Ansigt til ansigt – - Elbo

22. januar 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening
Ansigt til ansigt –
Se din gerningsmand i øjnene! En ny lov er netop trådt i kraft,
som institutionaliserer mægling mellem offer og gerningsmand.
Side 3
1

Leder
Danmark på smalkost
Finanskrisen og den økonomiske krise kan
ikke undgå at sætte præg på forhandlingerne
frem mod den overenskomst, der kommer til
at gælde fra 1. april 2011. Midlerne bliver givet
beskedne, ikke blot i forhold til de flotte
12,8 % fra OK-2008, men også sammenlignet
med tidligere overenskomster.
De første, afgørende markeringer er kommet
i forbindelse med overenskomstforhandlingerne
på det private arbejdsmarked, der
skal lande i dette forår. Signalerne er, at der
vises forståelse for den samlede økonomiske
situation. Bestyrelsen og vores Løn- og Stillingsstrukturudvalg
udtrykker da også i det
materiale, der primo januar 2010 blev drøftet
på medlemsmøder i Århus og København,
bekymring for, om der bliver plads til meget
mere end at sikre reallønnen. På møderne blev
det drøftet, at kravet om at sikre reallønnen
skal fastholdes – og naturligvis fortsat gennem
reguleringsordningen.
Den forventede snævre ramme tilsiger os
at være meget skarpe på vores prioriteringer.
Vores modparter vil ganske sikkert sige, at
lønudviklingen på det offentlige område har
været højere end på det private område, og at
vi derfor ”skylder”, allerede inden vi er gået i
gang med forhandlingerne. Den skærpede situation
kan imidlertid byde os på muligheder,
for de sidste års erfaringer har vist, at vi er
stærke på de lokale forhandlinger. Det hænger
væsentligt sammen med stigningen i efterspørgslen
af vores særlige kompetencer –
en situation, vi selvfølgelig skal udnytte.
Samtidig bliver der sat fokus på udmøntningsgarantien,
som det selvfølgelig er stærkt
utilfredsstillende at den enkelte arbejdsgiver
betragter som en slags puljesystem. Når vi ved
de centrale borde aftaler, hvor meget der skal
udmøntes lokalt og regionalt, står der intet om,
at vi har med en absolut øvre grænse at gøre.
Når det kommer til vores faktiske kvalifikationer,
har vi meget at byde på, og derfor
forventer vi også en passende kvittering. Oversat:
Løn er langt hen ad vejen udtryk for forholdet
mellem udbud og efterspørgsel – et vilkår,
som anerkendes af vores modparter, hvor
det er til deres gunst. Nu står vi i en situation,
hvor det er til gunst for os, og så nytter det ikke
at klynke over denne logik.
Som psykologer kan vi i nogen grad henholde
os til lovgivningen, som fx fastsætter
tidsgrænser for interventionen i forhold til
borgerne ved en behandlingsgaranti. Vi kan
selvfølgelig godt have forståelse for, at de kommunale
og regionale budgetter er klemte, ikke
mindst set i lyset af skattestoppet. Men det kan
ikke være vores opgave at håndtere det vanskelige
forhold mellem regeringen på den ene
side og regionerne/kommunerne på den anden
side.
Det er sagt ofte før: Dansk Psykolog Forening
går på to ben, vores forhandlingsside
og vores professionsside går hånd i hånd. Kontrakten,
vi har indgået med danske borgere,
om at være der, om at være kvalificeret og
kunne yde en ofte afgørende forskel, skal vi
holde fast i. Vi kan sagtens forstå baggrunden
for alle mulige krumspring, når vi kommer
frem til kassen, men når regnskabet skal gøres
op, forventer vi, at politikernes løfte om at
yde service til borgerne indebærer en anerkendelse
af, at vi besidder de kompetencer,
der kan løse deres opgaver.
Dansk Psykolog Forening har ikke andel i
årsagen til nuværende økonomiske situation,
men passer vores. Derfor har vi ingen problemer
med at holde fast i vores værdi på arbejdsmarkedet.
Den holdning skal afspejles i ethvert
initiativ og beslutning frem til det endelige
overenskomstresultat – finanskrise eller
ej.
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Mille Madsen, journalist (vikar)
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Produceret af:
Elbo Grafisk A/S, Fredericia
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.
Trykoplag: 8.800 ex.
Medlem af
Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Alle fotos: BAM/Scanpix
Jobannoncer 2010
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk
Ved manus Ved reproklar
Helsider:
176 x 237 mm:
Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-
Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk
Farvetillæg (CMyK):
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-
Alle priser ekskl. moms.
Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
3 1/2 19/2
4 15/2 5/3
5 1/3 19/3

Offer møder
gerningsmand
Det er nu muligt for ofre for vold, hærværk og tyveri at møde
gerningsmanden. Ved årsskiftet trådte en lov i kraft, som skal sørge for
tilbud om mægling og konfliktråd i straffesager.
Konfliktråd Af Mille Madsen
Det er måske ikke umiddelbart så rart at se den gerningsmand
i øjnene, som har røvet ens butik eller hjem. Endnu
værre at møde sin voldtægtsmand eller voldsforbryder. Ikke
desto mindre er det formålet med et nyt initiativ, som fra januar
dækker hele landet. Konfliktråd i straffesager skal hjælpe
folk til at komme videre efter et overgreb.
Leder for projektet Henning Maigaard fra Rigspolitiets nyoprettede
sekretariat for konfliktråd mener, at tilbuddet giver
offeret en mulighed for at forstå og konfrontere gerningsmanden
med konsekvenserne af personens handlinger.
Han har tidligere arbejdet i Det Kriminal Præventive Råd,
som har afviklet forsøgsordninger med konceptet. De hidtidige
erfaringer er klare: ni ud af ti er glade for at tale tingene
igennem, selv om det selvfølgelig er hårdt.
- Overordnet er det en rigtig god idé at lade folk selv løse
en konflikt. Nogle problemstillinger er tungere end andre,
men går parterne ind i det med de rette intentioner, kan der
komme to vindere ud af det, er det hans opfattelse.
Vurdering af gerningsmanden
Før en straffesag bliver betragtet som egnet til konfliktråd,
vurderer en visitator fra politiet, om både gerningsmand og
offer er klar til mødet. Og det gennemføres kun, hvis gerningsmanden
har tilstået de væsentlige dele og begge parter
siger ja.
- Vores erfaring med konfliktråd i straffesager er, at begge
parter er nervøse. Det er bestemt ikke let for en gerningsmand
at sige ja til en sådan mægling, siger Henning Maiga-
ard. Han mener, alle straffesager, hvor der er et offer, potentielt
kan være gode at vende i et konfliktråd.
Psykolog og traumeforsker Ask Elklit, som er leder af Videnscentret
for Psykotraumatologi, anbefaler, at man er meget
påpasselig med at sætte et offer over for sin gerningsmand.
Særligt hvis der ikke er lavet en psykologisk undersøgelse og
profil af gerningsmanden.
- Det er tit karakterafvigende typer, der begår overgreb som
voldtægt og grov vold. Det kan være svært at gennemskue,
om de reelt angrer forbrydelsen. Hvis de udviser en empati,
som ikke stikker så dybt eller måske endda er det rene spil
for galleriet, så kan offeret risikere at blive taber endnu engang,
siger han.
Han henviser også, at man fra forskningsprojekter ved, at
offeret typisk kategoriserer gerningsmanden som en sølle
stakkel efter et møde. Det kan være fint, men kan også være
en overfladisk konklusion, som ikke tager højde for langtidsvirkninger
af et overgreb.
Henning Maigaard fra politiet mener ikke, der vil opstå
problemer med gerningsmænd med anti-sociale træk.
- Nej, for de folk bliver sorteret fra tidligere i processen.
Psykisk syge tilbyder vi ikke konfliktråd, for det er formen
ikke egnet til, siger han.
Empati eller ej
Henning Maigaard erkender også, at en faldgrube er, at det
kan være svært at vurdere gerningsmandens motiver for at
deltage. Måske er vedkommende ikke klar til at erkende el-
Psykolog nyt • 1 • 2010 3

4 Psykolog nyt • 1 • 2010
FAKTA Ny lov om konfliktråd
Politikredsene i hele landet skal fra 1. januar 2010 tilbyde mægling (konfliktråd) mellem of-
fer og gerningsmand i straffesager om blandt andet hærværk, røveri, indbrud, vold og vold-
tægt. Rammerne for konfliktrådene er:
• Gerningsmanden skal have tilstået, før konfliktrådet træder i kraft.
• Begge parter skal sige ja til at deltage.
• Samtalen er et frivilligt supplement til straffesagen. I enkelte sager kan konfliktmæglingen
give en strafnedsættelse. Det vurderer dommeren.
• Personer under 18 år skal have samtykke fra deres forældre for at deltage.
• Mægleren er uddannet til opgaven og fungerer som en neutral moderator.
• Både mægleren og de to parter kan afbryde forløbet.

ler angre forbrydelsen, eller det kan være et håb om straffenedsættelse,
der får ham til at sige ja til mægling.
Ask Elklit råder politiet og mæglerne til at holde øje med
de træk, der karakteriserer psykopater og karakterafvigende
mennesker: Er der empati? Er der ægte skyldfølelse? Er der
klangbund i følelserne?
I nogle grænsetilfælde kan gerningsmanden godt have empati,
men alligevel ikke fortryde eller erkende.
- Der skal man også være påpasselig med at sætte offeret
over for gerningsmanden. En pæn, kontrolleret samtale, men
uden erkendelse kan være en belastning og et stort ansvar at
lægge på offeret. Hvis man forventer en undskyldning og den
ikke kommer, kan det føles som endnu et overgreb, siger Ask
Elklit.
Uddannelse af mæglerne
For at undgå dårlige situationer mellem de to parter er der i
loven om konfliktråd også afsat penge til at uddanne mæglere.
Mæglerne karakteriserer Henning Maigaard som ”kvalificerede
mødeledere”. Vedkommende er ikke inde i detaljer
i straffesagen, men får at vide, hvem de to parter er, og hvad
sagen overordnet går ud på.
- Det er vigtigt, at mæglerne ikke er farvet af sagen på forhånd.
De skal bare hjælpe de to implicerede parter med at få
det bedst mulige ud af mødet. Det giver vi dem værktøjer til,
fortæller Henning Maigaard.
Netop nu er han ved at ansætte de første 50 mæglere. De
skal gennem et uddannelsesforløb, som blandt andet indeholder
psykologisk og juridisk rådgivning. Også institutionen
Offerrådgivningen er tilknyttet uddannelsen.
Der var frist for tilmelding den 8. januar 2010, og af dem,
der har henvendt sig, er der en stor overvægt af læger, psykologer,
socialrådgivere, politifolk og præster.
- Vi har ikke krævet nogen særlig faglig baggrund, men
lægger vægt på, om folk har en vis myndighed, har overskud,
er åbne og professionelle. Og så skal de gerne repræsentere
et bredt udsnit af befolkningen, oplyser Henning Maigaard.
Når tilbuddet kommer til at fungere i hele landet, er det
ikke kun politifolk, der kan anvise sager til konfliktmægling.
Andre, fx socialrådgivere eller lærere, der er i berøring med
ofre og gerningsmænd i straffesager, kan foreslå mægling efter
de nye regler.
Mille Madsen, journalist, Psykolog Nyt
Indkaldelse
Dansk Psykolog Forening
Generalforsamling 2010
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling
i Dansk Psykolog Forening
20.-21. marts 2010
På Hotel Radisson SAS Scandinavia
Margrethepladsen 1, Århus C.
Nærmere oplysning om dagsorden, praktisk arrangement mv.
vil fremgå gennem annoncering i de kommende numre af Psykolog
Nyt. Vi anbefaler tillige alle medlemmer at holde øje
med generalforsamlingsstoffet på www.dp.dk.
Dagsorden, lovændringer mv.
Reglerne for generalforsamlingens afholdelse fremgår af Dansk
Psykolog Forenings love § 6, som kan læses på www.dp.dk →
Aktuelt → Publikationer → Regelsæt 2008-2010. Her kan man
finde standarddagsordenen, altså de punkter, som skal være
med. Har man forslag til andre dagsordenspunkter, fx forslag
til lovændringer, skal de sendes til formanden senest 8 uger før
generalforsamlingen.
Kandidater
Generalforsamlingen vælger foreningens formand, bestyrelse
og Etiknævn.
Formand: For opstilling til formandsposten gælder der en
6-ugersregel. Er der 6 uger før generalforsamlingen opstillet én
eller flere formandskandidater, lukkes opstillingen. Kun hvis
ingen formandskandidat har meldt sig inden denne frist, kan
man stille op indtil på selve generalforsamlingen.
Bestyrelse: Der gælder også her en 6-ugersregel. Hvis 11 eller
flere kandidatmedlemmer har meldt sig som bestyrelseskandidater
6 uger før generalforsamlingen, lukkes opstillingen. Har
færre meldt sig inden denne frist, kan man stille op indtil på
selve generalforsamlingen.
Ønsker du at stille op, anbefales det, at du meddeler din kandidatur
i god tid inden generalforsamlingen. På den måde får
medlemmerne et godt grundlag at tage stilling på.
• Medlemmer, der senest 10. februar 2010 har meldt sig som
kandidater til formandspost, bestyrelse og Etiknævn, vil få
trykt deres navne i det skriftlige materiale, der inden generalforsamlingen
udsendes til samtlige medlemmer.
• I Psykolog Nyt 4/2010 og på hjemmesiden vil der være en
samlet præsentation af kandidaterne. Fristen for optagelse er
10. februar 2010. Retningslinjer for præsentationen kan fås
hos Psykolog Nyts redaktør. Herudover står bladets debatspalter
og GF-bloggen på hjemmesiden til rådighed.
• Yderligere oplysninger om art og omfang mv. af de arbejdsopgaver,
der følger med disse tillidsposter, kan fås ved henvendelse
til formand Roal Ulrichsen og direktør Marie Zelander,
tlf. 35 26 99 55.
Læs mere om
Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk

6 Psykolog nyt • 1 • 2010
når sorg er
En af mange – Af Anitta Guldberg

kompliceret
Hvad var det for en far, Lise skulle sørge over? Ham, der optrådte fuld og
højrøstet til forældremøder? Eller skulle hun sørge over den far, hun aldrig fik?
’Lises’ forældre har drukket så langt tilbage, hun kan huske.
De gange, hvor hun har haft gode og sorgløse stunder
med sin familie, kan tælles på én hånd. Næsten kun på ferierne
behøvede hun ikke være opmærksom på forældrenes
tilstand, om de havde drukket, og om de var så fulde,
at hun igen måtte tage sig af sine søskende, eller om faderen
havde drukket så meget, at han blev aggressiv. Hun kunne
sidde der på bagsædet lige så stille og i ro med sig selv
og næsten glemme, at fanden snart ville bryde løs igen.
Livet er tidligt blevet alvorligt for Lise, og forældrenes alkoholmisbrug
har været det kedelige omdrejningspunkt.
Hun har som andre børn glædet sig til jul og fødselsdage
og til at få alle sine ønsker opfyldt, sådan som forældrene
lovede. Det blev bare aldrig sådan, for forældrene var optaget
af deres eget liv og af at drikke for meget. De formåede
ikke at opfylde hendes ønsker, ej heller at være der, når hun
havde brug for det. De var der ikke, når hun var ked af det,
bange eller havde brug for et godt råd eller et kram.
Da Lise var 19 år, døde hendes far pludselig. Med hans
død døde også håbet om, at det nogen sinde ville blive anderledes.
At miste en forælder, der har haft et alkoholmisbrug, er
en kompliceret affære. Den nu unge kvinde måtte have professionel
hjælp til at komme igennem sit sorgforløb. Hvad
var det for en far, hun skulle sørge over? Var det den far, der
optrådte fuld og højrøstet til forældremøder, og som svinede
hende til, mens hun forsøgte at hjælpe ham i seng, når
han ikke selv kunne? Eller skulle hun sørge over den far,
hun aldrig fik? Ham, der fx ville have fulgt hende til gymnastikopvisning,
og som ville fortælle, at han var stolt af
hende, eller ham, der skulle have fortalt hende, hvornår hun
skulle være hjemme om aftenen, og som skulle have sat regler
op ligesom alle hendes kammeraters forældre?
En form for indre dommer
Der er modsatrettede følelser i alle menneskers sorgforløb,
lettelse, skyld og vrede kan bestå side om side med savn og
fortvivlelse. Vi udvikler os i kraft af de relationer, vi har til
andre, og det er samtidig arnestedet for det enkelte menneskes
brede palet af følelser. Sorgens mange nuancer kommer
til at afspejle relationen til den afdøde.
Men de modsatrettede følelser er endnu mere udtalte for
et barn eller en ung af en alkoholiker, der har levet et liv
med omsorgssvigt, hemmeligholdelse, uforudsigelighed og
brudte løfter.
Lise er ingen opdigtet figur, hun findes i virkeligheden
under et andet navn. Altså elskede hun sin far, som hun elsker
sin mor. Men når hun husker tilbage på de mange situationer
som barn med ansvar for vasketøj, rengøring og
for at hente og bringe søskende til deres institutioner, så
mærker hun også vrede – ja, had – til begge sine forældre.
Hun har måttet acceptere opgaver, som voksne skulle have
løst. Det blev et vilkår for hende som den ældste af tre søskende,
eftersom de voksne ikke tog ansvaret på sig. Så tog
hun det på sig, for sine søskendes skyld, for at opretholde
en vis form for normalitet og for at dække over forholdene
i hjemmet.
Med sådanne vilkår kom Lise til at vokse op med store
ridser i sit barnesind. Der var ikke plads til hendes følelser,
hendes behov, krav og ønsker. Hun kom i stedet til at stå
der, hvor hendes egen opfattelse af sig selv led skade, selvværdet
blev lavt – som den, hvis relationer til andre blev
præget af usikkerhed. Et sådant udgangspunkt kalder på et
vanskeligt sorgforløb, for de modsatrettede følelser havde
filtret sig ind i hinanden. Konsekvensen blev reaktioner som
skyld, skamfølelse og usikkerhed på egen vurderingsevne.
Når børn påtager sig ansvar, der rækker ud over, hvad de
Psykolog nyt • 1 • 2010 7

FAKTA Om Unge & Sorg
Unge & Sorg er en social hjælpeorganisation, som arbejder for at hjælpe unge mellem 16 og 28 år, der lever
med alvorligt syge forældre, eller hvis forældre er døde. Organisationen har hvert år kontakt med over 2.000
unge og deres netværk. Halvdelen bruger telefon-, chat- og brevkasserådgivningen, den anden halvdel får
støtte i de fysiske rådgivninger, gennem sorggrupper og personlige samtaler. Se mere på www.ungeogsorg.dk.
Rådgivningen finansieres primært af Socialministeriet, af fonde og af de store kommuner, hvor organisatio-
nen har rådgivninger: Københavns, Frederiksberg, Århus og Odense Kommune. Tilbuddet til unge, som har
mistet en alkoholmisbrugende forælder, er støttet af Sygekassernes Helsefond.
Der er adskillige psykologer ansat i Unge & Sorg.
kan magte, ramler de ind i en utilstrækkelighedsfølelse. Når
ansvaret er stort, kan utilstrækkelighedsfølelsen sætte skub
i skyldfølelsen. Lise forsøgte at holde sammen på og tilfredsstille
familiens behov, hvad der var en umulig opgave. Det
kom til at sætte sig som en følelse af ikke at kunne gøre ting
godt nok, en indre form for dommer, der kom til at diskvalificere
hendes handlinger.
Den omskrevne virkelighed
Mange bliver som Lise fanget i et net af det, man bør, skal
og kan, når man sørger.
Børn og unge kan sidde fast i en proces, hvor de kæmper
for at bevare et positivt billede af forælderen og derved kommer
til at justere virkeligheden i retning af: Måske var det
ikke så slemt, som jeg husker det. Jeg hentede ham jo på
værtshuset, fordi han ikke selv kunne komme hjem. Det tog
jeg ikke skade af! Et utal af spørgsmål kører rundt i hovedet:
Måske kunne jeg have forhindret hans død? Kunne have
sagt endnu flere gange, at han skulle holde op med at drikke!
Børn og unge af alkoholikere kommer til at omskrive og
idealisere deres baggrund, fordi de grumme oplevelser, de
har haft, ikke passer ind i den sorgproces, de forestillede sig
at skulle gennemgå. Når der er en rodebunke af følelser indeni,
så kan en af mulighederne være at navigere efter det
forestillede normale.
Hverken skyldfølelsen eller idealiseringen er konstruktive
i en sorgproces, for de hindrer adækvate følelser, de skader
selvfølelsen, og de kan komme til at efterlade en opfattelse
af, at far eller mor var i orden, og det var (og er) jeg
ikke.
Fik professionel hjælp
Lise fik professionel hjælp. I et år gik hun i en gruppe med
andre unge, der havde mistet en alkoholiseret forælder. Hun
kom hver uge, hendes historie foldede sig ud. Der blev grædt,
raset og leet, og hun fik hjælp til at have med svære følelser
8 Psykolog nyt • 1 • 2010
at gøre, give dem et sprog og dele dem med andre. Det var
første gang i sit liv, at hun oplevede at kunne være sammen
med andre, der på væsentlige områder havde oplevet det
samme som hun.
Det var tale om et opgør med års hemmeligheder og løgne:
Om ydmygende situationer, om pinlige øjeblikke og om
tidspunkter, hvor afmagten var stor. I gruppen med andre
unge oplevede hun at kunne være i en sammenhæng, der
fungerede. En dybtliggende følelse af at være forkert, af ikke
at sørge på den rigtige måde, blev afløst af en ny følelse af
at være normal. Det blev betydningsfuldt at høre til, blive
set og anerkendt.
Overordnet fik hun hjælp til at finde ud af, hvordan hun
skulle have sin far med sig videre i livet på en måde, der var
i overensstemmelse med realiteterne, samtidig med at det
ikke skulle skade hendes selvopfattelse. Der blev taget livtag
med skylden og skammen. Hun kom til at forstå, at det
ikke var hendes ansvar, at forældrene drak, og at faderen
døde af det. Hun forstod og anerkendte efterhånden den
betydning, det havde haft for hende at vokse op i en familie
med et alkoholmisbrug, og hun forstod og anerkendte
den betydning, hvormed det havde sat aftryk på hendes
sorgproces. Lise erkendte, at hendes far ikke havde været
den far, hun kunne ønske. Hun tog ham med sig på godt og
ondt.
Det fik en positiv betydning for hendes måde at være
sammen med andre på. I takt med at hun kunne se mere
nuanceret på sin opvækst og fik forholdt sig til sin sorg, blev
det tydeligere for hende, hvad hun selv havde brug for i samværet
med andre. Hun fandt ud af, at hun ikke var sat i verden
for at stille op og tilpasse sig efter andre og efter forholdene,
men at hun kunne række armene ud og gribe efter
det liv, som gav mening for hende.
Lise kom til vejs ende i sit gruppeforløb. Herom sagde
hun: ”Jeg blev klar over, at jeg havde levet et liv, hvor jeg på
en måde havde løjet over for mig selv. Det var først efter
min fars død, at jeg fik fortalt hele historien. Det var slemt,

