspek-

ter. Nærværende artikel er den sjette i serien. De tidligere er bragt i Psykolog Nyt 14, 16, 18, 20 og 22/2009.


indre psykisk hændelse, som ikke kan iagttages og beskrives.

At miste sin mor, medens hun er fysisk til stede, er en paradoksal

situation for barnet. Fra at være en kilde til liv og

vitalitet er hun pludselig blevet forvandlet til en energiløs,

nærmest livløs, fjern person.

Et sådant tab af konkret liv har en voldsom indflydelse på

barnet, som pludselig bliver overladt til selv at skabe mening

i en så radikal ændring af sine livsbetingelser. Barnet mister

pludselig moderens kærlighed. Tabet af kærlighed bliver efterfølgende

et tab af mening. Barnet mister så at sige sin emotionelle

livsnerve.

Moderen er i sin depressive tilstand ikke opmærksom på

barnets indre liv som adskilt fra hendes eget. Denne manglende

evne fra moderen side kan være ødelæggende for barnet.

Hvis barnet ikke har kunnet have sit eget indre liv adskilt fra

moderens, svarer det til, at barnet ikke har fået retten til at være

en person. Som et forsvar mod den angstfulde tilstand, flytter

barnet sig fra moderen til sin egen indre verden, hvor det udvikler

en form for erstatningsliv. I forholdet til moderen opstår

der et psykisk hul i barnets mentale verden.

Psykiske huller

Psykiske huller er forløb i barnets liv, som slettes og efterlader

et tomrum. Endda et tomrum, som der ikke en gang kan

tales om ”som et tomrum”. Der er ingenting.

Kontakten til den døde mor erfares ikke som en særskilt

periode med en begyndelse og en slutning. Så det er ikke muligt

for den voksne at genkalde sig erindringer om perioden,

hvor moderen ikke var følelsesmæssigt tilgængelig.

Der er imidlertid tale om et fænomen, som har en afgørende

betydning senere i livet.

Da vores kærlighedsliv tager sine skabeloner fra tidlige erfaringer

med kærlighed, vil den døde mor afstedkomme et

tomt område, en form for nul-skabelon, som ikke kan danne

basis for et emotionelt gensidigt forhold. Det vil derfor præge

det voksne kærlighedsliv og føre til en manglende evne til

at være i et kærlighedsforhold.

Når vi møder klienten i terapien, kan denne have udviklet

et omfattende kærlighedssprog, men reelt dækker det kun

over den bagvedliggende emotionelle tomhed og den kompenserende

intellektualitet, som er blevet udviklet i barnets

forsøg på at forsvare sig imod den nihilering, som erfaringen

med den døde mor afstedkommer.

Barnet er nødt til at skabe mening i noget, som ikke kan

erindres eller beskrives. Derfor kan barnet, når det er tilstrækkeligt

kognitivt moden, skabe en meningsfuld historie, som

er et plausibelt narrativ. Det er den historie, terapeuten får

præsenteret.

Primær og sekundær intentionalitet

Den norske psykoanalytiker Bjørn Killingmoe anvender begreberne

primær og sekundær intentionalitet til at beskrive

forskellen mellem barnets oplevelse af, om det er ”agent for

egne handlinger” eller ej.

Det er vigtigt for vores følelse af eksistens og sammenhæng,

at vores oplevelser, følelser og handlinger har udgangspunkt

i os selv.

Et barn, som er i stand til at opleve, at en bestemt hændelse

skete af en bestemt grund, og at barnet selv havde noget

med hændelsen at gøre, har en oplevelse af primær intentionalitet,

dvs. at være center for sine egne handlinger, følelser

og impulser.

Et barn, som mister sin mor mentalt, kan ikke umiddelbart

skabe en mening, som hænger sammen barnets selv.

Barnet skaber en sekundær intentionalitet i form af et sandsynligt

narrativ.

”After all it may make the world more tolerable for a little

boy that mother left him because he was a bad boy than facing

the fact that she simply left him.” (Killingmoe). En dårlig

historie er bedre end ingen historie.

Terapien

Det er et centralt terapeutisk forhold, at vi møder klienter,

som har skabt et narrativ, der dækker over psykiske huller,

og som mangler oplevelse af primær intentionalitet.

I terapeutiske sammenhænge er vores forståelse af disse

forhold afgørende for, om vi kan hjælpe klienten.

Terapeuten er nødt til at se klientens narrativ som en beskyttelse

mod en bagvedliggende oplevelse af ikke-eksistens.

En oplevelse, der ikke kan tales om, men som kun kan imødekommes

ved, i det terapeutiske forhold, at tilføre klienten

liv, eksistens og meningsfuldhed.

André Green foreslår selv at gøre den terapeutiske relation

til et potentielt rum, hvor terapeuten er aktivt levende og vital

uden at forlade sin neutralitet. Som et modstykke til det

hul, som den ikke nærværende mor har efterladt.

Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog

Psykolog nyt • 1 • 2010 19


Forskningsnyt

Dufte kan påvirke

vores drømme

Vi drømmer alle en masse drømme hver nat, selv om vi meget

ofte intet kan huske om alle disse drømme, når vi vågner

om morgenen. Det beror på en særlig hukommelsesforstyrrelse

under nattens drømmeperioder. Selv om hjernen

er meget aktiv, når vi drømmer det må den jo være

for at producere de fantasifulde drømmeoplevelser, og det

kan man også måle med elektroder uden på kraniet så er

specielt langtidshukommelsen tilsyneladende ”slået fra” eller

blokeret under drømmeperioderne. Det betyder, at drømmene

kun opbevares i korttidshukommelsen i to-tre minutter

og så bliver slettet fra hukommelsen. Hvis man vågner

op under eller lige efter en drømmeperiode og i den vågne

tilstand kan nå at genopleve drømmen via korttidshukommelsen,

kan man dog derefter, i den vågne, bevidste tilstand,

få drømmen over i den nu aktive langtidshukommelse og

dermed huske den i ligeså lang tid som andre interessante

oplevelser.

At drømmeoplevelserne om natten netop ikke bliver opbevaret

i langtidshukommelsen, menes at bero på, at denne

særlige hjerneforandring under drømmen blokering af

langtidshukommelsen skal skåne os for at huske alle de

Forskningsnyt:

20 Psykolog nyt • 1 • 2010

forvirrede drømme om morgenen. Det kunne sikkert skabe

megen uklarhed og forvirring i dagens løb, hvis vi huskede

drømmene lige så godt som vores vågne oplevelser

og således fik svært ved at skelne mellem drømmeoplevelser

og virkelige erindringer i den vågne tilstand.

De perioder under søvnen, hvor hjernen pludselig bliver

meget aktiv (ifølge elektroder påsat uden på kraniet) og derved

skaber vores drømmeoplevelser, er som regel af et kvarter

til tyve minutters varighed og opstår med et mellemrum

på ca. fem kvarter, således at vi normalt har fire-fem drømmeperioder

og altså alle drømmer en time til halvanden

hver nat uden at vide det.

Hvis man lader en forsøgsperson sove i et søvnlaboratorium

med elektroder til kraniet og vækker denne, når hjernen

er i ro mellem de aktive perioder, kan personen som

regel ikke berette om nogen drømmeoplevelser (højst om

nogle vage tanker), men hvis man vækker ham under eller

højst to eller tre minutter efter en drømmeperiode, kan han

næsten altid berette om besynderlige drømmeoplevelser.

Ingen kender grunden til, at vi alle skal have disse fire-fem

drømmeperioder om natten, selv om der findes mange interessante

teorier om deres mulige formål. Men det ser i hvert

fald ikke ud til at det rent biologisk er ”meningen”, at vi skal

huske noget om disse mange drømme om morgenen.

Derfor kan det godt være interessant at se nærmere på,

hvad der foregår under vores mystiske drømmeperioder,

og det har mange forfattere og

i nyere tid mange forskere da også interesseret

sig stærkt for. I nutidens undersøgelser

om drømmeoplevelserne lader man som

regel en forsøgsperson sove i et søvnlaboratorium

og kan så vække vedkommende, når

de elektriske signaler afslører en drømmeperiode,

og spørge om, hvad der er foregået

af drømmeoplevelser.

En af de (mange) ting, man har fundet ud

af ved denne metode, er, at vores drømme

kan blive påvirket af sanseindtryk, der påvirker

sanseorganerne under søvnen, uden

dog at være så stærke, at de vækker forsøgspersonen.

Hvis man fx blinker med et lys

under en drømmeperiode og vækker forsøgspersonen

kort efter, kan det ske, at vedkommende

fortæller om en skovtur, hvor

det pludselig begyndte at lyne. I et andet til-

Redaktionsgruppen: Ask Elklit, Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)


fælde dryppede man lidt vand på kinden af den drømmende

forsøgsperson, som bagefter fortalte, at han havde gået

på gaden, og det var begyndt at regne.

Der er dog noget, der tyder på, at sanseindtryk under

drømme bliver behandlet på en ”overfladisk” måde. En forsker

udtalte under drømmeperioderne navnet på de mandlige

forsøgspersoners kærester. Efter opvågningen var der

ikke en eneste, der havde drømt om kæresten, men en enkelt

forsøgsperson, hvis kæreste hed Sheila, havde drømt at

han løb rundt på et bibliotek for at finde en bog af den tyske

forfatter Schiller!

Nu har et tysk forskerhold for første gang forsøgt at påvirke

forsøgspersoners drømme med dufte! Det er jo lidt

svært, fordi man ikke bare kan slippe en duft løs i det laboratorium,

hvor de sovende forsøgspersoner befinder sig, for

så ville duften jo også være der efter opvågningen, og man

ved fra tidligere undersøgelser, at det, der sker lige efter opvågningen,

kan påvirke beretningen om, hvad der blev drømt

inden opvågningen.

Derfor indrettede de tyske forskere et særligt apparat til

kortvarig stimulering med dufte. Det gik ud på at fastgøre

en lille plasticslange i det ene næsebor hos den sovende forsøgsperson.

Slangen hang løst ned fra et apparat en halv

meter over forsøgspersonens hoved, så hun frit kunne bevæge

hovedet under søvnen. Når hver af de kvindelige forsøgspersoner

ifølge måleelektroder på kraniet kom ind i en

drømmeperiode, blev de kort efter påvirket med en duft

gennem den fastgjorte slange til næsen, og to minutter senere

blev de vækket og skulle fortælle om, hvad de havde

drømt om.

Der blev i eksperimentet kun benyttet to forskellige dufte,

nemlig duften af roser og lugten af rådne æg. Hver forsøgsperson

blev vækket en gang i hver drømmeperiode efter

at være blevet stimuleret med enten rosenduft eller lugten

af rådne æg eller blot med et pust af luften i rummet

(en neutral duftstimulus).

Da der var femten kvindelige forsøgspersoner, som blev

vækket fire-fem gange om natten, havde man i alt 69 drømmeberetninger

efter de tre forskellige duftpåvirkninger, og

resultaterne var ganske klare: I intet tilfælde havde duften

påvirket drømmens konkrete indhold. Ingen, der blev udsat

for rosenduft, havde drømt om roser eller blot om blomster

i hvert fald ikke oftere end efter en neutral duft. Og

ingen, der havde været udsat for en grim lugt af rådne æg,

havde drømt om rådne æg eller andre rådne eller ildelugtende

ting. Men duften havde alligevel haft en meget interessant

indflydelse på de natlige drømme: Det viste sig nemlig,

at de forsøgspersoner, der havde været udsat for rosenduften

under søvnen, havde haft drømme, der var klart mere

behagelige, altså følelsesmæssig positive, end efter en neutral

duft, mens drømmene efter en grim lugt tilsvarende

havde været følelsesmæssigt mere ubehagelige og negative.

Forskningsnyt

At de pågældende dufte således påvirkede drømmenes

følelsesmæssige stemning uden at påvirke deres konkrete

indhold, passer fint med, at dufte opfattes i den del af hjernen,

som også har med følelser at gøre, hvilket formodentlig

også er forklaringen på, at vi ofte reagerer stærkt følelsesmæssigt

positivt eller negativt på dufte eller lugte.

De tyske forskere mener på denne baggrund, at det måske

ligefrem kunne være en god idé for mennesker, der lider

af mange mareridt, at have en god duftspreder i soveværelset

om natten.

tn

Kilde: Schredl, M., Atanasova, D., Hörmann, K., Maurer, J.T.,

Hummel, T. & Stuck, B.A. (2009). Information processing during

sleep: the effect of olfactory stimuli on dream content and

dream emotions. Journal of Sleep Research, 18. 285-290.

Hjælper ikke til at

fordøje dagens følelser

Ingen ved med sikkerhed, hvad de 4-5 drømmeperioder om

natten som næsten altid er glemt om morgenen skal

gøre godt for. Der er dog fremsat en lang række teorier og

formodninger om formålet med denne indretning af vores

hjerner, som vi i øvrigt har til fælles med alle andre pattedyr,

der dog både kan have meget længere eller kortere

’drømmeperioder’ end menneskerne hvilket man heller

ikke forstår meningen med.

Blandt de mest udbredte drømmeteorier kan vi nævne

følgende: 1) Drømme tjener blot til at motionere hjernecellerne

en gang imellem under søvnen, så de ikke tager skade

af lang tids inaktivitet ligesom muskelceller bliver svage

af ikke at blive benyttet i længere tid. 2) Drømme tjener til

at fjerne falske aktivitetsmønstre i hjernevævet, mønstre,

som er opstået ved en slags kortslutning mellem hjernecellerne,

og som hvis de ikke bliver fjernet kunne skabe alvorlige

forstyrrelser i den vågne hjerne om dagen. (Ud fra

denne teori er det ikke blot unyttigt at erindre sine drømme

om dagen, det er direkte uheldigt). 3) Den tredje teori

er næsten lige modsat den foregående: Ifølge denne teori

tjener drømmene til at fæstne dagens oplevelser i hjernevævet,

så de bedre huskes senere hen. Denne teori har dog

svært ved at forklare, at drømmene er så mystiske og urealistiske.

4) Endelig går den fjerde teori også ud på, at drømme

tjener et fornuftigt formål i vores psykiske liv, men denne

gang mere vedrørende følelseslivet end vedrørende hukommelsen.

Denne teori foreslår, at drømme tjener til at

fordøje dagens følelsesmæssige begivenheder, især de overvældende

og skræmmende begivenheder, så de ikke virker

så skræmmende i fremtiden.

Psykolog nyt • 1 • 2010 21


Forskningsnyt

Nu har et canadisk forskerhold underkastet den sidstnævnte

teori en grundig test. De canadiske forskere lod 35

forsøgspersoner sove en nat i et søvnlaboratorium, hvor de

blev vækket flere gange, halvdelen i starten af hver drømmeperiode,

og den anden halvdel lige efter hver drømmeperiode.

Ideen var at forsøge at undgå, at den første halvdel

fik så meget drømmetid som normalt. Om aftenen, en times

tid inden hver forsøgsperson blev lagt til at sove i søvnlaboratoriet,

blev vedkommende udsat for nogle ganske

uhyggelige oplevelser. Det foregik ved, at man foreviste en

række lysbilleder på en stor skærm, og en del af disse lysbilleder

var af en sådan art, at de kunne virke meget skræmmende

på de fleste, fx billeder af lemlæstede mennesker efter

trafikulykker, billeder af hjerteoperationer, billeder af

farlige dyr, der angriber et menneske, eller billeder af et voldeligt

overfald på en sagesløs person. Disse uhyggelige billeder

var blandet op med billeder af helt almindelige ting

som husholdningsredskaber og naturscenerier. Efter at have

fået forevist hvert billede i ti sekunder skulle forsøgspersonerne

på et lille spørgeskema angive, hvor stærkt følelsesmæssigt

de var blevet berørt af det pågældende billede, herunder

hvor meget angst eller frygt de havde oplevet ved de

skræmmende billeder.

Det viste sig som ventet, at stort set alle forsøgspersoner

havde vurderet de skræmmende billeder som temmelig

stærkt angstfremkaldende, og spørgsmålet var så nu, om

disse angstoplevelser blev påvirket af nattens drømmesøvn,

når man næste morgen gentog den samme test.

Som sagt bestræbte forskerne sig for at variere mængde

af drømmesøvn uden at variere antallet af de gange, forsøgspersonerne

blev vækket om natten i forsøgslaboratoriet.

Det sidste var en vigtig forholdsregel, for man ved fra

tidligere undersøgelser (og mange af egen erfaring!), at det

kan være stærkt stressende at blive vækket flere gange om

natten. Hvis nogle af forsøgspersonerne blev mere stressede

af denne grund, kunne det let påvirke deres angstreaktion

om morgenen, uden at det havde noget med drømmesøvn

at gøre.

Det lykkedes faktisk forskerne ved at benytte nogenlunde

det samme antal opvækninger af hver forsøgsperson at

sørge for, at den ene halvdel fik meget mindre drømmesøvn

end normalt, mens den anden halvdel stort set fik den normale

mængde drømmesøvn.

Hvis teorien om, at drømmesøvn hjælper med til at vænne

os til skræmmende oplevelser, skulle gruppen med megen

drømmesøvn i løbet af natten score lavere ved de skræmmende

billeder om morgenen end den gruppe, der kun havde

fået ganske lidt drømmesøvn. Det viste sig imidlertid

tværtimod, at det var den gruppe, der ikke havde fået særlig

meget drømmesøvn, som om morgenen viste den største

nedgang i angst ved de skræmmende billeder.

De canadiske forskere hævder på denne baggrund, at det

bestemt ikke ser ud til, at drømmesøvn hjælper os til at over-

22 Psykolog nyt • 1 • 2010

vinde dagens angst. Tværtimod ser det snarere ud til, at

drømmesøvn har den modsatte virkning, altså at gøre os

mere sårbare over for skræmmende påvirkninger!

Forskerne mener i øvrigt, at dette måske lidt overraskende

resultat kan forklare to andre fund. For det første har

man konstateret, at kriseramte mennesker med PTSD efter

skræmmende oplevelser, fx under krig, ofte har natlige mareridt,

hvor de genoplever de grusomme begivenheder. Hvis

disse angstdrømme hjalp folk til at overvinde angsten, skulle

mange mareridt hos PTSD-ramte mennesker være et godt

tegn for deres snarlige helbredelse, men faktisk ser det ifølge

tidligere undersøgelser ud til, at det er et dårligt tegn:

Mange mareridt forudsiger snarere en længere end en kortere

varighed af PTSD-lidelsen.

For det andet har man for en del år siden undret sig over,

at deprimerede mennesker, der fik stærkt nedsat drømmesøvn

om natten (ved at blive vækket ved starten af hver

drømmeperiode), om morgenen var væsentligt mindre deprimerede,

end de havde været dagen før. Desuden har meget

antidepressiv medicin den bivirkning, at det nedsætter

mængden af drømmesøvn om natten, og enkelte forskere

mener ligefrem, at dette kan være selve grunden til, at den

pågældende medicin svækker depression om dagen! Forklaringen

skulle altså være, at drømmesøvn ligefrem kan

forværre vores negative følelser.

tn

Kilde: Lara-Carrasco, J., Nielsen, T.A., Solomonova, E., Levrier,

K. & Popova, A. (2009). Overnight emotional adaptation to negative

stimuli is altered by REM sleep deprivation and is correlated

with intervening dream emotions. Journal of Sleep

Research, 18. 178-187.

Sådan skaber man

falsk genkendelse

Mange mennesker kender det underlige fænomen, at man

kommer til en ny by eller egn, hvor man ved man aldrig har

været før, og pludselig mens man ser ned ad en gade eller

ud over et bakkedrag, føler man helt bestemt, at man har

set det hele en gang tidligere i livet. Man synes altså, at man

klart og tydeligt kan genkende det pågældende sceneri, selv

om man med sin gode forstand ved, at man aldrig har været

der før. Det kan også ske ved en sammenkomst, at man

pludselig gribes af en fornemmelse af, at man tidligere har

hørt lige denne ordveksling blandt lige disse mennesker før,

selv om man dog aldrig har været sammen med de pågældende

tidligere.

Franskmændene har et særligt ord for denne særprægede

oplevelse af ”mystisk genkendelse”: en déjà vu-oplevelse


(déjà vu = allerede set). Denne betegnelse er siden blevet

udbredt over hele verden, så man nu i stort set alle lande

taler om déjà vu-oplevelser, når man pludselig gribes af en

mystisk genkendelsesfornemmelse et sted, hvor man aldrig

har været før.

Der er fremsat adskillige teorier om årsagen til déjà vuoplevelserne.

De tre vel nok vigtigste teorier er:

1. Teorien om ”delvis genkendelse” går ud på, at der er en

eller anden mindre detalje i synsfeltet, som faktisk ligner

noget, man har set tidligere (fx et kirketårn i et landskab),

og så breder genkendelsesoplevelsen sig falsk til hele sceneriet,

så man tror, man har set hele landskabet tidligere.

2. En anden teori er af fysiologisk art. Man ved, at der i

hjernen findes et ”genkendelsescenter”, som reagerer, når et

nyt synsindtryk nøje svarer til et erindret synsindtryk, så at

vi med rette oplever genkendelse ved de ting, vi faktisk tidligere

har set. Denne teori går nu ud på, at der som følge af

en mindre hjernefejl, en slags begrænset epilepsi, undertiden

opstår spontan falsk aktivitet i genkendelsescentret, så

at vi kommer til at tro, at vi genkender hvad som helst, vi

tilfældigvis ser på i det pågældende øjeblik.

3. Endelig går den tredje teori ud på, at der ligger en reel

genkendelse bag déjà vu-oplevelserne. Det skulle foregå ved,

at vi først uden at lægge rigtig mærke til det får et næsten

ubevidst glimt af sceneriet, og så kort efter ser mere grundigt

på situationen. Selv om det første næsten ubevidste

glimt af situationen måske kom lige før det grundige synsindtryk,

kan det sidstnævnte synsindtryk i hjernen måske

udløse en vag genkendelsesoplevelse, så man tror man har

set det meget tidligere i livet.

En variant af denne teori går ud på, at vi danner to billeder

af vores omverden i de to hjernehalvdele, og at billedet

i nogle tilfælde dannes lidt hurtigere i den højre mere ubevidste

hjernehalvdel. Når det tilsvarende billede få tusinddele

af et sekund senere dannes i den venstre mere bevidste

hjernehalvdel, kan der muligvis opstå en genkendelsesoplevelse,

fordi billedet i venstre hjernehalvdel jo svarer til billedet

i højre hjernehalvdel.

Under alle omstændigheder går den tredje teori ud på, at

déjà vu-oplevelser opstår ved, at der først opstår et temmelig

ubevidst billede i hjernen, og ganske kort derefter ankommer

det mere klare og bevidste billede som skaber en

oplevelse af genkendelse, man ikke forstår, fordi man ikke

lige lagde mærke til det første glimtvise indtryk.

Denne tredje teori er for nylig blevet stærkt støttet af en

amerikansk undersøgelse af psykologerne Alan Brown og

Elizabeth Marsh. De to forskere udsatte en række forsøgspersoner

for lysbilleder af en række symboler, altså temmelig

simple tegninger. Halvdelen af symbolerne var ganske

almindelige og velkendte symboler for vejskilte, toiletter,

religiøse symboler og så videre. Den anden halvdel af symbolerne

var lige så simple tegninger, men nogle specielle

tegninger, som forskerne havde fået udarbejdet, således at

Forskningsnyt

de helt sikkert ikke svarede til noget som helst tidligere kendt

symbol. Efter at have set hvert af disse symboler de rigtige

og de forkerte skulle forsøgspersonerne blot angive ved

et tryk på en af to knapper, om symbolet forekom dem bekendt

eller ej. Den første undersøgelse med dette billedmateriale

viste som ventet, at forsøgspersonerne trykkede på

ja-knappen ved alle de velkendte symboler og på nej-knappen

ved alle de nye specielt tegnede symboler.

Men så tilføjede forskerne en lille detalje til eksperimentet:

Et halvt sekund inden forevisningen af hvert billede kom

der på skærmen et lynhurtigt billede på blot tre hundrededele

af et sekund af enten det samme billede, som blev vist

tydeligt et halvt sekund senere, eller af et helt andet billede.

I det halve sekund mellem det lynhurtige og ”ubevidste”

billede (på 3/100 sekund) og det tydelige billede (på tre sekunder)

kom der en mere kompliceret tegning, der skulle

udviske det såkaldte ”efterbillede” af det lynhurtige billede,

så det ikke blev hængende i øjet og dermed kunne nå at blive

bevidst et halvt sekund senere.

Efter denne lille tilføjelse til symboltesten viste det sig nu,

at i de tilfælde, hvor de helt ukendte symboler blev forudgået

af et tilsvarende ubevidst billede på 3/100 sekund, var

der ganske mange af forsøgspersonerne, der følte sig ret sikre

på at kunne genkende det fremmede symbol. De mente

altså, at de tidligere i livet havde set et tilsvarende symbol,

hvilket man dog kunne være ret sikre på at de ikke havde.

Der må altså med temmelig stor sikkerhed være tale om falske

genkendelsesoplevelser svarende til déjà vu-oplevelser.

Resultaterne fra denne simple undersøgelse er således i

fin overensstemmelse med den tredje teori om déjà vu. Det

ser altså vitterlig ud til, at vi kan komme til at opleve en fornemmelse

af genkendelse af noget, vi aldrig har set før, blot

fordi vores hjerner kort før det grundige synsindtryk får et

glimt af den pågældende situation, uden at vi lægger mærke

til det.

Ud over at være mystiske i sig selv har de forholdsvis almindelige

déjà vu-oplevelser formodentlig også givet næring

til spekulationer om, at man måske har levet et tidligere

liv før dette en tanke som nok har givet næring til

forestillingen om reinkarnation. Hvis man fx på sit livs første

rejse til Afrika en dag kører ned mod en sø og pludselig

føler, at man helt bestemt kan genkende denne sø, så er det

nærliggende at tro, at man i et tidligere liv har befundet sig

det pågældende sted i Afrika. Ud fra den her omtalte nye,

amerikanske undersøgelse findes der altså en anderledes

simpel forklaring på dette fænomen.

tn

Kilde: Brown, A.S. & Marsh, E.J. (2009). Creating Illusions of

Past Encounter Through Brief Exposure. Psychological Science,

2(5). 534-537.

Psykolog nyt • 1 • 2010 23


Forskningsnyt

Trænger kunsten

gennem

forsvarsmekanismerne?

Vi har flere gange været inde på undersøgelser over den såkaldte

tilknytningsstil, som mennesker udviser i deres forhold

til deres partnere i kærlighedslivet, deres ægtefælle eller

kæreste. Det ser ud til, at mennesker i deres parforhold

især kan udvise tre forskellige tilknytningsstile: 1) Den trygge

tilknytningsstil, der er præget af stor tillid til partneren

og parforholdet og en høj grad af følelsesmæssig tryghed i

parforholdet. 2) Den nervøse eller ængstelige tilknytningsstil,

der viser sig ved en bestandig tvivl om, hvorvidt partneren

virkelig elsker én selv og vil blive i parforholdet. Personer

med en sådan ængstelig tilknytningsstil virker ofte

noget ”klæbende” på deres partnere, og de har særlig let ved

at blive jaloux over selv de mindste tegn på utroskab fra

partnerens side. 3) Den svage eller undgående tilknytningsstil

findes hos mennesker, der er tilbøjelige til at holde deres

partnere lidt på følelsesmæssig afstand, og som ikke er

villige til at forpligte sig særligt stærkt i parforholdet.

Meget tyder på, at vi til en vis grad får grundlagt vores

tilknytningsstil allerede i barndommen, afhængig af hvor

meget stabil og tryg omsorg vi har modtaget fra vores forældre

og andre, der tog sig af os, da vi var små. Hvis børn

oplever en tryg og harmonisk barndom med kærlige og omsorgsfulde

forældre, vil de som voksne som regel udvise en

tryg tilknytningsstil i parforholdet. Hvis børn derimod oplever

en betydelig utryghed i barndommen, eventuelt som

følge af lunefulde forældre eller som følge af flere kortvarige

adskillelser fra forældrene, vil de snarere udvise en utryg

tilknytningsstil, hvor de som voksne er tilbøjelige til at klynge

sig til partneren og konstant søge efter beviser på deres

kærlighed eller utroskab. Endelig vil mennesker, der som

børn knap nok fik mulighed for at udvikle et varigt kærlighedsforhold

til voksne, eller som blev varigt og dybt svigtet

af voksne, have svært ved at indgå i et følelsesmæssigt nært

og forpligtende forhold senere i livet. De får altså en såkaldt

svag eller undgående tilknytningsstil.

Der har været en del diskussion i forskningslitteraturen

om specielt den sidstnævnte type. Nogle forskere lægger

særlig vægt på betegnelsen svag og mener, at disse mennesker

overhovedet ikke har fået næret den medfødte naturlige

evne til at indgå i nære kærlighedsforhold som børn og

derfor næsten har mistet denne evne som voksne. Deres tilknytningsevne

eller kærlighedsevne er altså svag. Andre

forskere mener, at den menneskelige trang til at knytte sig

til andre i et kærlighedsforhold er så stærk fra naturens side,

at den ikke kan udslettes, men at man på grund af dårlige

oplevelser i barndommen kan få en angst for at knytte sig

til andre, simpelt hen af frygt for at blive svigtet, og at de

24 Psykolog nyt • 1 • 2010

derfor som en forsvarsmekanisme undgår at blive for

nært knyttet til partnere i kærlighedslivet.

Spørgsmålet er altså kort sagt, om mennesker med en

svag eller undgående tilknytningsstil helt mangler evnen til

at føle noget for kæresten eller ægtefællen, eller om de nok

kan føle noget, men frygter disse følelser så meget, at de undertrykker

dem for ikke at risikere at blive såret. Ud fra den

sidstnævnte fortolkning er de pågældende mennesker altså

kun ”kolde” på overfladen, men rummer stærke, indestængte

og formodentlig ubevidste følelser under den kølige overflade.

En ny canadisk undersøgelse har fundet støtte til den opfattelse,

at mennesker med svag eller undgående tilknytningsstil

rummer en masse ”indespærrede” følelser under

deres tilknappede ydre. De fire canadiske forskere bag undersøgelsen

antog som udgangspunkt, at mennesker med

en svag eller undgående tilknytningsform har så stærke forsvarsmekanismer,

at det ikke nytter at spørge direkte til deres

indre og formodentlig delvis ubevidste følelsesliv. Men

måske kunne læsning af en skønlitterær fremstilling af en

medrivende kærlighedshistorie trænge igennem deres psykiske

panser og fremkalde følelsesmæssige reaktioner, der

ikke kan fremkaldes ved almindelige spørgsmål?

For at teste denne hypotese udsatte de først ca. 200 mænd

for en spørgeskemaundersøgelse om deres tilknytningsstil

i kærlighedsforhold. Som ved tidligere undersøgelser viste

det sig, at ca. en fjerdedel udviste klare tegn på en svag eller

undgående tilknytningsstil. Derefter bad man halvdelen

af alle forsøgspersonerne om at læse et referat af en konkret

og dramatisk skilsmissehistorie, baseret på udskrifter fra en

retssag. Den anden halvdel af forsøgspersonerne blev bedt

om at læse Tjekhovs novelle ”Damen med den hvide hund”,

der handler om en hjerteskærende, ulykkelig kærlighedshistorie.

På basis af en tidligere undersøgelse havde man

udvalgt disse to tekster, således at de blev vurderet af et dommerpanel

som lige ”interessante” og lige ”letlæste”. De handlede

altså begge om ulykkelig kærlighed, men på en henholdsvis

dokumentarisk og kunstnerisk måde.

Før og efter læsningen af de to tekster i de to halvdele af

forsøgspersonerne blev de testet for deres følelsesmæssige

tilstand ved at svare på en række spørgsmål om, hvor meget

de lige nu på en skala fra nul til ti var henholdsvis

vrede, triste, nervøse, glade osv.

Forskernes hypotese var, at den kunstneriske fremstilling

af ulykkelig kærlighed snarere end den nøgterne og dokumentariske

fremstilling ville trænge igennem det formodede

følelsesmæssige panser hos de forsøgspersoner, der havde

en svag eller undgående tilknytningsstil, og skabe større

følelsesmæssig bevægelse hos disse end hos forsøgspersoner

med andre tilknytningsformer.

Man målte styrken af følelsesmæssig reaktion på de to historier

ved simpelt hen at beregne graden af ændringer på

alle de følelsesmæssige områder fra før til efter læsningen.


Og ganske som forventet fandt man virkelig, at de mænd,

der ifølge deres egne oplysninger havde en svag eller undgående

tilknytningsstil, havde reageret stærkere altså med

større følelsesmæssige ændringer til følge efter læsning af

Tjekhovs novelle end de øvrige mænd med to andre tilknytningsstile.

Blandt de mænd, der havde læst den dokumentariske beretning

om skilsmissen, var den følelsesmæssige reaktion

mindre hos mændene med en svag eller undgående tilknytningsstil

sammenlignet med de øvrige mænd.

Denne undersøgelse tyder altså virkelig på, at mænd med

en svag eller undgående tilknytningsstil kan rumme et stærkt,

men undertrykt indre følelsesliv spærret inde af et panser,

som åbenbart kan ”gennemtrænges” af en kunstnerisk fremstilling

af kærlighedslivet, men ikke af mere nøgterne eller

dokumentariske fremstillinger af ulykkelig kærlighed. Den

sidstnævnte test kunne til gengæld i høj grad påvirke de

mennesker, der havde en tryg eller især en nervøs tilknytningsstil.

tn

Kilde: Djikic, M., Oatley, K., Zoeterman, S. & Peterson, J.B.

(2009). Defenseless against art? Impact of reading fiction on

emotion in avoidantly attached individuals. Journal of Research

in Personality, 43. 14-17.

Folk, der kan huske en

“tidligere tilværelse”

Der er mennesker, som mener at kunne huske at have levet

et liv før dette. Det kan tænkes, at en del af inspirationen til

denne tro på en tidligere tilværelse kan stamme fra déjà vuoplevelser.

Tanken om, at der kan ligge falske genkendelsesoplevelser

eller i det hele taget falske erindringer bag troen på

et tidligere liv, er for nylig blevet taget op af en amerikansk

forskergruppe ledet af Richard McNally fra Harvard University

i Boston. De fire forskere bag undersøgelsen fik via

avisannoncer kontakt med femten personer (to mænd og

tretten kvinder), der alle var temmelig overbeviste om at

kunne huske noget fra et tidligere liv. For nu at undersøge,

om denne idé om et tidligere liv måske havde noget at gøre

med en særlig tilbøjelighed til at danne falske erindringer,

sammenlignede forskerne de femten personer med femten

tilsvarende personer i en test for falske erindringer.

Man har i flere tidligere undersøgelser påvist, at man kan

påføre mange mennesker levende og troværdige erindringer

om noget, de temmelig sikkert ikke har oplevet i deres

tilværelse. Man har fx interviewet forældrene til en gruppe

studerende om, hvad disse unge mennesker havde oplevet

Forskningsnyt

af bemærkelsesværdige begivenheder i deres barndom. Derefter

bad man de unge mennesker om at komme i tanke om

disse begivenheder, som forskerne havde præsenteret med

nogle få stikord ud fra forældrenes beretninger. Nogle af de

begivenheder som disse stikord refererede til, fx ”satte ild

til dugen ved din femårs fødselsdag”, var faktisk sket i den

pågældendes liv, mens andre stikord, fx ”blev væk i næsten

en time fra familien under en skovtur i femårsalderen”, ret

sikkert ikke var sket for den pågældende. Alligevel kunne

ganske mange af de studerende ved nærmere eftertanke

godt ”huske” disse (falske) begivenheder, og i mange tilfælde

digtede de en lang række yderligere detaljer til historierne,

som de til sidst kom til at tro fuldt og fast på.

Denne metode er dog temmelig besværlig, så derfor valgte

det omtalte forskerhold fra Harvard at benytte en mere

simpel og hurtig metode til dannelse af falske erindringer.

Den går ud på, at man først præsenterer forsøgspersonerne

for en længere liste af ord, hvor der fx er fire ord for grøntsager

(agurk, tomat, bønner, kål), og fire ord for møbler

(stol, bord, skab, reol). Ca. en halv time senere præsenterer

man de samme forsøgspersoner for en længere ordliste, og

så skal forsøgspersonerne ved hvert ord sige, om de kan huske,

at det pågældende ord også havde stået på den første

ordliste. Ved denne nye ordliste befinder der sig dels de fleste

af de tidligere praktiserede ord, men også visse såkaldt

”kritiske ord”, der udmærker sig ved at minde om flere af

de tidligere ord, fx grøntsag eller gulerod og ordene møbel

og seng. Det viser sig nu, at mange forsøgspersoner fejlagtigt

mener at kunne huske eller genkende disse kritiske ord,

som om de havde stået på den første liste, selv om der blot

var tale om ord, der mindede om flere ord fra den første liste.

På denne måde kan man på kort tid få et ret præcist mål

for det enkelte menneskes tilbøjelighed til at danne sådanne

simple ”falske erindringer”.

Da man på Harvard udsatte de omtalte grupper for denne

test, viste det sig, at de ”overtroiske” personer, der kunne

”huske” et tidligere liv på jorden, langt oftere end de andre

mente, at kunne ”huske” kritiske ord, der ikke havde stået

på den første liste, når de gennemgik den anden ordliste.

Det er ifølge forskerne fra Harvard let nok at forstå, at

mennesker med en høj tilbøjelighed til at danne falske erindringer

kan komme til at ”erindre” en hel tidligere tilværelse,

men grunden til, at nogle mennesker har så meget lettere

end andre ved at danne falske erindringer, kender man

dog ikke endnu.

tn

Kilde: Meyersburg, C.A., Bogdan, R., Gallo, D.A. & McNally, R.J.

(2009). False Memory Propensity in People Reporting Recovered

Memories of Past Lives. Journal of Abnormal Psychology,

118(2). 399-404.

Psykolog nyt • 1 • 2010 25


En bog om

KRAP

Om et koncept, der er blevet til en bog. Primært til praktikere inden for de

pædagogiske, behandlingsmæssige og undervisningsmæssige områder

men også læseværdig for psykologer på området.

”KRAP” er skrevet af psykologerne Lene Metner og Peter

Storgård. Titlen dækker over konceptet KRAP Kognitiv,

Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik som

de to har undervist i i en årrække.

KRAP er ikke en metode rettet mod en bestemt målgruppe,

men kan tilpasses forskellige målgrupper og sammenhænge.

Forfatterne præsenterer en række metoder eller teknikker,

men nævner flere steder, at det er op til den enkelte

praktiker at udvikle metoder og teknikker, så de passer lige

præcis til den aktuelle sammenhæng. KRAP skal således

forstås som en dynamisk indfaldsvinkel til ”arbejdet med

andre mennesker”, som hele tiden kan og skal udvikles.

Udgangspunktet for KRAP tages i den anerkendende tilgang

til andre mennesker, ved en systematisk inddragelse

af de kognitive teorier og behandlingsformer og ved en udpræget

vægt på det positive; det, der virker. Det ligger endvidere

i KRAP, at der bygges på en konstruktivistisk forståelse

af mennesket i dets miljø.

Idet der således er tale om en inspiration fra flere forskellige

retninger, præsenterer forfatterne mange teorier og metoder

i bogen, som de selvfølgelig ikke kan gå i dybden med,

men de formår at uddrage essensen til deres formål, som er

hjælpe med til at bringe mennesker i trivsel. Det gøres på

en velskrevet, forståelig og ofte humoristisk måde tilsat

en række eksempler og grafiske illustrationer.

Den røde tråd i bogen er selve konceptet KRAP, som folder

sig ud undervejs, men også en nysgerrighed på, respekt

for og ydmyghed over for andre mennesker og de vanskeligheder

de måtte have.

26 Psykolog nyt • 1 • 2010

Hvad tilbyder KRAP?

I konceptet tilbydes både en holdning eller en tilgang til arbejdet

med andre mennesker og en række (kognitive) metoder,

som er tilpasset pædagogisk og socialt arbejde.

Forfatterne påpeger, at man godt kan anerkende andre

menneskers tanker og følelser uden at give dem ret. Den

professionelle kan således, når en forandring er påkrævet,

komme med ideer til nye handlemuligheder. Men det er

vigtigt, at den hjælpsøgende først føler sig mødt, forstået og

set. Ellers vil vedkommende ikke være åben over for at ”gå

nye veje”. Det understreges også, at man godt kan have fokus

på ressourcerne uden at negligere problemerne. De professionelle

skal have øje på det, som fungerer, således at det

er det, der kommer til at fylde, og således at den hjælpsøgende

gør mere af det, der virker. Dette giver energi til at

forandre det, der ikke fungerer hensigtsmæssigt.

Metner og Storgård har tilpasset en række konkrete kognitive

metoder til den pædagogiske praksis. Således findes

der bagest i bogen en række skemaer, som praktikeren kan

kopiere og bruge. Inden metoderne bliver præsenteret, får

læseren en indføring i den kognitive teori. Forfatterne minder

om, at det både er den hjælpsøgende og den professionelle,

der skal blive bevidst om sin tænkning om sig selv,

hinanden og en eventuel problematisk situation. Det er fx

ikke kun eleven på specialskolen, som skal forsøge at ændre

sin tanke om, at alle lærer vil ham ondt, men også læreren,

der skal forsøge at ændre sin tanke om, at eleven er

doven, når han ikke følger med i matematik.

Eftersom den anerkendende og ressourcefokuserede til-


Anmeldelse Af Line Gry Juhl

gang er en central del af konceptet, burde forfatterne måske

have undladt at anvende begrebet ”kognitive forvrængninger”

fra den kognitive begrebsverden, idet der, som forfatterne

skriver, i begrebet ligger, at de tanker, som personen

har, er forvrængninger af virkeligheden. Dette kunne måske

få den praktiker, som ikke er så dus med kognitiv teori

og metode, til at formidle til den hjælpsøgende, at tankerne

er ”forkerte” og således glemme den anerkendende tilgang.

I denne sammenhæng kunne det måske derfor være hensigtsmæssigt

at omdøbe ”kognitive forvrængninger” til fx

”uhensigtsmæssige tanker/kognitioner”.

Om at arbejde krapsk

Som det fremgår af mange af eksemplerne i bogen, kan det

være ganske svært for praktikeren at være indlevende, forstående,

lyttende og reflekteret, selv om det vel er noget af

det, der ligger i at være professionel: At man ikke reagerer

automatisk og ud fra nogle ureflekterede forforståelser. Dette

kan der selvfølgelig være en række forskellige grunde til

af såvel personlig, situationel, kontekstuel og/eller strukturel

karakter.

Bogen slutter med et afsnit om ”den gode praktiker”, bl.a.

med udgangspunkt i Donalds Schöns begreb ”den reflekterede

praktiker”, og Metner og Storgård slår et slag for supervision

som en måde, hvorpå man kan udvikle en reflekteret

praksis. Det kunne være spændende, hvis forfatterne

kunne gå endnu mere i dybden med dette i en kommende

bog. De må gennem deres kursusvirksomhed have gjort sig

nogle erfaringer med, hvilke betingelser der skal være til

stede, for at praktikere og institutioner kan arbejde med udgangspunkt

i KRAP.

Fx tænker jeg, at ledelsens indstilling til sine brugere og

medarbejdere må være helt centralt her. Det er svært at forestille

sig, at en medarbejder begynder at arbejde krapsk, hvis

ledelsen har en helt anden forståelse af, hvordan brugerne

skal mødes, og hvis medarbejderen ikke selv bliver mødt

med anerkendelse og tillid.

- - -

Bogen kan varmt anbefales til alle praktikere inden for

de pædagogiske, undervisningsmæssige og sociale områder

også selv om man ikke ligefrem beslutter at arbejde

krapsk på arbejdspladsen. Også til psykologer kan bogen

anbefales særligt dem, der arbejder med kompetenceudvikling

inden for de omtalte områder.

Line Gry Juhl

bOgDATA

Lene Metner & Peter Storgård:

”KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret

og Anerkendende Pædagogik”.

Dafolo Forlag, 2008. 206

sider. 247,50 kr.

Psykolog nyt • 1 • 2010 27


Hvad blev der af

Børn og unge med psykiatriske symptomer og andre svære problemstillinger

er afhængige af et finmasket offentligt sundhedsvæsen. Men hvad blev der

af tilbuddene til dem, efter at amterne lukkede?

For tre år siden blev amterne nedlagt. Hvad er der siden

sket med det specialiserede behandlingstilbud til børn, unge

og deres nærmeste?

Med ’specialiseret’ tænker vi på problemstillinger med

psykiatriske symptomer, dvs. personlighedsforstyrrelser,

svære tilknytningsforstyrrelser ser, spiseforstyrrelser, depression

og OCD, samt problemstillinger omkring seksuelle

overgreb. Vi tænker også på specielle metoder som legeterapi

og andre længerevarende terapiformer.

Det er vores erfaring, at der i forhold til flere af ovennævnte

problemstillinger ikke findes evidens for effektive

kortvarige interventionsformer. Tværtimod peger forskningen

på, at der fx i forhold til personlighedsforstyrrelser og

svære tilknytningsforstyrrelser er behov for længerevarende

indsatser (over flere år) præget af en høj grad af kontinuitet

og ofte med flere koordinerede indsatser: miljøterapi,

gruppeterapi, individuel terapi.

I Danmark er der inden for børne- og ungeområdet ikke

tradition for længerevarende behandlingstilbud i psykiatrisk

regi. Denne opgave ligger nu entydigt hos kommunerne.

Hvordan forvaltes denne opgave i dagens Danmark?

Sikkert meget forskelligt. Nogle kommuner forsøger at løse

opgaverne i deres lokale familiehuse, nogle lægger opgaven

over til PPR, andre udliciterer opgaven til privatpraktiserende

psykologer. Mange løser opgaven gennem anbringelser.

Der findes sikkert mange variationer og måske også steder,

hvor opgaven slet ikke løftes.

På Børn & Ungeklinikken i Holstebro Kommune så vi

gerne en livlig debat om den hjælp eller mangel på hjælp,

der tilbydes børn og unge med ovennævnte svære problemstillinger.

Åbenhed, ærlighed, tryghed

Det er vores erfaring, at arbejdet med meget emotionelt

svære og tålmodighedskrævende sager, fordrer et miljø

28 Psykolog nyt • 1 • 2010

TILbUDDET

nogle rammer, der er i stand til at støtte op om dette arbejde.

Med rammer tænker vi først og fremmest på muligheden

for tæt kollegial støtte og supervision. I vores terapeutiske

arbejde og i supervisionen tilstræber vi en tæt integration

af den personlige og den faglige udvikling. I arbejdet

med disse sager er de to sider uadskillelige.

Det er for os en afgørende forudsætning for denne type

arbejde, at psykologen kan være roligt og nærværende til

stede. Det kræver et miljø, der giver grobund for udviklingen

af åbenhed, ærlighed og dermed tryghed.

Rammerne skal også være med til at sikre kontinuiteten.

Konkret, at psykologen bliver på jobbet i længere tid, som

de længerevarende terapeutiske forløb kræver.

Et specialiseret miljø betyder også for os et miljø, der er

bærer af en ’speciel’ erfaring. Det stiller krav til gruppestørrelsen

at den erfaring, der udvikles og udveksles i gruppen,

kan bære udskiftninger i gruppen.

At fastholde et speciale stiller også krav til opgavetypen.

Derfor har vi besluttet at minimum to tredjedele af vores

arbejdsopgaver skal være psykoterapi. Derudover tilbyder

vi konsulentbistand, supervision og undersøgelser. I forhold

til de konkrete fysiske rammer er det meget vigtigt, at de

indbyder til den fornødne ro og fordybelse, der er forbundet

med dette arbejde.

Positive erfaringer

I Holstebro har vi med baggrund i dette valgt at have en

selvstændig psykologklinik Børn & Ungeklinikken med

p.t. seks psykologer inklusiv leder.

Holstebro Kommune har omkring 57.000 indbyggere og

er derfor for lille til selv at drive en klinik af denne størrelse.

Derfor er det nødvendigt med et udvidet kundegrundlag,

hvad der forudsætter interesse for en sådan klinik fra

andre end Holstebro selv. Den gode historie er, at der er et

godt tværkommunalt samarbejde i området, hvilket har gi-


Debatoplæg Af Morten Prahl

vet mulighed for at såvel Lemvig som Herning

kommuner køber ydelser hos os. Derved er vi

oppe på et befolkningsgrundlag omkring de

160.000. Ud over kommunerne har vi også haft

mulighed for at sælge ydelser til flere af de omkringliggende

ungdomsuddannelser, hvad der igen er

med til at sikre vores eksistens.