som om jeg udleverede både min far og min mor. I begyndelsen
sad jeg bare og kiggede ned i gulvet. Det hele var så
pinligt. Men gruppen hjalp mig til at acceptere og forstå,
hvordan det var for mig dengang, og hvordan det er for mig
nu at sørge over min far. I begyndelsen havde jeg det som
puslespilsbrikker, der bare ligger og roder. Men nu kan jeg
se det mere samlet. Og de sidste brikker lægger jeg selv.”
Tidligere samlede vi i Unge & Sorg disse unge i grupper
med unge fra familier uden alkoholproblemer, fx unge, der
havde mistet en eller begge forældre på grund af sygdom.
Men det gik op for os, at det ikke fungerede. De unge fra
alkoholiserede hjem tav, når de andre græd ved tanken om,
hvordan de skulle komme igennem den første jul, fødselsdag
mv. uden mor. De tav, når andre unge så tilbage på et
utal af gode minder med den afdøde forælder.
Tabuiseringen og hemmeligholdelsen, som de var vokset
op med, blev fastholdt og forstærkede følelsen af at være
udenfor og anderledes. Nu har vi oprettet særlige grupper
for disse unge.
Tilbøjelig til at gemme sig
I alt er ca. 200.000 børn og unge vokset op i familier, hvor
forældrene har drukket for meget. Skrumpelever, spiserørskræft
og andre alkoholrelaterede sygdomme sænker levealderen
drastisk. Voksne dør af druk, og de efterlader
børn.
Undersøgelser viser, at op imod halvdelen af de børn og
unge, der vokser op med alkoholiserede forældre er i risiko
for at få udviklingsforstyrrelser. Tabet af en forælder kan
forstærke denne risiko. Nogle af disse børn, unge eller voksne
kommer senere i sundhedssystemet. De kommer ofte
med diffuse klager, klager der ikke umiddelbart relaterer
tilbage til problematikkerne omkring deres opvækst med
en alkoholiseret forælder. Det kan være fysiske symptomer,
ondt i maven, i hovedet. Det kan være psykiske reaktioner
som depression, de kan have selvmordstanker, fortæller om
en følelse af generel træthed og modløshed eller udvise destruktiv
adfærd. Den sociale arv stikker også her sit grimme
ansigt frem, og alkohol som en løsningsmodel på egne
følelsesmæssige problemer kan blive det uhensigtsmæssige
alternativ for unge til fordel for kvalificeret hjælp.
Denne gruppe af børn, unge og voksne er tilbøjelig til at
gemme sig. De har ikke erfaringer med at bede om hjælp,
men har skubbet følelser til side for at overleve. Det kræver
en øget opmærksomhed og mod fra voksne og professionelle
– fx psykologer – til at gribe ind, når mistanken om at
børns eller unges mistrivsel grundet forældres alkoholproblemer,
opstår.
Mange flere, end vi ser i behandlingssystemet, har brug
for hjælp for ikke at forstærke deres generelle udviklingsforstyrrelser
og udvikle en kompliceret sorg, når en forælder
dør.
Anitta Guldberg, psykolog
Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg
Psykolog nyt • 1 • 2010 9

Psykologiens
SOMMERFUGL
Nu må det være nok med ensidig fokus på evidens inden for
psykoterapi. Indsigt og fremskridt for klienten kræver tiltro til
det ordløse og forståelse for følelsernes skrøbelige vingeslag.
Følelser Af Jørn Toustrup
Mange mennesker har gennem årene lært af psykologerne,
at man ikke blot skal stole på autoriteterne, men i høj
grad lytte til sin egen sunde fornuft og inddrage egne erfaringer.
Gælder dette råd også for psykologerne selv?
Hvis man følger den lange debat om evidensbaseret psykoterapi,
som har udfoldet sig i Psykolog Nyt, kan man komme
i tvivl. Her lægges der i stigende grad op til, at psykologen
følger en behandlingsanvisning, som er baseret på, hvad
der til enhver tid præsenteres som den bedste behandling.
Vel at mærke ikke efter psykologens egne erfaringer, men
efter undersøgelser og vurderinger foretaget af en række førende
eksperter.
Den slags undersøgelser og vurderinger er særdeles omfattende
og sofistikerede. De forudsætter eksempelvis en
omfattende indsigt i statistik og metodik. Derudover er undersøgelserne
og vurderingerne særdeles tidskrævende. Der
kommer løbende nye omfattende og komplicerede undersøgelser,
som den sidste vurdering bør sammenlignes med.
Så i sagens natur må psykologen mere eller mindre blindt
stole på eksperterne og følge deres anvisninger på, hvad der
til enhver tid anses for den bedste praksis.
Den skrøbelige sommerfugl
Men inden vi skal tage stilling til, om det er en god idé, at
statistik- og metodeeksperter overtager bedømmelsen af
vores arbejde, skal vi se på en helt anden problematik. Det
drejer sig om selve det stof, som psykoterapien er lavet af.
Psykoterapi ligner på nogle måder sommerfugle. De har
10 Psykolog nyt • 1 • 2010
det til fælles, at de er vanskeligt at indfange uden samtidig
at beskadige. Sommerfuglens vinger er så skrøbelige, at de
let går i stykker, hvis vi forsøger at indfange den.
Det samme gælder for psykoterapiens vinger – terapeutens
og klientens følelser. Det er min klare overbevisning,
at når vi forsøger at indfange psykoterapien for at måle og
veje den, er der en stor risiko for, at vi beskadiger de følelser,
som skal bære terapien. Disse følelser, mellem terapeut
og klient, vil ofte være meget skrøbelige.
Her skal vi naturligvis ikke skære alt over en kam. Der er
fx også psykoterapi, som primært handler om at give klienten
en orienterende indsigt i nogle basale livsforhold. Her
er de følelsesmæssige nuancer i kontakten mellem terapeuten
og klienten ikke nødvendigvis så afgørende. Men i langt
de fleste tilfælde er den følelsesmæssige kontakt mellem terapeut
og klient helt afgørende og særdeles skrøbelig.
Det er her, i den følelsesmæssige kontakt mellem terapeut
og klient, at vi støder på store problemer, hvis vi forsøger at
holde psykoterapien fast, at kontrollere den. Jeg tror, vi har
undervurderet disse problemer.
Liv uden følelser
Det er der nok flere grunde til. Vi lever i en tid, hvor flere
og flere mennesker ikke kan holde livet ud, fordi deres liv
er blevet tømt for følelser og derfor opleves som menings-
og følelsestomt. Sådan er det gået, fordi vi gør alt for at undertrykke
og skjule den del af vore følelser, der er smertefulde.
Når det ikke lader sig gøre, lader vi desperat kroppen

afreagere enhver begyndende følelse, inden vi når at mærke
følelsen. Det følelsesmæssige er blevet en forbandet belastning,
som vi længes efter.
I en faglig sammenhæng tror jeg, denne undervurdering
af vanskelighederne forbundet med at kontrollere det følelsesmæssige
hænger sammen med, at vi sammenblander følelser
og følelsesmæssig indsigt med dette at tale om følelser.
Derfor bliver følelsesmæssig indsigt i den grad forbundet
med at ’få sat ord på’ følelserne. Men der er en afgørende
forskel på, om vi lader det sproglige finde følelserne, eller
om vi lader de følelser, vi mærker, finde ordene.
Beundringen og respekten for det rationelle sprog er blevet
så stor, at vi næsten ikke kan forestille os, at der kan foregå
noget vigtigt i vort liv, uden at det rationelle sprog spiller
den afgørende rolle. Men ligesom selvtillid er godt, mens
storhedsvanvid er problematisk, gælder det, at selv om vi
ser sproget som psykoterapiens krop, kommer vort liv ikke
rigtigt til at bevæge sig, uden at vi selv bliver bevæget, uden
vingerne, det følelsesmæssige.
Indsigt kræver ikke ord
Vi bliver ikke våde af at tale om vand, men vi kan på den
anden side heller ikke slukke tørsten i ordet vand. Vand og
ordet vand tilhører to forskellige kategorier. Sådan er det
også med følelser. Navnene på de forskellige følelser er noget
andet end dette at opleve disse forskellige følelser.
Følelsesmæssige indsigter er netop: følelsesmæssige. Det
vil sige, at følelsesmæssige indsigter mærkes som følelser,
og fylder rummet mellem terapeuten og klienten med følelser.
Og vi kan ikke være både følelsesmæssigt og intellektuelt
nærværende på samme tid.
En far havde svært ved at forstå, hvorfor sønnen syntes,
at de ikke havde en god kontakt med hinanden. Han forstod
ikke, hvad sønnen var utilfreds med. Faderen syntes,
meget bevidst, at han ’gav sønnen kontakt’, mens han stod
og kiggede sønnen i øjnene under deres samtale. Pludselig
siger sønnen fortvivlet: ”Jamen far, du skal se på mig, ligesom
du ser på mor og Pluto (deres elskede hund)!” Og pludselig
mærkede faderen, følelsesmæssigt, hvad det var sønnen
efterlyste.
Det afgørende øjeblik
Alle psykologer, der arbejder med den følelsesmæssige kontakt
i længerevarende terapi, kan give mange eksempler på,
at en klient langt henne i forløbet lader sig fylde af en stærk
følelsesmæssig oplevelse, som den pågældende aldrig har
tilladt sig at rumme før, og som vedkommende ikke ved
hvad han skal stille op med. Men nu er den her, og den opleves
som betydningsfuld.
Hvis vi antager, at det følelsesmæssige er selve kernen i
os, det, som adskiller meningsfuldhed fra meningsløshed,
og hvis vi tror på, at vore følelser altid formes af vores kontakt,
eller mangel på kontakt, med andre mennesker, så er
et sådant øjeblik i en længerevarende terapi jo et afgørende
øjeblik.
Ethvert forsøg på at ’sætte ord på’ en sådan følelsesmæs-
Psykolog nyt • 1 • 2010 11

12 Psykolog nyt • 1 • 2010
Psykoterapi ligner på nogle
måder sommerfugle.
De har det til fælles, at de er
vanskeligt at indfange uden
samtidig at beskadige.
”
”
sig oplevelses udfoldelse, inden den er afsluttet, vil være en
dødssynd i forhold til den følelsesmæssige indsigt, der ligger
i udfoldelsen. Indsigten følger heller ikke blot efter den
følelsesmæssige oplevelse. Indsigten ligger i selve denne oplevelse.
Efterfølgende kan vi forsøge at koordinere denne
følelsesmæssige indsigt med den intellektuelle del. Her er
det naturligvis relevant at sætte ord på, og også det kan være
en vanskelig proces.
Psykoterapiens vinger
Det er altså denne følelsesmæssigt dominerede tilstand, som
er psykoterapiens vinger. Det er her, noget helt afgørende
sker. I denne proces er sproget underordnet, også i den betydning,
at det følelsesmæssige kan formes lige så meget af
det, der ikke siges, som af det, der siges.
Når dette afgørende sker, kan psykologen måske også fornemme,
at en betydningsfuld følelsesmæssig indsigt er ved
at tage form, uden på forhånd at kunne beskrive denne form.
Det drejer sig om det gyldne øjeblik, hvor, med Edith Södergrans
ord, det, der er uudsigeligt og fjernt, bliver uudsigeligt
og nært.
Psykologen må således kunne udholde at være i denne
sproglige intethed for at kunne være en del af dette øjeblik.
Dette møde mellem klient og terapeut kan kun finde sted,
hvis vi kan udholde et sprogligt kontroltab. Her må vi kunne
lade det mest afgørende stykke værktøj (sproget) ligge i
den værktøjskasse, hvis indhold vi i tide og utide opfordres
til at udlevere.
Insisterer vi derimod på, at det vigtigste er, at vi ved, hvad
sommerfuglene måler og vejer, skal vi måske overveje at
fremstille dem kunstigt. Så kan vi kontrollere det hele. Men
hvad gør vi ved længslen efter sommerfuglens uforudsigelige
og bevægende dans?
Jørn Toustrup, privatpraktiserende psykolog
Specialist og supervisor i psykoterapi

Kør bil med RUNA
Kør bil med LB
Har du styr på din bilforsikring?
Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i RUNA, hvis du er elitebilist og
bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9242. Prisen dækker over en helårlig
betaling med en selvrisiko på 5.290 kr. i 2010:
Skoda Fabia 1,4 Kia Cee’d 1,6 diesel
årlig pris = 3.272 kr. årlig pris = 3.518 kr.
Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,3
årlig pris = 3.041 kr. årlig pris = 3.272 kr.
En bilforsikring hos RUNA giver dig klare fordele:
• Forsikringen stiger ikke i pris efter skader
• Du bliver allerede elitebilist efter fem års
skadefri kørsel
• Tilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning
www.runa.dk - Tlf.: 3332 2200
• Aldersrabat: Kaskoprisen
reduceres med 6, 15 og 20 %
når din bil er fyldt 5, 10 og
15 år.
Du skal tegne RUNA’s attraktive Familiens Basisforsikring for at få adgang til den billige
bilforsikring. Læs mere om alle vores gode forsikringer på www.runa.dk.
RUNA FORSIKRING A/S
Psykolog nyt • 1 • 2010 13

Måling af
personlighedsforstyrrelser –
14 Psykolog nyt • 1 • 2010
Udredning Af Morten Hesse og Steen Guldager
I Danmark benyttes udredningsværktøjerne
MCMI-III og NEO-PI-R til personlighedsforstyrrelse.
Det er ikke givet, at de måler samme sag.

I klinisk praksis og i udredningssager er der stigende interesse
for personlighedsundersøgelser. Et væsentligt område
af udredning er personlighedsforstyrrelserne. De er
interessante, fordi der er udviklet behandlingstilgange ud
fra personlighedsforstyrrelser – fx skemafokuseret terapi og
Millons behandlingsmodel.
Men der findes mange forskellige mål for personlighedsforstyrrelser.
Der findes semi-strukturerede interview som
SCID-II, IPDE eller DIPD, og der findes spørgeskemaer. To
udredningsværktøjer kan købes i Danmark, nemlig MCMI-
III og NEO-PI-R. Disse værktøjer kan administreres af psykologer,
og de synes at være populære.
Psykologer undersøger personlighedsforstyrrelser for at
give en mere præcis behandling, og for at kunne udtale sig
relevant om prognosen for en given patient.
MCMI-III
MCMI-III er et spørgeskemaer, der administreres til selvudfyldning,
og som så giver en række justerede skalaværdier,
der skal repræsentere de enkelte personlighedsforstyrrelser
samt en række såkaldt ”kliniske syndromer” eller vanskeligheder
relateret til F1 til F4 diagnoser (altså skizofrenispektrum,
misbrug, affektive lidelser og angstlidelser).
MCMI-III er specifikt designet til at måle personlighedsforstyrrelser.
Imidlertid tager MCMI-III ikke udgangspunkt
i de diagnostiske manualer (altså DSM-IV eller ICD-10),
men i Millons egen komplekse personlighedsmodel, om
end MCMI-III er designet til at tilnærme sig DSM-IV (1).
Forskning støtter validiteten af MCMI-III i relation til
andre mål for personlighedsforstyrrelser (2). Der er imidlertid
mindre forskning, der specifikt sætter MCMI-III i relation
til funktionsniveau eller behandlingsmæssige vanskeligheder.
NEO-PI-R
NEO-PI-R er ligeledes et spørgeskema, der administreres
til selvudfyldning. Også her gives en række skalaer, men
disse er baseret på femfaktormodellen.
NEO-PI-R er designet til at måle femfaktor-modellen for
personlighed (altså åbenhed for oplevelser, samvittighedsfuldhed,
udadvendthed, venlighed og emotionel sårbarhed).
For hver faktor findes en række underordnede skalaer, såkaldte
facetskalaer.
Baseret på disse facetskalaer udviklede Lynam og kolleger
en konsensusmodel, hvor en lang række eksperter udtalte
sig om sandsynlige sammenhænge mellem femfaktorfacetter
og personlighedsforstyrrelser (3). Denne overordnede
konsensusmodel har fundet god støtte i forskningen
(4).
Med NEO-PI-R-testresultaterne i den danske version findes
en række skalaer, der angiver sværhedsgraden af personlighedsforstyrrelser
med såkaldte t-scores, hvor en score
på 50 angiver gennemsnittet for normalbefolkningen og
en afvigelse på 10 point modsvarer en standardafvigelse.
Disse scores er ifølge testens udbyder udviklet ud fra netop
denne konsensusmodel.
Tidligere forskning
En række undersøgelser har gennemgået sammenhænge
mellem mål af personlighedsforstyrrelser og mål af femfaktor-modellen
(4).
Det synes generelt, som om MCMI-II og MCMI-III på
visse områder adskiller sig fra andre mål for personlighedsforstyrrelser.
Særligt drejer det sig for MCMI-III om, at de
skalaer, der måler histrionisk og tvangspræget personlighedsforstyrrelse,
korrelerer stærkt negativt med neuroticisme,
mens tilsvarende skalaer fra andre instrumenter typisk
korrelerer positivt med neuroticisme. For andre skalaer ligger
korrelationerne mellem MCMI-III og andre mål for
personlighedsforstyrrelser på den ene side og femfaktorfacetter
og faktorer på den anden side, ret tæt op ad hinanden.
Men om det betyder, at man kan regne med, at de to instrumenter
faktisk måler samme sag, er ikke tilstrækkeligt
belyst ud fra disse undersøgelser.
Måler de samme sag?
I klinisk praksis vil det være væsentligt at vide, om et testresultat,
der tager udgangspunkt i det ene skema modsvarer
et testresultat opnået med et andet skema. Det kan være
væsentligt, når man ønsker at lære af andres erfaringer med
særlige typer af patienter, eller når man skal tage stilling til,
hvilken grad af støtte en given patient har behov for i et behandlingstilbud.
Måler skalaerne vidt forskellige ting, vil
det være uheldigt at tage udgangspunkt i, at erfaringer opnået
med den ene type af instrument uproblematisk kan
Psykolog nyt • 1 • 2010 15

overføres til patienter med en anden type instrument. Endnu
værre vil det være, at betydningsfulde beslutninger vedrørende
en klient drages ud fra resultater, som ikke modsvarer
den forskning, man ønsker at henføre til.
For at undersøge dette spørgsmål, gennemførte vi en retrospektiv
analyse af 38 misbrugere henvist til behandling
(24 mænd og 14 kvinder). Vi udregnede korrelationerne
mellem de personlighedsforstyrrelsesskalaer, som rapporteredes
af de to instrumenter. Misbrugerne havde alle udfyldt
de to skemaer med kort mellemrum, oftest på samme
tid.
I psykometriske analyser regner man traditionelt med, at
to skalaer, der har en korrelation på 0,70 eller derover, og
som altså har mindst 50 % varians til fælles, i så høj grad
måler det samme, at man i praksis kan erstatte det ene mål
med det andet. Dette krav til korrelation mellem to mål for
samme personlighedstræk er ganske sjældent opfyldt i praksis.
Mere pragmatisk kunne man sige, at korrelationer på
over 0,50 dog indikerer, at der er en stærk relation mellem
de to forskellige mål, selv om de altså kun har 25 % af variansen
til fælles.
Tabel 1. Korrelationer mellem MCMI-III
personlighedsforstyrrelsesskalaer og
NEO-PI-R personlighedsskalaer.
16 Psykolog nyt • 1 • 2010
Grad af korrelation
1 Skizoid **0,66
2A Undvigende **0,62
2B Depressive *0,51
3 Dependent **0,72
4 Histrionic *0,50
5 Narcissistic 0,28
6A Antisocial **0,60
6B Aggressiv-sadistisk **0,61
7 Tvangspræget 0,20
8A Passiv-aggressiv 0,24
8B Masochistisk 0,03
S Skizotypal 0,39
C Borderline 0,32
P Paranoid 0,22
Note:
* p

REFERENCER
1. Millon, T., Davis R.D. The MCMI-III: present and future
directions. Journal of Personality Assessment. 1997 Feb; 68(1):
69-85.
2. Blackburn, R., Donnelly, J.P., Logan, C., Renwick, S.J. Convergent
and discriminative validity of interview and questionnaire
measures of personality disorder in mentally disordered
offenders: a multitrait-multimethod analysis using confirmatory
factor analysis. Journal of Personality Disorders. 2004 Apr; 18(2):
129-50.
3. Lynam, D.R., Widiger, T.A. Using the five-factor model to
represent the DSM-IV personality disorders: an expert consensus
approach. Journal of Abnormal Psychology. 2001 Aug; 110(3):
401-12.
4. Samuel, D.B., Widiger, T.A. A meta-analytic review of the
relationships between the five-factor model and DSM-IV-TR
personality disorders: a facet level analysis. Clinical Psychology
Review. 2008 Dec; 28(8): 1326-42.
5. Nielsen, P., Rojskjaer, S., Hesse, M. Personality-guided treatment
for alcohol dependence: a quasi-randomized experiment.
American Journal on Addictions. 2007 Sep-Oct; 16(5): 357-64.
6. Hansen, J.S., Bendtsen, L., Jensen R. Predictors of treatment
Pensionskasserne on tour
Sidste år var Pensionskasserne rundt i landet for at rådgive og holde medlemsmøder flere end 150 gange,
og efterspørgslen ser ikke ud til at blive mindre i 2010. Vi kommer også gerne og møder dig.
Den store efterspørgsel på rådgivning kommer fra medlemmer,
der ønsker at gøre brug af de fleksible dækninger, som
er indført med de nye pensionsordninger. Fleksibiliteten
betyder, at de kan skræddersy deres pensionsordning ud
fra egne behov.
Ud over individuel rådgivning i Odense, Århus og Aalborg hver
måned er vores kalender booket med fællesarrangementer
som kandidatmøder, snart på pension-møder samt en række
besøg på lokale arbejdspladser.
outcome in headache patients with the Millon Clinical Multiaxial
Inventory III (MCMI-III). Journal of Headache and Pain.
2007 Feb; 8(1): 28-34.
7. Bakken, K., Landheim, A.S., Vaglum, P. Axis I and II disorders
as long-term predictors of mental distress: a six-year
prospective follow-up of substance-dependent patients.
BMC Psychiatry. 2007;7: 29.
8. Seivewright, H., Tyrer, P., Johnson, T. Persistent social dysfunction
in anxious and depressed patients with personality disorder.
Acta Psychiatrica Scandinavica. 2004 Feb; 109(2): 104-9.
9. Jansson, I., Hesse, M., Fridell, M. Personality disorder features
as predictors of symptoms five years post-treatment.
American Journal on Addictions. 2008 May-Jun; 17(3): 172-5.
10. Jansson, I., Hesse, M., Fridell, M. Influence of personality
disorder features on social functioning in substance-abusing
women five years after compulsive residential treatment.
European Addiction Research. 2009; 15(1): 25-31.
11. Klein, D.N. Patients’ versus informants’ reports of personality
disorders in predicting 7 1/2-year outcome in outpatients
with depressive disorders. Psychological Assessment. 2003 Jun;
15(2): 216-22.
Du eller din arbejdsplads kan også få plads i kalenderen. Klik
dig ind på vores hjemmeside www.unipension.dk og send en
mail eller ring på 3915 0102. Vi har åbent mandag til torsdag
9-16 og fredag 9-15.
Arkitekternes Pensionskasse, MP Pension – Pensionskassen for Magistre og
Psykologer og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger er medlems-
ejede pensionskasser med flere end 85.000 medlemmer. Siden 1. januar 2008
har vi arbejdet sammen i administrationsfællesskabet Unipension.
Lyngbyvej 20 . DK-2100 København Ø . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.unipension.dk
Psykolog nyt • 1 • 2010 17

DEN DØDE MOR
Om huller i psyken eller om det, der ikke kan symboliseres og tales om
Terapi forbinder vi oftest med, at klienten fremlægger sine
problemer og vanskeligheder. Samtalen og den fælles fokus
på klientens oplevelser og erindringer er en traditionel bestanddel
af et terapeutisk forløb. Der er imidlertid tidlige
hændelser, som har afgørende betydning for klientens vanskeligheder
og evne til at leve livet, der ikke kan tales om eller
direkte fokuseres på.
Der er tale om forhold, som har sit udspring i tidlige negative
hændelser, som ikke bare fortrænges, men som nærmest
slettes og efterlader et psykisk hul, der ikke kan erindres
eller tales om.
Når centrale patogene forhold ikke direkte kan blive genstand
for klientens og terapeutens opmærksomhed, udfordres
terapiens muligheder for at hjælpe klienten. Fænomenet
den døde mor er et eksempel på en sådan hændelse.
Den døde mor
Den døde mor er et begreb, som i denne variant er blevet introduceret
af den franske psykoanalytiker André Green. Det
refererer til en mor, som er fysisk levende, men som er åndeligt
død, fordi hun er fordybet i sin egen depressivitet: ”Thus,
the dead mother, contrary to what one might think, is a mother
who remains alive but who is, so to speak, psychically
dead in the eyes of the young child in here care.” (André
Green)
At miste sin mor ved et dødsfald er naturligvis meget traumatisk
for barnet, men hændelsen og reaktionerne kan dog
sættes ind i en, om end smertefuld, men dog nogenlunde meningsfuld
sammenhæng. Tabets realitet og erindringen om
forholdet til moderen kan italesættes på forskellige måder i
barnets udvikling. Men frem for alt er tabet og hændelsen
noget, som barnet kan reagere på, og som kan deles med andre.
Der er en afgørende forskel på et traume, som udspringer
af en hændelse, der kan tales om, og som potentielt kan iagttages
af en tredje person, og et traume, der udspringer af en
FAKTA Artikelserie
18 Psykolog nyt • 1 • 2010
Vignet Af Ken Vagn Hansen
I en række korte, vignetagtige artikler søger Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens centrale aspek-
ter. Nærværende artikel er den sjette i serien. De tidligere er bragt i Psykolog Nyt 14, 16, 18, 20 og 22/2009.

indre psykisk hændelse, som ikke kan iagttages og beskrives.
At miste sin mor, medens hun er fysisk til stede, er en paradoksal
situation for barnet. Fra at være en kilde til liv og
vitalitet er hun pludselig blevet forvandlet til en energiløs,
nærmest livløs, fjern person.
Et sådant tab af konkret liv har en voldsom indflydelse på
barnet, som pludselig bliver overladt til selv at skabe mening
i en så radikal ændring af sine livsbetingelser. Barnet mister
pludselig moderens kærlighed. Tabet af kærlighed bliver efterfølgende
et tab af mening. Barnet mister så at sige sin emotionelle
livsnerve.
Moderen er i sin depressive tilstand ikke opmærksom på
barnets indre liv som adskilt fra hendes eget. Denne manglende
evne fra moderen side kan være ødelæggende for barnet.
Hvis barnet ikke har kunnet have sit eget indre liv adskilt fra
moderens, svarer det til, at barnet ikke har fået retten til at være
en person. Som et forsvar mod den angstfulde tilstand, flytter
barnet sig fra moderen til sin egen indre verden, hvor det udvikler
en form for erstatningsliv. I forholdet til moderen opstår
der et psykisk hul i barnets mentale verden.
Psykiske huller
Psykiske huller er forløb i barnets liv, som slettes og efterlader
et tomrum. Endda et tomrum, som der ikke en gang kan
tales om ”som et tomrum”. Der er ingenting.
Kontakten til den døde mor erfares ikke som en særskilt
periode med en begyndelse og en slutning. Så det er ikke muligt
for den voksne at genkalde sig erindringer om perioden,
hvor moderen ikke var følelsesmæssigt tilgængelig.
Der er imidlertid tale om et fænomen, som har en afgørende
betydning senere i livet.
Da vores kærlighedsliv tager sine skabeloner fra tidlige erfaringer
med kærlighed, vil den døde mor afstedkomme et
tomt område, en form for nul-skabelon, som ikke kan danne
basis for et emotionelt gensidigt forhold. Det vil derfor præge
det voksne kærlighedsliv og føre til en manglende evne til
at være i et kærlighedsforhold.
Når vi møder klienten i terapien, kan denne have udviklet
et omfattende kærlighedssprog, men reelt dækker det kun
over den bagvedliggende emotionelle tomhed og den kompenserende
intellektualitet, som er blevet udviklet i barnets
forsøg på at forsvare sig imod den nihilering, som erfaringen
med den døde mor afstedkommer.
Barnet er nødt til at skabe mening i noget, som ikke kan
erindres eller beskrives. Derfor kan barnet, når det er tilstrækkeligt
kognitivt moden, skabe en meningsfuld historie, som
er et plausibelt narrativ. Det er den historie, terapeuten får
præsenteret.
Primær og sekundær intentionalitet
Den norske psykoanalytiker Bjørn Killingmoe anvender begreberne
primær og sekundær intentionalitet til at beskrive
forskellen mellem barnets oplevelse af, om det er ”agent for
egne handlinger” eller ej.
Det er vigtigt for vores følelse af eksistens og sammenhæng,
at vores oplevelser, følelser og handlinger har udgangspunkt
i os selv.
Et barn, som er i stand til at opleve, at en bestemt hændelse
skete af en bestemt grund, og at barnet selv havde noget
med hændelsen at gøre, har en oplevelse af primær intentionalitet,
dvs. at være center for sine egne handlinger, følelser
og impulser.
Et barn, som mister sin mor mentalt, kan ikke umiddelbart
skabe en mening, som hænger sammen barnets selv.
Barnet skaber en sekundær intentionalitet i form af et sandsynligt
narrativ.
”After all it may make the world more tolerable for a little
boy that mother left him because he was a bad boy than facing
the fact that she simply left him.” (Killingmoe). En dårlig
historie er bedre end ingen historie.
Terapien
Det er et centralt terapeutisk forhold, at vi møder klienter,
som har skabt et narrativ, der dækker over psykiske huller,
og som mangler oplevelse af primær intentionalitet.
I terapeutiske sammenhænge er vores forståelse af disse
forhold afgørende for, om vi kan hjælpe klienten.
Terapeuten er nødt til at se klientens narrativ som en beskyttelse
mod en bagvedliggende oplevelse af ikke-eksistens.
En oplevelse, der ikke kan tales om, men som kun kan imødekommes
ved, i det terapeutiske forhold, at tilføre klienten
liv, eksistens og meningsfuldhed.
André Green foreslår selv at gøre den terapeutiske relation
til et potentielt rum, hvor terapeuten er aktivt levende og vital
uden at forlade sin neutralitet. Som et modstykke til det
hul, som den ikke nærværende mor har efterladt.
Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog
Psykolog nyt • 1 • 2010 19

Forskningsnyt
Dufte kan påvirke
vores drømme
Vi drømmer alle en masse drømme hver nat, selv om vi meget
ofte intet kan huske om alle disse drømme, når vi vågner
om morgenen. Det beror på en særlig hukommelsesforstyrrelse
under nattens drømmeperioder. Selv om hjernen
er meget aktiv, når vi drømmer – det må den jo være
for at producere de fantasifulde drømmeoplevelser, og det
kan man også måle med elektroder uden på kraniet – så er
specielt langtidshukommelsen tilsyneladende ”slået fra” eller
blokeret under drømmeperioderne. Det betyder, at drømmene
kun opbevares i korttidshukommelsen i to-tre minutter
og så bliver slettet fra hukommelsen. Hvis man vågner
op under eller lige efter en drømmeperiode og i den vågne
tilstand kan nå at genopleve drømmen via korttidshukommelsen,
kan man dog derefter, i den vågne, bevidste tilstand,
få drømmen over i den nu aktive langtidshukommelse og
dermed huske den i ligeså lang tid som andre interessante
oplevelser.
At drømmeoplevelserne om natten netop ikke bliver opbevaret
i langtidshukommelsen, menes at bero på, at denne
særlige hjerneforandring under drømmen – blokering af
langtidshukommelsen – skal skåne os for at huske alle de
Forskningsnyt:
20 Psykolog nyt • 1 • 2010
forvirrede drømme om morgenen. Det kunne sikkert skabe
megen uklarhed og forvirring i dagens løb, hvis vi huskede
drømmene lige så godt som vores vågne oplevelser
og således fik svært ved at skelne mellem drømmeoplevelser
og virkelige erindringer i den vågne tilstand.
De perioder under søvnen, hvor hjernen pludselig bliver
meget aktiv (ifølge elektroder påsat uden på kraniet) og derved
skaber vores drømmeoplevelser, er som regel af et kvarter
til tyve minutters varighed og opstår med et mellemrum
på ca. fem kvarter, således at vi normalt har fire-fem drømmeperioder
og altså alle drømmer en time til halvanden
hver nat – uden at vide det.
Hvis man lader en forsøgsperson sove i et søvnlaboratorium
med elektroder til kraniet og vækker denne, når hjernen
er i ro mellem de aktive perioder, kan personen som
regel ikke berette om nogen drømmeoplevelser (højst om
nogle vage tanker), men hvis man vækker ham under eller
højst to eller tre minutter efter en drømmeperiode, kan han
næsten altid berette om besynderlige drømmeoplevelser.
Ingen kender grunden til, at vi alle skal have disse fire-fem
drømmeperioder om natten, selv om der findes mange interessante
teorier om deres mulige formål. Men det ser i hvert
fald ikke ud til at det rent biologisk er ”meningen”, at vi skal
huske noget om disse mange drømme om morgenen.
Derfor kan det godt være interessant at se nærmere på,
hvad der foregår under vores mystiske drømmeperioder,
og det har mange forfattere og
i nyere tid mange forskere da også interesseret
sig stærkt for. I nutidens undersøgelser
om drømmeoplevelserne lader man som
regel en forsøgsperson sove i et søvnlaboratorium
og kan så vække vedkommende, når
de elektriske signaler afslører en drømmeperiode,
og spørge om, hvad der er foregået
af drømmeoplevelser.
En af de (mange) ting, man har fundet ud
af ved denne metode, er, at vores drømme
kan blive påvirket af sanseindtryk, der påvirker
sanseorganerne under søvnen, uden
dog at være så stærke, at de vækker forsøgspersonen.
Hvis man fx blinker med et lys
under en drømmeperiode og vækker forsøgspersonen
kort efter, kan det ske, at vedkommende
fortæller om en skovtur, hvor
det pludselig begyndte at lyne. I et andet til-
Redaktionsgruppen: Ask Elklit, Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

fælde dryppede man lidt vand på kinden af den drømmende
forsøgsperson, som bagefter fortalte, at han havde gået
på gaden, og det var begyndt at regne.
Der er dog noget, der tyder på, at sanseindtryk under
drømme bliver behandlet på en ”overfladisk” måde. En forsker
udtalte under drømmeperioderne navnet på de mandlige
forsøgspersoners kærester. Efter opvågningen var der
ikke en eneste, der havde drømt om kæresten, men en enkelt
forsøgsperson, hvis kæreste hed Sheila, havde drømt at
han løb rundt på et bibliotek for at finde en bog af den tyske
forfatter Schiller!
Nu har et tysk forskerhold for første gang forsøgt at påvirke
forsøgspersoners drømme med dufte! Det er jo lidt
svært, fordi man ikke bare kan slippe en duft løs i det laboratorium,
hvor de sovende forsøgspersoner befinder sig, for
så ville duften jo også være der efter opvågningen, og man
ved fra tidligere undersøgelser, at det, der sker lige efter opvågningen,
kan påvirke beretningen om, hvad der blev drømt
inden opvågningen.
Derfor indrettede de tyske forskere et særligt apparat til
kortvarig stimulering med dufte. Det gik ud på at fastgøre
en lille plasticslange i det ene næsebor hos den sovende forsøgsperson.
Slangen hang løst ned fra et apparat en halv
meter over forsøgspersonens hoved, så hun frit kunne bevæge
hovedet under søvnen. Når hver af de kvindelige forsøgspersoner
ifølge måleelektroder på kraniet kom ind i en
drømmeperiode, blev de kort efter påvirket med en duft
gennem den fastgjorte slange til næsen, og to minutter senere
blev de vækket og skulle fortælle om, hvad de havde
drømt om.
Der blev i eksperimentet kun benyttet to forskellige dufte,
nemlig duften af roser og lugten af rådne æg. Hver forsøgsperson
blev vækket en gang i hver drømmeperiode efter
at være blevet stimuleret med enten rosenduft eller lugten
af rådne æg – eller blot med et pust af luften i rummet
(en neutral duftstimulus).
Da der var femten kvindelige forsøgspersoner, som blev
vækket fire-fem gange om natten, havde man i alt 69 drømmeberetninger
efter de tre forskellige duftpåvirkninger, og
resultaterne var ganske klare: I intet tilfælde havde duften
påvirket drømmens konkrete indhold. Ingen, der blev udsat
for rosenduft, havde drømt om roser eller blot om blomster
– i hvert fald ikke oftere end efter en neutral duft. Og
ingen, der havde været udsat for en grim lugt af rådne æg,
havde drømt om rådne æg eller andre rådne eller ildelugtende
ting. Men duften havde alligevel haft en meget interessant
indflydelse på de natlige drømme: Det viste sig nemlig,
at de forsøgspersoner, der havde været udsat for rosenduften
under søvnen, havde haft drømme, der var klart mere
behagelige, altså følelsesmæssig positive, end efter en neutral
duft, mens drømmene efter en grim lugt tilsvarende
havde været følelsesmæssigt mere ubehagelige og negative.
Forskningsnyt
At de pågældende dufte således påvirkede drømmenes
følelsesmæssige stemning uden at påvirke deres konkrete
indhold, passer fint med, at dufte opfattes i den del af hjernen,
som også har med følelser at gøre, hvilket formodentlig
også er forklaringen på, at vi ofte reagerer stærkt følelsesmæssigt
– positivt eller negativt – på dufte eller lugte.
De tyske forskere mener på denne baggrund, at det måske
ligefrem kunne være en god idé for mennesker, der lider
af mange mareridt, at have en god duftspreder i soveværelset
om natten.
tn
Kilde: Schredl, M., Atanasova, D., Hörmann, K., Maurer, J.T.,
Hummel, T. & Stuck, B.A. (2009). Information processing during
sleep: the effect of olfactory stimuli on dream content and
dream emotions. Journal of Sleep Research, 18. 285-290.
Hjælper ikke til at
fordøje dagens følelser
Ingen ved med sikkerhed, hvad de 4-5 drømmeperioder om
natten – som næsten altid er glemt om morgenen – skal
gøre godt for. Der er dog fremsat en lang række teorier og
formodninger om formålet med denne indretning af vores
hjerner, som vi i øvrigt har til fælles med alle andre pattedyr,
der dog både kan have meget længere eller kortere
’drømmeperioder’ end menneskerne – hvilket man heller
ikke forstår meningen med.
Blandt de mest udbredte drømmeteorier kan vi nævne
følgende: 1) Drømme tjener blot til at motionere hjernecellerne
en gang imellem under søvnen, så de ikke tager skade
af lang tids inaktivitet – ligesom muskelceller bliver svage
af ikke at blive benyttet i længere tid. 2) Drømme tjener til
at fjerne falske aktivitetsmønstre i hjernevævet, mønstre,
som er opstået ved en slags kortslutning mellem hjernecellerne,
og som – hvis de ikke bliver fjernet – kunne skabe alvorlige
forstyrrelser i den vågne hjerne om dagen. (Ud fra
denne teori er det ikke blot unyttigt at erindre sine drømme
om dagen, det er direkte uheldigt). 3) Den tredje teori
er næsten lige modsat den foregående: Ifølge denne teori
tjener drømmene til at fæstne dagens oplevelser i hjernevævet,
så de bedre huskes senere hen. Denne teori har dog
svært ved at forklare, at drømmene er så mystiske og urealistiske.
4) Endelig går den fjerde teori også ud på, at drømme
tjener et fornuftigt formål i vores psykiske liv, men denne
gang mere vedrørende følelseslivet end vedrørende hukommelsen.
Denne teori foreslår, at drømme tjener til at
fordøje dagens følelsesmæssige begivenheder, især de overvældende
og skræmmende begivenheder, så de ikke virker
så skræmmende i fremtiden.
Psykolog nyt • 1 • 2010 21