Holstebro Kommune har valgt at bygge det tværfaglige

samarbejde på stærke monofaglige enheder. Det er vores

erfaring, at vi med vores faglighed og erfaringsbaggrund fra

det terapeutiske arbejde har kunnet bidrage konstruktivt til

det tværfaglige samarbejde med fx familiebehandling, ungetilbud

og døgninstitution.

Det er ligeledes vores erfaring, at de myndighedsudøvende

socialrådgivere såvel i vores egen kommune som dem,

vi sælger til, har glæde af den erfaring, vi har med os gennem

mange års arbejde med de mest komplicerede børn og

unge-sager.

Glædeligvis er det med denne model lykkedes at fastholde

og rekruttere erfarne psykologer til Vestjylland i en tid,

hvor det ellers har været en meget vanskelig opgave. Vi er

en gruppe med en gennemsnitlig anciennitet på over 10 år,

vi er alle autoriserede, to er specialister og resten er godt på

vej til at blive det.

I Jylland findes der to steder med en lidt lignende organisering:

Rådgivningscenteret i Århus og Psykologisk Center

for Børn og Unge i Esbjerg, hvor sidstnævnte ligesom vi

er en rent psykologfaglig arbejdsplads. I København findes

Sct. Stefans Rådgivningscenter og Ungdomsklinikken.

I Børn & Ungeklinikken i Holstebro har vi således primært

positive erfaring med vores organisering af det specialiserede

psykoterapeutiske tilbud. Andre kommuner organiserer

dette arbejde på andre måder. Vi ville meget gerne

dele erfaringer med psykologer i andre kommuner, så

der blev skabt viden om, hvilke gode erfaringer der gemmer

sig i forhold til sådanne organiseringer.

Morten Prahl, cand.psych.

Leder af Børn & Ungeklinikken, Holstebro Kommune

Psykolog nyt • 1 • 2010 29


Debat

Psykolog uden ydernummer

Jeg er enig med Henrik Tingleff,

Henriette Kinnerup og Maja Steenberg

Schou (debatindlæg, Psykolog

Nyt 22/2009), at det allerede er sket, at

udvidelsen af henvisningskriterierne

har påvirket os uden ydernummer på

mange måder.

Jeg får ugentlig opkald fra klienter,

som har fået mig anbefalet og ikke

kan forstå, at de ikke kan bruge deres

henvisning hos mig. Jeg kan kun sige

til dem, at jeg heller ikke kan forstå

det, og at det er uretfærdigt, at en klient,

som gerne vil gå hos mig, kun

kan det, hvis han selv betaler. Desuden

skal jeg bruge en masse tid på at

forklare klienter, som ringer til mig,

hvordan systemet fungerer. De fleste

er forvirrede over systemet og frustrerede

over de lange ventelister hos

ydernummerpsykologerne. Klienterne

burde frit kunne vælge en psykolog,

ligesom med frit lægevalg.

En anden ting, som jeg ikke forstår,

er, at lægerne fortsætter med at

være så ’venlige’, at henvise klienter

uden for henvisningskategorierne.

Jeg får en del henvendelser fra klienter,

som har henvisning på grund af

stress, vrede, jalousi, angst, og det

sidste, jeg hørte, var parterapi. Jeg

har henvendt mig tidligere på grund

af dette problem. Hvorfor er det ikke

blevet løst?

Siden depression kom under Syge-

Kommentar

Tak for debatindlægget, der stiller

skarpt på en kompliceret problemstilling.

Gennem alle årene siden forsøgsordningen

blev etableret i 1992 har

det været Dansk Psykolog Forenings

politik, at alle kvalificerede selvstændige

psykologer skal have mulighed

for at få et ydernummer. Problemet

har været vejen frem dertil. Skulle vi

stille som krav, at alle selvstændige

30 Psykolog nyt • 1 • 2010

sikringen, har jeg mistet ca. 80 % af de

klienter, jeg havde tidligere, da jeg

havde brugt mange år på at specialisere

mig i depressionsbehandling. Så

specialiserede jeg mig i angst og efteruddannelse,

blandt andet for at kunne

arbejde med angst. Og nu kommer

angst sikkert ind under Sygesikringen.

Hvornår stopper dette? Hvilke klienter

er der snart tilbage til os andre, for

alt kan vel enten defineres under depression

eller angst. Og hvorfor skal

vores kompetencer gå tabt?

I de sidste tre år har jeg søgt om

ydernummer hver gang det var muligt,

men jeg føler ikke, at jeg har en

reel chance, når jeg har praksis i København

K. Det er en ydmygende

proces at skulle søge så mange gange,

når jeg godt ved, hvad svaret er.

For mig at se er den eneste og indlysende

løsning på situationen, at alle

autoriserede psykologer kan få et

ydernummer. Jeg synes, vi burde være

kvalificerede nok som autoriserede

psykologer til at kunne varetage disse

klienter, hvad siger det ellers om vores

uddannelse? Desuden varetager vi jo

de klienter allerede. Det er ydernummerpsykologerne,

som forsøger at

stille krav for, hvilke kvalifikationer vi

skal have, hvis der kommer en liberalisering.

Men samtidig kan et føl kan

varetage klienter under Sygesikringen,

og de har i udgangspunktet ingen eller

psykologer kunne få et ydernummer

på én gang, eller skulle vi gå ind for en

gradvis udvidelse?

Der har aldrig kunnet opnås enighed

med Danske Regioner om det første,

derfor tog vi det skridt for skridt.

Denne holdning er senest blevet bekræftet

på Selvstændige Psykologers

Sektions generalforsamling i efteråret

2009. Vi snakker realpolitik og om, at

to parter skal kunne lave kompromis-

!

DEbatindlæg

må højst fylde en A4-side med enkelt

linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til

navngivne personer eller grupper, vil

blive forelagt den/de pågældende til

eventuel kommentar. Sådanne indlæg

kan altså ikke altid optages i det

førstkommende nummer.

ringe erfaring. Hvordan hænger dette

sammen?

Hvis ikke vi alle får ydernummer,

kan jeg ikke se, hvordan Dansk Psykolog

Forening kan varetage alle selvstændige

psykologers interesser. Som

det er lige nu, går det ud over os andre,

hver gang der gøres noget for

ydernummerpsykologerne. Dette er

ikke i orden, og det har mange gange

fået mig til at overveje at melde mig

ud. For hvad helt præcist har foreningen

gjort for mig?

Det er mig uforståeligt, at formand

Roal Ulrichsen midt i denne debat og

midt i, at vi privatpraktiserende uden

ydernummer mister klienter og nogle

må lukke deres praksis, melder ud i

sin leder (Psykolog Nyt 17/2009), at

der skal være psykologhjælp til alle

deprimerede. Jeg føler ikke, at vi bliver

taget seriøst, og tænker, at vi nok

bliver de første, som skal have en henvisning

for at få behandlet vores angst

for, hvad der skal ske med vores praksis.

Pernille Ianev

ser. Det er alleroftest ikke den bedste af

alle verdener, men samtidig et fundamentalt

vilkår ved enhver forhandling

og overenskomst mellem to parter.

Der er selvfølgelig det alternativ, at

vi simpelt hen opsiger overenskomsten.

Hermed ville vi helt miste vores

mulighed for at få indflydelse på psykologernes

vilkår, takster, antal ydernumre,

efteruddannelse mv. Vi ville

skubbe sundhedsydelser over på mar-


kedsvilkår. Ikke mindst set i lyset af, at

foreningens politik på dette område

faktisk er, at sundhedsydelser skal

være fuldt offentligt finansierede.

Men det betyder jo ikke, at der ikke

er problemer i overenskomsten som

dem, Pernille Ianev så klart udpeger.

Det kan bestemt ikke være lykken at

specialisere sig i depressionsbehandling

og så erfare, at ens klienter ikke

kan få tilskud. Jeg kan næsten ikke

finde ord for, hvordan det efterfølgende

opleves at specialisere sig i angstbehandling

og herpå erfare, at denne

klientkategori også med tiden skal

have mulighed for tilskud, når man

ikke har noget ydernummer.

Gennem alle årene har Dansk Psykolog

Forening anbefalet, at man

maksimalt som selvstændig psykolog

baserer 25 % af sin indtjening på

Medicinering mod ADHD?

Jeg har med interesse læst Carsten

René Jørgensens udmærkede artikel

”Forståelse og behandling af ADHD”

(Psykolog Nyt 17/2009) og kan fuldt

ud tilslutte, at ADHD er en kompleks

lidelse men ikke hans skepsis mod

medicinsk behandling af den. Jeg har

personligt kendskab til flere, både

børn, unge og voksne, der efter langvarig

psykologisk, psykiatrisk og (anden)

medicinsk behandling uden særlig

effekt har fået mærkbar hjælp af

Ritalin-behandling.

Der er mange penge i medicinalindustrien,

og rigtig mange får antidepressiva

udskrevet af egen læge med

tvivlsom effekt. Til forskel fra disse

præparater, som er uger eller måneder

om at vise effekt og lige så længe om

at komme ud af kroppen igen, er ritalin

hurtigt at afprøve, det virker med

det samme og er også hurtigt ude af

kroppen igen. Men der er stadig psykiatermonopol

på at udskrive det og

i forhold til voksendiagnosticering synes

mange psykiatere desværre uvidende

om ADHD.

ydernummeret. Filosofien er, at man

ikke lægger alle sine æg i samme kurv,

men spreder indtjeningen for at blive

minimalt sårbar. Den brede tilgang afspejler

sig også i foreningens inddeling

i specialister. Vi har fx specialister

i psykoterapi og i psykotraumatologi.

Under alle omstændigheder er det jo

indlysende, at man er meget sårbar

med den snævre specialisering set i

forhold til vores kategoriseringer.

Problemerne bliver ikke mindre af

ikke at have et ydernummer og så

samtidig konstatere, at et stigende antal

klienter med tiden er blevet henvisningsberettigede.

Især de med klinik

i de større byer, har et problem.

Trængslen gælder ikke kun for selvstændige

psykologer. Også offentligt

ansatte erfarer, at vejen frem til et job

er langt kortere i landets udkantsom-

Forunderligt nok giver det stof, der

er blevet brugt i forbindelse med eksamenslæsning,

fordi det giver ekstra

energi til at knokle dag og nat, faktisk

mere ro til ADHD-plagede, enten de

er hyperaktive og impulsive, eller de

er udadtil kontrollerede, men indadtil/tankemæssigt

kaotiske, som man

oftere finder hos piger og kvinder. Og

det liv, som det var så vanskeligt at

fungere i, opleves lettere at leve ikke

problemfrit, naturligvis, men enklere.

Det bliver lettere at samle sig om det,

man er i gang med, både praktisk, intellektuelt

og socialt.

I familier med ADHD-drenge vil

der i mange tilfælde være behov for

hjælp til det sociale samspil i familien,

i en del tilfælde også for psykologisk

og medicinsk behandling af ADHDforælder

også selv om barnet isoleret

set får det lettere. Også i skolen er

barnet en del af en social helhed, som

ikke kan forventes pludselig at møde

det på en helt anden måde, og barnet

selv har ofte også brug for hjælp til at

opbygge sin identitet og finde nye ad-

Debat

råder. Helt på samme måde gælder

det også for antallet af ydernumre. Og

så er det jo også en problemstilling,

der ikke kun gælder for psykologer.

Pernille Ianev kan ikke forstå, hvorfor

jeg i en leder siger, at vi skal arbejde

for, at der skal være mulighed for

også at kunne få en henvisning til psykolog,

selv om man er over 37 år, når

nu det bringer nogen under pres. Det

er selvfølgelig heller ikke nemt, men

dog en konsekvens af vores fastlagte

strategi om, at vi i en forhandlingssituation

må tage bid for bid af de

grunde, jeg har nævnt.

Men ellers er der jo andre forhold at

tage fat på. Fx lægernes henvisninger,

som Pernille Ianev er inde på. Her

kan vi markere os, og min formening

er, at vi finder forståelse.

Roal Ulrichsen

færdsmønstre, så også ved Ritalin-behandling

er der behov for opfølgende

psykologisk-pædagogisk indsats.

I den ”kamp for retten til at definere

virkeligheden”, som Carsten René

Jørgensen skriver om aktuelt om,

hvorvidt ADHD kun eller altovervejende

er en biologisk-genetisk lidelse,

eller om det er en kompleks lidelse

mener jeg som psykolog naturligvis,

at menneskelivets psykiske lidelser altid

er resultat af komplekse samspil.

De læger, jeg kender til, er af samme

mening, og mål for begge faggruppers

arbejde er efter bedste evne at hjælpe

til, at lidelsen bliver mindre, og at klienten

får det bedre med sit liv.

Med hensyn til hvad der skal komme

først, er det min forestilling, at der

i alle tilfælde må have været en pædagogfaglig

indsats før en ADHD-diagnose,

og at Ritalin-behandling hurtigt

vil vise, om der er mærkbar positiv effekt

af behandlingen. Hvis dette ikke

er tilfældet, er der ingen baggrund for

fortsat medicinering.

Karen Busck

Psykolog nyt • 1 • 2010 31


Indmeldte og Nyt job

INDMELDTE

Cand.psych.

Kamma Heyerdahl Bruhns

Cand.psych.

Jill Tina Byrnit

Stud.psych.

Gülsah Celiker

Stud.psych.

Lene Ravn Christiansen

B.A. i psykologi

Viktoria Kulbytska Christensen

Cand.psych.

Johan Tapio vindum Eklund

Cand.psych.

Allan Elm

Stud.psych.

Stine Hedegaard

Stud.psych.

Marianne Søholm Iversen

Cand.psych.

Erik Jensen

Stud.psych.

Karen-Inge Karstoft

Cand.psych.

Ane Kielland-Brandt Svane

Madsen

Stud.psych.

Karen Korsbæk Madsen

Stud.psych.

Mette Højfeldt Madsen

Cand.psych.

Noomi Christine Matthiesen

Stud.psych.

Marie Melchior

Cand.psych.

Marie Dalgaard Mikkelsen

Stud.psych.

Lise Amalie Prip Morgils

Stud.psych.

Marie Isolde Müller

Stud.psych.

Sayed Ali Amidi Namini

Stud.psych.

Tina Overvad Nielsen

Stud.psych.

Ditte Aagaard Norup

Cand.psych.

Kim Nygaard

Stud.psych.

Anne Sofie Olesen

32 Psykolog nyt • 1 • 2010

Cand.psych.

Louise Margrethe Pedersen

Stud.psych.

Maria Pedersen

Stud.psych.

Morten Hvenegaard Pedersen

Cand.psych.

Sofie Pedersen

Stud.psych.

David Rasch

Cand.psych.

Tina Rathje

Cand.psych.

Thomas Rée

Cand.psych.

Vinga Sylwia Reichelt

Stud.psych.

Michele Rommedahl

Stud.psych.

Line Ruda

Stud.psych.

Nina Ry-Mikkelsen

B.A. i psykologi

Hanin Salem

Stud.psych.

Anna Sofie Slot

Stud.psych.

Evie Steffens

Cand.psych.

Tora-Lis Steiwer

Stud.psych.

Silke Stjerneklar

Cand.psych.

Eva Strøyer

Stud.psych.

Marie Karoline Møller

Svenningsen

Cand.psych.

Anne Sofie Munch Terkelsen

Stud.psych.

Agnete Kirk Thinggaard

Stud.psych.

Louise Hjort Thomsen

Cand.psych.

Pernille Thorup

Stud.psych.

Christina Holst Thøgersen

Stud.psych.

Sofie Winther Troelsen

Cand.psych.

Louise Tækker

Stud.psych.

Lisette Mølgaard Valter

Stud.psych.

Giajenthini Velmurugan

Stud.psych.

Nanna Villadsen

Stud.psych.

Erik Vindbjerg

Stud.psych.

Ulla Waezi-Ashtiani

Stud.psych.

Katrine Isabella Wendelboe

Stud.psych.

Lærke Edelgaard Winther

Cand.psych.

Bogumila Danuta Zelechowska

NyT JOb

Offentlig ansættelse

Cand.psych.

Line Andersen

Institut for Ledelse og Organisation

Forsvarsakademiet

Pr. 1.9.2009

Cand.psych.

Sidse Anna Andersen

Børneklinikken

Københavns Kommune

Pr. 1.12.2009

Cand.pæd.psych.

Anne Kirsten Berngaard

PPR, Kommuneqarfik Sermersooq

Grønland

Pr. 1.9.2009

Cand.psych.

Tina Winsley Brahe

Voksenpsykologisk Kontor

Region Midtjylland

Pr. 1.11.2009

Cand.psych.

Maria Gry Brønholt

Socialcenter Syd

Familieværksted Syd

Århus Kommune

Pr. 1.12.2009

Cand.psych.

Jane Majbritt Bay Linde

Christiansen

PPR, Fredericia Kommune

Pr. 1.12.2009

Cand.psych.

Iben Dalbach

Børne- og Familiecenter

Odder Kommune

Pr. 1.10.2009

Cand.psych.

Louise Due

Center for Traume- og Torturoverlevere

CETT

Region Syddanmark

Pr. 1.5.2009

Cand.psych.

Lisbeth Milting Gath

Klinik for Psykologi, Pædagogik

og Socialrådgivning

Juliane Marie Centret

Region Hovedstaden

Pr. 1.11.2009

Cand.psych.

Laila Fauerskov Haubro

Brohovedet

Mariagerfjord Kommune

Pr. 31.3.2009

Cand.psych.

Mads Huse

Børn & Familie, Distrikt Als

Sønderborg Kommune

Pr. 1.12.2009

Cand.pæd.psych.

Jacob Hvidberg

PPR, Randers Kommune

Pr. 1.1.2009

Cand.psych.

Marie Kristine Madsen

PPR, Køge Kommune

Pr. 16.11.2009

Cand.psych.

Martin Morsing

Institut for Psykologi

Københavns Universitet

Pr. 1.9.2009

Cand.psych.

Gudrun Mortensen

Behandlingshjemmet Sølyst

Nyborg Kommune

Pr. 1.11.2009

Cand.psych.

Anine Juhl Nielsen

Børneafdelingen

Randers Regionshospital

Region Midtjylland

Pr. 1.1.2010

Cand.psych.

Thomas Rune Nielsen

Institut for Psykologi

Københavns Universitet

Pr. 21.12.2009

Cand.psych.

Louise Hjort Nielsen

Retspsykiatrisk Afdeling,

Risskov

Region Midtjylland

Pr. 1.1.2010

Cand.psych.

Charlotte Ann Rasmussen

Arbejdsmedicinsk Klinik

Herning

Region Midtjylland

Pr. 1.10.2009


Per Straarup Søndergaard:

Et spind af sorte tanker.

Fagbog om unge og depression indeholdende 12 interview.

De personlige beretninger sættes i perspektiv af

interview med fagfolk, der arbejder professionelt med

unge og depression. I disse er der fokus på årsager, behandling,

de pårørendes situation, forebyggelse og unges

vilkår i det moderne samfund.

Turbine forlaget, 2009, 159 sider, 229 kr.

Mads Julius Elf:

Tantaluskvaler.

Myten om Tantalus beskriver samtidens problemer med

appetitten bedre end psykoanalysens myter om Ødipus

og Narcissus. Sagnfiguren Tantalus fik en hård straf, da

han fornærmede guderne: Han måtte til evig tid sulte

og tørste, mens han var fanget i en overflod af mad og

drikke. Det er denne bogs pointe, at Tantalusmyten begynder

at ligne en ny fortælling over det moderne menneskes

paradoksale appetit og følelsesstruktur. I kunstens

fortællinger træder appetit frem som et behov, der

ikke blot er biologisk, men også kulturelt variabelt.

Aarhus Universitetsforlag, 2009, 246 sider, 298 kr.

Sara Parding. ask Elklit (red.):

Et nej er et nej.

Artikelsamling udgivet i forbindelse med Center for

Voldtægtsofres 10-års jubilæum i december 2009. Teksterne

retter sig både til fagfolk og klienter/pårørende

og har opmærksomheden rettet mod tiden efter voldtægten:

reaktioner, det at søge hjælp, at føle skyld, skal

man anmelde, senfølger mv. Desuden rummer bogen

fx statistik og forholder sig (kritisk) til de klassiske råd

om, hvordan voldtægt kan forebygges.

Center for Voldtægtsofre, Århus, 2009, 155 sider, 100 kr.

(Bestilling: aarhus.cfv@rm.dk)

”bØgER” præsenterer løbende de

nye bogudgivelser primært inden for

det psykologiske område. Det redaktionelle

princip er at søge inspiration

til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale

ikke redaktionens anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Ellen Margrethe basse. Knud Kristensen:

Nye bøger

Håndbog for psykiatribrugere og pårørende.

3. udvidede udgave af håndbogen skrevet til brugere og

pårørende. Beskriver de rettigheder, som brugere af psykiatrien

har til at blive informeret, til medindflydelse på

eget liv, til beskyttelse mod unødig krænkelse og til at

blive behandlet. Ligeledes de sociale rettigheder, fx retten

til uddannelse, beskæftigelse, forsørgelse, støtte og

omsorg

PsykInfo Forlaget, 2009, 651 sider, 100 kr. + ekspedition

(Bestilling: www.de9.dk)

Claus Christensen:

Et liv med hiv

Om en heteroseksuel mands kamp gennem 15 år med

hiv, hvor frygten for andres fordomme har overskygget

frygten for døden. I dag lever Claus Christensen et ganske

almindeligt liv med kone og børn og er ikke længere

bange for at være åben om sin sygdom. Der er to formål

med bogen. Det første er at fortælle, hvordan det

er at være hiv-smittet. Det andet at vise, at man trods

sygdom og med moderne medicin kan leve et liv som

alle andre et godt liv på trods.

Frydenlund, 2009, 304 sider, 299 kr.

Cecilie Lynnerup Eriksen (red.):

Det meningsfulde arbejdsliv.

Hvad er et meningsfuldt arbejde egentlig? Hvad kan den

enkelte gøre for at få et meningsfuldt arbejdsliv uden

stress, og hvad kan ledere gøre for at fremme meningen

med at arbejde? Antologien ”Det meningsfulde arbejdsliv”

sætter disse spørgsmål under debat med ledelsesteoretisk,

psykologisk, medicinsk, filosofisk og antropologisk

tænkning.

Aarhus Universitetsforlag, 2009, 202 sider, 198 kr.

Psykolog nyt • 1 • 2010 33


Møder og meddelelser

REFERAT AF

bESTyRELSESMØDE

11. NOVEMbER 2009

Til stede: Roal Ulrichsen, Arne Grønborg

Johansen, Jørgen Kofoed, Elise

Nielsen, Rie Rasmussen, Maja Nohr

Christensen og Peter Salby Olsen. Fra

sekretariatet: Marie Zelander, Lis Ethelberg,

Ib Andersen, Mette Holsøe. Ole

Anders Nielsen deltog under punkt 5

g og 6. Jette Binzer, Charlotte Fornø,

Heidi Svane Hansen, Helle Kjertum,

Lars Michaelsen og Marianne Rostock

under punkt 4. Afbud: Kirsten Bjerregaard,

Ditte Söderhamn, Anne Thrane,

Rebecca Savery Trojaborg og Vibeke

Søndergaard.

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt.

2. Godkendelse af referat.

Referatet af 13. møde i bestyrelsen

6. oktober 2009 blev godkendt.

3. Orientering om referat.

Referat af møde i forretningsudvalget

2. november 2009: Der var ingen

bemærkninger til referatet.

4. Handlingsprogram 2010-2012.

Bestyrelsen og et antal medarbejdere

fra sekretariatet deltog i en workshop,

som et første skridt i forhold til

arbejdet med at forme et nyt handlingsprogram

for den kommende generalforsamlingsperiode.

Workshoppen var

tilrettelagt i samarbejde med konsulent

Thomas Einfeldt. Deltagerne forholdt

sig til en række scenarier for

Dansk Psykolog Forenings udvikling i

et tiårigt perspektiv og brainstormede

om: De vigtigste målsætninger for de

kommende år. Overordnede mål og

guidelines. Eksempler på konkrete initiativer.

5. Generalforsamling 2010.

a) Generalforsamlingsbudget (er tidligere

godkendt).

b) Dirigentkollegium.