Forskningsnyt
Nu har et canadisk forskerhold underkastet den sidstnævnte
teori en grundig test. De canadiske forskere lod 35
forsøgspersoner sove en nat i et søvnlaboratorium, hvor de
blev vækket flere gange, halvdelen i starten af hver drømmeperiode,
og den anden halvdel lige efter hver drømmeperiode.
Ideen var at forsøge at undgå, at den første halvdel
fik så meget drømmetid som normalt. Om aftenen, en times
tid inden hver forsøgsperson blev lagt til at sove i søvnlaboratoriet,
blev vedkommende udsat for nogle ganske
uhyggelige oplevelser. Det foregik ved, at man foreviste en
række lysbilleder på en stor skærm, og en del af disse lysbilleder
var af en sådan art, at de kunne virke meget skræmmende
på de fleste, fx billeder af lemlæstede mennesker efter
trafikulykker, billeder af hjerteoperationer, billeder af
farlige dyr, der angriber et menneske, eller billeder af et voldeligt
overfald på en sagesløs person. Disse uhyggelige billeder
var blandet op med billeder af helt almindelige ting
som husholdningsredskaber og naturscenerier. Efter at have
fået forevist hvert billede i ti sekunder skulle forsøgspersonerne
på et lille spørgeskema angive, hvor stærkt følelsesmæssigt
de var blevet berørt af det pågældende billede, herunder
hvor meget angst eller frygt de havde oplevet ved de
skræmmende billeder.
Det viste sig som ventet, at stort set alle forsøgspersoner
havde vurderet de skræmmende billeder som temmelig
stærkt angstfremkaldende, og spørgsmålet var så nu, om
disse angstoplevelser blev påvirket af nattens drømmesøvn,
når man næste morgen gentog den samme test.
Som sagt bestræbte forskerne sig for at variere mængde
af drømmesøvn uden at variere antallet af de gange, forsøgspersonerne
blev vækket om natten i forsøgslaboratoriet.
Det sidste var en vigtig forholdsregel, for man ved fra
tidligere undersøgelser (og mange af egen erfaring!), at det
kan være stærkt stressende at blive vækket flere gange om
natten. Hvis nogle af forsøgspersonerne blev mere stressede
af denne grund, kunne det let påvirke deres angstreaktion
om morgenen, uden at det havde noget med drømmesøvn
at gøre.
Det lykkedes faktisk forskerne ved at benytte nogenlunde
det samme antal opvækninger af hver forsøgsperson at
sørge for, at den ene halvdel fik meget mindre drømmesøvn
end normalt, mens den anden halvdel stort set fik den normale
mængde drømmesøvn.
Hvis teorien om, at drømmesøvn hjælper med til at vænne
os til skræmmende oplevelser, skulle gruppen med megen
drømmesøvn i løbet af natten score lavere ved de skræmmende
billeder om morgenen end den gruppe, der kun havde
fået ganske lidt drømmesøvn. Det viste sig imidlertid
tværtimod, at det var den gruppe, der ikke havde fået særlig
meget drømmesøvn, som om morgenen viste den største
nedgang i angst ved de skræmmende billeder.
De canadiske forskere hævder på denne baggrund, at det
bestemt ikke ser ud til, at drømmesøvn hjælper os til at over-
22 Psykolog nyt • 1 • 2010
vinde dagens angst. Tværtimod ser det snarere ud til, at
drømmesøvn har den modsatte virkning, altså at gøre os
mere sårbare over for skræmmende påvirkninger!
Forskerne mener i øvrigt, at dette måske lidt overraskende
resultat kan forklare to andre fund. For det første har
man konstateret, at kriseramte mennesker med PTSD efter
skræmmende oplevelser, fx under krig, ofte har natlige mareridt,
hvor de genoplever de grusomme begivenheder. Hvis
disse angstdrømme hjalp folk til at overvinde angsten, skulle
mange mareridt hos PTSD-ramte mennesker være et godt
tegn for deres snarlige helbredelse, men faktisk ser det ifølge
tidligere undersøgelser ud til, at det er et dårligt tegn:
Mange mareridt forudsiger snarere en længere end en kortere
varighed af PTSD-lidelsen.
For det andet har man for en del år siden undret sig over,
at deprimerede mennesker, der fik stærkt nedsat drømmesøvn
om natten (ved at blive vækket ved starten af hver
drømmeperiode), om morgenen var væsentligt mindre deprimerede,
end de havde været dagen før. Desuden har meget
antidepressiv medicin den bivirkning, at det nedsætter
mængden af drømmesøvn om natten, og enkelte forskere
mener ligefrem, at dette kan være selve grunden til, at den
pågældende medicin svækker depression om dagen! Forklaringen
skulle altså være, at drømmesøvn ligefrem kan
forværre vores negative følelser.
tn
Kilde: Lara-Carrasco, J., Nielsen, T.A., Solomonova, E., Levrier,
K. & Popova, A. (2009). Overnight emotional adaptation to negative
stimuli is altered by REM sleep deprivation and is correlated
with intervening dream emotions. Journal of Sleep
Research, 18. 178-187.
Sådan skaber man
falsk genkendelse
Mange mennesker kender det underlige fænomen, at man
kommer til en ny by eller egn, hvor man ved man aldrig har
været før, og pludselig mens man ser ned ad en gade eller
ud over et bakkedrag, føler man helt bestemt, at man har
set det hele en gang tidligere i livet. Man synes altså, at man
klart og tydeligt kan genkende det pågældende sceneri, selv
om man med sin gode forstand ved, at man aldrig har været
der før. Det kan også ske ved en sammenkomst, at man
pludselig gribes af en fornemmelse af, at man tidligere har
hørt lige denne ordveksling blandt lige disse mennesker før,
selv om man dog aldrig har været sammen med de pågældende
tidligere.
Franskmændene har et særligt ord for denne særprægede
oplevelse af ”mystisk genkendelse”: en déjà vu-oplevelse

(déjà vu = allerede set). Denne betegnelse er siden blevet
udbredt over hele verden, så man nu i stort set alle lande
taler om déjà vu-oplevelser, når man pludselig gribes af en
mystisk genkendelsesfornemmelse et sted, hvor man aldrig
har været før.
Der er fremsat adskillige teorier om årsagen til déjà vuoplevelserne.
De tre vel nok vigtigste teorier er:
1. Teorien om ”delvis genkendelse” går ud på, at der er en
eller anden mindre detalje i synsfeltet, som faktisk ligner
noget, man har set tidligere (fx et kirketårn i et landskab),
og så breder genkendelsesoplevelsen sig falsk til hele sceneriet,
så man tror, man har set hele landskabet tidligere.
2. En anden teori er af fysiologisk art. Man ved, at der i
hjernen findes et ”genkendelsescenter”, som reagerer, når et
nyt synsindtryk nøje svarer til et erindret synsindtryk, så at
vi med rette oplever genkendelse ved de ting, vi faktisk tidligere
har set. Denne teori går nu ud på, at der som følge af
en mindre hjernefejl, en slags begrænset epilepsi, undertiden
opstår spontan falsk aktivitet i genkendelsescentret, så
at vi kommer til at tro, at vi genkender hvad som helst, vi
tilfældigvis ser på i det pågældende øjeblik.
3. Endelig går den tredje teori ud på, at der ligger en reel
genkendelse bag déjà vu-oplevelserne. Det skulle foregå ved,
at vi først uden at lægge rigtig mærke til det får et næsten
ubevidst glimt af sceneriet, og så kort efter ser mere grundigt
på situationen. Selv om det første næsten ubevidste
glimt af situationen måske kom lige før det grundige synsindtryk,
kan det sidstnævnte synsindtryk i hjernen måske
udløse en vag genkendelsesoplevelse, så man tror man har
set det meget tidligere i livet.
En variant af denne teori går ud på, at vi danner to billeder
af vores omverden i de to hjernehalvdele, og at billedet
i nogle tilfælde dannes lidt hurtigere i den højre mere ubevidste
hjernehalvdel. Når det tilsvarende billede få tusinddele
af et sekund senere dannes i den venstre mere bevidste
hjernehalvdel, kan der muligvis opstå en genkendelsesoplevelse,
fordi billedet i venstre hjernehalvdel jo svarer til billedet
i højre hjernehalvdel.
Under alle omstændigheder går den tredje teori ud på, at
déjà vu-oplevelser opstår ved, at der først opstår et temmelig
ubevidst billede i hjernen, og ganske kort derefter ankommer
det mere klare og bevidste billede – som skaber en
oplevelse af genkendelse, man ikke forstår, fordi man ikke
lige lagde mærke til det første glimtvise indtryk.
Denne tredje teori er for nylig blevet stærkt støttet af en
amerikansk undersøgelse af psykologerne Alan Brown og
Elizabeth Marsh. De to forskere udsatte en række forsøgspersoner
for lysbilleder af en række symboler, altså temmelig
simple tegninger. Halvdelen af symbolerne var ganske
almindelige og velkendte symboler for vejskilte, toiletter,
religiøse symboler og så videre. Den anden halvdel af symbolerne
var lige så simple tegninger, men nogle specielle
tegninger, som forskerne havde fået udarbejdet, således at
Forskningsnyt
de helt sikkert ikke svarede til noget som helst tidligere kendt
symbol. Efter at have set hvert af disse symboler – de rigtige
og de forkerte – skulle forsøgspersonerne blot angive ved
et tryk på en af to knapper, om symbolet forekom dem bekendt
eller ej. Den første undersøgelse med dette billedmateriale
viste som ventet, at forsøgspersonerne trykkede på
ja-knappen ved alle de velkendte symboler og på nej-knappen
ved alle de nye specielt tegnede symboler.
Men så tilføjede forskerne en lille detalje til eksperimentet:
Et halvt sekund inden forevisningen af hvert billede kom
der på skærmen et lynhurtigt billede på blot tre hundrededele
af et sekund af enten det samme billede, som blev vist
tydeligt et halvt sekund senere, eller af et helt andet billede.
I det halve sekund mellem det lynhurtige og ”ubevidste”
billede (på 3/100 sekund) og det tydelige billede (på tre sekunder)
kom der en mere kompliceret tegning, der skulle
udviske det såkaldte ”efterbillede” af det lynhurtige billede,
så det ikke blev hængende i øjet og dermed kunne nå at blive
bevidst et halvt sekund senere.
Efter denne lille tilføjelse til symboltesten viste det sig nu,
at i de tilfælde, hvor de helt ukendte symboler blev forudgået
af et tilsvarende ubevidst billede på 3/100 sekund, var
der ganske mange af forsøgspersonerne, der følte sig ret sikre
på at kunne genkende det fremmede symbol. De mente
altså, at de tidligere i livet havde set et tilsvarende symbol,
hvilket man dog kunne være ret sikre på at de ikke havde.
Der må altså med temmelig stor sikkerhed være tale om falske
genkendelsesoplevelser svarende til déjà vu-oplevelser.
Resultaterne fra denne simple undersøgelse er således i
fin overensstemmelse med den tredje teori om déjà vu. Det
ser altså vitterlig ud til, at vi kan komme til at opleve en fornemmelse
af genkendelse af noget, vi aldrig har set før, blot
fordi vores hjerner kort før det grundige synsindtryk får et
glimt af den pågældende situation, uden at vi lægger mærke
til det.
Ud over at være mystiske i sig selv har de forholdsvis almindelige
déjà vu-oplevelser formodentlig også givet næring
til spekulationer om, at man måske har levet et tidligere
liv før dette – en tanke som nok har givet næring til
forestillingen om reinkarnation. Hvis man fx på sit livs første
rejse til Afrika en dag kører ned mod en sø og pludselig
føler, at man helt bestemt kan genkende denne sø, så er det
nærliggende at tro, at man i et tidligere liv har befundet sig
det pågældende sted i Afrika. Ud fra den her omtalte nye,
amerikanske undersøgelse findes der altså en anderledes
simpel forklaring på dette fænomen.
tn
Kilde: Brown, A.S. & Marsh, E.J. (2009). Creating Illusions of
Past Encounter Through Brief Exposure. Psychological Science,
2(5). 534-537.
Psykolog nyt • 1 • 2010 23

Forskningsnyt
Trænger kunsten
gennem
forsvarsmekanismerne?
Vi har flere gange været inde på undersøgelser over den såkaldte
tilknytningsstil, som mennesker udviser i deres forhold
til deres partnere i kærlighedslivet, deres ægtefælle eller
kæreste. Det ser ud til, at mennesker i deres parforhold
især kan udvise tre forskellige tilknytningsstile: 1) Den trygge
tilknytningsstil, der er præget af stor tillid til partneren
og parforholdet og en høj grad af følelsesmæssig tryghed i
parforholdet. 2) Den nervøse eller ængstelige tilknytningsstil,
der viser sig ved en bestandig tvivl om, hvorvidt partneren
virkelig elsker én selv og vil blive i parforholdet. Personer
med en sådan ængstelig tilknytningsstil virker ofte
noget ”klæbende” på deres partnere, og de har særlig let ved
at blive jaloux over selv de mindste tegn på utroskab fra
partnerens side. 3) Den svage eller undgående tilknytningsstil
findes hos mennesker, der er tilbøjelige til at holde deres
partnere lidt på følelsesmæssig afstand, og som ikke er
villige til at forpligte sig særligt stærkt i parforholdet.
Meget tyder på, at vi til en vis grad får grundlagt vores
tilknytningsstil allerede i barndommen, afhængig af hvor
meget stabil og tryg omsorg vi har modtaget fra vores forældre
og andre, der tog sig af os, da vi var små. Hvis børn
oplever en tryg og harmonisk barndom med kærlige og omsorgsfulde
forældre, vil de som voksne som regel udvise en
tryg tilknytningsstil i parforholdet. Hvis børn derimod oplever
en betydelig utryghed i barndommen, eventuelt som
følge af lunefulde forældre eller som følge af flere kortvarige
adskillelser fra forældrene, vil de snarere udvise en utryg
tilknytningsstil, hvor de som voksne er tilbøjelige til at klynge
sig til partneren og konstant søge efter beviser på deres
kærlighed eller utroskab. Endelig vil mennesker, der som
børn knap nok fik mulighed for at udvikle et varigt kærlighedsforhold
til voksne, eller som blev varigt og dybt svigtet
af voksne, have svært ved at indgå i et følelsesmæssigt nært
og forpligtende forhold senere i livet. De får altså en såkaldt
svag eller undgående tilknytningsstil.
Der har været en del diskussion i forskningslitteraturen
om specielt den sidstnævnte type. Nogle forskere lægger
særlig vægt på betegnelsen svag og mener, at disse mennesker
overhovedet ikke har fået næret den medfødte naturlige
evne til at indgå i nære kærlighedsforhold som børn og
derfor næsten har mistet denne evne som voksne. Deres tilknytningsevne
eller kærlighedsevne er altså svag. Andre
forskere mener, at den menneskelige trang til at knytte sig
til andre i et kærlighedsforhold er så stærk fra naturens side,
at den ikke kan udslettes, men at man på grund af dårlige
oplevelser i barndommen kan få en angst for at knytte sig
til andre, simpelt hen af frygt for at blive svigtet, og at de
24 Psykolog nyt • 1 • 2010
derfor – som en forsvarsmekanisme – undgår at blive for
nært knyttet til partnere i kærlighedslivet.
Spørgsmålet er altså kort sagt, om mennesker med en
svag eller undgående tilknytningsstil helt mangler evnen til
at føle noget for kæresten eller ægtefællen, eller om de nok
kan føle noget, men frygter disse følelser så meget, at de undertrykker
dem for ikke at risikere at blive såret. Ud fra den
sidstnævnte fortolkning er de pågældende mennesker altså
kun ”kolde” på overfladen, men rummer stærke, indestængte
og formodentlig ubevidste følelser under den kølige overflade.
En ny canadisk undersøgelse har fundet støtte til den opfattelse,
at mennesker med svag eller undgående tilknytningsstil
rummer en masse ”indespærrede” følelser under
deres tilknappede ydre. De fire canadiske forskere bag undersøgelsen
antog som udgangspunkt, at mennesker med
en svag eller undgående tilknytningsform har så stærke forsvarsmekanismer,
at det ikke nytter at spørge direkte til deres
indre og formodentlig delvis ubevidste følelsesliv. Men
måske kunne læsning af en skønlitterær fremstilling af en
medrivende kærlighedshistorie trænge igennem deres psykiske
panser og fremkalde følelsesmæssige reaktioner, der
ikke kan fremkaldes ved almindelige spørgsmål?
For at teste denne hypotese udsatte de først ca. 200 mænd
for en spørgeskemaundersøgelse om deres tilknytningsstil
i kærlighedsforhold. Som ved tidligere undersøgelser viste
det sig, at ca. en fjerdedel udviste klare tegn på en svag eller
undgående tilknytningsstil. Derefter bad man halvdelen
af alle forsøgspersonerne om at læse et referat af en konkret
og dramatisk skilsmissehistorie, baseret på udskrifter fra en
retssag. Den anden halvdel af forsøgspersonerne blev bedt
om at læse Tjekhovs novelle ”Damen med den hvide hund”,
der handler om en hjerteskærende, ulykkelig kærlighedshistorie.
På basis af en tidligere undersøgelse havde man
udvalgt disse to tekster, således at de blev vurderet af et dommerpanel
som lige ”interessante” og lige ”letlæste”. De handlede
altså begge om ulykkelig kærlighed, men på en henholdsvis
dokumentarisk og kunstnerisk måde.
Før og efter læsningen af de to tekster i de to halvdele af
forsøgspersonerne blev de testet for deres følelsesmæssige
tilstand ved at svare på en række spørgsmål om, hvor meget
de lige nu – på en skala fra nul til ti – var henholdsvis
vrede, triste, nervøse, glade osv.
Forskernes hypotese var, at den kunstneriske fremstilling
af ulykkelig kærlighed snarere end den nøgterne og dokumentariske
fremstilling ville trænge igennem det formodede
følelsesmæssige panser hos de forsøgspersoner, der havde
en svag eller undgående tilknytningsstil, og skabe større
følelsesmæssig bevægelse hos disse end hos forsøgspersoner
med andre tilknytningsformer.
Man målte styrken af følelsesmæssig reaktion på de to historier
ved simpelt hen at beregne graden af ændringer på
alle de følelsesmæssige områder fra før til efter læsningen.

Og ganske som forventet fandt man virkelig, at de mænd,
der ifølge deres egne oplysninger havde en svag eller undgående
tilknytningsstil, havde reageret stærkere – altså med
større følelsesmæssige ændringer til følge – efter læsning af
Tjekhovs novelle end de øvrige mænd med to andre tilknytningsstile.
Blandt de mænd, der havde læst den dokumentariske beretning
om skilsmissen, var den følelsesmæssige reaktion
mindre hos mændene med en svag eller undgående tilknytningsstil
sammenlignet med de øvrige mænd.
Denne undersøgelse tyder altså virkelig på, at mænd med
en svag eller undgående tilknytningsstil kan rumme et stærkt,
men undertrykt indre følelsesliv spærret inde af et panser,
som åbenbart kan ”gennemtrænges” af en kunstnerisk fremstilling
af kærlighedslivet, men ikke af mere nøgterne eller
dokumentariske fremstillinger af ulykkelig kærlighed. Den
sidstnævnte test kunne til gengæld i høj grad påvirke de
mennesker, der havde en tryg eller – især – en nervøs tilknytningsstil.
tn
Kilde: Djikic, M., Oatley, K., Zoeterman, S. & Peterson, J.B.
(2009). Defenseless against art? Impact of reading fiction on
emotion in avoidantly attached individuals. Journal of Research
in Personality, 43. 14-17.
Folk, der kan huske en
“tidligere tilværelse”
Der er mennesker, som mener at kunne huske at have levet
et liv før dette. Det kan tænkes, at en del af inspirationen til
denne tro på en tidligere tilværelse kan stamme fra déjà vuoplevelser.
Tanken om, at der kan ligge falske genkendelsesoplevelser
– eller i det hele taget falske erindringer – bag troen på
et tidligere liv, er for nylig blevet taget op af en amerikansk
forskergruppe ledet af Richard McNally fra Harvard University
i Boston. De fire forskere bag undersøgelsen fik via
avisannoncer kontakt med femten personer (to mænd og
tretten kvinder), der alle var temmelig overbeviste om at
kunne huske noget fra et tidligere liv. For nu at undersøge,
om denne idé om et tidligere liv måske havde noget at gøre
med en særlig tilbøjelighed til at danne falske erindringer,
sammenlignede forskerne de femten personer med femten
tilsvarende personer i en test for falske erindringer.
Man har i flere tidligere undersøgelser påvist, at man kan
påføre mange mennesker levende og troværdige erindringer
om noget, de temmelig sikkert ikke har oplevet i deres
tilværelse. Man har fx interviewet forældrene til en gruppe
studerende om, hvad disse unge mennesker havde oplevet
Forskningsnyt
af bemærkelsesværdige begivenheder i deres barndom. Derefter
bad man de unge mennesker om at komme i tanke om
disse begivenheder, som forskerne havde præsenteret med
nogle få stikord ud fra forældrenes beretninger. Nogle af de
begivenheder som disse stikord refererede til, fx ”satte ild
til dugen ved din femårs fødselsdag”, var faktisk sket i den
pågældendes liv, mens andre stikord, fx ”blev væk i næsten
en time fra familien under en skovtur i femårsalderen”, ret
sikkert ikke var sket for den pågældende. Alligevel kunne
ganske mange af de studerende – ved nærmere eftertanke
– godt ”huske” disse (falske) begivenheder, og i mange tilfælde
digtede de en lang række yderligere detaljer til historierne,
som de til sidst kom til at tro fuldt og fast på.
Denne metode er dog temmelig besværlig, så derfor valgte
det omtalte forskerhold fra Harvard at benytte en mere
simpel og hurtig metode til dannelse af falske erindringer.
Den går ud på, at man først præsenterer forsøgspersonerne
for en længere liste af ord, hvor der fx er fire ord for grøntsager
(agurk, tomat, bønner, kål), og fire ord for møbler
(stol, bord, skab, reol). Ca. en halv time senere præsenterer
man de samme forsøgspersoner for en længere ordliste, og
så skal forsøgspersonerne ved hvert ord sige, om de kan huske,
at det pågældende ord også havde stået på den første
ordliste. Ved denne nye ordliste befinder der sig dels de fleste
af de tidligere praktiserede ord, men også visse såkaldt
”kritiske ord”, der udmærker sig ved at minde om flere af
de tidligere ord, fx grøntsag eller gulerod og ordene møbel
og seng. Det viser sig nu, at mange forsøgspersoner fejlagtigt
mener at kunne huske eller genkende disse kritiske ord,
som om de havde stået på den første liste, selv om der blot
var tale om ord, der mindede om flere ord fra den første liste.
På denne måde kan man på kort tid få et ret præcist mål
for det enkelte menneskes tilbøjelighed til at danne sådanne
simple ”falske erindringer”.
Da man på Harvard udsatte de omtalte grupper for denne
test, viste det sig, at de ”overtroiske” personer, der kunne
”huske” et tidligere liv på jorden, langt oftere end de andre
mente, at kunne ”huske” kritiske ord, der ikke havde stået
på den første liste, når de gennemgik den anden ordliste.
Det er ifølge forskerne fra Harvard let nok at forstå, at
mennesker med en høj tilbøjelighed til at danne falske erindringer
kan komme til at ”erindre” en hel tidligere tilværelse,
men grunden til, at nogle mennesker har så meget lettere
end andre ved at danne falske erindringer, kender man
dog ikke endnu.
tn
Kilde: Meyersburg, C.A., Bogdan, R., Gallo, D.A. & McNally, R.J.
(2009). False Memory Propensity in People Reporting Recovered
Memories of Past Lives. Journal of Abnormal Psychology,
118(2). 399-404.
Psykolog nyt • 1 • 2010 25