Der foreslå tilbagemeldinger fra de

personer, der foreslås til at indgå i dirigentkollegiet.

c) Skriftlig beretning.

1. udkast til bestyrelsens skriftlige

beretning blev drøftet. Der var stor tilfredshed

med den nye måde, beretnin-

34 Psykolog nyt • 1 • 2010

gen var skrevet og sat op på, som man

fandt informativ og inviterende. Der

var enkelte bemærkninger til ordvalg

og balancen mellem det fortællende og

det faktuelle. Endvidere blev indholdet

i en af casene drøftet. Sekretariatet

arbejder videre med beretningen, som

forelægges til 2. og sidste behandling

på bestyrelsesmødet i december.

d) Regnskab 2008-2009 (forelægges

for bestyrelsen på mødet 14. januar

2010).

e) Ændringer af Regelsæt.

Rie Rasmussen orienterede kort om

de forslag til ændring af Dansk Psykolog

Forenings love, som strukturarbejdsgruppen

arbejder med, og som

vil blive forelagt for bestyrelsen på næste

møde. På bestyrelsesmødet 15. december

2009 tager bestyrelsen en samlet

behandling af, hvilke forslag til ændringer

i hele regelsættet den ønsker

at fremsætte ved GF2010.

f) Handlingsprogram.

Bestyrelsen evaluerede workshoppen

tidligere på dagen, som et flertal

fandt havde været meget inspirerende,

og drøftede den videre proces frem til

GF2010. Næste skridt bliver at involvere

medlemmerne af de faste udvalg

og arbejdsgrupper og dernæst Formandskollegiet

på mødet 22. januar

2010. Det er vigtigt, at det parallelt med

arbejdet kommunikeres ud til medlemmerne,

at der arbejdes med en ny

type handlingsprogram, som mere har

karakter af princip- og arbejdsprogram.

På formsiden blev det foreslået at

lade sig inspirere af udkastet til beretning.

Sekretariatet kommer med et mere

detaljeret oplæg til den videre proces,

herunder hvordan den benyttede arbejdsmetode

kan bruges i det videre

forløb.

g) Budget 2010-2011.

1. udkast til budget for de kommende

to år blev gennemgået.

Budgettet er udarbejdet ud fra en generel

forudsætning om at gå i ”0” over

de to år. På indtægtssiden er forventningen

en årlig medlemsfremgang på

ca. 310 nye medlemmer, heraf 275 fuldtidsmedlemmer,

og der er taget udgangspunkt

i en procentregulering af

kontingentet på 3 % pr. år.

På omkostningssiden er der for så

vidt angår lønomkostningerne taget

udgangspunkt i den nuværende personalenormering

og hertil lagt midler

ind til ca. halvandet AC-årsværk hen

over de to år. Der er endvidere estimeret

med generelle lønstigninger som i

det offentlige. På projektsiden forventes

samme mødeaktivitet som i 2009.

Bestyrelsens rådighedssum er uændret

sat til samlet 700.000 kr. årligt til igangsætning

af nye aktiviteter. Der er indlagt

en årlig stigning på de årlige afskrivninger

på 800.000 kr. til anskaffelse

og implementering af et nyt itmedlemssystem.

Psykolog Nyt budgetteres med et årligt

overskud på 500.000 kr., og for at

kursusvirksomheden skal kunne hvile

i sig selv, som er en forudsætning ifølge

momsreglerne, er der indlagt en årlig

regulering af kursusgebyret med 3 %.

Øvrige omkostninger er nøje gennemgået

og fastsat ud fra det faktiske

niveau i 2009.

Bestyrelsen kommenterede budgetudkastet.

Roal Ulrichsen bemærkede

med hensyn til lønomkostningerne,

at en udvidelse med ca. halvandet ACårsværk

er lavt sat i forhold til væksten

i opgavemængden. Der vil realistisk

set også være behov for at prioritere i

de opgaver, sekretariatet løser, for at få

tingene til at hænge sammen.

Grundlaget for kantinedriften, herunder

sekretariatets forslag til at justere

på priserne, blev drøftet.

Bestyrelsen drøftede også balancerne

mellem drift-/lønomkostninger og

midler til projekter.

Til bestyrelsesmødet 15. december

2009, hvor budgettet er til 2. behandling,

udarbejdes en samlet oversigt over

de forskellige typer af frivilligt arbejde

i foreningen, herunder hvor der er knyttet

honorar til, med henblik på en principiel

drøftelse af dette tema. På decembermødet

drøftes også egenkapitalens

størrelse.


h) Personvalg.

Ingen bemærkninger.

i) Praktiske forhold.

- Program og tidsplan (tages op på

BM 15.12.2009)

- Sekretariatsstand.

Bestyrelsen tilsluttede sig forslaget

om, at der i forbindelse med GF2010

som noget nyt etableres en sekretariatsstand,

som i pauserne bemandes med

sekretariatsmedarbejdere. Hensigten

med standen er, at medlemmerne kan

henvende sig der og få svar på både

medlemsrelaterede spørgsmål, såsom

løn- og arbejdsvilkår, uddannelses- og

specialistuddannelsesregler, kurser mv.

og på andre spørgsmål, der knytter sig

til foreningens virksomhed.

6. Regnskab for 3. kvartal 2009.

Ole Anders Nielsen gennemgik hovedtallene

i regnskabet efter 3. kvartal

2009. Det samlede regnskab udviser et

underskud på 1,9 mio. kr., hvilket er

en negativ afvigelse på 1,7 mio. i forhold

til budgettet. Indtægterne svarer

med en lille positiv afvigelse på 1,3 %

til det budgetterede, mens omkostningerne

har afveget negativt med 9,4 %.

Ligesom ved halvårsregnskabet skyldes

merforbruget på omkostningssiden

primært større lønudgifter i forbindelse

med oprettelsen af to ikkebudgetterede

stillinger, hertil kommer

to ikke-budgetterede personale- og ledelsesseminarer.

Udgifterne til kontorhold

er også blevet større end forventet

på grund af nogle mindre ombygninger

og etablering af nye kontorer i

forbindelse med personaleudvidelsen.

Hertil kommer et merforbrug for så

vidt angår kantinen på grund af vikaromkostninger

og det øgede aktivitetsniveau

i Stockholmsgade i form af flere

kurser og møder i de decentrale enheder.

Projekterne har en negativ afvigelse

på 550.000 kr., som primært kan henføres

til den ikke-budgetterede undersøgelse

blandt de kommunalt ansatte

psykologer, som samlet har beløbet sig

til 325.000 kr. Endvidere er der en afvigelse

på sygesikringsområdet, som

skal ses i sammenhæng med, at der på

samme område var en positiv afvigelse

i 2008. Midlerne er brugt til depressionskurser.

Psykolog Nyt og kursusvirksomheden

udviser et overskud, som samlet

for de to områder er ca. 600.000 kr.

bedre end forventet.

Regnskabet blev kommenteret og

godkendt.

6.a. Specialpsykologuddannelsen.

Forslaget til meritordning blev drøftet

og godkendt. Forslaget opererer

med tre grupper, som ikke skal gennemgå

hele det normerede uddannelsesforløb

frem mod specialpsykologtitlen,

henholdsvis gruppe I, som omfatter

psykologer med mindst 8 års ansættelse

i psykiatrien og 2 relevante

specialistuddannelser, gruppe II, som

omfatter psykologer med mindst 5 års

ansættelse i psykiatrien og 1 relevant

specialistuddannelse og gruppe III,

som omfatter psykologer ansat i psykiatrien

og som er i gang med én af

foreningens specialistuddannelser. Modellen

indebærer, at der i 2010 vil kunne

produceres i alt 74 specialpsykologer

og i 2011 91 specialpsykologer.

7. Evidensbaseret psykologisk

praksis.

Punktet blev udsat.

8. Temaplan 2008-2010.

Bestyrelsen besluttede at bemyndige

forretningsudvalget til at tage stilling

til et forslag fra sekretariatet til prioritering

og placering af punkterne, der

er oplistet i temaplanen på de kommende

bestyrelsesmøder.

9. Bestyrelsesvalg i MP Pension.

Arne Grønborg Johansen orienterede

om resultatet af bestyrelsesvalget til

MP Pension.

Ingen bemærkninger.

10. Kommunikation og presse.

Ingen bemærkninger.

11. Nyt fra formanden.

Ingen bemærkninger.

12. Nyt fra sekretariatet.

Marie Zelander orienterede om seneste

nyt vedrørende forhandlingerne

om lejekontrakten vedrørende de nye

lokaler i Århus, som forventedes afsluttet

inden ugens udgang. I forvent-

Møder og meddelelser

ning om at kontrakten falder på plads,

er det planen, at Dansk Psykolog Forening

sammen med Dansk Journalistforbund

overtager lejemålet pr. 1. februar

2010.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der var ingen bemærkninger i

øvrigt.

13. Evaluering af mødet.

Ingen bemærkninger.

14. Eventuelt.

Ingen bemærkninger.

REFERAT AF

FORRETNINgS-

UDVALgSMØDE

2. NOVEMbER 2009

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,

Elise Johanne Nielsen og Arne

Grønborg Johansen. Fra sekretariatet:

Marie Zelander. Ole A. Nielsen og Heidi

Svane Hansen under punkt 6.

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt.

2. Godkendelse af referat

Referatet af 12. møde i forretningsudvalget

26. september 2009 blev godkendt.

3. Medlemssag.

Forretningsudvalget besluttede at afvise

et medlems anmodning om advokatbistand

til at føre en sag mod hjemmesidenYoutube.com.

Afvisningen skete

ud fra en vurdering af det meget lange

tidsperspektiv ved at føre sagen sammenholdt

med sagens indhold, og at

der er tale om en helt konkret sag, hvor

afgørelsen ikke vil have afsmittende effekt

i forhold til andre medlemmers

forhold.

Forretningsudvalget afviste også

medlemmets anmodning om at komme

med en udtalelse i sagen.

Foranlediget af den konkrete sag besluttede

forretningsudvalget endvidere

at lægge op til en principiel drøftelse

i bestyrelsen af afgrænsningen af,

hvilke type (rets-)sager, der kan forventes

ført af Dansk Psykolog Forening

på et medlems vegne, og hvornår der

er tale om rent privatretlige forhold

uden for foreningens regi.

Psykolog nyt • 1 • 2010 35


Møder og meddelelser

4. Midler til kursusforløb for formanden.

Punktet blev udsat til næste møde.

5. Tilbud på medietræning.

Forretningsudvalget fandt, at det

indhentede tilbud på medietræning af

bestyrelsesmedlemmer mv. så interessant

ud, men fandt, at et sådant kursus

måtte vente til efter generalforsamlingen

med at blive sat i værk.

5.a. Den kommunale undersøgelse.

Forretningsudvalget tiltrådte, at de

Rådgivende Sociologer anmodes om

at lave et udtræk af ledernes besvarelser

af den kommunale undersøgelse til

brug for et oplæg fra Rie Rasmussen

på Ledersektionens generalforsamling

25. november 2009. Udgiften hertil er

8.000 kr. + moms.

6. Udkast til dagsorden.

Forretningsudvalget gennemgik udkastet

til dagsorden for bestyrelsesmødet

onsdag 11. november 2009.

- Punktet om kick off-møde om

handlingsprogram 2010-2012: Roal

Ulrichsen og Rie Rasmussen orienterede

om planlægningen af denne workshop.

Formålet med workshoppen er

at tage fat på, hvordan handlingsprogrammet

for den kommende periode

kan udformes på en ny måde både med

hensyn til indhold og proces frem til

generalforsamlingen.

- Punktet om Generalforsamling

2010 og Budget 2010-2011: Ole Anders

Nielsen og Heidi Svane Hansen deltog

under punktet. 1. udkast til budget blev

gennemgået og kommenteret. Forretningsudvalget

fokuserede blandt andet

på medlemsudviklingen, kantinedriften

og det grundlag kantinen drives

på, og for så vidt angår projekterne på,

hvor stor bestyrelsens rådighedssum

bør være og hvilke lønmidler der allokeres

til udvalg. For så vidt angår Psykolog

Nyt foreslog Rie Rasmussen, at

bestyrelsen på et kommende møde tager

en tematiseret drøftelse af bladets

udvikling i forhold til Dansk Psykolog

Forenings samlede kommunikationsindsats.

Med hensyn til kursusområdet

fandt forretningsudvalget, at der

36 Psykolog nyt • 1 • 2010

bør budgetteres med, at kursusdriften

går i 0 over de to år.

Punktet Generalforsamling 2010 i

øvrigt: Der tilføjes et underpunkt om

den praktiske afvikling af generalforsamlingen.

7. Eventuelt.

Intet til punktet.

REFERAT AF

FORRETNINgS-

UDVALgSMØDE

3. DECEMbER 2009

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,

Elise Johanne Nielsen og Arne

Grønborg Johansen. Fra sekretariatet:

Marie Zelander.

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt.

2. Godkendelse af referat.

Referatet af 13. møde i forretningsudvalget

2. november 2009 blev godkendt.

3. EFPSA-kongres 2010.

Forretningsudvalget godkendte, at

Dansk Psykolog Forening dækker rejseudgifter

inden for en samlet ramme

på 11.500 kr. til op til tre deltagere i

EFPSA’s 24. kongres i Amsterdam i

april 2010.

4. Psykologhjælp til medlemmer.

Forretningsudvalget godkendte, at

foreningens bevilling til psykologhjælp

hæves til 10.000 kr. pr. medlem.

5. Ansøgning fra Selvstændige

Psykologers Sektion.

Forretningsudvalget godkendte, at

Dansk Psykolog forening dækker udgifterne

i forbindelse de medlemsmøder,

der har været afholdt for selvstændige

psykologer om kvalifikationskrav, da arbejdet

har været forankret i LFU-regi.

6. Temaplan 2008-2010.

Ændringerne til temaplanen blev

godkendt.

7. Udkast til dagsorden.

Forretningsudvalget gennemgik og

kommenterede udkastet til dagsorden

for bestyrelsesmødet tirsdag den 15.

december 2009 og rettede det til.

- Punktet om GF 2010:

ad c) Skriftlig beretning.

Forretningsudvalget gav udtryk for

stor tilfredshed med den nye udformning

af beretningen. Man savnede dog,

at der også står noget om det interne

politiske arbejde i foreningen, herunder

blandt andet om bestyrelsens arbejde

med at professionalisere bestyrelsesarbejdet

og om strukturarbejdet

og arbejdet i de andre arbejdsgrupper,

som bestyrelsen har nedsat.

ad e) Ændringer af regelsæt.

Rie Rasmussen gennemgik strukturarbejdsgruppens

forslag om vedtægtsændringer

vedrørende indførelse

af urafstemning ved personvalg og vedrørende

urafstemninger generelt og i

forbindelse med ændringer af foreningens

øverste myndighed.

Forretningsudvalget drøftede forslagene.

ad f) Handlingsprogram.

Roal Ulrichsen omdelte en skitse til

et nyt handlingsprogram, som er tænkt

at indeholde 1) visioner og strategiske

mål for Dansk Psykolog Forening, samt

2) en handleplan for de kommende to

år.

Forretningsudvalget drøftede oplægget.

Roal Ulrichsen og Rie Rasmussen

skriver videre på skitsen for visioner

og strategiske mål, og sekretariatet tager

fat sammen med udvalgsformændene

fat på at formulere indholdspinde

til handleplanen efter SMART-modellen

(Specifikt, Målbart, Ambiti-øst,

Realistisk/Relevant og Tidsbegrænset),

sådan at et råudkast kan forelægges for

bestyrelsen 15. december 2009.

ad g) Budget 2010-2011.

Forretningsudvalget drøftede 2. udkast

til budget for de kommende to år,

herunder om og i givet fald hvor, der

skal ske udvidelser med hensyn til honorering

af frivilligt arbejde.

Marie Zelander redegjorde for ressourcesituationen

i sekretariatet, hvor

der flere steder er behov for ressourceudvidelser.

I oplægget til bestyrelsen beskrives

de dilemmaer, der er knyttet til disse

problemstillinger.

ad i) Praktiske forhold.


Rie Rasmussen redegjorde for strukturarbejdsgruppens

forslag til procesplan

for den endelige vedtagelse af model

for foreningens øverste myndighed.

Arbejdsgruppen ønsker, at temaet struktur

bliver sat på GF-dagsordenen som

et selvstændigt debat- og beslutnings-

KREDSE

Kreds Roskilde

Generalforsamling

Kredsen holdt generalforsamling 17.

november 2009.

Formandens beretning og kassererens

regnskab blev forelagt og godkendt.

På valg til styrelsen var Hilde Theil,

Jytte Nøhr, Ellis Baastrup Rasmussen,

Stine Malling Thorsen, Lone Siemen.

Åse Wintlev og Inge Jensen, der alle

undtagen Inge Jensen stillede op til

genvalg. Alle blev genvalgt. Suppleanterne

Ann-Jeanette Weitling og Annette

Hejgaard blev genvalgt.

Hilde Theil

SEKTIONER

Studentersektionen

Generalforsamling og foredrag om

sundhed

Studentersektionen i Dansk Psykolog

Forening indkalder til generalforsamling

med foredrag for alle psykologistuderende.

Tid og sted: Torsdag 11.

februar 2010 kl. 18.00 til ca. 20.30.

København: Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, lok. 2A.,

Århus: Psykologisk Institut, bygning

1481, lok. 225.

Aalborg: Aalborg Universitet, Kroghstræde

3, lok. 4.110.

Dagsorden og vedtægter vil inden

generalforsamlingen være kunne findes

på www.dp.dk/studentersektionen.

punkt, hvor forskellige modeller kan

drøftes og den videre proces vedtages.

Forretningsudvalget besluttede at

tilføje et nyt underpunkt:

j) Afholdelse af bestyrelsesseminar

før GF.

Rie Rasmussen foreslog, at der skri-

Deltagelse kræver ikke tilmelding,

så bare duk op! Der vil blive serveret

sandwich, lidt varmt at drikke og sødt

til ganen undervejs.

Vi opfordrer dig desuden til at tilmelde

dig Facebook-gruppen DPS

Dansk Psykolog Forenings Studentersektion,

og få information om diverse

arrangementer direkte.

Peter Salby Olsen

Selvstændige Psykologers Sektion

Kreds Ribe

Hermed indkaldes til medlemsmøder

i 2010 for privatpraktiserende psykologer

(både med og uden ydernummer):

Mødedatoer: Mandag 8. februar 2010

kl. 17.00. Mandag 3. maj 2010 kl. 17.00.

Mandag 6. september 2010 kl. 17.00.

Mandag 1. november 2010 kl. 17.00.

Sted: Hos psykologerne på Sct. Joseph,

Jyllandsgade 79 C, 2., Esbjerg. Vi

afslutter alle møder med spisning (for

egen regning) på Sands restauration

kl. 19.00.

På mødet 1. november 2010 skal vælges

kredskontaktperson.

Faste punkter på dagsordenen: Orientering

fra kredskontaktperson. Herudover

drøftelse af emner, der optager

os i hverdagen som privatpraktiserende

psykologtrivsel. Hvis I har yderligere

punkter til dagsordenen er I velkommen

til at sende mail til. agaa@fanonet.dk

Anne Mette Ibsen, Gert Barslund og

Anne Grete Aagaard

Møder og meddelelser

ves en artikel til Psykolog Nyt om bestyrelsesarbejdet

generelt, herunder

om bestyrelsens arbejde med at udforme

beretning og handlingsprogram på

en ny måde.

8. Eventuelt.

Intet til punktet.

SELSKAbER

Selskab vedrørende autisme

Eftermiddagsarrangement

”Ledsagende forstyrrelser hos mennesker

med autisme/Aspergers syndrom.”

Mennesker med autisme har ofte

vanskeligheder inden for en række områder

i en sådan grad, at der gives supplerende

diagnoser. Denne dag vil vi

især beskæftige os med: angst, depression,

sanseforstyrrelser, tvangstanker

og tvangshandlinger. Disse belyses ”indefra”

af en kvinde med Aspergers syndrom

og ”udefra” af en psykolog.

Oplæg ved psykolog Demetrious Haracopos

fra Center for Autisme samt

Dea Hansen, ansat på Videnscenter for

Autisme.

Tid og sted: Fredag 12. februar 2010

kl. 13-16 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø.

(Bemærk, at parkering er dyrt).

Deltagere: Psykologer. Medlemmer

af selskabet deltager gratis. Andre psykologer:

200 kr. Tilmelding senest 8.

februar 2010 til: formand@ps-autisme.

dk.

Dorte Ostenfeld

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab

Fyraftensmøde i Århus

Selskabet indbyder til møde om ”Psykologisk

behandling af søvnproblemer”

tirsdag 9. februar 2010, kl. 15.00-17.00

i Dansk Psykolog Forenings Århus-afdeling,

Guldsmedgade 20 B, Århus C.

(= den gamle adresse). Cand.psych.

Psykolog nyt • 1 • 2010 37


Møder og meddelelser

Henny Dyrberg holder oplæg om psykologisk

behandling af søvnforstyrrelser.

Søvnproblemer forringer mange

menneskers livskvalitet-enten som primær

lidelse eller i forbindelse med somatisk

lidelse eller psykisk sygdom.

Medicinsk behandling hjælper kun på

kort sigt. Psykologisk behandling af

søvnforstyrrelser kan indeholde psykoedukation

om søvnhygiejne, søvnrestriktion,stimulus-kontrol-behandling,

metoder fra kognitiv adfærdsterapi,

mindfullness m.m. Vi vil se på,

hvad vi ved om effektiviteten af disse

metoder ud fra nyere forskning.

Der serveres kaffe/te og kage. Der er

gratis adgang. Af hensyn til traktement

tilmelding til eg@sundhedspsykologi.

org.

Selskabet

Selskab for Psykopatologi hos børn og

Unge

Konstituering af styrelse

Selskabet har i forlængelse af generalforsamlingen

3. december 2009 holdt

konstituerende styrelsesmøde. Styrelsen

har konstitueret sig som følger:

Formand: Pusjka Helene Cohn, næstformand:

Jesper Thybo, sekretær: Trine

Juul Damgaard, kasserer: Ditte Lammers

Vernal. Øvrige styrelsesmedlemmer:

Ole Katz, Anegen Trillingsgaard,

Gunvor Brandt.

Gunvor Brandt

Psykologfagligt Selskab for Klinisk

Hypnose

Foredrag

Selskabet afholder torsdag 25. februar

2010 kl. 19.00 foredraget ”Aikido den

harmoniske ånds vej” i Dansk Psykolog

Forening. Stockholmsgade 27, København

Ø.

Stormester i japansk kampkunst Nikolaj

Sensei Jensen vil fortælle om den

japanske kampsports historie, dens teknik

og den filosofi, der ligger bag. Foredragsholderen

kan stoppe en angribende

modstander uden at berøre denne,

alene ved at anvende den såkaldte

38 Psykolog nyt • 1 • 2010

Ki-energi, og han vil demonstrere denne

helt unikke teknik, hvor modstanderen

kommer i en krampagtig trancetilstand,

som han ikke selv kan komme

ud af. Ki-energi er den mystiske

indre kraft, bestående af mental, spirituel

og fysisk energi, som indviede shamaner

har kendt til i tusinder af år.

Foredragsholderen mener, at denne

energi også kan anvendes til healing.

Skeptikere vil utvivlsomt hævde, at der

blot er tale om overtro, men i løbet af

denne aften vil du se Ki-energien blive

demonstreret i praksis. Du vil også selv

få lejlighed til at mærke energien på

din egen krop.

Inge Guldal

I ØVRIgT

Det Danske Sigmund Freud Selskab

Foredrag

Marianne Bentzen, exam. afspændings-

og bevægelsesterapeut taler om visdomsforskning

og neuroaffektiv psykoterapi.

Tid og sted: 2. februar 2010 kl.19.30-

21.30 i Løngangstræde 37B, 4.th. København

K. (elevator). Entré 70 kr.,

studerende 40 kr. Se http://freudselskabet.dk.

Tilmelding nødvendig til

freudselskabet@gmail.com.

Bente Petersen

Dansk Carl Rogers Forum

Åbent møde

Fredag 12. februar 2010 kl. 13.30-17.00

holdes åbent møde: Empati-workshop,

fortsat. Psykolog Niels Bagge vil fortsætte

sit oplæg om empati fra sidste

møde, og psykolog Lisbeth Sommerbeck

vil introducere praktisk træning

af empati i psykoterapeutisk sammenhæng.

Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade

13 B, Sorø. Vi vil prøve at arrangere

transport til og fra stationen for deltagere,

der kommer med tog. Meddelelse

om ønske herom, med ankomsttidspunkt

til Sorø Station, bedes givet til Allan

Larsen, forum@carlrogers.dk, eller

til Lisbeth Sommerbeck, 57 80 11 60.

Alle interesserede er velkomne, og

deltagelse er gratis, bortset fra at man

bedes lægge 40 kr. i kassen til traktement

og lokaleudgifter.

Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck

aalborg Universitet Psykologi

Gæsteforelæsninger forår 2010

5. februar: The development of coaching

psychology in Europe and beyond:

past, present and future. Stephen Palmer,

Professor, PhD CPsychol, City University

of London.

3. marts: Distinktionsprocesser i daginstitutionen

børnehavekompetencekrav

og jævnaldrendesocialisering.

Tomas Ellegaard, ph.d., lektor i pædagogisk

psykologi ved Institut for psykologi

og uddannelsesforskning, Roskilde

Universitet.

16. marts: Interpretative phenomenological

analysis: researching lived

experience. Jonathan A Smith, Professor

of Psychology, Birkbeck University

of London.

22. marts: ”Where the Streets Have

No Name” experience and findings

from research on unexplored sexual

fields. Hans Knutagård, Master of

Science

8. april: Læring som social praksis.

Klaus Nielsen, Professor, Psykologisk Institut,

Aarhus Universitet.

22. april: Samtalen med børn dialog

og avhengighet. Haldor Øvreeide.

Spesialist i klinisk psykologi, NPF. Institutt

for familie og relasjonsutvikling, Os/

Bergen, Norge.

Program: Gæsteforelæsning kl. 9.15-

12. Sted: Aalborg Universitet, Auditoriet,

(1.104), Kroghstræde 3. Alle medlemmer

af Dansk Psykolog Forening

velkomne.

Om eftermiddagen særskilt program

med workshop kl. 13-16. Oplysninger

og tilmelding: oms@hum.aau.dk.

Arrangør: Studienævnet for Psykologi,

v. studieleder Jens Kvorning.

Ole Michael Spaten


Psykoterapeutforeningen

Foredrag

Psykoterapeutforeningen afholder 15.

februar 2010 kl. 18.00 foredrag om ”Magiske

øjeblikke i parterapi” med Jette Simon,

klinisk psykolog, specialist og supervisor

i psykoterapi. Hun vil tale om

de metoder, imagoterapeuter bruger til

fordybelse i parterapien; ledesætninger,

doubling, fokusering, direktiver. Foredraget

vil fokusere på: Hvordan fordyber

vi terapien, hvornår og hvorfor er

den følelsesmæssige kontakt eller ”limbisk

resonans” så betydningsfuld.

Entré 100 kr., åbent for alle interesserede.

Tilmelding til mail@gittesander.

dk. Sted: Klinik for Psykoterapi og Parterapi,

Vestergade 38, 2.th., Odense C.

Gitte Sander

Cektos

Fagligt fyraftensmøde

Center for Kognitiv Terapi og Supervision

inviterer på grund af stor tilslutning

endnu en gang til fagligt temamøde

med videoen: ”Five approaches to

Linda”, som vises på storskærm med

efterfølgende faglig diskussion. Videoen

omhandler den samme kvinde,

som ”udsættes” for fem forskellige terapiretninger:

Psykodynamisk terapi

baseret på objekt-relation med Dr.

James Masterson. Valgteori/relationsterapi

med Dr. William Glasser. Mulitmodalterapi

med Dr. Arnold Laza-

rus. Affektiv Adfærdsterapi (Cognitive

affective behaviour therapy) med Dr.

Marvin Goldfried. Kognitiv adfærdsterapi

med Dr. Frank Dattilio.

Tid og sted: Torsdag 4. februar 2010

kl. 18.00, Cektos, Gammel Kongevej

178, 1. sal, Frederiksberg.

Tilmelding: Arrangementet er gratis,

men tilmelding er nødvendig senest

28. januar 2010 på tlf. 55 73 48 49

eller på info@cektos.dk.

Pia Callesen

Selskabet for Psykisk Forskning

Foredrag

Torsdag 28. januar 2010 kl. 19.00 afholder

selskabet et foredrag af Kirsten Marie

Raahauge med titlen ”Hjemsøgte

huse”. Foredragsholderen har gennemført

en antropologisk undersøgelse om

mennesker, der har erfaringer med hjemsøgte

huse, og hun vil give eksempler

på spøgelseserfaringer og de dilemmaer

og forklaringer, de afstedkommer.

Foredragsholderen er ph.d. i antropologi

og arbejder på post doc.-projektet

”Hjemsøgte huse” under forskningsprojektet

”Fornuftens stemme” ved Institut

for Antropologi.

Foredraget finder sted i Psykoanalytisk

Center, Løngangstræde 37B, 4.,

København. Entré for ikke-medlemmer

er 100 kr. Læs mere om selskabet

på www.parapsykologi.dk

Kaare Claudewitz

Åben

karriererådgivning

- både i København og Århus

Aftal tid på info@dp.dk

Møder og meddelelser

Psykolog nyt • 1 • 2010 39


Møder og meddelelser

NYE YDERNUMRE

pr. 1. januar 2010

Region Hovedstaden

Elna Strøm, København N.

Arendse Stensgaard, Frederiksværk

Hanne Nielsen, Allerød

Mette Lise Vinum, Frederikssund

Region Sjælland

Nina Dam Jensen, Greve

Bente Schiele, Kalundborg

Frede Theede Jørgensen, Vig

Region Syddanmark

Pia Recke, Odense

Trine Caspersen,

Middelfart/Fredericia

Ragnar Stefansson, Sønderborg

Region Midtjylland

Gitte Meldgaard, Ringkøbing

Benny Ellermand, Struer

Inge Lise Jensen, Samsø

Pia Høgh, Randers

Helle Neil Jensen, Viborg

Region Nordjylland

Wilfred Dierkes, Sindal

?

ER DU bLEVEt

aUtORISEREt?

Når du bliver autoriseret, så

husk at sende Dansk Psykolog

Forening en kopi af dit autorisationsbevis.

Oplysningen om

autorisation kan have betydning

for bl.a. forhandling af løntillæg,

for din tilknytning til den rigtige

sektion og for mulighed for

at komme på psykologeridanmark.dk.

Kopien kan indsendes fysisk

til medlemsafdelingen i Dansk

Psykolog Forening eller som

pdf-fil til info@dp.dk.

Medlemsafdelingen

40 Psykolog nyt • 1 • 2010

GoDKENDTE

sPecialister

Nedenstående godkendes som specialist eller supervisor på

Specialistuddannelsesudvalgets møde 3. februar 2010

Børnepsykologi

Specialister:

Kamma Skafte Andersen

Gitte Marian Becker

Anette Drost Broegaard

Lisbeth Elmann

Anne Frimer-Larsen

Ellen Fuglsang

Dorte Lyngsgård Kristensen

Adelheid Lorenzen

Line Meiling

Lise Rasmussen

Margrethe Hammersholt Roune

Per Schaeffner

Susanne Karlshøj Scherff

Supervisor:

Lise Bruhn

Børneneuropsykologi

Specialister:

Solvejg Borne

Marianne Knudsen

Pia Lynegaard Norup

Charlotte Thorsen

Supervisor:

Bente Skals Underbjerg

Psykoterapi

Specialister:

Lise Byrialsen

Pia Callesen

Mads Frederik Damgaard

Birgitte Lieberkind Glahn

Britta Grove

Henning Hansen

Helle Høiby

Jeanne Isaksen

Camilla Jacobi

Jannie Kildested

Karen Merete Kjær

Grethe Møldrup Koch

Anne Lydolff

Winnie E. Øvlisen Lykkebo

Ulla Christine Skern

Torsten Sonne

Trille TøttrupVoetmann

Karina Louise Reumert

Wagtmann

Supervisorer:

Lise Byrialsen

Thomas Cortes

Lars Bo Jørgensen

Torben Bæk Klein

Tine Lykke Lambertsen

Steen Mollerup

arbejds- og

organisationspsykologi

Lise Keller, specialist

Arne Vestergaard, supervisor

Neuropsykologi

Jeanette Liljegren, specialist


Dansk Psykolog Forenings

Kurser

Exners Rorschach

System, grundkursus

(voksne)

Kursustype I

tid og varighed:

Onsdag 10. marts - fredag 12. marts

2010.

1. dag kl. 10.00-17.00, 2. og 3. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 18 timer.

Sted

Arosgården, Århus. Eksternat.

Pris

5.300,- ekskl. moms.

tilmelding

25. januar 2010.

Underviser

Birgitte Skovgaard, cand.psych., specialist

og supervisor i psykoterapi. Privatpraktiserende

psykolog.

Ny ordning

Specialistuddannelse i psykoterapi,

voksne: 12.4.4.2.1., 12 timer.

Specialistuddannelse i psykopatologi:

13.4.4.2.2., 12 timer.

Nb. Godkendelserne er først gældende,

når et videregående kursus er gennemført!

KURSUSNR.: 10801.

3.99. Grundkursus i

legeterapi. Modul I

tid og varighed

Torsdag 18. marts - fredag 19. marts

2010.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.550,- ekskl. moms.

tilmelding

1. februar 2010.

Underviser

Jytte Mielcke, cand.psych., specialist og

supervisor i psykoterapi og børnepsykologi.

Privatpraktiserende psykolog.

Ny ordning

Specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi:

3.99., 12 timer.

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:

6.4.4.2.3., 12 timer.

Specialistuddannelse i psykoterapi:

12.4.4.2.3., 12 timer. Legeterapi kan

maksimum udgøre et mindre antal timer

af psykologens specialistuddannelse,

af hensyn til bredden i uddannelsen.

Timerne kan anvendes af psykologer,

hvor den valgte hovedretning afviger

fra den psykodynamisk/psykoanalytiske.

Specialistuddannelse i psykotraumatologi:

14.4.4.2.4., 12 timer, eller 3.99., 12

timer. Specifikke metoder som fx legeterapi,

kan indgå i specialistuddannelsen

med maksimalt 24 timer, fordelt

som ovenstående.

Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi:

3.99., 12 timer.

Specialistuddannelse i sundhedspsykologi:

11.4.4.2.2., 12 timer.

Der kan max. indgå 12 timers legeterapi

i alt i specialistuddannelsen.

KURSUSNR.: 1003991.

Supervisoruddannelse

tid og varighed

Torsdag 25. marts - fredag 26. marts,

torsdag 8. april - fredag 9. april, torsdag

22. april - fredag 23. april, torsdag 6.

maj - fredag 7. maj og torsdag 20. maj -

fredag 21. maj 2010.

Alle dagene kl. 9.30-15.00.

Varighed: 50 timer.

Sted

Hos underviser, Henrik Ibsens Vej 2,

1813 Frederiksberg C.

Pris

15.900,- ekskl. moms.

tilmelding

15. februar 2010.

Rubrikannoncer

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2009” udsendt med Psykolog Nyt 23/2008.

Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk

- Uddannelse, kurser, kursusprogram 2009 - på de enkelte kurser.

Underviser

Ken Vagn Hansen, cand.psych., specialist

og supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi.

Privatpraktiserende psykolog.

Ny ordning

Fælles krav til alle supervisoruddannelserne:

19.2.3., 20 timer, og 19.2.4, 30 timer.

KURSUSNR.: 101902.

3.12. Neurokemi

tid og varighed

Torsdag 8. april - fredag 9. april 2010.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl.

9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Arosgården, Århus. Eksternat.

Pris

3.550,- ekskl. moms.

tilmelding

22. februar 2010.

Underviser

Carsten Bjarkam, Lektor, ph.d., læge,

cand.med.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi,

klinisk neuropsykologi, psykopatologi og

pædagogisk psykologi: 3.12., 12 timer.

KURSUSNR.: 100312.

Psykolog nyt • 1 • 2010 41


Rubrikannoncer

Kreds Vejle

udbyder

anvendelse af exners rorschach

system ved klinisk-psykologisk

undersøgelse af børn og unge

Formål: Formålet med grundkurset er at give deltagerne et grundlæggende

kendskab til Rorschach testen, der er en videnskabeligt

baseret personlighedstest. Testen er oprindeligt udviklet af den

schweiziske psykiater Herman Rorschach, men er videreudviklet

gennem en lang årrække af den amerikanske psykolog John E. Exner,

jr., der er tidligere professor ved Long Island University, New

York, USA. Hans system kaldes ”The Comprehensive System”, og er

en evidensbaseret (forskningsbaseret) klinisk-psykologisk undersøgelsesmetode.

På kurset vil deltagerne blive præsenteret for metoden på et grundlæggende

niveau samt for den teori og videnskabelige forskning,

der ligger til grund for anvendelsen af metoden i praksis.

Form: Fortrinsvis fremlæggelse af metoden samt den omfattende videnskabelige

forskning, som er udført af bl.a. John Exner i plenum.

Kort gruppearbejde, som skal hjælpe deltagerne til at forstå de

grundlæggende begreber og principper. Der må påregnes omfattende

hjemmearbejde i form af træning i benyttelse af metoden i praksis

samt omfattende studier af den videnskabelige litteratur om metoden

før kurset og mellem kursusdagene. Til første kursusdag læses kapitlerne

om administration, inquiry og scoringskategorier i vol. 1. eller

Workbook.

Der vil blive oprettet studiegrupper, der skal mødes mellem 2. og 3.

undervisningsdag.

litteratur: Exner, John E.: The Rorschach: A Comprehensive System,

vol. 1., 4th, New York: John Wiley & Sons, Inc., 2003.

Exner, John E.: A Rorschach Workbook for the Comprehensive System,

5th., Asheville: Rorschach Workshops, 2001. (En dansk oversættelse

ved Kasper Jørgensen er udgivet på Dansk psykologisk Forlag).

Det er absolut nødvendigt at have adgang til ovennævnte litteratur

for at kunne gennemføre kurset.

Ny ordning: Specialistuddannelserne i klinisk børnepsykologi:

6.4.4.2.2. 18 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi: 12.4.4.2.1.

18 timer.

tid: Torsdag d. 18 marts - fredag d. 19. marts og fredag d. 28. maj.

Alle dage 09.00-16.00.

Varighed: 18 timer.

tilmelding senest fredag d. 12. februar 2010 til Louise Schwartz,

på mail; louise.schwartz@hotmail.com. Husk at oplyse arbejdssted,

adresse samt e-mail og telefonnummer. Medlemmer af Kreds

Vejle har fortrinsret og pladserne fordeles efter ”først-til-mølle” princippet.

Betaling ved tilmelding, deltagere uden for Kreds Vejle, efter

tilsagn om plads.

indbetaling: Til konto nr. 0400-401-26-12376 (Lån & Spar Bank).

sted: Fårupgård Ungecenter, Fårupgårdvej 5, Fårup, 7300 Jelling.

Pris: 3.600 kr. inkl. moms og forplejning.

NB: Godkendelse er først gældende, når et videregående

kursus er gennemført. Kreds Vejle udbyder videregående

kursus i efteråret 2010.

42 Psykolog nyt • 1 • 2010

BURIAN UDDANNELSE 2010

FLERFAMILIETERAPI

Et 6dages uddannelsesforløb fordelt over ½ år.

Systemisk strukturel flerfamilieterapi med fokus på kontekst.

Du lærer, at tilrettelægge og gennemføre flerfamilieforløb,

hvor forældre og børn får den opdagelse, at de kan handle

anderledes end de tidligere har gjort. Forløbet bygger på

metoder udviklet ved Marlborough Familie Center i

London. Metoderne er transformeret til danske forhold.

Start 27. april. Tilmelding senest 15. februar.

BØRNE-MINDMAPPING

Et 6dages uddannelsesforløb fordelt over ½ år.

Narrative børnesamtaler med familiefokus.

Overbygning af basismodulet børne-mindmapping.

Du styrker dine personlige og professionelle færdigheder

i at tale med børn.

Du lærer, hvordan barnets egen fortælling får fylde i

samtalen, og hvordan forældre eller andre betydningsfulde

voksne bliver inddraget som aktive bevidnere.

Forløbet bygger på metoder udviklet ved Dulwich Centret

i Adelaide. Metoderne er transformeret til danske forhold.

Start 22. marts. Tilmelding senest 15. februar.

Lægeklinik søger nabo

Overvejer du at åbne din egen klinik? Eller har du brug for

mere plads? Så har Kollektivhuset Høje Søborg velegnede

lokaler klar til indflytning pr. 1. marts 2010.

Lejemålet er på 500 m2 og den

månedlige leje er 41.667,- kroner.

Det svarer til en årlig kvadratmeterpris

på 1.000,- kroner.

Den månedlige udgift til varme er

3.926,- kroner og betales aconto.

Udgiften til fællesantenne er 271,kroner.

Depositum på 3 måneders leje

udgør 125.000,- kroner.

Det er også muligt at leje en del

af lejemålet. Der er ikke fastsat

nærmere grænser for størrelsen af

et del-lejemål, men udlejning i

størst mulige enheder prioriteres.

Se nærmer på burian.dk

Kollektivhuset Høje Søborg

Søborg Torv 2, st. tv.

2860 Søborg

Kontakt ejendomskontoret i

Kollektivhuset Høje Søborg, hvis du

vil se lejemålet. Kontaktinformation

står nederst i annoncen.

Ansøgere indenfor sundhedsfagene

foretrækkes, da der åbner en lægeklinik

på 3. sal i ejendommen.

Lejemålet er til overtagelse

pr. 1. marts 2010.

Ønsker du yderligere information kan

du kontakte DAB’s udlejningschef,

Dennis M. Christensen på 77 32 06 00

eller på dmc@dabbolig.dk.

Telefon 39 67 31 01

Træffetid hverdage 8 8.30

1. torsdag i måneden 17 18


Sådan får du jobbet!

Kom på jobsøgningskursus hos Dansk Psykolog Forening

En god ansøgning og et godt CV kan være den direkte vej i job. Men

hvordan sætter du ord på dine kompetencer og sælger dig selv i ansøgningen?

Og hvordan udarbejder du et godt og relevant CV? Det vil du få

svar på i løbet af kurset, for i Dansk Psykolog Forening ved vi, hvad arbejdsgiverne

efterspørger, og vi kender psykologernes arbejdsmarked.

Få feedback på din ansøgning

Kurset vil veksle mellem oplæg fra Dansk Psykolog Forening og deltagernes

egne erfaringer og ønsker. Det vil desuden være en god idé at

medbringe en jobansøgning, stillingsannonce og CV, for der vil også

være tid til at gennemgå nogle af deltagernes ansøgninger.

Hvor og hvornår

• København, torsdag 4. marts 2010, kl. 9.00-15.30.

• København, fredag 5. marts 2010, kl. 9.00-15.30.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

• Århus, tirsdag 2. marts 2010, kl. 9.00-15.30.

• Århus, onsdag 3. marts 2010, kl. 9.00-15.30.

Sted: Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, Bygning 1421, Mødelokale

2.2, 8000 Århus C.

Supervisionsgruppe

til autorisation for

psykologer

Systemisk-narrativ-løsningsfokuseret tilgang

Ny gruppe:

Opstart d. 1. marts 2010

Kontakt Henning J. Nielsen, cand.psyk. aut.,

Specialist i psykoterapi og supervisor

på tlf. 27 85 38 23 eller henning@villavenire.dk

Læs mere på www.villavenire.dk

www.villavenire.dk

Tilmelding

Deltagelse i kurset er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Vi beder dig om at sende en mail senest mandag d. 15. februar

2010 med følgende oplysninger:

• Navn

• Adresse

• Telefon

• Medlemsnr.

• Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder

af studium)

• Ønske om deltagelse i København eller i Århus.

Tilmelding til sekretær Mette Binding, mbi@dp.dk. Husk at angive,

hvilken dato du ønsker at deltage i jobsøgningskurset.

NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med

offentlige transportmidler mod forevisning af originale transportbilag i

forbindelse med transport fra Aalborg til Århus.

Vi glæder os til at se dig!

Læs mere om

Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk

MILJØTERAPI OG ORGANISATION

Interessen for miljøterapi er stor i disse år, bl.a. på døgninstitutioner,

opholdssteder og heldagsskoler og i børne- og ungdomspsykiatrien. Man

ønsker at anvende miljøterapi i hverdagen, men efterhånden bliver mange

klar over, at det er vigtigt, at arbejdspladsen er organiseret på en

måde, som støtter arbejdet.

Efter en kort introduktion til miljøterapi belyses dagens hovedspørgsmål:

Hvordan kan en miljøterapeutisk organisation se ud? Hvilken betydning

har organisationen for terapien?

Målgruppe:

Alle med interesse for miljøterapi og organisation eller for behandlingsmiljøer

mere generelt, bl.a. psykologer, pædagoger, lærere, psykiatere,

ledere, organisationskonsulenter samt studerende.

Tid og sted:

Tirsdag den 4. maj 2010 kl. 9.00-16.00:

Studenterhusfonden, Frederik Nielsens Vej 4, 8000 Århus C.

Torsdag den 20. maj 2010 kl. 9.00-16.00:

Fælleshuset, Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby.

Underviserne:

Praktiserende psykologer Hanne Larsson, specialist og supervisor i

psykoterapi og børnepsykologi, og Lars Rasborg, specialist i børnepsykologi.

Pris: Kr. 1.200 inkl. fuld forplejning.

Rubrikannoncer

Program: www.fpap.dk

Nærmere oplysninger: Lars Rasborg,

57 80 33 63, e-mail: post@lrpsykolog.dk

Psykolog nyt • 1 • 2010 43


Rubrikannoncer

Kreds sønderjylland

Afholder seminar:

Mandag den 22. marts 2010 kl. 9-16

”Narratives of the future:

the social construction of therapy”

ved elspeth Mcadams, england

seminaret vil omhandle betydningen af:

• Terapiens sociale konstruktion

• Sproget, bekræftelse og drømme

• Spotte klientens drømme for fremtiden

• Evnen til at se identitetsmuligheder

Elspeth McAdams er børne- og familiepsykiater og arbejder som

systemisk og kognitiv psykoterapeut.

Hendes tilgang inkluderer en systemisk, narrativ og anerkendende

praksis, som har vist sig nyttig i kontakten med både såvel

børn, unge, voksne såvel som familier.

Elspeth McAdams arbejder konsultativt med supervision i England,

Skandinavien, Afrika og Sydamerika.

Seminaret omfatter såvel det teoretiske grundlag som de praktiske

anvendelsesmuligheder og foregår på engelsk.

Målet er, at deltagerne opnår færdigheder, som de kan omsætte i

arbejdet med børn, unge, voksne og familier.

sted: Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa

Pris: 700,- kr. + moms inkl. forplejning.

Der kan max. deltage 20 personer, hvorfor ”først til mølle”-princippet

er gældende.

Deltagere: Primært medlemmer af Sønderjyllandskredsen, men i

tilfælde af plads også adgang for andre DP-medlemmer.

tilmelding: Senest 1. marts 2010 til Poul Hougaard: e-mail adresse:

poul_hougaard@hotmail.com med oplysning om navn, privat-

og arbejdsadresse, e-mail og telefon nr.

Når man har modtaget bekræftelse af tilmeldingen, skal deltagergebyret

indbetales på konto i Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400,

Konto nr. 4012610047. Herefter fremsendes faktura og man er

endelig tilmeldt. (Hvis arbejdsgiver betaler, kan fakturaen bruges

som udgiftsbilag). Ikke EAN-betaling.

Aalborg C

Stort lyst lokale til leje på

½ ugebasis i psykologklinik.

E-mail:

psykolog@jytteberg.dk

44 Psykolog nyt • 1 • 2010

Poul Hougaard

Kredsstyrelsen

Kvindelig psykolog,

specialist,

som har fået tildelt ydernummer i

København N, søger kontor,

helst i psykologfællesskab.

Tlf. 53 65 15 00

Børne- og Familiepsykologisk selskab

Workshop med Jim Wilson,

den 15.-16. marts 2010

”enhancing the repertoire of

Possibilities with children,

Young People and their Families”

Jim Wilson er Co Director of Partners for Collaborative Solution, og internationalt

anerkendt ekspert og underviser i Collaborative Systemic Family

Therapy. Jim Wilson var leder af Center for Child Focused Practice ved

Institute of Family Therapy i London. Han er tilknyttet som Consultant Family

Tharapist med National Health Service i Llwyn onn Child and Family

Psychology Service, Gwent Wales, er konsulent og underviser for Mental

Health og Social Services organisationer I UK og Europa.

Informed by his practice as a family therapist, Jim Wilson will explore

ways to broaden the therapist’s repertoire of possibilities in working effectively

with children, families and their networks. The workshop will

aim to provide opportunities to expand the therapist’s ”repertoire of

possibilities ” through case presentations skills exercises and clips from

family sessions . In addition a framework for practice will be discussed

and illustrated. A handout and references will be made available to participants.

Day One:

Will include a description of a framework based on family therapy approaches,

examples from practice, discussion of methods and ways to

develop ones repertoire of possibilities with children and their families.

Day two:

Will aim to address the therapists “Style”, with exploration of practice

challenges and further examples of methods, for instance:

• Exploration of Transitional Performances as a means of creating maneuverability

in “stuck” situations

• Reflecting Team as Theatre

• Engaging clients as co-consultants

• Cooperative consultations

• Stepping outside one`s Comfort Zone of practice

• Story writing and story telling with children and adults

• Playing with time and other future imaging methods

Jim Wilson has a special interest in developing creative possibilities outside

the constraints of particular “schools” of family therapy and related approaches,

and has published widely in the field of family therapy with an

enduring interest in working with children and young people. He has

also published on aspects of training and supervision, the political dimensions

of psychotherapy, and the links between therapy and theatre.

Der ansøges om godkendelse af, at kurset indgår som del af uddannelsen

til specialist i hhv. pædagogisk psykologi og klinisk børnepsykologi.

Deltagere: Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening.

tid: Begge dage 9-16, i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø.

Pris: For medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab 1.000 kr.,

for øvrige 1.200 kr.

tilmelding: Senest 15.2.2010, ved betaling til Selskabets konto i Lån &

Spar Bank 0400-4012580946. oplys navn og ”Jim Wilson”. Send samtidig

mail indeholdende navn samt medlemsnr. i DP, til kasserer Susanne

Landorph: suslan@glo.regionH.dk. Medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk

Selskab har fortrinsret til deltagelse. Herudover optages deltagere

efter ”først til mølle” princippet.

Prisen inkluderer deltagelse, formiddags- og eftermiddagskaffe samt frokost.


Dansk selskab for Krops-psykoterapi

afholder 2-dages kursus med

Ph.D. i fysiol. psykologi

eligio stephen Gallegos

St. Gallegos baserer sin tankegang på Jungs fire evner: tænkning,

sansning, følelse; men i stedet for den sidste, intuition, som Gallegos

mener, kan komme til udtryk inden for alle fire områder, sætter

han imagery, skabelsen af indre billeder.

Gallegos har udviklet en metode: ”the Personal totem Pole”,

som bygger på hans erfaring om, at dyresymboler fra den billeddannende

forestillingsverden kommer fra den menneskelige

sjæls dybder og giver nyt liv til helbredelse, både vores individuelle,

men også den der gælder vores arts udvikling.

Gallegos har rødder i indiansk shamanisme, men også i antropologiske

tænkere som Joseph Campbell’s arbejde med myter.

tid: 26. + 27. februar 2010 kl. 10-17 (18?).

sted: Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5., København V

Pris: Medlemmer 2000 kr., gæster 2200 kr., studerende og pensionister

½ pris.

Kaffe, te og frugt inkl. i prisen.

Medbring liggeunderlag!

tilmelding: Senest mandag 22. februar 2010 til

Bodilclaesson@mail.tele.dk

Kreds Fyn

Afholder kursus

Rubrikannoncer

Humorens Psykologi

Oplægsholder: Martin Führ,

cand.pæd.psych.aut. lektor,

institut for Psykologi Ålborg Universitet.

Kursussted: Ørbækvej 100, 5000 odense

tidspunkt: 11. februar 2010 kl. 9.00-16.00

tilmelding på mail til: susanne@wichpsyk.dk senest d. 1. februar

2010.

Kursuspris: 900 kr. indbetales på konto i Lån & Spar Bank:

Reg. 0400 Kontonr. 4012612198, senest d. 1. februar 2010.

Kurset tegner et billede af den nutidige internationale humorforskning

samt egen forskning gennem de sidste 10 år. Der tages

afsæt i teoridannelser fra Aristoteles over til Hobbes, Levine,

Bergson, Høffding, Freud og Wolfenstein, hen til nutid forskning

repræsenteret af bl.a. Mc Ghee, Martin, Ruch, Søbstad, Svebak

m.m.

Humorens udvikling fra spædbarnet til voksenlivet gennemgås

såvel fra en kognitiv såvel som fra en psykolanlytisk/personlighedspsykologisk

tilgang. Kurset ser endvidere på humorens kurative

funktion, humor og trivsel, humorens indflydelse på psykisk

og fysisk velvære, humor som kommunikativ og social kompetence,

humor og coping, humor i ledelse, humor som kompetence

på arbejdspladsen, samt humor i et ledelsesperspektiv.

Kurset ser ligeledes på humorens negative side, hvor humor anvendes

til at udgrænse eller såre andre, men ligeledes på den aktuelle

internationale forskning om ”gelotofobi” (angsten for at blive

grinet af) som mulig årsag for bl.a. social isolation.

Afsluttende placeres humor inden for den positive psykologi.

Susanne Wich, formand, Kreds Fyn

Århus C:

Narrativt supervisionsforløb med ekstern bevidning

for uautoriserede psykologer

Hver anden fredag med start 19. februar 2010 til og med 7. maj 2010.

Kl. 16-20.15; 6 gange, i alt 25,5 timer, pris 6000kr. Max 5 deltagere.

Tilmelding senest 8. februar 2010:

Tlf. 60 21 11 03 eller viza@teliamail.dk

Aut. psykolog Vibeke Zacho,

www.psykologiogcoachingdk.dk

Kliniklokale i Århus C udlejes

1. februar - 30. juni 2010 på heltids- eller deltidsbasis

Pris: 4000 kr. pr. måned (inkl. el, varme, rengøring, dagligvarer,

mv.) eller 2500 kr. pr. måned/person v/ 2 lejere.

Psykologhuset Strøget

Leif Grundahl (tlf. 87 54 08 20) eller Lone Kærvang (tlf. 86 12 08 38)

Psykolog nyt • 1 • 2010 45


Rubrikannoncer

selskab for misbrugspsykologi

Klinisk hypnose

behandling af misbrug og

afhængighed med hypnose

Kursus med cand.psych. - specialist og

supervisor i psykoterapi, Inge Guldal

Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge

hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde med misbrugsklienter.

Kurset forudsætter ingen erfaring med eller viden om hypnose -

det er på begynderniveau.

Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver

indført i grundlæggende teknikker og metoder inden for hypnose

til behandling af misbrug og afhængighed.

Kurset vil bl.a. omhandle:

• Hvordan og hvorfor hypnose virker på misbrug og afhængighed

• Indikationer og kontraindikationer ved brug af hypnose ved

misbrug

• Hypnotiske induktionsteknikker

• Brugen af selvtillids- og selvværdsstyrkende manuskripter

• Brugen af angstdæmpende teknikker

• Ønske om forandring, handling og mål ude i fremtiden

• Selvhypnose

De teknikker, der vil blive arbejdet med, kan bruges til alle typer

af misbrug og afhængighed og her er tænkt bredt: heroin, amfetamin,

hash, alkohol, mad osv.

Det er et meget aktivt kursus, hvor deltagerne kommer til at øve

teknikkerne på hinanden.

tid: Torsdag d. 11. og fredag d. 12. marts 2010.

Kl. 10.00-17.00 begge dage.

sted: Studenterhusfonden af 1991’s lokaler,

Fredrik Nielsens Vej 2-4, 8000 Århus C

Pris: Medlemmer: 2160 kr. + moms 540 kr. =

2700 kr.

ikke-medlemmer: 2400 kr. + moms 600 kr. = 3000 kr.

Deltagere: Psykologer. Max 20 personer.

tilmelding: Sker efter ”først til mølle” princippet.

Senest d. 7. februar 2010.

Se uddybet program og tilmeld dig on-line på

www.misbrugsnet.dk

Kurset søges godkendt til Specialistordning: Tværfagligt modul.

Narrativ supervisionsgruppe for psykologer

med henblik på autorisation

Cand.psych.aut.spec. Helene Grau starter næste supervisionsgruppe

den 3 maj 2010.

Supervisionen vil foregå over 10 hele dage (kl. 9-16) og tæller

som de 40 timers ekstern gruppe supervision, der er nødvendige

for at opnå autorisation som psykolog.

Bemærk: Max 5 deltagere. Pris 18000,- kr.

Læs mere på www.helenegrau.dk

46 Psykolog nyt • 1 • 2010

Projekt1 18/12/09 16:11 Side 1

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram

til Imagoterapeut.

Underviser:

Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør:

Institut for Imago Relationships International.

Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision.

Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening.

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i:

Imagoterapi i gruppe.

Supervision.

Workshop Presenter (parseminar i Imago).

Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder:

Weekendseminar for par:

06. og 07. februar 2010 i København

18. og 19. september 2010

på Nørre Vosborg Slot

20. og 21. november 2010 i København

Efteruddannelsesprogram til Imago

parrelationsterapeut (hold 26)

1. modul 30. august 02. september 2010

2. modul 01. 04. december 2010

3. modul 02. 05. marts 2011

Sted: Hadsund

Efteruddannelsesprogram til Imago

parrelations-terapeut (hold 27)

1. modul 23. 26. september 2010

2. modul 06. 09. januar 2011

3. modul 31. marts 03. april 2011

Sted: Holstebro

For Imagoterapeuter:

Singels træning og karakterstruktur:

13. - 16. maj 2010 i Slovenien

(på engelsk)

27. - 30. maj 2010

i København

For certificerede supervisorer:

Udvidet supervisionskursus

10. - 12. maj 2010 i Slovenien

(på engelsk)

Nyt program Dialog First

Imago og organisationer:

31. maj - 01. juni 2010

i København

Tilmelding:

Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. tors. mellem kl. 8.00 og 9.00

Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

Nyt program Imago og

familier:

13. - 14. september 2010

i Hadsund

4. modul til Klinisk Træning:

15. - 17. september 2010

i København

5. modul til Klinisk Træning:

28. - 30. september 2010

i København

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi

Instruktørkursus 2010

Træning i Mindfulness/bevidst nærvær anvendes i behandling af

angst, stress, forebyggelse af depressioner samt kroniske smerter,

og undersøgelser tyder på effekt på koncentrationen også

ved ADHD. Metoden er evidensbaseret.

Tid og sted: 19.-23. april 2010 på Skt. Helene, Tisvilde

Pris: 10.900 kr. for undervisning, kursusmaterialer og internat

med fuld forplejning.

Målgruppe:

Psykologer, læger og tværfagligt personale op til 25 %, der har

gennemført min. fire dages Grundkursus i Mindfulness Baseret

Kognitiv Terapi eller tilsvarende niveau. Max. 18 deltagere.

Undervisere:

Psykolog Kirsten Bonfils og

speciallæge i psykiatri Begitte Lauritsen.

Begge undervisere er specialister i psykoterapi og supervision og

har mangeårig erfaring med kognitiv terapi og mindfulnessundervisning.

Mindfulnesskursus

2 x 2 dages kursus i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi som

externat. Lær gennem oplevelse og mærk effekten på dig selv.

Tid: 24 -25. februar samt 24. -25. marts 2010

Sted: i Københavnsområdet

Pris: 6.300 kr. for undervisning, kursusmaterialer, frokost, kaffe,

te og frugt.

Yderligere information og tilmelding:

www.mindfulnessnu.dk

E-mail: begitte.lauritsen@gmail.com


Psykologfagligt selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

Grundkursus i ego state terapi

Med læge og hypnoterapeut

Jens-Jørgen Gravesen

Lørdag d. 10. april kl. 10.00-17.00 og

søndag d. 11. april 2010 kl. 10.00-17.00

i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø

Målgruppe:

Kurset henvender sig til psykologer, som er interesserede i at bruge

hypnose og ego state terapi i deres kliniske praksis.

Kursusform mv.

Der vil blive tale om et intensivt kursus, som vil være en vekselvirkning

mellem teori og praksis, dog med stor vægt lagt på anvendelsen

af hypnoterapeutiske ego state teknikker og metoder.

Deltagerantal: Max. 25.

Underviser:

Jens-Jørgen Gravesen har undervist i klinisk hypnose i mange år

samt publiceret adskillige artikler inden for emnet.

Praktisk:

Pris: 2.900,- kr. inkl. moms for medlemmer af PSKH og 3.200,- kr.

for ikke-medlemmer inkl. frokost.

tilmelding sker på selskabets hjemmeside

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”

.

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på tlf.

86 17 48 99 eller e-mail gravesen@dadlnet.dk.

tilmeldingsfrist: Mandag d. 8. marts 2010.

Salg af praksis

Jeg går på pension og opsiger derfor min overenskomst med

Sygesikringen pr. 1.7.2010.

Jeg har en velfungerende praksis med gode kontakter til henvisere

i lokalområdet. Siden 2006 har jeg haft nyuddannede

psykologer i ”følordning”, og et godt klientgrundlag.

Klinikken, som har eksisteret siden 1995, er en lejelejlighed

og består af 3 lyse rum, heraf 2 terapirum, og egner sig for 2

psykologer.

Overtagelse pr. 1.7.2010 eller 1.8.2010. Der kan blive tale om

en delvis overtagelse tidligere efter 1.4.2010, hvor nuværende

psykolog ophører i ”følordning”.

Henvendelse: Telefon 32 96 24 11

Psykologpraksis Hanne Skov

Kurlandsgade 4, st, tv, 2300 Kbh. S.

Sydspanien

Dejligt hus udlejes i bjergby

www.udlejning-sydspanien.dk

Tlf. 40 37 19 94

Rubrikannoncer














..



.




cp






















Psykolog nyt • 1 • 2010 47


Rubrikannoncer

Kognitiv

Uddannelse og Supervision

v/Psykolog Peter Nattestad

120 timers kursus og supervisionsforløb.

Kombineret uddannelse og supervision inden for kognitiv terapi,

som opfylder kravene til ekstern supervision i forhold til autorisation.

Kursusdelen omfatter 34 timer, hvor der ud over traditionel

kognitiv terapi vil blive inddraget nyere teorier og metoder.

I supervisionsdelen (86 timer) ligger fokus på mere dybdegående

forståelse og arbejde med de enkelte sager herunder: kognitiv

caseformulering, samt arbejde med vedligeholdende og bagvedliggende

årsager.

Kurset forløber over 10 gange 2 dage. Første gang den 8 marts

2010 og afsluttes marts 2011 (alle datoer findes på nedenstående

hjemmeside).

Deltagerantal: 6-9.

Pris: 22.500,-. Kan fordeles over 3 rater af 7.500,-.

Supervisionsgruppe.

60 timers gruppeforløb fordelt over 3 weekender (fredagsøndag).

Forløbet opfylder kravene til ekstern supervision i forhold

til autorisation. Datoer for supervisionen: 12-14/3, 23-25/4

og 7-9/5 2010.

Deltagerantal: 3-5.

Pris: 19.200,-. Kan fordeles over 3 rater af 6.400,-.

Kursusholder og superviser:

Autoriseret psykolog Peter Nattestad. Har mere end 10 års erfaring

med kognitiv terapi inden for: klinisk arbejde (unge og voksne),

undervisning og supervision.

Yderligere information og tilmelding:

Tlf.: 2673 8814 og på www.PeterNattestad.dk

Adresse: Knabrostræde 3, 2.tv. 1210 KBH K

Er du bagud med din supervision?

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så

kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder

intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også

aften og weekend.

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500

kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én

anden psykolog) til 5.000 kr.

*alle priser er ekskl. moms

Læs mere på www.talentshaper.com/supervision

Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere

Tel: +45 26 28 58 92

Email: ds@talentshaper.com

København Centrum

——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se:

http://lokaler.psykologkontakt.dk

48 Psykolog nyt • 1 • 2010

v/psykologerne v/psykologerne Lene Iversen, Lene Peter Iversen, Rasmussen, Peter Lone Rasmussen, Husby og Lone psykiater Husby Bodil og psykiater Andersen Bodil Andersen

Mindfulness Baseret Kognitiv

Terapi/Stressreduktion

på Kreta

Mindfulness-træneruddannelse, trin 1 og 2

(Trin 1 kan tages uafhængigt af Trin 2)

Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder

inden for den kognitive terapitradition. Den hviler på et videnskabeligt

grundlag og inddrager bl.a. forskellige former for meditation.

Der er tale om en form for opmærksomhedstræning, hvor

man opøver evnen til at være til stede i nuet.

Metoden har vist sig effektiv til bla. reduktion af stress, tilbagevendende

depressioner, angst og smerter.

Målgruppe: 25 læger, psykologer og tværfagligt personale (25 %).

Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi og supervision

Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge i psykiatri,

Master of Science i Kognitiv Terapi fra oxford University Bodil

Andersen. Alle underviserne er fra Kognitiv Center Fyn og har stor

erfaring vedr. undervisning og træning i Mindfulness.

Det er 12. gang, vi udbyder kursus på Kreta.

sted: Kreta, www.eloundabluebay.gr (3 stjernet hotel 200 m. fra

vandet, eneværelser med havudsigt).

tidspunkt:

trin 1: 6.-13.5.2010: Formål: At lære metoden og bruge den på sig

selv.

trin 1 (ekstra) 30.9.-7.10.2010: Formål: At lære metoden og bruge

den på sig selv.

trin 2: 7.10.-14.10.2010 Formål: At lære at træne/lave kurser for andre

for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Medita tion

svarende til Trin 1.

Pris: Kr. 17.440,- pr. kursus (rejseudgifter, undervisningshonorar,

forsikringer og fuld forplejning).

tilmeldingsfrist: trin 1: 15.1.2010,

trin 1 ekstra og trin 2: 1.7.2010.

For tilmeldingsprocedure: se www.kognitivcenterfyn.dk eller

kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 51 24 04 50 onsdag og fredag

kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk.

Supervisionsgruppe

København

mhp. autorisation

Tlf. 2636 0377

www.psykolog-ea.dk

Ledige kliniklokaler

i Kgs. Lyngby

Udlejes på dagsbasis

Kontakt: Lyngby Psykoterapi

Tlf: 2617 2767


Rubrikannoncer

Eia Asen & Peter Fonagy 25 - 26 Mar 2010

Mentaliseringsbaseret terapeutisk arbejde med børn, voksne og familier

En to dages workshop med Peter Fonagy og Eia Asen

Peter Fonagy og Eia Asen vil præsentere den nyeste udvikling af mentaliseringsbaserede modeller for terapeutisk arbejde med børn,

voksne og familier på en to-dages workshop i marts 2010 i Helsingør. Der vil blive arbejdet praksisnært med mentalisering gennem

præsentationer, konkrete eksempler og rollespil. Vil du blive klogere på mentaliseringsprocesser i et pragmatisk perspektiv, så deltag

i denne fantastiske workshop i marts 2010.

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er udviklet udfra tilknytnings- og psykodynamiske begreber og ideer. Den har et stærkt relationelt

fundament ligesom den systemiske tilgang- og denne workshop præsenterer en nytænkende måde at skabe bro mellem “det indre”

og “det ydre”. Det teoretiske grundlag for MBT vil blive gennemgået, og rationalet bag tilgangen vil blive forklaret. Der eksisterer nu

manualiserede versioner af både MBT og MBFT (mentaliseringsbaseret familieterapi) og disse vil blive præsenteret og eksemplificeret

ved mange kliniske vignetter og videooptagelser. På de to dage vil der blive lagt vægt på den pragmatiske anvendelse af tilgangen,

både individuelt og i en familiekontekst. Underviserne ønsker at udbrede deres overbevisning om, at et fokus på mentalisering, eller

i det mindste som et perspektiv i en række terapeutiske interventioner, er hjælpsomt, både i forhold til at øge effektiviteten i mange

psykosociale behandlingsformer, og i forhold til at reducere riskoen for negative reaktioner på terapi. Programmet er lagt med en

vekslen mellem teoretiske præsentationer, videocases og demonstrationer i praksis. Vi håber på at se dig på LO Skolen, Helsingør,

25-26. marts 2010.

Dobbeltværelse: kr. 4.575. Enkeltværelse: kr. 4.850. Uden indkvart.: kr. 3.800. Uden indkv. med middag: kr. 4.070.

Priserne er ex. moms. Mere info og tilmelding på www.nordicinterventions.dk.

Nordic Interventions

Kurser Forår 2010

”Det Levende Parforhold”

Et weekend seminar for par

17.-18. april 2010. København,

Kunstindustrimuseet´s festsal

eller

4.-5. september 2010

Hotel Rudkøbing Skudehavn,

Langeland.

Undervisere:

Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby

Kirsten Seidenfaden

Piet Draiby

Mette-Marie Davidsen (red.)

DET

LEVENDE

PAR-

FORHOLD

- FRA KONFLIKT TIL NÆRVÆR

LINDHARDT OG RINGHOF

Udgivet maj 2009

Priser fra 3.800,-

Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby

Kurser 2010

”Børn og Forældre - Den Levende Familie”

Kort efteruddannelses kursus

4.-8. oktober 2010 Rudkøbing, Langeland.

Relations Fokuseret Terapi

- udvikling af mentalisering i familier

Undervisere: Kirsten Seidenfaden, Piet Draiby & Bente Lynge

”Det Levende Parforhold udvikler Den levende familie”

Udvikling af anerkendende nærvær

Et seminar for professionelle og deres partnere

Et 5-dages intensivt seminar med din partner på den græske ø Lefkas

Selve seminaret er den 20.- 27. september

I arrangerer individuelt om I vil komme før eller blive længere.

Undervisere: Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby

www.denlevendefamilie.dk

Udgivet okt. 2009

Nærmere information: www.relationsterapi.dk

Psykolog nyt • 1 • 2010 49


Rubrikannoncer

GPU:

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse

GOl:

2-årig gruppepsykoterapeutisk 3-årig gruppeanalytisk uddan-

uddannelse Målgruppe

nelse i organisation og ledelse

Personer, som arbejder med grupper, såvel i som udenfor institution. Et vist

Målgruppe forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. Målgruppe På uddannelsens andet år

Personer, som arbejder med grupper, såvel i som uden for Personer, der arbejder med grupper som led i projekter,

institution. arbejdes Et vist forhåndskendskab med gruppepsykoterapi til psykoanalytisk til forskellige te- ledelse, psykiske undervisning, lidelser konsulentbistand i ambulant, dag- mv. eller inden for ofori

er nødvendigt. døgnregi. På uddannelsens andet år arbejdes

fentlige eller private virksomheder. Personer, der har an-

med gruppepsykoterapi til forskellige psykiske lidelser i

svar for samarbejde, personale- og ledelsesudvikling,

ambulant, dag- eller døgnregi.

samt andet grupperelateret arbejde i organisationer.

Formål

Formål

Formål

At kvalificere At kvalificere deltagerne til deltagerne at igangsætte til og at lede igangsætte gruppe- og lede At indføre gruppepsykoterapi deltagerne i organisationspsykologisk til klienter og patienter og gruppsykoterapi

til klienter og patienter i offentligt eller privat peanalytisk teori, tænkning og metode som grundlag for

regi, og i forhold i offentligt til unge eller og voksne. privat Uddannelsen regi, og i forhold er såle- til unge at og kunne voksne. forstå Uddannelsen og arbejde med dynamiske er således kræfter relevant i indides

relevant for personer, der vil arbejde med gruppepsyvid, gruppe og organisation. Endvidere gennem person-

for personer, der vil arbejde med gruppepsykoterapi i forhold til fx angsttilstande,

koterapi i forhold til fx angsttilstande, personlighedsforstyrlig, praktisk og teoretisk forståelse at anvende denne virelser,

spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, depression, tab og traumer, spiseforstyrrelser, misden

depression, i analyse og tab intervention og traumer, i forhold misbrug, til egen rolleudbrug,

skizofreni eller anden alvorlig psykisk lidelse. Ud over øvelse og i organisatoriske processer.

at udvikle skizofreni deltagernes eller praktiske anden færdigheder alvorlig i at psykisk udøve lidelse. Ud over at udvikle deltagernes praktiske

gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundlig- Krav

færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundliggende

gende begrebsapparat i forhold til at forstå gruppebehand- Deltagerne skal bringe eget arbejde som ledere eller konlingens

rolle, begrebsapparat såvel i dens mellemmenneskelige i forhold til at som forstå i dens gruppebehandlingens sulenter i organisationer rolle, såvel til supervision i dens og udarbejde en

organisatoriske kontekst. Der lægges vægt på, at deltager- teoretisk opgave med udgangspunkt i eget arbejde. Delne

bliver i mellemmenneskelige stand til at opfatte, analysere som og intervenere i dens organisatoriske i

tagerne kontekst. skal under Der forløbet lægges deltage vægt i en på, arbejdskonferen- at

gruppepsykoterapi på baggrund af praktisk og teoretisk

ce, hvor udgiften afholdes af den enkelte deltager.

deltagerne bliver i stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi på

forståelse ud fra en gruppeanalytisk referenceramme.

baggrund af praktisk og teoretisk forståelse ud Kvalificering fra en gruppeanalytisk referenceramme.