En bog om
KRAP
Om et koncept, der er blevet til en bog. Primært til praktikere inden for de
pædagogiske, behandlingsmæssige og undervisningsmæssige områder –
men også læseværdig for psykologer på området.
”KRAP” er skrevet af psykologerne Lene Metner og Peter
Storgård. Titlen dækker over konceptet KRAP – Kognitiv,
Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik – som
de to har undervist i i en årrække.
KRAP er ikke en metode rettet mod en bestemt målgruppe,
men kan tilpasses forskellige målgrupper og sammenhænge.
Forfatterne præsenterer en række metoder eller teknikker,
men nævner flere steder, at det er op til den enkelte
praktiker at udvikle metoder og teknikker, så de passer lige
præcis til den aktuelle sammenhæng. KRAP skal således
forstås som en dynamisk indfaldsvinkel til ”arbejdet med
andre mennesker”, som hele tiden kan og skal udvikles.
Udgangspunktet for KRAP tages i den anerkendende tilgang
til andre mennesker, ved en systematisk inddragelse
af de kognitive teorier og behandlingsformer og ved en udpræget
vægt på det positive; det, der virker. Det ligger endvidere
i KRAP, at der bygges på en konstruktivistisk forståelse
af mennesket i dets miljø.
Idet der således er tale om en inspiration fra flere forskellige
retninger, præsenterer forfatterne mange teorier og metoder
i bogen, som de selvfølgelig ikke kan gå i dybden med,
men de formår at uddrage essensen til deres formål, som er
hjælpe med til at bringe mennesker i trivsel. Det gøres på
en velskrevet, forståelig og ofte humoristisk måde – tilsat
en række eksempler og grafiske illustrationer.
Den røde tråd i bogen er selve konceptet KRAP, som folder
sig ud undervejs, men også en nysgerrighed på, respekt
for og ydmyghed over for andre mennesker og de vanskeligheder
de måtte have.
26 Psykolog nyt • 1 • 2010
Hvad tilbyder KRAP?
I konceptet tilbydes både en holdning eller en tilgang til arbejdet
med andre mennesker og en række (kognitive) metoder,
som er tilpasset pædagogisk og socialt arbejde.
Forfatterne påpeger, at man godt kan anerkende andre
menneskers tanker og følelser uden at give dem ret. Den
professionelle kan således, når en forandring er påkrævet,
komme med ideer til nye handlemuligheder. Men det er
vigtigt, at den hjælpsøgende først føler sig mødt, forstået og
set. Ellers vil vedkommende ikke være åben over for at ”gå
nye veje”. Det understreges også, at man godt kan have fokus
på ressourcerne uden at negligere problemerne. De professionelle
skal have øje på det, som fungerer, således at det
er det, der kommer til at fylde, og således at den hjælpsøgende
gør mere af det, der virker. Dette giver energi til at
forandre det, der ikke fungerer hensigtsmæssigt.
Metner og Storgård har tilpasset en række konkrete kognitive
metoder til den pædagogiske praksis. Således findes
der bagest i bogen en række skemaer, som praktikeren kan
kopiere og bruge. Inden metoderne bliver præsenteret, får
læseren en indføring i den kognitive teori. Forfatterne minder
om, at det både er den hjælpsøgende og den professionelle,
der skal blive bevidst om sin tænkning om sig selv,
hinanden og en eventuel problematisk situation. Det er fx
ikke kun eleven på specialskolen, som skal forsøge at ændre
sin tanke om, at alle lærer vil ham ondt, men også læreren,
der skal forsøge at ændre sin tanke om, at eleven er
doven, når han ikke følger med i matematik.
Eftersom den anerkendende og ressourcefokuserede til-

Anmeldelse Af Line Gry Juhl
gang er en central del af konceptet, burde forfatterne måske
have undladt at anvende begrebet ”kognitive forvrængninger”
fra den kognitive begrebsverden, idet der, som forfatterne
skriver, i begrebet ligger, at de tanker, som personen
har, er forvrængninger af virkeligheden. Dette kunne måske
få den praktiker, som ikke er så dus med kognitiv teori
og metode, til at formidle til den hjælpsøgende, at tankerne
er ”forkerte” og således glemme den anerkendende tilgang.
I denne sammenhæng kunne det måske derfor være hensigtsmæssigt
at omdøbe ”kognitive forvrængninger” til fx
”uhensigtsmæssige tanker/kognitioner”.
Om at arbejde krapsk –
Som det fremgår af mange af eksemplerne i bogen, kan det
være ganske svært for praktikeren at være indlevende, forstående,
lyttende og reflekteret, selv om det vel er noget af
det, der ligger i at være professionel: At man ikke reagerer
automatisk og ud fra nogle ureflekterede forforståelser. Dette
kan der selvfølgelig være en række forskellige grunde til
af såvel personlig, situationel, kontekstuel og/eller strukturel
karakter.
Bogen slutter med et afsnit om ”den gode praktiker”, bl.a.
med udgangspunkt i Donalds Schöns begreb ”den reflekterede
praktiker”, og Metner og Storgård slår et slag for supervision
som en måde, hvorpå man kan udvikle en reflekteret
praksis. Det kunne være spændende, hvis forfatterne
kunne gå endnu mere i dybden med dette i en kommende
bog. De må gennem deres kursusvirksomhed have gjort sig
nogle erfaringer med, hvilke betingelser der skal være til
stede, for at praktikere og institutioner kan arbejde med udgangspunkt
i KRAP.
Fx tænker jeg, at ledelsens indstilling til sine brugere og
medarbejdere må være helt centralt her. Det er svært at forestille
sig, at en medarbejder begynder at arbejde krapsk, hvis
ledelsen har en helt anden forståelse af, hvordan brugerne
skal mødes, og hvis medarbejderen ikke selv bliver mødt
med anerkendelse og tillid.
- - -
Bogen kan varmt anbefales til alle praktikere inden for
de pædagogiske, undervisningsmæssige og sociale områder
– også selv om man ikke ligefrem beslutter at arbejde
krapsk på arbejdspladsen. Også til psykologer kan bogen
anbefales – særligt dem, der arbejder med kompetenceudvikling
inden for de omtalte områder.
Line Gry Juhl
bOgDATA
Lene Metner & Peter Storgård:
”KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret
og Anerkendende Pædagogik”.
Dafolo Forlag, 2008. 206
sider. 247,50 kr.
Psykolog nyt • 1 • 2010 27

Hvad blev der af
Børn og unge med psykiatriske symptomer og andre svære problemstillinger
er afhængige af et finmasket offentligt sundhedsvæsen. Men hvad blev der
af tilbuddene til dem, efter at amterne lukkede?
For tre år siden blev amterne nedlagt. Hvad er der siden
sket med det specialiserede behandlingstilbud til børn, unge
og deres nærmeste?
Med ’specialiseret’ tænker vi på problemstillinger med
psykiatriske symptomer, dvs. personlighedsforstyrrelser,
svære tilknytningsforstyrrelser ser, spiseforstyrrelser, depression
og OCD, samt problemstillinger omkring seksuelle
overgreb. Vi tænker også på specielle metoder som legeterapi
og andre længerevarende terapiformer.
Det er vores erfaring, at der i forhold til flere af ovennævnte
problemstillinger ikke findes evidens for effektive
kortvarige interventionsformer. Tværtimod peger forskningen
på, at der fx i forhold til personlighedsforstyrrelser og
svære tilknytningsforstyrrelser er behov for længerevarende
indsatser (over flere år) præget af en høj grad af kontinuitet
og ofte med flere koordinerede indsatser: miljøterapi,
gruppeterapi, individuel terapi.
I Danmark er der inden for børne- og ungeområdet ikke
tradition for længerevarende behandlingstilbud i psykiatrisk
regi. Denne opgave ligger nu entydigt hos kommunerne.
Hvordan forvaltes denne opgave i dagens Danmark?
Sikkert meget forskelligt. Nogle kommuner forsøger at løse
opgaverne i deres lokale familiehuse, nogle lægger opgaven
over til PPR, andre udliciterer opgaven til privatpraktiserende
psykologer. Mange løser opgaven gennem anbringelser.
Der findes sikkert mange variationer og måske også steder,
hvor opgaven slet ikke løftes.
På Børn & Ungeklinikken i Holstebro Kommune så vi
gerne en livlig debat om den hjælp eller mangel på hjælp,
der tilbydes børn og unge med ovennævnte svære problemstillinger.
Åbenhed, ærlighed, tryghed
Det er vores erfaring, at arbejdet med meget emotionelt
svære og tålmodighedskrævende sager, fordrer et miljø –
28 Psykolog nyt • 1 • 2010
TILbUDDET –
nogle rammer, der er i stand til at støtte op om dette arbejde.
Med rammer tænker vi først og fremmest på muligheden
for tæt kollegial støtte og supervision. I vores terapeutiske
arbejde og i supervisionen tilstræber vi en tæt integration
af den personlige og den faglige udvikling. I arbejdet
med disse sager er de to sider uadskillelige.
Det er for os en afgørende forudsætning for denne type
arbejde, at psykologen kan være roligt og nærværende til
stede. Det kræver et miljø, der giver grobund for udviklingen
af åbenhed, ærlighed og dermed tryghed.
Rammerne skal også være med til at sikre kontinuiteten.
Konkret, at psykologen bliver på jobbet i længere tid, som
de længerevarende terapeutiske forløb kræver.
Et specialiseret miljø betyder også for os et miljø, der er
bærer af en ’speciel’ erfaring. Det stiller krav til gruppestørrelsen
– at den erfaring, der udvikles og udveksles i gruppen,
kan bære udskiftninger i gruppen.
At fastholde et speciale stiller også krav til opgavetypen.
Derfor har vi besluttet at minimum to tredjedele af vores
arbejdsopgaver skal være psykoterapi. Derudover tilbyder
vi konsulentbistand, supervision og undersøgelser. I forhold
til de konkrete fysiske rammer er det meget vigtigt, at de
indbyder til den fornødne ro og fordybelse, der er forbundet
med dette arbejde.
Positive erfaringer
I Holstebro har vi med baggrund i dette valgt at have en
selvstændig psykologklinik – Børn & Ungeklinikken – med
p.t. seks psykologer inklusiv leder.
Holstebro Kommune har omkring 57.000 indbyggere og
er derfor for lille til selv at drive en klinik af denne størrelse.
Derfor er det nødvendigt med et udvidet kundegrundlag,
hvad der forudsætter interesse for en sådan klinik fra
andre end Holstebro selv. Den gode historie er, at der er et
godt tværkommunalt samarbejde i området, hvilket har gi-

Debatoplæg Af Morten Prahl
vet mulighed for at såvel Lemvig som Herning
kommuner køber ydelser hos os. Derved er vi
oppe på et befolkningsgrundlag omkring de
160.000. Ud over kommunerne har vi også haft
mulighed for at sælge ydelser til flere af de omkringliggende
ungdomsuddannelser, hvad der igen er
med til at sikre vores eksistens.
Holstebro Kommune har valgt at bygge det tværfaglige
samarbejde på stærke monofaglige enheder. Det er vores
erfaring, at vi med vores faglighed og erfaringsbaggrund fra
det terapeutiske arbejde har kunnet bidrage konstruktivt til
det tværfaglige samarbejde med fx familiebehandling, ungetilbud
og døgninstitution.
Det er ligeledes vores erfaring, at de myndighedsudøvende
socialrådgivere såvel i vores egen kommune som dem,
vi sælger til, har glæde af den erfaring, vi har med os gennem
mange års arbejde med de mest komplicerede børn og
unge-sager.
Glædeligvis er det med denne model lykkedes at fastholde
og rekruttere erfarne psykologer til Vestjylland i en tid,
hvor det ellers har været en meget vanskelig opgave. Vi er
en gruppe med en gennemsnitlig anciennitet på over 10 år,
vi er alle autoriserede, to er specialister og resten er godt på
vej til at blive det.
I Jylland findes der to steder med en lidt lignende organisering:
Rådgivningscenteret i Århus og Psykologisk Center
for Børn og Unge i Esbjerg, hvor sidstnævnte ligesom vi
er en rent psykologfaglig arbejdsplads. I København findes
Sct. Stefans Rådgivningscenter og Ungdomsklinikken.
I Børn & Ungeklinikken i Holstebro har vi således primært
positive erfaring med vores organisering af det specialiserede
psykoterapeutiske tilbud. Andre kommuner organiserer
dette arbejde på andre måder. Vi ville meget gerne
dele erfaringer med psykologer i andre kommuner, så
der blev skabt viden om, hvilke gode erfaringer der gemmer
sig i forhold til sådanne organiseringer.
Morten Prahl, cand.psych.
Leder af Børn & Ungeklinikken, Holstebro Kommune
Psykolog nyt • 1 • 2010 29

Debat
Psykolog uden ydernummer
Jeg er enig med Henrik Tingleff,
Henriette Kinnerup og Maja Steenberg
Schou (debatindlæg, Psykolog
Nyt 22/2009), at det allerede er sket, at
udvidelsen af henvisningskriterierne
har påvirket os uden ydernummer på
mange måder.
Jeg får ugentlig opkald fra klienter,
som har fået mig anbefalet og ikke
kan forstå, at de ikke kan bruge deres
henvisning hos mig. Jeg kan kun sige
til dem, at jeg heller ikke kan forstå
det, og at det er uretfærdigt, at en klient,
som gerne vil gå hos mig, kun
kan det, hvis han selv betaler. Desuden
skal jeg bruge en masse tid på at
forklare klienter, som ringer til mig,
hvordan systemet fungerer. De fleste
er forvirrede over systemet og frustrerede
over de lange ventelister hos
ydernummerpsykologerne. Klienterne
burde frit kunne vælge en psykolog,
ligesom med frit lægevalg.
En anden ting, som jeg ikke forstår,
er, at lægerne fortsætter med at
være så ’venlige’, at henvise klienter
uden for henvisningskategorierne.
Jeg får en del henvendelser fra klienter,
som har henvisning på grund af
stress, vrede, jalousi, angst, og det
sidste, jeg hørte, var parterapi. Jeg
har henvendt mig tidligere på grund
af dette problem. Hvorfor er det ikke
blevet løst?
Siden depression kom under Syge-
Kommentar
Tak for debatindlægget, der stiller
skarpt på en kompliceret problemstilling.
Gennem alle årene siden forsøgsordningen
blev etableret i 1992 har
det været Dansk Psykolog Forenings
politik, at alle kvalificerede selvstændige
psykologer skal have mulighed
for at få et ydernummer. Problemet
har været vejen frem dertil. Skulle vi
stille som krav, at alle selvstændige
30 Psykolog nyt • 1 • 2010
sikringen, har jeg mistet ca. 80 % af de
klienter, jeg havde tidligere, da jeg
havde brugt mange år på at specialisere
mig i depressionsbehandling. Så
specialiserede jeg mig i angst og efteruddannelse,
blandt andet for at kunne
arbejde med angst. Og nu kommer
angst sikkert ind under Sygesikringen.
Hvornår stopper dette? Hvilke klienter
er der snart tilbage til os andre, for
alt kan vel enten defineres under depression
eller angst. Og hvorfor skal
vores kompetencer gå tabt?
I de sidste tre år har jeg søgt om
ydernummer hver gang det var muligt,
men jeg føler ikke, at jeg har en
reel chance, når jeg har praksis i København
K. Det er en ydmygende
proces at skulle søge så mange gange,
når jeg godt ved, hvad svaret er.
For mig at se er den eneste og indlysende
løsning på situationen, at alle
autoriserede psykologer kan få et
ydernummer. Jeg synes, vi burde være
kvalificerede nok som autoriserede
psykologer til at kunne varetage disse
klienter, hvad siger det ellers om vores
uddannelse? Desuden varetager vi jo
de klienter allerede. Det er ydernummerpsykologerne,
som forsøger at
stille krav for, hvilke kvalifikationer vi
skal have, hvis der kommer en liberalisering.
Men samtidig kan et føl kan
varetage klienter under Sygesikringen,
og de har i udgangspunktet ingen eller
psykologer kunne få et ydernummer
på én gang, eller skulle vi gå ind for en
gradvis udvidelse?
Der har aldrig kunnet opnås enighed
med Danske Regioner om det første,
derfor tog vi det skridt for skridt.
Denne holdning er senest blevet bekræftet
på Selvstændige Psykologers
Sektions generalforsamling i efteråret
2009. Vi snakker realpolitik og om, at
to parter skal kunne lave kompromis-
!
DEbatindlæg
– må højst fylde en A4-side med enkelt
linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til
navngivne personer eller grupper, vil
blive forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne indlæg
kan altså ikke altid optages i det
førstkommende nummer.
ringe erfaring. Hvordan hænger dette
sammen?
Hvis ikke vi alle får ydernummer,
kan jeg ikke se, hvordan Dansk Psykolog
Forening kan varetage alle selvstændige
psykologers interesser. Som
det er lige nu, går det ud over os andre,
hver gang der gøres noget for
ydernummerpsykologerne. Dette er
ikke i orden, og det har mange gange
fået mig til at overveje at melde mig
ud. For hvad helt præcist har foreningen
gjort for mig?
Det er mig uforståeligt, at formand
Roal Ulrichsen midt i denne debat og
midt i, at vi privatpraktiserende uden
ydernummer mister klienter og nogle
må lukke deres praksis, melder ud i
sin leder (Psykolog Nyt 17/2009), at
der skal være psykologhjælp til alle
deprimerede. Jeg føler ikke, at vi bliver
taget seriøst, og tænker, at vi nok
bliver de første, som skal have en henvisning
for at få behandlet vores angst
for, hvad der skal ske med vores praksis.
Pernille Ianev
ser. Det er alleroftest ikke den bedste af
alle verdener, men samtidig et fundamentalt
vilkår ved enhver forhandling
og overenskomst mellem to parter.
Der er selvfølgelig det alternativ, at
vi simpelt hen opsiger overenskomsten.
Hermed ville vi helt miste vores
mulighed for at få indflydelse på psykologernes
vilkår, takster, antal ydernumre,
efteruddannelse mv. Vi ville
skubbe sundhedsydelser over på mar-

kedsvilkår. Ikke mindst set i lyset af, at
foreningens politik på dette område
faktisk er, at sundhedsydelser skal
være fuldt offentligt finansierede.
Men det betyder jo ikke, at der ikke
er problemer i overenskomsten som
dem, Pernille Ianev så klart udpeger.
Det kan bestemt ikke være lykken at
specialisere sig i depressionsbehandling
og så erfare, at ens klienter ikke
kan få tilskud. Jeg kan næsten ikke
finde ord for, hvordan det efterfølgende
opleves at specialisere sig i angstbehandling
og herpå erfare, at denne
klientkategori også med tiden skal
have mulighed for tilskud, når man
ikke har noget ydernummer.
Gennem alle årene har Dansk Psykolog
Forening anbefalet, at man
maksimalt som selvstændig psykolog
baserer 25 % af sin indtjening på
Medicinering mod ADHD?
Jeg har med interesse læst Carsten
René Jørgensens udmærkede artikel
”Forståelse og behandling af ADHD”
(Psykolog Nyt 17/2009) og kan fuldt
ud tilslutte, at ADHD er en kompleks
lidelse – men ikke hans skepsis mod
medicinsk behandling af den. Jeg har
personligt kendskab til flere, både
børn, unge og voksne, der efter langvarig
psykologisk, psykiatrisk og (anden)
medicinsk behandling uden særlig
effekt har fået mærkbar hjælp af
Ritalin-behandling.
Der er mange penge i medicinalindustrien,
og rigtig mange får antidepressiva
udskrevet af egen læge – med
tvivlsom effekt. Til forskel fra disse
præparater, som er uger eller måneder
om at vise effekt og lige så længe om
at komme ud af kroppen igen, er ritalin
hurtigt at afprøve, det virker med
det samme og er også hurtigt ude af
kroppen igen. Men der er stadig psykiatermonopol
på at udskrive det – og
i forhold til voksendiagnosticering synes
mange psykiatere desværre uvidende
om ADHD.
ydernummeret. Filosofien er, at man
ikke lægger alle sine æg i samme kurv,
men spreder indtjeningen for at blive
minimalt sårbar. Den brede tilgang afspejler
sig også i foreningens inddeling
i specialister. Vi har fx specialister
i psykoterapi og i psykotraumatologi.
Under alle omstændigheder er det jo
indlysende, at man er meget sårbar
med den snævre specialisering set i
forhold til vores kategoriseringer.
Problemerne bliver ikke mindre af
ikke at have et ydernummer og så
samtidig konstatere, at et stigende antal
klienter med tiden er blevet henvisningsberettigede.
Især de med klinik
i de større byer, har et problem.
Trængslen gælder ikke kun for selvstændige
psykologer. Også offentligt
ansatte erfarer, at vejen frem til et job
er langt kortere i landets udkantsom-
Forunderligt nok giver det stof, der
er blevet brugt i forbindelse med eksamenslæsning,
fordi det giver ekstra
energi til at knokle dag og nat, faktisk
mere ro til ADHD-plagede, enten de
er hyperaktive og impulsive, eller de
er udadtil kontrollerede, men indadtil/tankemæssigt
kaotiske, som man
oftere finder hos piger og kvinder. Og
det liv, som det var så vanskeligt at
fungere i, opleves lettere at leve – ikke
problemfrit, naturligvis, men enklere.
Det bliver lettere at samle sig om det,
man er i gang med, både praktisk, intellektuelt
og socialt.
I familier med ADHD-drenge vil
der i mange tilfælde være behov for
hjælp til det sociale samspil i familien,
i en del tilfælde også for psykologisk
og medicinsk behandling af ADHDforælder
– også selv om barnet isoleret
set får det lettere. Også i skolen er
barnet en del af en social helhed, som
ikke kan forventes pludselig at møde
det på en helt anden måde, og barnet
selv har ofte også brug for hjælp til at
opbygge sin identitet og finde nye ad-
Debat
råder. Helt på samme måde gælder
det også for antallet af ydernumre. Og
så er det jo også en problemstilling,
der ikke kun gælder for psykologer.
Pernille Ianev kan ikke forstå, hvorfor
jeg i en leder siger, at vi skal arbejde
for, at der skal være mulighed for
også at kunne få en henvisning til psykolog,
selv om man er over 37 år, når
nu det bringer nogen under pres. Det
er selvfølgelig heller ikke nemt, men
dog en konsekvens af vores fastlagte
strategi om, at vi i en forhandlingssituation
må tage bid for bid – af de
grunde, jeg har nævnt.
Men ellers er der jo andre forhold at
tage fat på. Fx lægernes henvisninger,
som Pernille Ianev er inde på. Her
kan vi markere os, og min formening
er, at vi finder forståelse.
Roal Ulrichsen
færdsmønstre, så også ved Ritalin-behandling
er der behov for opfølgende
psykologisk-pædagogisk indsats.
I den ”kamp for retten til at definere
virkeligheden”, som Carsten René
Jørgensen skriver om – aktuelt om,
hvorvidt ADHD kun eller altovervejende
er en biologisk-genetisk lidelse,
eller om det er en kompleks lidelse –
mener jeg som psykolog naturligvis,
at menneskelivets psykiske lidelser altid
er resultat af komplekse samspil.
De læger, jeg kender til, er af samme
mening, og mål for begge faggruppers
arbejde er efter bedste evne at hjælpe
til, at lidelsen bliver mindre, og at klienten
får det bedre med sit liv.
Med hensyn til hvad der skal komme
først, er det min forestilling, at der
i alle tilfælde må have været en pædagogfaglig
indsats før en ADHD-diagnose,
og at Ritalin-behandling hurtigt
vil vise, om der er mærkbar positiv effekt
af behandlingen. Hvis dette ikke
er tilfældet, er der ingen baggrund for
fortsat medicinering.
Karen Busck
Psykolog nyt • 1 • 2010 31