Krav

Uddannelsen er godkendt som grundstammeforløb i

Deltagerne skal være i stand til at bringe arbejde med at Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelse i arbejdsetablere,

Krav sammensætte og lede en gruppepsykoterapi til og organisationspsykologi. Efter tilfredsstillende gennem-

supervision.

ført 3-årigt uddannelsesforløb og godkendt skriftlig op-

Deltagerne skal være i stand til at bringe arbejde gave med udstedes at etablere, certifikat. sammensætte og lede

Kvalificering

Uddannelsen en gruppepsykoterapi er sammensat så Dansk til Psykolog supervision. Forenings

(DP) krav til specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og

voksne opfyldes og er søgt godkendt som sådan. Der udstedes

certifikat Kvalificering ved afslutning af uddannelsen.

Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings (DP) krav til

specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og voksne opfyldes og er søgt godkendt som

sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af uddannelsen.

50 Psykolog nyt • 1 • 2010

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse

GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse

GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse

iNstitUt FOr GrUPPeaNalYse i ÅrHUs


INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse

Rubrikannoncer

GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse

GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse

iNstitUt FOr GrUPPeaNalYse i ÅrHUs

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse

GaD:

Fælles for alle tre uddannelser

4-årig gruppeanalytisk

indhold pr. år

diplomuddannelse

Målgruppe

Egenterapi i gruppe med 8-10 deltagere (52,5 timer). Supervision

af eget gruppepsykoterapeutisk arbejde/organi-

Personer, som arbejder med grupper, såvel i som udenfor institution. Et vist

satorisk arbejde (30 timer). Teoriundervisning i form af se-

Målgruppe forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. minarer og forelæsninger På uddannelsens om gruppeanalytisk andet år og organi-

Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelsationspsykologisk teori og metode samt tilgrænsende

se, der er arbejdes relevant for med udøvelsen gruppepsykoterapi af psykoterapi. Ikke-aka- til forskellige emner psykiske (39 timer, lidelser dog 45 i ambulant, timer på første dag- og andet eller år for

demiske faggrupper døgnregi. med særlige kvalifikationer kan i be- psykologer). Storgruppe (8,75 timer) og plenum (3 timer).

grænset omfang komme i betragtning. En teoretisk basis- Teoriundervisning og supervisionsgrupper sammensætviden

inden for områderne psykologi, psykiatri og psykotes, så de for psykologer på uddannelsen opfylder Dansk

analyse er nødvendig. Uddannelsens to første år udgøres Psykolog Forenings krav.

af GPU.

Formål

At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede tid gruppepsykoterapi til klienter og patienter

Formål

35 tirsdage, kl. 18.30 - 22.00, samt 4 lørdage, kl. 9 - 17

Ud over det i offentligt i GPU nævnte, eller er privat formålet regi, at give og deltagerne i forhold til unge hvert og voksne. år. Uddannelsen er således relevant

en grundig uddannelse i den gruppeanalytiske tænkning

for personer, der vil arbejde med gruppepsykoterapi i forhold til fx angsttilstande,

og metode, som ikke alene danner grundlag for at kunne start

arbejde selvstændigt personlighedsforstyrrelser, med gruppepsykoterapi spiseforstyrrelser, efter grup- 7. depression, september 2010. tab og traumer, misbrug,

peanalytiske principper, men også giver mulighed for

dybtgående skizofreni forståelse eller af gruppen anden som alvorlig terapeutisk psykisk medilidelse.

sted Ud over at udvikle deltagernes praktiske

um og gruppeprocesser i terapeutiske miljøer.

Århus Universitetshospital Risskov.

færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundliggende

Krav begrebsapparat i forhold til at forstå gruppebehandlingens Pris rolle, såvel i dens

I løbet af de første to år, som er fælles med GPU, skal ar-

For året 2010/2011: kr. 32.000. For psykologer på GPU dog

bejdet med mellemmenneskelige at etablere, sammensætte som og lede i dens gruppepsy- organisatoriske 33.000. kontekst. Tilmelding Der er bindende lægges for vægt et år på, ad gangen. at

koterapi bringes til supervision i mindst et år. I løbet af an-

deltagerne bliver i stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi på

det år skal egen ambulant, heterogen, analytisk gruppe

lærere

etableres, baggrund og den skal af bringes praktisk til supervision og teoretisk de to sidste forståelse ud Læger, fra en psykologer gruppeanalytisk og andre fagpersoner referenceramme.

med en gruppe-

år. Der skal udarbejdes en klinisk/teoretisk opgave.

analytisk og/eller organisationspsykologisk uddannelse.

Lærerne er godkendte supervisorer i de psykiatriske sel-

Kvalificering

skaber og Dansk Psykolog Forening.

Krav

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab

(DPS), Børne- Deltagerne og Ungdomspsykiatrisk skal være i Selskab stand til i Danmark at bringe arbejde ansøgningsskema

med at etablere, sammensætte og lede

(BUP-DK) og Dansk Psykolog Forening (DP) og opfylder

Downloades fra Instituttets hjemmeside og stiles i udfyldt

hovedfagskravene en gruppepsykoterapi til den specialiserede til supervision.

psykoterapeut- stand til:

uddannelse i DPS/BUP-DK. Efter tilfredsstillende gennem- Træningsprogrammet ved IGA, c/o sekretær Charlotte Peført

4-årig uddannelse og godkendt skriftlig opgave uddersen, Center for Spiseforstyrrelser, Harald Selmers Vej

stedes diplom. Kvalificering

66, 8240 Risskov eller sendes som vedlagt fil til charlpde@

rm.dk

Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings (DP) krav til

specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og ansøgningsfrist voksne opfyldes onsdag og den er søgt 7. april godkendt 2010. som

sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af Yderligere uddannelsen. oplysninger

Se på: www.iga-aarhus.dk, eller hos sekretær Charlotte

Pedersen på tlf.: 77 89 42 33 eller mail: charlpde@rm.dk

Psykolog nyt • 1 • 2010 51


Rubrikannoncer

Nyuddannet cand.psych.

og hvad så?

2 temadage om din fremtid og hvordan du får overblik

over arbejdsmarkedet og jobmulighederne.

Mødets indhold

• Hvordan ser jobmarkedet ud for psykologer?

• Hvordan arbejder Dansk Psykolog Forening for at sikre gode

løn- og ansættelsesvilkår og flere job til psykologer?

• Hvad kan du bruge foreningen til?

• Hvad er reglerne for autorisation?

• Hvad er kravene til en nyuddannet på arbejdsmarkedet?

• Hvad hvis det første job lader vente på sig?

Hvor og hvornår

Kurset afholdes to gange, henholdsvis i Århus og København.

Århus: d. 4.- 5. februar 2010 kl. 10.00-15.30.

Sted: Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, Bygning 1421,

Mødelokale 1, 8000 Århus C.

Dr. PAUL STALLARD

Kognitiv Terapi med Børn og Unge

Teknikker og Metoder

2-dags workshop:

Dag 1: Grundlæggende teknikker og metoder inden for

kognitiv terapi med børn og unge.

Dag 2: Kognitiv terapi og specifikke følelsesmæssige problematikker

hos børn

Dr. Stallard er klinisk psykolog og har skrevet ”Gode Tanker,

Gode Følelser, Kognitiv Adfærdsterapi, arbejdsbog for

børn og unge”. Han arbejder i dag på University of Bath i

England.

Tidspunkt: 3. & 4. maj 2010, kl. 9 - 16

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, 2100 København Ø

Pris: Kr. 2700,- inkl. forplejning

Tilmelding skal ske på lise.andersen@mail.dk med oplysning

om navn, adresse, telefonnummer, e-mail, arbejdssted,

stilling og evt. EAN-nr. Faktura vil blive tilsendt elektronisk.

For yderligere information:

www.kognitiv-boernecenter.dk eller ved at ringe til

psykolog Lise Andersen på tlf. 41 15 22 84.

52 Psykolog nyt • 1 • 2010

København: d. 24.-25. februar 2010 kl. 10.0015.30.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Mødelokale

2A, 2100 København Ø.

Tilmelding

Temadagene er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig senest d. 26.

januar 2010. I tilmeldingen oplyses navn, adresse, telefonnummer,

medlemsnummer, hvilket arrangement tilmeldingen gælder

samt hvornår du regner med at være færdig med studiet.

Tilmelding til sekretær Jette Binzer jeb@dp.dk

Vi glæder og til at se dig!

Læs mere om

Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk

Møblerede lokaler til leje

på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.

Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:

www.klinikudlejning.dk

København K

Lyse lokaler til leje

ved Nørreport St.

www.n41.dk


NåR Du SøgeR jOb

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse

foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Stillinger i Psykolog Nyt

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes

fælles og individuelle interesser. Foreningen har

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,

hvis du har fået tilbudt

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,

at lønnen skal forhandles af Dansk

Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have

kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens

anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du

må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog

Forenings forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller

har særlig lang eller relevant erfaring inden for

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan

forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din

nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør

rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om

løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af

en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast

til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog

Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen

> Sekretariat kan du se vores konsulenter.

!

Stillinger

Stillinger opslået andre steder

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges.

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog

Nyt”.

Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant

forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder

dig vedhæfte følgende:

• Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit CV.

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for

valget af dig til stillingen.

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,

før du kan tiltræde.

Når din tillidsrepræsentant forhandler

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til

tillidsrepræsentanten.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

Psykolog nyt • 1 • 2010 53


Stillinger

Job i Region Midtjylland

Job

En mangfoldig og rummelig arbejdsplads

Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter

Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter

dialogen Region med Midtjylland patienter, ser brugere menneskelig og medarbejdere forskellighed og har som et en højt ressource. fagligt Forskellighed dialogen giver med patienter, grobund brugere for nytænkning, og medarbejdere kvalifi ceret og har opgaveløs- et højt fagligt

niveau ning og i en et kultur godt arbejdsmiljø. med plads til udvikling Derfor ansætter og faglig vi nysgerrighed.

medarbejdere i alle aldre og

niveau

med

i

forskellig

en kultur med

baggrund.

plads til udvikling og faglig nysgerrighed.

Neuropsykolog

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

En fuldtidsstilling som neuropsykolog er ledig til besættelse

den 1. marts 2010 eller snarest derefter.

Vi søger en psykolog med erfaring indenfor

neuropsykologien.

Arbejdet foregår på afsnit for voksne patienter i tværfaglige

teams i samarbejde med læger, logopæder, terapeuter og

plejepersonale. Arbejdsopgaverne består i

neuropsykologiske udredninger af bevidsthedsniveau,

kognitivt, emotionelt og adfærdsmæssigt funktionsniveau

samt vejledning i forhold til rehabiliteringen og rådgivning til

pårørende.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende

neuropsykolog Anders Degn Pedersen tlf. 8762 3410.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 26. januar 2010 kl. 12.00.

På www.regionmidtjylland.dk kan du se hele stillingsopslaget, finde alle ledige job, læse om regionen som arbejdsplads

eller

Se hele

læse

stillingsopslaget

de seneste nyheder om


regionen.

www.rm.dk/job

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

søger en professor til et nyoprettet professorat i forebyggelse

af arbejdsmiljøproblemer og fremme af psykisk

velbefindende relateret til ændret arbejdstilrettelæggelse,

nye organisationsformer mv. Professoren

skal være ansvarlig for at videreudvikle og konkretisere

forskningsstrategien samt skabe et stærkt tværfagligt

forskningsmiljø på området.

Det fulde stillingsopslag kan ses på vores hjemmeside

www.arbejdsmiljoforskning.dk

54 Psykolog nyt • 1 • 2010

Job

Supervisor

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

En nyoprettet stilling som supervisor 20 timer ugentligt er

ledig til besættelse den 1. marts 2010 eller snarest derefter.

Ansættelsen er tidsbegrænset et år, evt. med mulighed for

forlængelse.

Vi søger en psykolog med erfaring indenfor tværfaglig

supervision; gerne med supervisorgodkendelse og også

gerne med erfaring indenfor neurorehabilitering.

Arbejdet består i at yde gruppesupervision til personalet på

sengeafsnittene. Supervisor vil få ansvaret for den løbende

erfaringsopsamling og udvikling af supervisionsmetoderne.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende

neuropsykolog Anders Degn Pedersen tlf. 8762 3410.

Ansøgningfrist er onsdag den 27. januar 2010.

TR: Eva Lind, tlf. 87 62 34 14

DET NATIONALE

FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ (NFA)

Professorat i forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

og fremme af psykisk velbefindende relateret til ændret

arbejdstilrettelæggelse, nye organisationsformer mv.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) indgår i

Beskæftigelsesministeriets koncern. Centret identificerer og forsker

i nutidens og fremtidens arbejdsmiljøudfordringer og kommuni -

kerer ny viden herom til det politiske system, myndigheder og virksomhedernes

arbejdsmiljørådgivere. Forskningsfagligt samarbejder

NFA især med universiteter og universitetshospitaler i ind- og

udland. Centret fungerer derfor som bindeled mellem det politiske

system og forsknings verdenen.

TR: Karina Marietta Nielsen, tlf. 39 16 52 93


PPR - ÅRHUS NORD

VISIONÆR OG UDVIKLINGSORIENTERET

PPR-TEAMLEDER

Stillinger

Har du lyst til og mod på at stå i spidsen for en PPR-enhed (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Århus

Nord og være med til at udvikle og nytænke de bedste tilbud til familier, børn og unge gennem en helhedsorienteret

indsats, så er det lige dig, vi står og mangler.

I Århus vil vi være de bedste til at skabe læring og udvikling for vores børn og unge. Vi arbejder ud fra

en helhedstænkning og ønsker at skabe størst mulig sammenhæng og udvikling på tværs af fag- og

aldersgrupper.

Det forventes, at PPR og sundhedsplejen i området ved årsskiftet påbegynder et ledelsesudviklingsprojekt

med fokus på tværfagligt samarbejde. Du skal derfor som PPR-teamleder have lyst til at indgå og

deltage aktivt i et sådant projekt.

Dine faglige kompetencer

• du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund

• du har en lederuddannelse og/eller ledererfaring eller en stor lyst til at blive leder

• du skal have viden om eller erfaring med personaleledelse, økonomi og budget, administrativ ledelse

og ansættelse

• du har erfaring med pædagogisk-psykologisk rådgivning og vurdering af 1-18-årige børn og unge

• du kan fungere som strategisk sparringspartner for områdechefen på det specialpædagogiske område

• du kan sikre faglig kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse

• med udgangspunkt i en høj fagidentitet har du erfaring med tværfagligt samarbejde og fi nder det

spændende.

Dine personlige kompetencer

Vi forventer at du:

• er engageret, målrettet og teamorienteret

• er visionær og udviklingsorienteret

• er fagligt og personligt robust

• trives med den dynamik og de udfordringer der kendetegner et tværfagligt arbejde.

Vi tilbyder

Et udfordrende og spændende job, hvor du som PPR-teamleder får ansvaret for en engageret gruppe af

psykologer og talepædagoger, der er meget fokuserede på, at udvikle faget og tilbudene til børn og unge.

Løn og pension efter forhandling med Dansk Psykolog Forening.

Mere om stillingen

Du kan fi nde uddybende jobprofi l og andet relevant materiale på Århus Kommunes hjemmeside:

www.aarhuskommune.dk/portal/stillinger

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte områdechef Thorkil Andersen

på tlf. 2920 3691.

Ansøgning

Ansøgningsfrist d. 8/2, kl. 12. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 24/2.

Ansøgning sendes til pers@mbu.aarhus.dk eller til Børn og Unge, Personale, Grøndalsvej 2, 8210 Viby J

mrk. ”PPR-teamleder”.

www.aarhuskommune.dk/job

Stillinger Århus Kommune

forhandling@dp.dk

Psykolog nyt • 1 • 2010 55


Stillinger

Psykolog samt psykolog i et barselsvikariat

pr. 1. april 2010

PPR Halsnæs Kommune

På grund af travlhed søger PPR yderligere en psykolog

samt en psykolog i et barselsvikariat begge 37 timer

ugentligt.

PPR er organisatorisk placeret i skoleområdet, betjener

0-18-års området og har en selvstændig beliggenhed

centralt i Frederiksværk. På PPR er ansat psykologer,

tale-hørelærere, konsulenter samt sekretær.

Vi lægger vægt på:

• en helhedsorienteret og tværfaglig indsats

• forståelse for nødvendigheden af ligeværdigt samarbejde

med andre faggrupper og forældre

• mundtlig og skrftlig formidling af pædagogisk psykologisk

vurderinger, så de kan omsættes til pædagogisk

praksis

• at yde supervision og konsulentbistand til samarbejdspartnere

• iværksættelse af indsatser, der fastholder ansvar for

løsninger hos den, der ejer problemet

Vi forventer, at du indgår i et travlt og positivt samarbejde

med de øvrige kolleger for at løse de forskelligartede

opgaver og at du er autoriseret (eller har lyst til at indgå

i et planlagt autorisationsforløb)

Vi tilbyder

et godt arbejdsklima med engagerede og hjælpsomme

kolleger og et psykologfagligt fællesskab med intern

supervision og faglig sparring.

Løn og ansættelsesvilkår:

Sker efter gældende overenskomst. Der ydes herudover

et tillæg for cand.psyk’er for arbejdet i PPR uanset

anciennitet.

Kontakt leder Mette Vennegaard telefon 4778 4148

eller viceleder Kirsten Møller telefon 47784163.

Ansøgningsfrist den 4. februar 2010 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler vil finde sted den 10. februar 2010

Skriv venligst hvilken stilling du søger.

Læs mere og se flere ledige

stillinger på www.halsnaes.dk

Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige stillinger

eller til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

56 Psykolog nyt • 1 • 2010

TR: Majken Bloch Skipper, tlf. 47 78 41 46

Familiebehandler til Roskilde

Kommunes Familiecenter

Der er tale om en 37 timers stilling, inden for dagbehandlingsområdet

for børn, unge og familier.

Ansættelse fra den 1. marts 2010 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist den 1. februar 2010.

læs hele stillingsopslaget på www.roskilde.dk

Information om Familiecentret: www.familiecentret.roskilde.dk

Evt. yderligere oplysninger

fås hos leder Vibeke Munch på telefon 4631 5900, eller Kirsten

Styltsvig på telefon 4631 5915.

Her ser vi dig

www.roskilde.dk/meningsfuldtjob

Børn og Unge søger

ledende psykolog til PPR

Vi søger en psykolog med terapeutisk uddannelse samt

ledererfaring fra PPR området. Du må meget gerne have

en lederuddannelse.

Du har lyst og evner til at medvirke til udviklingen af

skoleområdet samt de lokale forebyggende foranstaltninger.

Du kan læse det fulde stillingsopslag og om vores

organisation på hjemmesiden; www.horsholm.dk.

ansøgningsfrist den 5. februar 2010.

forhandling@dp.dk

Her ser vi dig …er et løfte. Sådan vil Hørsholm Kommune kendes

som arbejdsplads: Vi ser dig som det hele menneske. Vi ser dine

behov, dit talent, din indsats, dit potentiale, og vi bakker din udvikling

op. Her ser vi dig er en omgangsform, der forpligter dig, din

ledelse og din kollega. Vi ser hinanden!

Driftsikker & borgervenlig • samarbejDenDe & lærenDe • UDviklenDe

forhandling@dp.dk


Psykologfaglig koordinator

til Børne- og Familieteamet 37 timer om ugen

Børne- og Familieteamet er et tværfagligt team i Forvaltningen.

Opgaverne retter sig mod børn og familier

med særlige behov, sociale såvel som specialpædagogiske.

Vi tilbyder:

• en spændende, udfordrende og alsidig stilling, hvor

du kan være med til at præge udviklingen og være

med til at fastholde en attraktiv arbejdsplads

• et godt arbejdsmiljø, hvor det tværfaglige samarbejde

vægtes højt, og vi tror på, at resultater skabes

igennem dialog

• at du får mulighed for at vedligeholde din psykologfaglighed

ved varetagelse af særlige psykologfaglige

opgaver herunder tilrettelæggelse af supervisionsopgaver.

Af dig forventer vi, at du:

• har autorisation samt bred psykologfaglig erfaring

• har kendskab til både skoleområdet og det sociale

område

• er robust, tydelig og kan bevare roen i pressede

situationer samt evner at have mange bolde i luften

• vil være med til at understøtte og videreudvikle det

konsultative arbejde

• vil have særlig fokus på de 11 engagerede psykologkolleger

i deres daglige trivsel og faglige udvikling

• vil være med til at sikre den faglige ledelse af

Børne- og Familieteamet i de enkelte såvel som i de

tværfaglige grupper.

• vil være med til at udvikle det psykologfaglige felt.

Beskrivelse af koordinatorfunktionen kan rekvireres.

Nærmere oplysninger fås hos chefkonsulent Elly

Mørkeberg på 48 10 02 27, psykolog Hanne Kith

Andre på 48 10 01 88 eller psykolog Agnete Kragh

Velling på 48 10 03 51.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende

overenskomst og forhåndsaftale.

Ansøgningen vedlagt eksamens- og autorisationsbevis

samt andre relevante oplysninger skal være os i hænde

senest den 7. februar 2010 kl. 12.00. Ansøgningen

sender du til job11@alleroed.dk. Ansættelsessamtaler

afholdes den 25. februar 2010.

Forvaltningen bor i kommunens nye rådhus, der er

kendetegnet ved store lyse rum, et åbent miljø, kunst og

masser af dagslys. Organisationen baserer sig på flade

strukturer, stor selvbestemmelse, hurtige beslutninger

og gode udviklingsmuligheder. Sygefraværet er lavt.

Der arbejder ca. 200 personer på rådhuset, der ligger

på adressen Bjarkesvej 2. Der er nem adgang med

både S-tog og motorvej. Allerød Kommune ligger

smukt mellem store skove og åbent land.

TR: Agnete Kragh Velling, tlf. 48 10 01 00

www.koege.dk

Stillinger

Leder af Køge Familiecenter

• Er du en resultat- og udviklingsorienteret leder, der er god

til at skabe arbejdsglæde og motivation?

• Ønsker du at bidrage til videreudviklingen af Køge

Familiecenters ydelser og organisation?

• Interesserer du dig for metoder, der kan dokumentere

effekten af det familiebehandlende arbejde?

Så har vi måske drømmestillingen til dig.

Vi er 21 engagerede og fagligt kompetente medarbejdere, der

arbejder som familieterapeuter, støttekontaktpædagoger,

familiepædagoger, psykologer og med administration.

Hele stillingsopslaget kan læses på www.koege.dk/job.

Ansøgningsfrist den 5. februar 2010 kl. 12.00

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse

til Børn- og Ungechef Vicki Brogaard, telefon 56 67 23 65,

e-mail: vicki.brogaard@koege.dk

Karlstads universitet

söKer nya medarbetare

Psykologiämnet vid Karlstads universitet befinner

sig i ett dynamiskt utvecklingsskede och behöver

förstärka sin lärargrupp med ytterligare medarbetare.

tre adjunKter psyKologi,

med inriKtning mot KlinisK psyKologi

50-100 % dnr POE 2009/189

tre leKtorer psyKologi,

med inriKtning mot KlinisK psyKologi

50-100 % dnr POE 2009/190

Mer information?

Gå in på kau.se/ledigatjanster

Sista ansökningsdatum: 2010-03-01

forhandling@dp.dk

Psykolog nyt • 1 • 2010 57


Stillinger

Psykolog

Attraktiv stilling, spændende opgaver med patienter,

pårørende, samarbejdspartnere og personale i

Lokalpsykiatrisk Center i Augustenborg. Vi ønsker at få

dig ansat, så du kan bidrage til udvikling af tværfaglige

specialiserede behandlingstilbud.