Indmeldte og Nyt job
INDMELDTE
Cand.psych.
Kamma Heyerdahl Bruhns
Cand.psych.
Jill Tina Byrnit
Stud.psych.
Gülsah Celiker
Stud.psych.
Lene Ravn Christiansen
B.A. i psykologi
Viktoria Kulbytska Christensen
Cand.psych.
Johan Tapio vindum Eklund
Cand.psych.
Allan Elm
Stud.psych.
Stine Hedegaard
Stud.psych.
Marianne Søholm Iversen
Cand.psych.
Erik Jensen
Stud.psych.
Karen-Inge Karstoft
Cand.psych.
Ane Kielland-Brandt Svane
Madsen
Stud.psych.
Karen Korsbæk Madsen
Stud.psych.
Mette Højfeldt Madsen
Cand.psych.
Noomi Christine Matthiesen
Stud.psych.
Marie Melchior
Cand.psych.
Marie Dalgaard Mikkelsen
Stud.psych.
Lise Amalie Prip Morgils
Stud.psych.
Marie Isolde Müller
Stud.psych.
Sayed Ali Amidi Namini
Stud.psych.
Tina Overvad Nielsen
Stud.psych.
Ditte Aagaard Norup
Cand.psych.
Kim Nygaard
Stud.psych.
Anne Sofie Olesen
32 Psykolog nyt • 1 • 2010
Cand.psych.
Louise Margrethe Pedersen
Stud.psych.
Maria Pedersen
Stud.psych.
Morten Hvenegaard Pedersen
Cand.psych.
Sofie Pedersen
Stud.psych.
David Rasch
Cand.psych.
Tina Rathje
Cand.psych.
Thomas Rée
Cand.psych.
Vinga Sylwia Reichelt
Stud.psych.
Michele Rommedahl
Stud.psych.
Line Ruda
Stud.psych.
Nina Ry-Mikkelsen
B.A. i psykologi
Hanin Salem
Stud.psych.
Anna Sofie Slot
Stud.psych.
Evie Steffens
Cand.psych.
Tora-Lis Steiwer
Stud.psych.
Silke Stjerneklar
Cand.psych.
Eva Strøyer
Stud.psych.
Marie Karoline Møller
Svenningsen
Cand.psych.
Anne Sofie Munch Terkelsen
Stud.psych.
Agnete Kirk Thinggaard
Stud.psych.
Louise Hjort Thomsen
Cand.psych.
Pernille Thorup
Stud.psych.
Christina Holst Thøgersen
Stud.psych.
Sofie Winther Troelsen
Cand.psych.
Louise Tækker
Stud.psych.
Lisette Mølgaard Valter
Stud.psych.
Giajenthini Velmurugan
Stud.psych.
Nanna Villadsen
Stud.psych.
Erik Vindbjerg
Stud.psych.
Ulla Waezi-Ashtiani
Stud.psych.
Katrine Isabella Wendelboe
Stud.psych.
Lærke Edelgaard Winther
Cand.psych.
Bogumila Danuta Zelechowska
NyT JOb
Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Line Andersen
Institut for Ledelse og Organisation
Forsvarsakademiet
Pr. 1.9.2009
Cand.psych.
Sidse Anna Andersen
Børneklinikken
Københavns Kommune
Pr. 1.12.2009
Cand.pæd.psych.
Anne Kirsten Berngaard
PPR, Kommuneqarfik Sermersooq
Grønland
Pr. 1.9.2009
Cand.psych.
Tina Winsley Brahe
Voksenpsykologisk Kontor
Region Midtjylland
Pr. 1.11.2009
Cand.psych.
Maria Gry Brønholt
Socialcenter Syd
Familieværksted Syd
Århus Kommune
Pr. 1.12.2009
Cand.psych.
Jane Majbritt Bay Linde
Christiansen
PPR, Fredericia Kommune
Pr. 1.12.2009
Cand.psych.
Iben Dalbach
Børne- og Familiecenter
Odder Kommune
Pr. 1.10.2009
Cand.psych.
Louise Due
Center for Traume- og Torturoverlevere
CETT
Region Syddanmark
Pr. 1.5.2009
Cand.psych.
Lisbeth Milting Gath
Klinik for Psykologi, Pædagogik
og Socialrådgivning
Juliane Marie Centret
Region Hovedstaden
Pr. 1.11.2009
Cand.psych.
Laila Fauerskov Haubro
Brohovedet
Mariagerfjord Kommune
Pr. 31.3.2009
Cand.psych.
Mads Huse
Børn & Familie, Distrikt Als
Sønderborg Kommune
Pr. 1.12.2009
Cand.pæd.psych.
Jacob Hvidberg
PPR, Randers Kommune
Pr. 1.1.2009
Cand.psych.
Marie Kristine Madsen
PPR, Køge Kommune
Pr. 16.11.2009
Cand.psych.
Martin Morsing
Institut for Psykologi
Københavns Universitet
Pr. 1.9.2009
Cand.psych.
Gudrun Mortensen
Behandlingshjemmet Sølyst
Nyborg Kommune
Pr. 1.11.2009
Cand.psych.
Anine Juhl Nielsen
Børneafdelingen
Randers Regionshospital
Region Midtjylland
Pr. 1.1.2010
Cand.psych.
Thomas Rune Nielsen
Institut for Psykologi
Københavns Universitet
Pr. 21.12.2009
Cand.psych.
Louise Hjort Nielsen
Retspsykiatrisk Afdeling,
Risskov
Region Midtjylland
Pr. 1.1.2010
Cand.psych.
Charlotte Ann Rasmussen
Arbejdsmedicinsk Klinik
Herning
Region Midtjylland
Pr. 1.10.2009

Per Straarup Søndergaard:
Et spind af sorte tanker.
Fagbog om unge og depression indeholdende 12 interview.
De personlige beretninger sættes i perspektiv af
interview med fagfolk, der arbejder professionelt med
unge og depression. I disse er der fokus på årsager, behandling,
de pårørendes situation, forebyggelse og unges
vilkår i det moderne samfund.
Turbine forlaget, 2009, 159 sider, 229 kr.
Mads Julius Elf:
Tantaluskvaler.
Myten om Tantalus beskriver samtidens problemer med
appetitten bedre end psykoanalysens myter om Ødipus
og Narcissus. Sagnfiguren Tantalus fik en hård straf, da
han fornærmede guderne: Han måtte til evig tid sulte
og tørste, mens han var fanget i en overflod af mad og
drikke. Det er denne bogs pointe, at Tantalusmyten begynder
at ligne en ny fortælling over det moderne menneskes
paradoksale appetit og følelsesstruktur. I kunstens
fortællinger træder appetit frem som et behov, der
ikke blot er biologisk, men også kulturelt variabelt.
Aarhus Universitetsforlag, 2009, 246 sider, 298 kr.
Sara Parding. ask Elklit (red.):
Et nej er et nej.
Artikelsamling udgivet i forbindelse med Center for
Voldtægtsofres 10-års jubilæum i december 2009. Teksterne
retter sig både til fagfolk og klienter/pårørende
og har opmærksomheden rettet mod tiden efter voldtægten:
reaktioner, det at søge hjælp, at føle skyld, skal
man anmelde, senfølger mv. Desuden rummer bogen
fx statistik og forholder sig (kritisk) til de klassiske råd
om, hvordan voldtægt kan forebygges.
Center for Voldtægtsofre, Århus, 2009, 155 sider, 100 kr.
(Bestilling: aarhus.cfv@rm.dk)
”bØgER” præsenterer løbende de
nye bogudgivelser primært inden for
det psykologiske område. Det redaktionelle
princip er at søge inspiration
til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale
– ikke redaktionens anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Ellen Margrethe basse. Knud Kristensen:
Nye bøger
Håndbog for psykiatribrugere og pårørende.
3. udvidede udgave af håndbogen skrevet til brugere og
pårørende. Beskriver de rettigheder, som brugere af psykiatrien
har til at blive informeret, til medindflydelse på
eget liv, til beskyttelse mod unødig krænkelse og til at
blive behandlet. Ligeledes de sociale rettigheder, fx retten
til uddannelse, beskæftigelse, forsørgelse, støtte og
omsorg
PsykInfo Forlaget, 2009, 651 sider, 100 kr. + ekspedition
(Bestilling: www.de9.dk)
Claus Christensen:
Et liv med hiv
Om en heteroseksuel mands kamp gennem 15 år med
hiv, hvor frygten for andres fordomme har overskygget
frygten for døden. I dag lever Claus Christensen et ganske
almindeligt liv med kone og børn og er ikke længere
bange for at være åben om sin sygdom. Der er to formål
med bogen. Det første er at fortælle, hvordan det
er at være hiv-smittet. Det andet at vise, at man trods
sygdom og med moderne medicin kan leve et liv som
alle andre – et godt liv på trods.
Frydenlund, 2009, 304 sider, 299 kr.
Cecilie Lynnerup Eriksen (red.):
Det meningsfulde arbejdsliv.
Hvad er et meningsfuldt arbejde egentlig? Hvad kan den
enkelte gøre for at få et meningsfuldt arbejdsliv uden
stress, og hvad kan ledere gøre for at fremme meningen
med at arbejde? Antologien ”Det meningsfulde arbejdsliv”
sætter disse spørgsmål under debat med ledelsesteoretisk,
psykologisk, medicinsk, filosofisk og antropologisk
tænkning.
Aarhus Universitetsforlag, 2009, 202 sider, 198 kr.
Psykolog nyt • 1 • 2010 33

Møder og meddelelser
REFERAT AF
bESTyRELSESMØDE
11. NOVEMbER 2009
Til stede: Roal Ulrichsen, Arne Grønborg
Johansen, Jørgen Kofoed, Elise
Nielsen, Rie Rasmussen, Maja Nohr
Christensen og Peter Salby Olsen. Fra
sekretariatet: Marie Zelander, Lis Ethelberg,
Ib Andersen, Mette Holsøe. Ole
Anders Nielsen deltog under punkt 5
g og 6. Jette Binzer, Charlotte Fornø,
Heidi Svane Hansen, Helle Kjertum,
Lars Michaelsen og Marianne Rostock
under punkt 4. Afbud: Kirsten Bjerregaard,
Ditte Söderhamn, Anne Thrane,
Rebecca Savery Trojaborg og Vibeke
Søndergaard.
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referat.
Referatet af 13. møde i bestyrelsen
6. oktober 2009 blev godkendt.
3. Orientering om referat.
Referat af møde i forretningsudvalget
2. november 2009: Der var ingen
bemærkninger til referatet.
4. Handlingsprogram 2010-2012.
Bestyrelsen og et antal medarbejdere
fra sekretariatet deltog i en workshop,
som et første skridt i forhold til
arbejdet med at forme et nyt handlingsprogram
for den kommende generalforsamlingsperiode.
Workshoppen var
tilrettelagt i samarbejde med konsulent
Thomas Einfeldt. Deltagerne forholdt
sig til en række scenarier for
Dansk Psykolog Forenings udvikling i
et tiårigt perspektiv og brainstormede
om: De vigtigste målsætninger for de
kommende år. Overordnede mål og
guidelines. Eksempler på konkrete initiativer.
5. Generalforsamling 2010.
a) Generalforsamlingsbudget (er tidligere
godkendt).
b) Dirigentkollegium.
Der foreslå tilbagemeldinger fra de
personer, der foreslås til at indgå i dirigentkollegiet.
c) Skriftlig beretning.
1. udkast til bestyrelsens skriftlige
beretning blev drøftet. Der var stor tilfredshed
med den nye måde, beretnin-
34 Psykolog nyt • 1 • 2010
gen var skrevet og sat op på, som man
fandt informativ og inviterende. Der
var enkelte bemærkninger til ordvalg
og balancen mellem det fortællende og
det faktuelle. Endvidere blev indholdet
i en af casene drøftet. Sekretariatet
arbejder videre med beretningen, som
forelægges til 2. og sidste behandling
på bestyrelsesmødet i december.
d) Regnskab 2008-2009 (forelægges
for bestyrelsen på mødet 14. januar
2010).
e) Ændringer af Regelsæt.
Rie Rasmussen orienterede kort om
de forslag til ændring af Dansk Psykolog
Forenings love, som strukturarbejdsgruppen
arbejder med, og som
vil blive forelagt for bestyrelsen på næste
møde. På bestyrelsesmødet 15. december
2009 tager bestyrelsen en samlet
behandling af, hvilke forslag til ændringer
i hele regelsættet den ønsker
at fremsætte ved GF2010.
f) Handlingsprogram.
Bestyrelsen evaluerede workshoppen
tidligere på dagen, som et flertal
fandt havde været meget inspirerende,
og drøftede den videre proces frem til
GF2010. Næste skridt bliver at involvere
medlemmerne af de faste udvalg
og arbejdsgrupper og dernæst Formandskollegiet
på mødet 22. januar
2010. Det er vigtigt, at det parallelt med
arbejdet kommunikeres ud til medlemmerne,
at der arbejdes med en ny
type handlingsprogram, som mere har
karakter af princip- og arbejdsprogram.
På formsiden blev det foreslået at
lade sig inspirere af udkastet til beretning.
Sekretariatet kommer med et mere
detaljeret oplæg til den videre proces,
herunder hvordan den benyttede arbejdsmetode
kan bruges i det videre
forløb.
g) Budget 2010-2011.
1. udkast til budget for de kommende
to år blev gennemgået.
Budgettet er udarbejdet ud fra en generel
forudsætning om at gå i ”0” over
de to år. På indtægtssiden er forventningen
en årlig medlemsfremgang på
ca. 310 nye medlemmer, heraf 275 fuldtidsmedlemmer,
og der er taget udgangspunkt
i en procentregulering af
kontingentet på 3 % pr. år.
På omkostningssiden er der for så
vidt angår lønomkostningerne taget
udgangspunkt i den nuværende personalenormering
og hertil lagt midler
ind til ca. halvandet AC-årsværk hen
over de to år. Der er endvidere estimeret
med generelle lønstigninger som i
det offentlige. På projektsiden forventes
samme mødeaktivitet som i 2009.
Bestyrelsens rådighedssum er uændret
sat til samlet 700.000 kr. årligt til igangsætning
af nye aktiviteter. Der er indlagt
en årlig stigning på de årlige afskrivninger
på 800.000 kr. til anskaffelse
og implementering af et nyt itmedlemssystem.
Psykolog Nyt budgetteres med et årligt
overskud på 500.000 kr., og for at
kursusvirksomheden skal kunne hvile
i sig selv, som er en forudsætning ifølge
momsreglerne, er der indlagt en årlig
regulering af kursusgebyret med 3 %.
Øvrige omkostninger er nøje gennemgået
og fastsat ud fra det faktiske
niveau i 2009.
Bestyrelsen kommenterede budgetudkastet.
Roal Ulrichsen bemærkede
med hensyn til lønomkostningerne,
at en udvidelse med ca. halvandet ACårsværk
er lavt sat i forhold til væksten
i opgavemængden. Der vil realistisk
set også være behov for at prioritere i
de opgaver, sekretariatet løser, for at få
tingene til at hænge sammen.
Grundlaget for kantinedriften, herunder
sekretariatets forslag til at justere
på priserne, blev drøftet.
Bestyrelsen drøftede også balancerne
mellem drift-/lønomkostninger og
midler til projekter.
Til bestyrelsesmødet 15. december
2009, hvor budgettet er til 2. behandling,
udarbejdes en samlet oversigt over
de forskellige typer af frivilligt arbejde
i foreningen, herunder hvor der er knyttet
honorar til, med henblik på en principiel
drøftelse af dette tema. På decembermødet
drøftes også egenkapitalens
størrelse.

h) Personvalg.
Ingen bemærkninger.
i) Praktiske forhold.
- Program og tidsplan (tages op på
BM 15.12.2009)
- Sekretariatsstand.
Bestyrelsen tilsluttede sig forslaget
om, at der i forbindelse med GF2010
som noget nyt etableres en sekretariatsstand,
som i pauserne bemandes med
sekretariatsmedarbejdere. Hensigten
med standen er, at medlemmerne kan
henvende sig der og få svar på både
medlemsrelaterede spørgsmål, såsom
løn- og arbejdsvilkår, uddannelses- og
specialistuddannelsesregler, kurser mv.
og på andre spørgsmål, der knytter sig
til foreningens virksomhed.
6. Regnskab for 3. kvartal 2009.
Ole Anders Nielsen gennemgik hovedtallene
i regnskabet efter 3. kvartal
2009. Det samlede regnskab udviser et
underskud på 1,9 mio. kr., hvilket er
en negativ afvigelse på 1,7 mio. i forhold
til budgettet. Indtægterne svarer
med en lille positiv afvigelse på 1,3 %
til det budgetterede, mens omkostningerne
har afveget negativt med 9,4 %.
Ligesom ved halvårsregnskabet skyldes
merforbruget på omkostningssiden
primært større lønudgifter i forbindelse
med oprettelsen af to ikkebudgetterede
stillinger, hertil kommer
to ikke-budgetterede personale- og ledelsesseminarer.
Udgifterne til kontorhold
er også blevet større end forventet
på grund af nogle mindre ombygninger
og etablering af nye kontorer i
forbindelse med personaleudvidelsen.
Hertil kommer et merforbrug for så
vidt angår kantinen på grund af vikaromkostninger
og det øgede aktivitetsniveau
i Stockholmsgade i form af flere
kurser og møder i de decentrale enheder.
Projekterne har en negativ afvigelse
på 550.000 kr., som primært kan henføres
til den ikke-budgetterede undersøgelse
blandt de kommunalt ansatte
psykologer, som samlet har beløbet sig
til 325.000 kr. Endvidere er der en afvigelse
på sygesikringsområdet, som
skal ses i sammenhæng med, at der på
samme område var en positiv afvigelse
i 2008. Midlerne er brugt til depressionskurser.
Psykolog Nyt og kursusvirksomheden
udviser et overskud, som samlet
for de to områder er ca. 600.000 kr.
bedre end forventet.
Regnskabet blev kommenteret og
godkendt.
6.a. Specialpsykologuddannelsen.
Forslaget til meritordning blev drøftet
og godkendt. Forslaget opererer
med tre grupper, som ikke skal gennemgå
hele det normerede uddannelsesforløb
frem mod specialpsykologtitlen,
henholdsvis gruppe I, som omfatter
psykologer med mindst 8 års ansættelse
i psykiatrien og 2 relevante
specialistuddannelser, gruppe II, som
omfatter psykologer med mindst 5 års
ansættelse i psykiatrien og 1 relevant
specialistuddannelse og gruppe III,
som omfatter psykologer ansat i psykiatrien
og som er i gang med én af
foreningens specialistuddannelser. Modellen
indebærer, at der i 2010 vil kunne
produceres i alt 74 specialpsykologer
og i 2011 91 specialpsykologer.
7. Evidensbaseret psykologisk
praksis.
Punktet blev udsat.
8. Temaplan 2008-2010.
Bestyrelsen besluttede at bemyndige
forretningsudvalget til at tage stilling
til et forslag fra sekretariatet til prioritering
og placering af punkterne, der
er oplistet i temaplanen på de kommende
bestyrelsesmøder.
9. Bestyrelsesvalg i MP Pension.
Arne Grønborg Johansen orienterede
om resultatet af bestyrelsesvalget til
MP Pension.
Ingen bemærkninger.
10. Kommunikation og presse.
Ingen bemærkninger.
11. Nyt fra formanden.
Ingen bemærkninger.
12. Nyt fra sekretariatet.
Marie Zelander orienterede om seneste
nyt vedrørende forhandlingerne
om lejekontrakten vedrørende de nye
lokaler i Århus, som forventedes afsluttet
inden ugens udgang. I forvent-
Møder og meddelelser
ning om at kontrakten falder på plads,
er det planen, at Dansk Psykolog Forening
sammen med Dansk Journalistforbund
overtager lejemålet pr. 1. februar
2010.
Orienteringen blev taget til efterretning.
Der var ingen bemærkninger i
øvrigt.
13. Evaluering af mødet.
Ingen bemærkninger.
14. Eventuelt.
Ingen bemærkninger.
REFERAT AF
FORRETNINgS-
UDVALgSMØDE
2. NOVEMbER 2009
Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,
Elise Johanne Nielsen og Arne
Grønborg Johansen. Fra sekretariatet:
Marie Zelander. Ole A. Nielsen og Heidi
Svane Hansen under punkt 6.
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referat
Referatet af 12. møde i forretningsudvalget
26. september 2009 blev godkendt.
3. Medlemssag.
Forretningsudvalget besluttede at afvise
et medlems anmodning om advokatbistand
til at føre en sag mod hjemmesidenYoutube.com.
Afvisningen skete
ud fra en vurdering af det meget lange
tidsperspektiv ved at føre sagen sammenholdt
med sagens indhold, og at
der er tale om en helt konkret sag, hvor
afgørelsen ikke vil have afsmittende effekt
i forhold til andre medlemmers
forhold.
Forretningsudvalget afviste også
medlemmets anmodning om at komme
med en udtalelse i sagen.
Foranlediget af den konkrete sag besluttede
forretningsudvalget endvidere
at lægge op til en principiel drøftelse
i bestyrelsen af afgrænsningen af,
hvilke type (rets-)sager, der kan forventes
ført af Dansk Psykolog Forening
på et medlems vegne, og hvornår der
er tale om rent privatretlige forhold
uden for foreningens regi.
Psykolog nyt • 1 • 2010 35