Der er stor bredde i de faglige opgaver. Der er mulighed

for at yde og modtage uddannelse. Der er et spændende

fagligt miljø med såvel andre psykologer som

tværfagligt personale.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. marts 2010 eller

snarest derefter.

Ansøgningsfrist er den 5. februar 2010 med morgenposten.

Ansøgningen sendes til Afdelingsledelsen ved

Almenpsykiatrisk afdeling i Augustenborg, Palævej 1,

6440 Augustenborg.

Se hele annoncen på job.regionsyddanmark.dk

Almenpsykiatrisk afd.

Palævej 1 . 6440 Augustenborg

58 Psykolog nyt • 1 • 2010

Personlig eller

Professionel?

Elke Christensen, Region Syddanmark

PraKsisKaNDiDatstilliNG

I et godt klinikfællesskab på Østerbro tilbydes praksiskandidatstilling

i 1 år med start d. 1. marts 2010.

Vi er 8 psykologer i Psykologhuset Blegdammen, der blev etableret

for et år siden i lækre nyistandsatte lokaler.

Du vil komme til at arbejde selvstændigt med et meget bredt

klientgrundlag og modtage supervision 2 timer ugentligt.

Jeg arbejder ud fra en psykodynamisk- og humanistisk psykologisk

vinkel.

Se eventuelt på min hjemmeside: www.kimdeichmann.dk

eller ring til mig for yderligere oplysninger på 21 28 83 96.

Ansøgning sendes til kimmdeichmann@gmail.com

mærket ”Praksiskandidat”

inden 1. februar 2010.

Kim M. Deichmann

Blegdamsvej 112A

2100 København Ø

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk

Asylafdelingen

Psykolog til Udredningsenheden

En fuldtids psykologstilling til screening af nyindrejste asylsøgende

børn er ledig til besættelse snarest.

Vi søger en cand. Psyk. eller cand. Pæd. Psyk., der er

fagligt velfunderet, personligt robust, og gerne med viden

indenfor følgende områder:

• klinisk psykologisk arbejde

• psykologisk undersøgelse af børn og unge

• kendskab til børn og unge med anden etnisk herkomst

end dansk

• evne til at arbejde selvstændigt og målrettet

• interesse for projektarbejde - herunder rapportering og

statistik

• gode samarbejdsevner og interesse for tværfagligt

arbejde.

Vi kan tilbyde dig et spændende job med faglige og personlige

udfordringer i en organisation med stadige forandringer.

Der vil være fast supervision. Du vil få arbejdsplads

i Sandholm med funktion på alle centre.

Se hele stillingsopslaget på www.drk.dk, gå til Asylarbejdet,

Ledige job. Bemærk, at stillingen kun kan søges via ansøgerlink

på hjemmesiden.

Ansøgningsfristen er den 7. februar 2010.

Dansk Røde Kors · Asylafdeling

Sandholmgårdsvej 40

3460 Birkerød

Dansk Røde Kors er en privat organisation, der arbejder på

grundlag af de humanitære principper: Medmenne ske lig hed,

Upartiskhed, Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste,

Enhed og Almengyldighed.

TR: Lars Diemer, tlf. 23 40 89 91


ådgivningsleder til

sundhedscenter for Kræftramte

sundhedscenter for Kræftramte er et tilbud til alle mennesker, der

er berørte af kræft. Centeret er opdelt i to enheder: En rehabiliteringsenhed,

der varetages af Københavns Kommune og en rådgivningsenhed,

som Kræftens Bekæmpelse står for.

Du har solid erfaring med ledelse og er en synlig og kompetent personaleleder

med fokus på udvikling og trivsel for medarbejdere og frivillige.

Du kan sikre høj faglighed i rådgivningsarbejdet og udvikle ressourcerne

i et tværfagligt team. Du skal være med til at skabe synergi

mellem rehabiliterings- og rådgivningsenheden. Du har en uddannelse

inden for det psykosociale fagområde, gerne psykolog.

Vi tilbyder et udfordrende lederjob i rådgivningsenheden, hvor du

samtidig skal deltage aktivt i rådgivningsarbejdet. Sammen med ansatte

og frivillige skal du være med til at skabe et sted, hvor brugere

og personale trives. Du får løn i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdspladsen er naturligvis røgfri.

Yderligere oplysninger kan fås hos supportchef Arne Henriksen på

3066 3070.

ansøgningsfristen er 7. februar 2010 og tiltrædelse er 1. april 2010.

læs mere om sundhedscentret på www.kraeftcenter-kbh.dk og søg

stillingen på www.cancer.dk/job.

Kræftens Bekæmpelse

Sundhedscenter for Kræftramte

Rådgivningsenheden

Ryesgade 27

2200 København N

Job

TR: Lise Stampe Møller-Jørgensen, tlf. 45 93 51 51

Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter

dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt

niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.

Psykolog

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov

psykolog 37 timer til en 2-årig projektstilling pr. 1. marts

2010 eller snarest herefter.

Stillingen er tilknyttet en specialklinik for børn og unge med

OCD, som er en del af det neuropsykiatriske skolebørnsafsnit

og knyttet til forskningsenheden.

I OCD-teamet arbejdes med udredning og kognitiv

adfærdsterapeutisk behandling af børn og unge i alderen 7 til

18 år. Der arbejdes såvel individuelt med børnene og de unge,

som med inddragelse af familien i behandlingen.

Dit arbejde vil være i tilknytning til et stort fællesnordisk

forskningsprojekt og vil bestå i dataindsamling i form af

udredning- og/eller behandling afhængigt af dine faglige

interesser og forudsætninger.

Ansøgningsfrist: mandag den 8. februar 2010 kl. 12.00.

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job

TR: Bente Kirketerp, tlf. 77 89 40 85

Stillinger

CENSORFORMANDSKABET I

PSYKOLOGI VED UNIVERSITETERNE

Formand: Elsa Schmidt - næstformand Klaus Nielsen -

næstformand Erik Schultz - næstformand Karen Schultz

CENSORER TIL PSYKOLOGI

VED UNIVERSITETERNE

Pr. 1. april 2010 skal der ske beskikkelse for 4 år af censorer

i faget psykologi ved universiteterne København,

Aalborg, Aarhus (de fulde kandidatstudier) samt RUC og

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (overbygningsuddannelser).

Studierne har givet forslag til nybeskikkelse, og tidligere

beskikkede givet tilsagn om genbeskikkelse. Der søges nu

yderligere censorer, der kan bedømme ved masseeksaminerne,

der har følgende grundfag:

Kognitionspsykologi, personlighedspsykologi

og almenpsykologi samt socialpsykologi og

udviklingspsykologi

samt følgende anvendte fag:

Klinisk psykologi, pædagogisk psykologi

og organisationspsykologi

Kvalifikationskrav til ansøgere er, at de har mindst 5 års

kandidat anciennitet med autorisation, praksiserfaring inden

for de pågældende fagområder, samt er bredt orienterede i

både klassisk og nyere teori og forskning. Specialistanerkendelse

eller PhD-grad er ikke nødvendig, men ses gerne.

Der ønskes især ansøgninger til de tre førstnævnte grundfag.

De pågældende fag bedømmes ved masseeksaminer dvs.

de obligatoriske prøver, alle studerende skal gennemgå.

Nogle prøver er rent skriftlige andre er kombineret skriftlig/mundtlige.

Fagtoningen på de 5 universiteter er forskellig,

ligesom det obligatoriske pensum er.

Censor skal være til rådighed for bedømmelse mindst én

gang årligt ved mere end eet af universiteterne. Varsling

sker med to-tre måneders frist. Censor kan ligeledes blive

anmodet om at medvirke ved specialebedømmelser ofte

med lidt kortere varslingsfrist. Honorering ift. aftale mellem

Staten og Dansk Magisterforening.

Hvis du er interesseret, kan du downloade ansøgningsmaterialet,

der uddyber ovenstående, på

www.psykologi.dk/page/censorskema. Har du spørgsmål

efter læsningen, kan du kontakte censorformand

Elsa Schmidt (elsa.schmidt@schmidt.mail.dk).

Ansøgningsfrist er 12. februar 2010.

forhandling@dp.dk

Psykolog nyt • 1 • 2010 59


Stillinger

EN ARBEJDSPLADS MED FAGLIG STOLTHED OG PERSONLIG UDVIKLING

Psykolog Tønder Kommune

PPR

Psykolog PPR

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Tønder Kommune

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Tønder Kommune

kan tilbyde dig en fuldtids psykologstilling pr. 1. januar

kan tilbyde dig en fuldtids psykologstilling pr. 01. marts

2010.

2010.

Du er uddannet cand.pæd.psych., cand. psych. eller ved

at Du færdiggøre er uddannet din cand.pæd.psych., uddannelse. cand.psych. eller ved

Du at færdiggøre sætter pris din på stor uddannelse. selvstændighed i arbejdet og vil

gerne Du sætter have pris indflydelse på stor på selvstændighed udviklingen af i arbejdsområdet.

arbejdet og vil

Du gerne er ansvarsbevidst have indflydelse og på kan udviklingen bevare roen af arbejdsområ-

og overblikket

i det. travle Du perioder. er ansvarsbevidst og kan bevare roen og overblikket

i travle perioder.

PPR er en selvstændig enhed i Børn og Skoleforvaltningen.

PPR´s PPR er personale en selvstændig har deres enhed daglige i Børn virke og Skoleforvaltnin-

med udgangspunktgen.

i tre distrikter.

Psykologerne PPRs personale arbejder har deres i daginstitutioner, daglige virke med skoler udgangs- og specialtilbudpunkt

og i to indgår distrikter. i tværfaglige distriktsteam.

VIDSTE DU, at en af Danmarks kommende

TØNDER KOMMUNE er arbejdsplads for

nationalparker, Vadehavet, ligger lige uden for døren

4.000 mennesker fordelt på120 adresser.

Læs mere på www.toender.dk

Vi yder service til kommunens 40.000 borgere.

60 Psykolog nyt • 1 • 2010

Job i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune

Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Psykologerne arbejder i daginstitutioner, skoler og specialtilbud

og indgår i tværfaglige distriktsteam.

Vi kan tilbyde dig

Vi kan tilbyde dig

• en dynamisk organisation

• en dynamisk organisation

• gode muligheder for supervision og efteruddannelse

• gode muligheder for supervision og efteruddannelse

Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst og regler

om Løn- Ny og Løn. ansættelsesforhold Lønniveauet vil efter matche overenskomst dine kvalifikationer. og regler

om Ny Løn. Lønniveauet vil matche dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte

ledende Har du spørgsmål, psykolog Birger er du Ib velkommen Jensen på til tlf. at 7492 kontakte 9481.

ledende psykolog Birger Ib Jensen på tlf. 74 92 94 81.

Ansøgning sendes senest 31. oktober 2009 til

Tønder Ansøgning Kommune, sendes senest Økonomi 05. og februar Løn, Lena 2010 Andresen, til

Kongevej Tønder Kommune, 57, 6270 Løn Tønder og forhandling,

Att. Lena Andresen, Kongevej 57, 6270 Tønder

eller lea@toender.dk

TILMELD DIG JOBAGENTEN PÅ WWW.TOENDER.DK

VIDSTE DU, at der i Tønder Kommune er 10 idrætscentre,

3 friluftsbade og 3 svømmehaller

Læs mere på www.toender.dk

Læs mere på:

www.esbjergkommune.dk/jobs

forhandling@dp.dk

Psykolog til 2-årigt projekt

Psykologisk Center for Børn og Unge

En fuldtidsstilling i vores psykiatriprojekt-team

skal besættes snarest muligt. Teamet kommer

dermed til at bestå af tre psykologer. Projektets

formål er at behandle børn og unge med lettere

psykiske vanskeligheder for at forebygge,

at der bliver behov for psykiatrisk behandling.

Flere oplysninger: Centerleder Peter Kristian

Hansen, tlf. 7616 6522

Ansøgningsfrist: 5.2.2010

Mærk ansægningen: Stilling nr. 14.199

Psykolog Nyt 22.1.10

forhandling@dp.dk


Ledig psykologstilling ved

Center for Autisme

Psykologstilling 37 timer til besættelse snarest.

Vi søger en psykolog, gerne med specialistuddannelse inden for et for centret

relevant område; eksempelvis børneneuropsykologi, børnepsykologi, psykopatologi,

psykoterapi el.lign. Erfaring inden for autismeområdet eller andre

beslægtede områder vil vægte højt.

Psykologen indgår i centrets psykologteam, som i dag består af 10 personer,

der sammen dækker et bredt felt af centrets hovedaktiviteter, herunder:

• Undersøgelse

• Rådgivning af forældre og fagfolk

• Støttende samtaler og terapi til børn, unge og voksne med ASF

• Undervisning og kursusaktiviteter

• Seksualrådgivning

• Projekter og forskning

Du kan læse mere om Center for Autisme på www.centerforautisme.dk

samt se den fulde stillingsannonce på www.psykologjob.dk

ansøgningsfrist 22.02 2010

Henvendelse omkring stillingen til:

Chefpsykolog Lennart Pedersen: lpe@centerforautisme.dk

Afd. leder Susanne Henri Rasmussen: srs@centerforautisme.dk

ansøgningen sendes til:

Fonden Center for Autisme, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev.

Praksiskandidatstilling tilbydes

forhandling@dp.dk

I velfungerende psykologpraksis i Herlev tilbydes praksiskandidatstilling

i 1 år med start d. 01.03.10. 2 timers ugtl. supervision.

Du vil blive stillet over for mange forskellige og ganske krævende

problemstillinger. Der arbejdes korttidsterapeutisk ud fra hovedsagelig

psykodynamisk og kognitiv terapeutisk forståelsesramme.

Selv om du modtager supervision, er det vigtigt, at du er i stand til

at arbejde selvstændigt og med god evne til at skabe kontakt. Du

må gerne have erfaringer med terapeutisk arbejde, men det er vigtigt,

at du er indstillet på at lære nye færdigheder.

Klinikken har til huse i moderne lokaler, ligger centralt i Herlev,

5 minutters gang fra S-togsstation og tæt ved busforbindelser.

Yderligere oplysninger på telefon 44 91 38 03.

Motiveret ansøgning sendes inden d. 30.01.10 til:

Psykologisk Klinik Herlev/Ballerup

Herlev Ringvej 2C, 1. sal.

2730 Herlev

www.svendostenfeld.dk

Svend Ostenfeld

Cand. psych., ph.d. i medicin

Specialist i sundhedspsykologi

og psykoterapi

25 års erfaring

forhandling@dp.dk

Stillinger

Kommuneqarfik sermsersooq

søger

Psykolog til

Børne- og ungerådgivning

Psykolog til Børne- og ungerådgivning / Jon. Nr. 510/09

ansøgningsfrist: 6. februar 2010.

Stillingsopslagene kan ses på www.sermersooq.gl eller

www.jobzonen.gl og kan fås ved henvendelse til HR-afdelingen

på tlf. +299 34 70 00. Yderligere oplysninger vedr. stillingerne

fås hos Birgitte Schack på tlf. +299 36 33 36 mail:

bisc@sermersooq.gl

Ansøgning mærket med Job nr., vedlagt uddannelsesbevis mv.

sendes til nævnte adresse og skal være os i hænde inden fristens

udløb.

Kommuneqarfik sermersooq

Hr-afdelingen

Postboks 1005

3900 Nuuk

hr@sermersooq.gl

Opret jobagent på...

TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl

Psykolog nyt • 1 • 2010 61


Stillinger

Job

Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter

dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt

niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.

Klinisk psykolog

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov

Stillingen er en fast klinisk fuldtidsstilling i en specialklinik for

børn og unge med OCD. Klinikken er en del af afsnit D,

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers specialambulatorium

for børn og unge med neuropsykiatriske tilstande herunder

OCD.

Du vil blive tilknyttet OCD-teamet, hvor der primært arbejdes

med udredning og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af

børn og unge i alderen 7 til 18 år. Der arbejdes såvel

individuelt med børnene og de unge, som med inddragelse af

familien i behandlingen.

Afhængigt af dine faglige interesser, vil der være mulighed

for forskningsrelaterede arbejdsopgaver.

Ansøgningsfrist: mandag den 8. februar 2010 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6.

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job

62 Psykolog nyt • 1 • 2010

TR: Bente Kirketerp, tlf. 77 89 40 85

Psykologerne

ved Kongens Nytorv

søger

vikar for sygesikringspsykolog

Vikariat på 1 år i 20-30 timer søges besat straks, grundet sygdom.

Kvalifikationer: Skal være autoriseret og have flere års bred erfaring

i psykologarbejde.

Det er en fordel, at ansøger tidligere har søgt om sygesikringsoverenskomst.

Vikaren tilknyttes som selvstændig psykolog, får klienter gennem

klinikken og indgår socialt i psykologgruppen.

Yderligere oplysninger på www.pvkn.dk

Tlf.: 21 23 24 32, ved Anne Kirsten Hansen,

samt mail: annekh@pvkn.dk

Ansøgningsfrist er den 25. januar 2010, dog gerne hurtigst

muligt.

Ansøgninger sendes til e-mail annekh@pvkn.dk

eller med post til

Psykologerne ved Kongens Nytorv

Store Kongensgade 36-38, 2. tv.

1264 København K

forhandling@dp.dk

Vil du være med?

PsYKOlOG

Gode muligheder for videreuddannelse

PPR i Lemvig søger psykolog med tiltrædelse snarest eller efter

nærmere aftale 37 timer om ugen. Indtil videre er stillingen tidsbegrænset

frem til 1. februar 2011.

Vi kan tilbyde:

- et velfungerende og udviklingsorienteret PPR, som arbejder

direkte med børn og deres netværk og indirekte gennem

konsultation og rådgivning i et varieret arbejdsfelt

- et positivt arbejdsmiljø med kolleger, som gerne deler faglige

erfaringer, og som har humor og omsorg for hinanden

- muligheder for pædagogisk/psykologisk udviklingsarbejde

- supervisionsforløb hos ekstern supervisor, og

- en arbejdsplads med stor vægt på trivsel og faglig udvikling,

kurser, supervision, autorisation og videreuddannelse.

Vi kunne tænke os en kollega, som er:

- uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.

- interesseret i at arbejde med børn/unge og i at formidle viden

til forældre og relevante faggrupper

Lemvig Kommune T: 96 63 12 00

Bakkers - villig til og at indgå bølgers i tværfagligt land... samarbejde Rådhusgade og2

E: info@lemvig.dk

7620 Lemvig W: www.lemvig.dk

- fleksibel, engageret og selvstændig.

Du vil blive en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe

bestående af 4 psykologer, 2 tale/hørekonsulenter, 3 specialpædagogiske

konsulenter og 10 specialpædagoger.

PPR er en del af Børne- og Familiecentret i Lemvig, hvis formål er

at styrke den tidlige indsats og det tværfaglige samarbejde i for-

Vil hold til du udsatte være børn og unge. med? Børne- og Familiecentret består,

foruden PPR, af Familieafdelingen og Sundhedsplejen.

PPR arbejder distriktsopdelt i skoler og daginstitutioner og varetager

kliniske og indlæringsmæssige opgaver vedrørende børn.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne

i Ny Løn.

Yderligere oplysninger kan fås hos leder af PPR, Lisbeth Breinholt,

tlf. 9663 1332.

Ansøgning, mrk. Stillingsopslag nr. 49/09, med relevante referencer

skal sendes til Lemvig Kommune, Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig eller pr. mail til

bfc@lemvig.dk, og modtages senest d. 5. februar 2010 med morgenposten.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag d. 11. februar 2010

om eftermiddagen.

Bakkers og bølgers land...

Lemvig Kommune

Rådhusgade 2

7620 Lemvig

T: 96 63 12 00

E: info@lemvig.dk

W: www.lemvig.dk

forhandling@dp.dk


Stillinger Århus Kommune

BØRNEPSYKOLOGISK TEAM

PSYKOLOG

Vil du være en del af et spændende udviklingsarbejde på det børnekliniske

område, hvor udredning følges op af behandling eller

anden mere netværksbaseret indsats, så er ”Børn i Psykiatriens

Grænseland” noget for dig!

Med midler fra Velfærdsministeriet er vi godt i gang med at udvikle

et kommunalt tilbud til børn med lettere psykiatriske/psykologiske

problematikker, som kan hjælpes med en psykologisk indsats.

Det kan være børn med angst, lettere depression, OCD, udviklingsforstyrrelser

eller andre tegn på mistrivsel som ikke primært kan

forklares ud fra barnets opvækstforhold eller øvrige livssituation.

Vores tilbud består i udredning, rådgivning og behandling til børnene

og deres forældre, samt rådgivning til netværket og samarbejdsparter.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med start den 1/4-10 eller snarest.

Den ledige stilling løber indtil videre fra d. 1/4 31/3-12.

Der er dog stor sandsynlighed for forlængelse indtil d. 31/7-12.

Yderligere oplysninger

Yderligere information får du ved at ringe til afdelingsleder

Inge Kjærgaard, tlf. 8940 1423.

Du kan læse hele stillingsopslaget på:

www.aarhuskommune.dk/job.

Ansøgning

Ansøgningsfrist d. 3/2-10 kl. 12.

www.aarhuskommune.dk/job

forhandling@dp.dk

Frivilligt arbejde

Stillinger

sind søger frivillig psykolog

Sind Frederiksberg søger snarest frivillig psykolog til samtaler med

sindslidende og pårørende. Ansøgeren indgår i samarbejde med

andre frivillige psykologer. Ved individuel rådgivning tilbydes hver

klient fem timer, medens pårørendegrupper, der ledes af en psykolog,

kan strække sig over 10-12 gange to timer. Arbejdet udgør

mindst 3 timer ugentligt i gennemsnit, og ansøgere med en tidshorisont

på mindst et halvt år foretrækkes.

Vi lægger vægt på en venlig atmosfære og et godt samarbejde.

Arbejdet er ulønnet, men Sind betaler transportudgifter og supervision

i henhold til gældende regler. Arbejdstid og ferie kan forhandles.

Yderligere oplysninger på tlf. 25 15 88 62.

Vi kan tilbyde gode og velbeliggende lokaler på L.I. Brandes Alle 1, st,

tv, lige ved stoppestedet for bus 2A og i kort afstand fra Metro Forum.

skriftlig ansøgning med referencer sendes til

sind Frederiksberg

l.i. Brandes alle 1

1956 Frederiksberg c

senest den 31. januar 2010.

“Jeg har valgt at bruge tid

på at gøre en forskel for

mennesker i deres livs

måske sværeste situation”

Gør en forskel - bliv frivillig på Livslinien

Vi tilbyder dig:

Solid grunduddannelse som telefon

eller netrådgiver

Regelmæssig supervision

Efteruddannelse og temaaftener

180 engagerede kolleger

Et stærkt fagligt og socialt netværk

Læs mere på

www.livslinien.dk

Vi forventer, at du:

Har relevant faglig baggrund

Er ansvarsfuld og tolerant

Engagerer dig helhjertet 4 timer om

ugen

Send din ansøgning inden den 8.

februar til frivillig@livslinien.dk.

Psykolog nyt • 1 • 2010 63


Indhold

Offer møder

gerningsmand

Ny lov sikrer tilbud om mægling og konfliktråd

i straffesager. Det bliver muligt for

ofrene at møde gerningsmanden på en

alternativt måde.

Side 3

Psykologiens sommerfugl

Holdning: Nu må det være nok med ensidig

fokus på evidens. Fremskridt for klienten

kræver tiltro til følelsernes skrøbelige

vingeslag.

Side 10

Faste rubrikker

Når sorg er kompliceret

Debat side 30

Møder og meddelelser side 34

Rubrikannoncer side 41

Stillinger side 53

Hendes far var alkoholiker og stjal hendes

barndom. Nu er han død. Hvordan stiller

det hende, nu hvor hun skal til at sørge?

Side 6

Måling af

personlighedsforstyrrelser

I Danmark benyttes udredningsværktøjerne

MCMI-III og NEO-PI-R til personlighedsforstyrrelse.

Det er ikke givet, at de

måler samme sag.

Side 14

Al HenvenDelSe tIl: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

mAgASInPoSt - Umm

More magazines by this user
Similar magazines