Møder og meddelelser
4. Midler til kursusforløb for formanden.
Punktet blev udsat til næste møde.
5. Tilbud på medietræning.
Forretningsudvalget fandt, at det
indhentede tilbud på medietræning af
bestyrelsesmedlemmer mv. så interessant
ud, men fandt, at et sådant kursus
måtte vente til efter generalforsamlingen
med at blive sat i værk.
5.a. Den kommunale undersøgelse.
Forretningsudvalget tiltrådte, at de
Rådgivende Sociologer anmodes om
at lave et udtræk af ledernes besvarelser
af den kommunale undersøgelse til
brug for et oplæg fra Rie Rasmussen
på Ledersektionens generalforsamling
25. november 2009. Udgiften hertil er
8.000 kr. + moms.
6. Udkast til dagsorden.
Forretningsudvalget gennemgik udkastet
til dagsorden for bestyrelsesmødet
onsdag 11. november 2009.
- Punktet om kick off-møde om
handlingsprogram 2010-2012: Roal
Ulrichsen og Rie Rasmussen orienterede
om planlægningen af denne workshop.
Formålet med workshoppen er
at tage fat på, hvordan handlingsprogrammet
for den kommende periode
kan udformes på en ny måde både med
hensyn til indhold og proces frem til
generalforsamlingen.
- Punktet om Generalforsamling
2010 og Budget 2010-2011: Ole Anders
Nielsen og Heidi Svane Hansen deltog
under punktet. 1. udkast til budget blev
gennemgået og kommenteret. Forretningsudvalget
fokuserede blandt andet
på medlemsudviklingen, kantinedriften
og det grundlag kantinen drives
på, og for så vidt angår projekterne på,
hvor stor bestyrelsens rådighedssum
bør være og hvilke lønmidler der allokeres
til udvalg. For så vidt angår Psykolog
Nyt foreslog Rie Rasmussen, at
bestyrelsen på et kommende møde tager
en tematiseret drøftelse af bladets
udvikling i forhold til Dansk Psykolog
Forenings samlede kommunikationsindsats.
Med hensyn til kursusområdet
fandt forretningsudvalget, at der
36 Psykolog nyt • 1 • 2010
bør budgetteres med, at kursusdriften
går i 0 over de to år.
Punktet Generalforsamling 2010 i
øvrigt: Der tilføjes et underpunkt om
den praktiske afvikling af generalforsamlingen.
7. Eventuelt.
Intet til punktet.
REFERAT AF
FORRETNINgS-
UDVALgSMØDE
3. DECEMbER 2009
Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,
Elise Johanne Nielsen og Arne
Grønborg Johansen. Fra sekretariatet:
Marie Zelander.
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referat.
Referatet af 13. møde i forretningsudvalget
2. november 2009 blev godkendt.
3. EFPSA-kongres 2010.
Forretningsudvalget godkendte, at
Dansk Psykolog Forening dækker rejseudgifter
inden for en samlet ramme
på 11.500 kr. til op til tre deltagere i
EFPSA’s 24. kongres i Amsterdam i
april 2010.
4. Psykologhjælp til medlemmer.
Forretningsudvalget godkendte, at
foreningens bevilling til psykologhjælp
hæves til 10.000 kr. pr. medlem.
5. Ansøgning fra Selvstændige
Psykologers Sektion.
Forretningsudvalget godkendte, at
Dansk Psykolog forening dækker udgifterne
i forbindelse de medlemsmøder,
der har været afholdt for selvstændige
psykologer om kvalifikationskrav, da arbejdet
har været forankret i LFU-regi.
6. Temaplan 2008-2010.
Ændringerne til temaplanen blev
godkendt.
7. Udkast til dagsorden.
Forretningsudvalget gennemgik og
kommenterede udkastet til dagsorden
for bestyrelsesmødet tirsdag den 15.
december 2009 og rettede det til.
- Punktet om GF 2010:
ad c) Skriftlig beretning.
Forretningsudvalget gav udtryk for
stor tilfredshed med den nye udformning
af beretningen. Man savnede dog,
at der også står noget om det interne
politiske arbejde i foreningen, herunder
blandt andet om bestyrelsens arbejde
med at professionalisere bestyrelsesarbejdet
og om strukturarbejdet
og arbejdet i de andre arbejdsgrupper,
som bestyrelsen har nedsat.
ad e) Ændringer af regelsæt.
Rie Rasmussen gennemgik strukturarbejdsgruppens
forslag om vedtægtsændringer
vedrørende indførelse
af urafstemning ved personvalg og vedrørende
urafstemninger generelt og i
forbindelse med ændringer af foreningens
øverste myndighed.
Forretningsudvalget drøftede forslagene.
ad f) Handlingsprogram.
Roal Ulrichsen omdelte en skitse til
et nyt handlingsprogram, som er tænkt
at indeholde 1) visioner og strategiske
mål for Dansk Psykolog Forening, samt
2) en handleplan for de kommende to
år.
Forretningsudvalget drøftede oplægget.
Roal Ulrichsen og Rie Rasmussen
skriver videre på skitsen for visioner
og strategiske mål, og sekretariatet tager
fat sammen med udvalgsformændene
fat på at formulere indholdspinde
til handleplanen efter SMART-modellen
(Specifikt, Målbart, Ambiti-øst,
Realistisk/Relevant og Tidsbegrænset),
sådan at et råudkast kan forelægges for
bestyrelsen 15. december 2009.
ad g) Budget 2010-2011.
Forretningsudvalget drøftede 2. udkast
til budget for de kommende to år,
herunder om og i givet fald hvor, der
skal ske udvidelser med hensyn til honorering
af frivilligt arbejde.
Marie Zelander redegjorde for ressourcesituationen
i sekretariatet, hvor
der flere steder er behov for ressourceudvidelser.
I oplægget til bestyrelsen beskrives
de dilemmaer, der er knyttet til disse
problemstillinger.
ad i) Praktiske forhold.

Rie Rasmussen redegjorde for strukturarbejdsgruppens
forslag til procesplan
for den endelige vedtagelse af model
for foreningens øverste myndighed.
Arbejdsgruppen ønsker, at temaet struktur
bliver sat på GF-dagsordenen som
et selvstændigt debat- og beslutnings-
KREDSE
Kreds Roskilde
Generalforsamling
Kredsen holdt generalforsamling 17.
november 2009.
Formandens beretning og kassererens
regnskab blev forelagt og godkendt.
På valg til styrelsen var Hilde Theil,
Jytte Nøhr, Ellis Baastrup Rasmussen,
Stine Malling Thorsen, Lone Siemen.
Åse Wintlev og Inge Jensen, der alle
undtagen Inge Jensen stillede op til
genvalg. Alle blev genvalgt. Suppleanterne
Ann-Jeanette Weitling og Annette
Hejgaard blev genvalgt.
Hilde Theil
SEKTIONER
Studentersektionen
Generalforsamling og foredrag om
sundhed
Studentersektionen i Dansk Psykolog
Forening indkalder til generalforsamling
med foredrag for alle psykologistuderende.
Tid og sted: Torsdag 11.
februar 2010 kl. 18.00 til ca. 20.30.
København: Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, lok. 2A.,
Århus: Psykologisk Institut, bygning
1481, lok. 225.
Aalborg: Aalborg Universitet, Kroghstræde
3, lok. 4.110.
Dagsorden og vedtægter vil inden
generalforsamlingen være kunne findes
på www.dp.dk/studentersektionen.
punkt, hvor forskellige modeller kan
drøftes og den videre proces vedtages.
Forretningsudvalget besluttede at
tilføje et nyt underpunkt:
j) Afholdelse af bestyrelsesseminar
før GF.
Rie Rasmussen foreslog, at der skri-
Deltagelse kræver ikke tilmelding,
så bare duk op! Der vil blive serveret
sandwich, lidt varmt at drikke og sødt
til ganen undervejs.
Vi opfordrer dig desuden til at tilmelde
dig Facebook-gruppen DPS –
Dansk Psykolog Forenings Studentersektion,
og få information om diverse
arrangementer direkte.
Peter Salby Olsen
Selvstændige Psykologers Sektion
Kreds Ribe
Hermed indkaldes til medlemsmøder
i 2010 for privatpraktiserende psykologer
(både med og uden ydernummer):
Mødedatoer: Mandag 8. februar 2010
kl. 17.00. Mandag 3. maj 2010 kl. 17.00.
Mandag 6. september 2010 kl. 17.00.
Mandag 1. november 2010 kl. 17.00.
Sted: Hos psykologerne på Sct. Joseph,
Jyllandsgade 79 C, 2., Esbjerg. Vi
afslutter alle møder med spisning (for
egen regning) på Sands restauration
kl. 19.00.
På mødet 1. november 2010 skal vælges
kredskontaktperson.
Faste punkter på dagsordenen: Orientering
fra kredskontaktperson. Herudover
drøftelse af emner, der optager
os i hverdagen som privatpraktiserende
– psykologtrivsel. Hvis I har yderligere
punkter til dagsordenen er I velkommen
til at sende mail til. agaa@fanonet.dk
Anne Mette Ibsen, Gert Barslund og
Anne Grete Aagaard
Møder og meddelelser
ves en artikel til Psykolog Nyt om bestyrelsesarbejdet
generelt, herunder
om bestyrelsens arbejde med at udforme
beretning og handlingsprogram på
en ny måde.
8. Eventuelt.
Intet til punktet.
SELSKAbER
Selskab vedrørende autisme
Eftermiddagsarrangement
”Ledsagende forstyrrelser hos mennesker
med autisme/Aspergers syndrom.”
Mennesker med autisme har ofte
vanskeligheder inden for en række områder
i en sådan grad, at der gives supplerende
diagnoser. Denne dag vil vi
især beskæftige os med: angst, depression,
sanseforstyrrelser, tvangstanker
og tvangshandlinger. Disse belyses ”indefra”
af en kvinde med Aspergers syndrom
og ”udefra” af en psykolog.
Oplæg ved psykolog Demetrious Haracopos
fra Center for Autisme samt
Dea Hansen, ansat på Videnscenter for
Autisme.
Tid og sted: Fredag 12. februar 2010
kl. 13-16 i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø.
(Bemærk, at parkering er dyrt).
Deltagere: Psykologer. Medlemmer
af selskabet deltager gratis. Andre psykologer:
200 kr. Tilmelding senest 8.
februar 2010 til: formand@ps-autisme.
dk.
Dorte Ostenfeld
Dansk Sundhedspsykologisk Selskab
Fyraftensmøde i Århus
Selskabet indbyder til møde om ”Psykologisk
behandling af søvnproblemer”
tirsdag 9. februar 2010, kl. 15.00-17.00
i Dansk Psykolog Forenings Århus-afdeling,
Guldsmedgade 20 B, Århus C.
(= den gamle adresse). Cand.psych.
Psykolog nyt • 1 • 2010 37

Møder og meddelelser
Henny Dyrberg holder oplæg om psykologisk
behandling af søvnforstyrrelser.
Søvnproblemer forringer mange
menneskers livskvalitet-enten som primær
lidelse eller i forbindelse med somatisk
lidelse eller psykisk sygdom.
Medicinsk behandling hjælper kun på
kort sigt. Psykologisk behandling af
søvnforstyrrelser kan indeholde psykoedukation
om søvnhygiejne, søvnrestriktion,stimulus-kontrol-behandling,
metoder fra kognitiv adfærdsterapi,
mindfullness m.m. Vi vil se på,
hvad vi ved om effektiviteten af disse
metoder ud fra nyere forskning.
Der serveres kaffe/te og kage. Der er
gratis adgang. Af hensyn til traktement
tilmelding til eg@sundhedspsykologi.
org.
Selskabet
Selskab for Psykopatologi hos børn og
Unge
Konstituering af styrelse
Selskabet har i forlængelse af generalforsamlingen
3. december 2009 holdt
konstituerende styrelsesmøde. Styrelsen
har konstitueret sig som følger:
Formand: Pusjka Helene Cohn, næstformand:
Jesper Thybo, sekretær: Trine
Juul Damgaard, kasserer: Ditte Lammers
Vernal. Øvrige styrelsesmedlemmer:
Ole Katz, Anegen Trillingsgaard,
Gunvor Brandt.
Gunvor Brandt
Psykologfagligt Selskab for Klinisk
Hypnose
Foredrag
Selskabet afholder torsdag 25. februar
2010 kl. 19.00 foredraget ”Aikido den
harmoniske ånds vej” i Dansk Psykolog
Forening. Stockholmsgade 27, København
Ø.
Stormester i japansk kampkunst Nikolaj
Sensei Jensen vil fortælle om den
japanske kampsports historie, dens teknik
og den filosofi, der ligger bag. Foredragsholderen
kan stoppe en angribende
modstander uden at berøre denne,
alene ved at anvende den såkaldte
38 Psykolog nyt • 1 • 2010
Ki-energi, og han vil demonstrere denne
helt unikke teknik, hvor modstanderen
kommer i en krampagtig trancetilstand,
som han ikke selv kan komme
ud af. Ki-energi er den mystiske
indre kraft, bestående af mental, spirituel
og fysisk energi, som indviede shamaner
har kendt til i tusinder af år.
Foredragsholderen mener, at denne
energi også kan anvendes til healing.
Skeptikere vil utvivlsomt hævde, at der
blot er tale om overtro, men i løbet af
denne aften vil du se Ki-energien blive
demonstreret i praksis. Du vil også selv
få lejlighed til at mærke energien på
din egen krop.
Inge Guldal
I ØVRIgT
Det Danske Sigmund Freud Selskab
Foredrag
Marianne Bentzen, exam. afspændings-
og bevægelsesterapeut taler om visdomsforskning
og neuroaffektiv psykoterapi.
Tid og sted: 2. februar 2010 kl.19.30-
21.30 i Løngangstræde 37B, 4.th. København
K. (elevator). Entré 70 kr.,
studerende 40 kr. Se http://freudselskabet.dk.
Tilmelding nødvendig til
freudselskabet@gmail.com.
Bente Petersen
Dansk Carl Rogers Forum
Åbent møde
Fredag 12. februar 2010 kl. 13.30-17.00
holdes åbent møde: Empati-workshop,
fortsat. Psykolog Niels Bagge vil fortsætte
sit oplæg om empati fra sidste
møde, og psykolog Lisbeth Sommerbeck
vil introducere praktisk træning
af empati i psykoterapeutisk sammenhæng.
Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade
13 B, Sorø. Vi vil prøve at arrangere
transport til og fra stationen for deltagere,
der kommer med tog. Meddelelse
om ønske herom, med ankomsttidspunkt
til Sorø Station, bedes givet til Allan
Larsen, forum@carlrogers.dk, eller
til Lisbeth Sommerbeck, 57 80 11 60.
Alle interesserede er velkomne, og
deltagelse er gratis, bortset fra at man
bedes lægge 40 kr. i kassen til traktement
og lokaleudgifter.
Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck
aalborg Universitet Psykologi
Gæsteforelæsninger forår 2010
5. februar: The development of coaching
psychology in Europe and beyond:
past, present and future. Stephen Palmer,
Professor, PhD CPsychol, City University
of London.
3. marts: Distinktionsprocesser i daginstitutionen
– børnehavekompetencekrav
og jævnaldrendesocialisering.
Tomas Ellegaard, ph.d., lektor i pædagogisk
psykologi ved Institut for psykologi
og uddannelsesforskning, Roskilde
Universitet.
16. marts: Interpretative phenomenological
analysis: researching lived
experience. Jonathan A Smith, Professor
of Psychology, Birkbeck University
of London.
22. marts: ”Where the Streets Have
No Name” – experience and findings
from research on unexplored sexual
fields. Hans Knutagård, Master of
Science
8. april: Læring som social praksis.
Klaus Nielsen, Professor, Psykologisk Institut,
Aarhus Universitet.
22. april: Samtalen med børn – dialog
og avhengighet. Haldor Øvreeide.
Spesialist i klinisk psykologi, NPF. Institutt
for familie og relasjonsutvikling, Os/
Bergen, Norge.
Program: Gæsteforelæsning kl. 9.15-
12. Sted: Aalborg Universitet, Auditoriet,
(1.104), Kroghstræde 3. Alle medlemmer
af Dansk Psykolog Forening
velkomne.
Om eftermiddagen særskilt program
med workshop kl. 13-16. Oplysninger
og tilmelding: oms@hum.aau.dk.
Arrangør: Studienævnet for Psykologi,
v. studieleder Jens Kvorning.
Ole Michael Spaten

Psykoterapeutforeningen
Foredrag
Psykoterapeutforeningen afholder 15.
februar 2010 kl. 18.00 foredrag om ”Magiske
øjeblikke i parterapi” med Jette Simon,
klinisk psykolog, specialist og supervisor
i psykoterapi. Hun vil tale om
de metoder, imagoterapeuter bruger til
fordybelse i parterapien; ledesætninger,
doubling, fokusering, direktiver. Foredraget
vil fokusere på: Hvordan fordyber
vi terapien, hvornår og hvorfor er
den følelsesmæssige kontakt eller ”limbisk
resonans” så betydningsfuld.
Entré 100 kr., åbent for alle interesserede.
Tilmelding til mail@gittesander.
dk. Sted: Klinik for Psykoterapi og Parterapi,
Vestergade 38, 2.th., Odense C.
Gitte Sander
Cektos
Fagligt fyraftensmøde
Center for Kognitiv Terapi og Supervision
inviterer på grund af stor tilslutning
endnu en gang til fagligt temamøde
med videoen: ”Five approaches to
Linda”, som vises på storskærm med
efterfølgende faglig diskussion. Videoen
omhandler den samme kvinde,
som ”udsættes” for fem forskellige terapiretninger:
Psykodynamisk terapi
baseret på objekt-relation med Dr.
James Masterson. Valgteori/relationsterapi
med Dr. William Glasser. Mulitmodalterapi
med Dr. Arnold Laza-
rus. Affektiv Adfærdsterapi (Cognitive
affective behaviour therapy) med Dr.
Marvin Goldfried. Kognitiv adfærdsterapi
med Dr. Frank Dattilio.
Tid og sted: Torsdag 4. februar 2010
kl. 18.00, Cektos, Gammel Kongevej
178, 1. sal, Frederiksberg.
Tilmelding: Arrangementet er gratis,
men tilmelding er nødvendig senest
28. januar 2010 på tlf. 55 73 48 49
eller på info@cektos.dk.
Pia Callesen
Selskabet for Psykisk Forskning
Foredrag
Torsdag 28. januar 2010 kl. 19.00 afholder
selskabet et foredrag af Kirsten Marie
Raahauge med titlen ”Hjemsøgte
huse”. Foredragsholderen har gennemført
en antropologisk undersøgelse om
mennesker, der har erfaringer med hjemsøgte
huse, og hun vil give eksempler
på spøgelseserfaringer og de dilemmaer
og forklaringer, de afstedkommer.
Foredragsholderen er ph.d. i antropologi
og arbejder på post doc.-projektet
”Hjemsøgte huse” under forskningsprojektet
”Fornuftens stemme” ved Institut
for Antropologi.
Foredraget finder sted i Psykoanalytisk
Center, Løngangstræde 37B, 4.,
København. Entré for ikke-medlemmer
er 100 kr. Læs mere om selskabet
på www.parapsykologi.dk
Kaare Claudewitz
Åben
karriererådgivning
- både i København og Århus
Aftal tid på info@dp.dk
Møder og meddelelser
Psykolog nyt • 1 • 2010 39

Møder og meddelelser
NYE YDERNUMRE
pr. 1. januar 2010
Region Hovedstaden
Elna Strøm, København N.
Arendse Stensgaard, Frederiksværk
Hanne Nielsen, Allerød
Mette Lise Vinum, Frederikssund
Region Sjælland
Nina Dam Jensen, Greve
Bente Schiele, Kalundborg
Frede Theede Jørgensen, Vig
Region Syddanmark
Pia Recke, Odense
Trine Caspersen,
Middelfart/Fredericia
Ragnar Stefansson, Sønderborg
Region Midtjylland
Gitte Meldgaard, Ringkøbing
Benny Ellermand, Struer
Inge Lise Jensen, Samsø
Pia Høgh, Randers
Helle Neil Jensen, Viborg
Region Nordjylland
Wilfred Dierkes, Sindal
?
ER DU bLEVEt
aUtORISEREt?
Når du bliver autoriseret, så
husk at sende Dansk Psykolog
Forening en kopi af dit autorisationsbevis.
Oplysningen om
autorisation kan have betydning
for bl.a. forhandling af løntillæg,
for din tilknytning til den rigtige
sektion og for mulighed for
at komme på psykologeridanmark.dk.
Kopien kan indsendes fysisk
til medlemsafdelingen i Dansk
Psykolog Forening eller som
pdf-fil til info@dp.dk.
Medlemsafdelingen
40 Psykolog nyt • 1 • 2010
GoDKENDTE
sPecialister
Nedenstående godkendes som specialist eller supervisor på
Specialistuddannelsesudvalgets møde 3. februar 2010
Børnepsykologi
Specialister:
Kamma Skafte Andersen
Gitte Marian Becker
Anette Drost Broegaard
Lisbeth Elmann
Anne Frimer-Larsen
Ellen Fuglsang
Dorte Lyngsgård Kristensen
Adelheid Lorenzen
Line Meiling
Lise Rasmussen
Margrethe Hammersholt Roune
Per Schaeffner
Susanne Karlshøj Scherff
Supervisor:
Lise Bruhn
Børneneuropsykologi
Specialister:
Solvejg Borne
Marianne Knudsen
Pia Lynegaard Norup
Charlotte Thorsen
Supervisor:
Bente Skals Underbjerg
Psykoterapi
Specialister:
Lise Byrialsen
Pia Callesen
Mads Frederik Damgaard
Birgitte Lieberkind Glahn
Britta Grove
Henning Hansen
Helle Høiby
Jeanne Isaksen
Camilla Jacobi
Jannie Kildested
Karen Merete Kjær
Grethe Møldrup Koch
Anne Lydolff
Winnie E. Øvlisen Lykkebo
Ulla Christine Skern
Torsten Sonne
Trille TøttrupVoetmann
Karina Louise Reumert
Wagtmann
Supervisorer:
Lise Byrialsen
Thomas Cortes
Lars Bo Jørgensen
Torben Bæk Klein
Tine Lykke Lambertsen
Steen Mollerup
arbejds- og
organisationspsykologi
Lise Keller, specialist
Arne Vestergaard, supervisor
Neuropsykologi
Jeanette Liljegren, specialist

Dansk Psykolog Forenings
Kurser
Exners Rorschach
System, grundkursus
(voksne)
Kursustype I
tid og varighed:
Onsdag 10. marts - fredag 12. marts
2010.
1. dag kl. 10.00-17.00, 2. og 3. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 18 timer.
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
5.300,- ekskl. moms.
tilmelding
25. januar 2010.
Underviser
Birgitte Skovgaard, cand.psych., specialist
og supervisor i psykoterapi. Privatpraktiserende
psykolog.
Ny ordning
Specialistuddannelse i psykoterapi,
voksne: 12.4.4.2.1., 12 timer.
Specialistuddannelse i psykopatologi:
13.4.4.2.2., 12 timer.
Nb. Godkendelserne er først gældende,
når et videregående kursus er gennemført!
KURSUSNR.: 10801.
3.99. Grundkursus i
legeterapi. Modul I
tid og varighed
Torsdag 18. marts - fredag 19. marts
2010.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.550,- ekskl. moms.
tilmelding
1. februar 2010.
Underviser
Jytte Mielcke, cand.psych., specialist og
supervisor i psykoterapi og børnepsykologi.
Privatpraktiserende psykolog.
Ny ordning
Specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi:
3.99., 12 timer.
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:
6.4.4.2.3., 12 timer.
Specialistuddannelse i psykoterapi:
12.4.4.2.3., 12 timer. Legeterapi kan
maksimum udgøre et mindre antal timer
af psykologens specialistuddannelse,
af hensyn til bredden i uddannelsen.
Timerne kan anvendes af psykologer,
hvor den valgte hovedretning afviger
fra den psykodynamisk/psykoanalytiske.
Specialistuddannelse i psykotraumatologi:
14.4.4.2.4., 12 timer, eller 3.99., 12
timer. Specifikke metoder som fx legeterapi,
kan indgå i specialistuddannelsen
med maksimalt 24 timer, fordelt
som ovenstående.
Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi:
3.99., 12 timer.
Specialistuddannelse i sundhedspsykologi:
11.4.4.2.2., 12 timer.
Der kan max. indgå 12 timers legeterapi
i alt i specialistuddannelsen.
KURSUSNR.: 1003991.
Supervisoruddannelse
tid og varighed
Torsdag 25. marts - fredag 26. marts,
torsdag 8. april - fredag 9. april, torsdag
22. april - fredag 23. april, torsdag 6.
maj - fredag 7. maj og torsdag 20. maj -
fredag 21. maj 2010.
Alle dagene kl. 9.30-15.00.
Varighed: 50 timer.
Sted
Hos underviser, Henrik Ibsens Vej 2,
1813 Frederiksberg C.
Pris
15.900,- ekskl. moms.
tilmelding
15. februar 2010.
Rubrikannoncer
OM KURSERNE
Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2009” udsendt med Psykolog Nyt 23/2008.
Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.
Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.
Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk
- Uddannelse, kurser, kursusprogram 2009 - på de enkelte kurser.
Underviser
Ken Vagn Hansen, cand.psych., specialist
og supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi.
Privatpraktiserende psykolog.
Ny ordning
Fælles krav til alle supervisoruddannelserne:
19.2.3., 20 timer, og 19.2.4, 30 timer.
KURSUSNR.: 101902.
3.12. Neurokemi
tid og varighed
Torsdag 8. april - fredag 9. april 2010.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl.
9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
3.550,- ekskl. moms.
tilmelding
22. februar 2010.
Underviser
Carsten Bjarkam, Lektor, ph.d., læge,
cand.med.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi,
klinisk neuropsykologi, psykopatologi og
pædagogisk psykologi: 3.12., 12 timer.
KURSUSNR.: 100312.
Psykolog nyt • 1 • 2010 41

Rubrikannoncer
Kreds Vejle
udbyder
anvendelse af exners rorschach
system ved klinisk-psykologisk
undersøgelse af børn og unge
Formål: Formålet med grundkurset er at give deltagerne et grundlæggende
kendskab til Rorschach testen, der er en videnskabeligt
baseret personlighedstest. Testen er oprindeligt udviklet af den
schweiziske psykiater Herman Rorschach, men er videreudviklet
gennem en lang årrække af den amerikanske psykolog John E. Exner,
jr., der er tidligere professor ved Long Island University, New
York, USA. Hans system kaldes ”The Comprehensive System”, og er
en evidensbaseret (forskningsbaseret) klinisk-psykologisk undersøgelsesmetode.
På kurset vil deltagerne blive præsenteret for metoden på et grundlæggende
niveau samt for den teori og videnskabelige forskning,
der ligger til grund for anvendelsen af metoden i praksis.
Form: Fortrinsvis fremlæggelse af metoden samt den omfattende videnskabelige
forskning, som er udført af bl.a. John Exner i plenum.
Kort gruppearbejde, som skal hjælpe deltagerne til at forstå de
grundlæggende begreber og principper. Der må påregnes omfattende
hjemmearbejde i form af træning i benyttelse af metoden i praksis
samt omfattende studier af den videnskabelige litteratur om metoden
før kurset og mellem kursusdagene. Til første kursusdag læses kapitlerne
om administration, inquiry og scoringskategorier i vol. 1. eller
Workbook.
Der vil blive oprettet studiegrupper, der skal mødes mellem 2. og 3.
undervisningsdag.
litteratur: Exner, John E.: The Rorschach: A Comprehensive System,
vol. 1., 4th, New York: John Wiley & Sons, Inc., 2003.
Exner, John E.: A Rorschach Workbook for the Comprehensive System,
5th., Asheville: Rorschach Workshops, 2001. (En dansk oversættelse
ved Kasper Jørgensen er udgivet på Dansk psykologisk Forlag).
Det er absolut nødvendigt at have adgang til ovennævnte litteratur
for at kunne gennemføre kurset.
Ny ordning: Specialistuddannelserne i klinisk børnepsykologi:
6.4.4.2.2. 18 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi: 12.4.4.2.1.
18 timer.
tid: Torsdag d. 18 marts - fredag d. 19. marts og fredag d. 28. maj.
Alle dage 09.00-16.00.
Varighed: 18 timer.
tilmelding senest fredag d. 12. februar 2010 til Louise Schwartz,
på mail; louise.schwartz@hotmail.com. Husk at oplyse arbejdssted,
adresse samt e-mail og telefonnummer. Medlemmer af Kreds
Vejle har fortrinsret og pladserne fordeles efter ”først-til-mølle” princippet.
Betaling ved tilmelding, deltagere uden for Kreds Vejle, efter
tilsagn om plads.
indbetaling: Til konto nr. 0400-401-26-12376 (Lån & Spar Bank).
sted: Fårupgård Ungecenter, Fårupgårdvej 5, Fårup, 7300 Jelling.
Pris: 3.600 kr. inkl. moms og forplejning.
NB: Godkendelse er først gældende, når et videregående
kursus er gennemført. Kreds Vejle udbyder videregående
kursus i efteråret 2010.
42 Psykolog nyt • 1 • 2010
BURIAN UDDANNELSE 2010
FLERFAMILIETERAPI
Et 6dages uddannelsesforløb fordelt over ½ år.
Systemisk strukturel flerfamilieterapi med fokus på kontekst.
Du lærer, at tilrettelægge og gennemføre flerfamilieforløb,
hvor forældre og børn får den opdagelse, at de kan handle
anderledes end de tidligere har gjort. Forløbet bygger på
metoder udviklet ved Marlborough Familie Center i
London. Metoderne er transformeret til danske forhold.
Start 27. april. Tilmelding senest 15. februar.
BØRNE-MINDMAPPING
Et 6dages uddannelsesforløb fordelt over ½ år.
Narrative børnesamtaler med familiefokus.
Overbygning af basismodulet børne-mindmapping.
Du styrker dine personlige og professionelle færdigheder
i at tale med børn.
Du lærer, hvordan barnets egen fortælling får fylde i
samtalen, og hvordan forældre eller andre betydningsfulde
voksne bliver inddraget som aktive bevidnere.
Forløbet bygger på metoder udviklet ved Dulwich Centret
i Adelaide. Metoderne er transformeret til danske forhold.
Start 22. marts. Tilmelding senest 15. februar.
Lægeklinik søger nabo
Overvejer du at åbne din egen klinik? Eller har du brug for
mere plads? Så har Kollektivhuset Høje Søborg velegnede
lokaler klar til indflytning pr. 1. marts 2010.
Lejemålet er på 500 m2 og den
månedlige leje er 41.667,- kroner.
Det svarer til en årlig kvadratmeterpris
på 1.000,- kroner.
Den månedlige udgift til varme er
3.926,- kroner og betales aconto.
Udgiften til fællesantenne er 271,kroner.
Depositum på 3 måneders leje
udgør 125.000,- kroner.
Det er også muligt at leje en del
af lejemålet. Der er ikke fastsat
nærmere grænser for størrelsen af
et del-lejemål, men udlejning i
størst mulige enheder prioriteres.
Se nærmer på burian.dk
Kollektivhuset Høje Søborg
Søborg Torv 2, st. tv.
2860 Søborg
Kontakt ejendomskontoret i
Kollektivhuset Høje Søborg, hvis du
vil se lejemålet. Kontaktinformation
står nederst i annoncen.
Ansøgere indenfor sundhedsfagene
foretrækkes, da der åbner en lægeklinik
på 3. sal i ejendommen.
Lejemålet er til overtagelse
pr. 1. marts 2010.
Ønsker du yderligere information kan
du kontakte DAB’s udlejningschef,
Dennis M. Christensen på 77 32 06 00
eller på dmc@dabbolig.dk.
Telefon 39 67 31 01
Træffetid hverdage 8 – 8.30
1. torsdag i måneden 17 – 18

Sådan får du jobbet!
Kom på jobsøgningskursus hos Dansk Psykolog Forening
En god ansøgning og et godt CV kan være den direkte vej i job. Men
hvordan sætter du ord på dine kompetencer og sælger dig selv i ansøgningen?
Og hvordan udarbejder du et godt og relevant CV? Det vil du få
svar på i løbet af kurset, for i Dansk Psykolog Forening ved vi, hvad arbejdsgiverne
efterspørger, og vi kender psykologernes arbejdsmarked.
Få feedback på din ansøgning
Kurset vil veksle mellem oplæg fra Dansk Psykolog Forening og deltagernes
egne erfaringer – og ønsker. Det vil desuden være en god idé at
medbringe en jobansøgning, stillingsannonce og CV, for der vil også
være tid til at gennemgå nogle af deltagernes ansøgninger.
Hvor og hvornår
• København, torsdag 4. marts 2010, kl. 9.00-15.30.
• København, fredag 5. marts 2010, kl. 9.00-15.30.
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
• Århus, tirsdag 2. marts 2010, kl. 9.00-15.30.
• Århus, onsdag 3. marts 2010, kl. 9.00-15.30.
Sted: Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, Bygning 1421, Mødelokale
2.2, 8000 Århus C.
Supervisionsgruppe
til autorisation for
psykologer
Systemisk-narrativ-løsningsfokuseret tilgang
Ny gruppe:
Opstart d. 1. marts 2010
Kontakt Henning J. Nielsen, cand.psyk. aut.,
Specialist i psykoterapi og supervisor
på tlf. 27 85 38 23 eller henning@villavenire.dk
Læs mere på www.villavenire.dk
www.villavenire.dk
Tilmelding
Deltagelse i kurset er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Vi beder dig om at sende en mail senest mandag d. 15. februar
2010 med følgende oplysninger:
• Navn
• Adresse
• Telefon
• Medlemsnr.
• Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder
af studium)
• Ønske om deltagelse i København eller i Århus.
Tilmelding til sekretær Mette Binding, mbi@dp.dk. Husk at angive,
hvilken dato du ønsker at deltage i jobsøgningskurset.
NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med
offentlige transportmidler mod forevisning af originale transportbilag i
forbindelse med transport fra Aalborg til Århus.
Vi glæder os til at se dig!
Læs mere om
Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk
MILJØTERAPI OG ORGANISATION
Interessen for miljøterapi er stor i disse år, bl.a. på døgninstitutioner,
opholdssteder og heldagsskoler og i børne- og ungdomspsykiatrien. Man
ønsker at anvende miljøterapi i hverdagen, men efterhånden bliver mange
klar over, at det er vigtigt, at arbejdspladsen er organiseret på en
måde, som støtter arbejdet.
Efter en kort introduktion til miljøterapi belyses dagens hovedspørgsmål:
Hvordan kan en miljøterapeutisk organisation se ud? Hvilken betydning
har organisationen for terapien?
Målgruppe:
Alle med interesse for miljøterapi og organisation eller for behandlingsmiljøer
mere generelt, bl.a. psykologer, pædagoger, lærere, psykiatere,
ledere, organisationskonsulenter samt studerende.
Tid og sted:
Tirsdag den 4. maj 2010 kl. 9.00-16.00:
Studenterhusfonden, Frederik Nielsens Vej 4, 8000 Århus C.
Torsdag den 20. maj 2010 kl. 9.00-16.00:
Fælleshuset, Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby.
Underviserne:
Praktiserende psykologer Hanne Larsson, specialist og supervisor i
psykoterapi og børnepsykologi, og Lars Rasborg, specialist i børnepsykologi.
Pris: Kr. 1.200 inkl. fuld forplejning.
Rubrikannoncer
Program: www.fpap.dk
Nærmere oplysninger: Lars Rasborg,
57 80 33 63, e-mail: post@lrpsykolog.dk
Psykolog nyt • 1 • 2010 43

Rubrikannoncer
Kreds sønderjylland
Afholder seminar:
Mandag den 22. marts 2010 kl. 9-16
”Narratives of the future:
the social construction of therapy”
ved elspeth Mcadams, england
seminaret vil omhandle betydningen af:
• Terapiens sociale konstruktion
• Sproget, bekræftelse og drømme
• Spotte klientens drømme for fremtiden
• Evnen til at se identitetsmuligheder
Elspeth McAdams er børne- og familiepsykiater og arbejder som
systemisk og kognitiv psykoterapeut.
Hendes tilgang inkluderer en systemisk, narrativ og anerkendende
praksis, som har vist sig nyttig i kontakten med både såvel
børn, unge, voksne såvel som familier.
Elspeth McAdams arbejder konsultativt med supervision i England,
Skandinavien, Afrika og Sydamerika.
Seminaret omfatter såvel det teoretiske grundlag som de praktiske
anvendelsesmuligheder og foregår på engelsk.
Målet er, at deltagerne opnår færdigheder, som de kan omsætte i
arbejdet med børn, unge, voksne og familier.
sted: Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa
Pris: 700,- kr. + moms inkl. forplejning.
Der kan max. deltage 20 personer, hvorfor ”først til mølle”-princippet
er gældende.
Deltagere: Primært medlemmer af Sønderjyllandskredsen, men i
tilfælde af plads også adgang for andre DP-medlemmer.
tilmelding: Senest 1. marts 2010 til Poul Hougaard: e-mail adresse:
poul_hougaard@hotmail.com med oplysning om navn, privat-
og arbejdsadresse, e-mail og telefon nr.
Når man har modtaget bekræftelse af tilmeldingen, skal deltagergebyret
indbetales på konto i Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400,
Konto nr. 4012610047. Herefter fremsendes faktura og man er
endelig tilmeldt. (Hvis arbejdsgiver betaler, kan fakturaen bruges
som udgiftsbilag). Ikke EAN-betaling.
Aalborg C
Stort lyst lokale til leje på
½ ugebasis i psykologklinik.
E-mail:
psykolog@jytteberg.dk
44 Psykolog nyt • 1 • 2010
Poul Hougaard
Kredsstyrelsen
Kvindelig psykolog,
specialist,
som har fået tildelt ydernummer i
København N, søger kontor,
helst i psykologfællesskab.
Tlf. 53 65 15 00
Børne- og Familiepsykologisk selskab
Workshop med Jim Wilson,
den 15.-16. marts 2010
”enhancing the repertoire of
Possibilities with children,
Young People and their Families”
Jim Wilson er Co Director of Partners for Collaborative Solution, og internationalt
anerkendt ekspert og underviser i Collaborative Systemic Family
Therapy. Jim Wilson var leder af Center for Child Focused Practice ved
Institute of Family Therapy i London. Han er tilknyttet som Consultant Family
Tharapist med National Health Service i Llwyn onn Child and Family
Psychology Service, Gwent Wales, er konsulent og underviser for Mental
Health og Social Services organisationer I UK og Europa.
Informed by his practice as a family therapist, Jim Wilson will explore
ways to broaden the therapist’s repertoire of possibilities in working effectively
with children, families and their networks. The workshop will
aim to provide opportunities to expand the therapist’s ”repertoire of
possibilities ” through case presentations skills exercises and clips from
family sessions . In addition a framework for practice will be discussed
and illustrated. A handout and references will be made available to participants.
Day One:
Will include a description of a framework based on family therapy approaches,
examples from practice, discussion of methods and ways to
develop ones repertoire of possibilities with children and their families.
Day two:
Will aim to address the therapists “Style”, with exploration of practice
challenges and further examples of methods, for instance:
• Exploration of Transitional Performances as a means of creating maneuverability
in “stuck” situations
• Reflecting Team as Theatre
• Engaging clients as co-consultants
• Cooperative consultations
• Stepping outside one`s Comfort Zone of practice
• Story writing and story telling with children and adults
• Playing with time and other future imaging methods
Jim Wilson has a special interest in developing creative possibilities outside
the constraints of particular “schools” of family therapy and related approaches,
and has published widely in the field of family therapy with an
enduring interest in working with children and young people. He has
also published on aspects of training and supervision, the political dimensions
of psychotherapy, and the links between therapy and theatre.
Der ansøges om godkendelse af, at kurset indgår som del af uddannelsen
til specialist i hhv. pædagogisk psykologi og klinisk børnepsykologi.
Deltagere: Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening.
tid: Begge dage 9-16, i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,
København Ø.
Pris: For medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab 1.000 kr.,
for øvrige 1.200 kr.
tilmelding: Senest 15.2.2010, ved betaling til Selskabets konto i Lån &
Spar Bank 0400-4012580946. oplys navn og ”Jim Wilson”. Send samtidig
mail indeholdende navn samt medlemsnr. i DP, til kasserer Susanne
Landorph: suslan@glo.regionH.dk. Medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk
Selskab har fortrinsret til deltagelse. Herudover optages deltagere
efter ”først til mølle” princippet.
Prisen inkluderer deltagelse, formiddags- og eftermiddagskaffe samt frokost.

Dansk selskab for Krops-psykoterapi
afholder 2-dages kursus med
Ph.D. i fysiol. psykologi
eligio stephen Gallegos
St. Gallegos baserer sin tankegang på Jungs fire evner: tænkning,
sansning, følelse; men i stedet for den sidste, intuition, som Gallegos
mener, kan komme til udtryk inden for alle fire områder, sætter
han imagery, skabelsen af indre billeder.
Gallegos har udviklet en metode: ”the Personal totem Pole”,
som bygger på hans erfaring om, at dyresymboler fra den billeddannende
forestillingsverden kommer fra den menneskelige
sjæls dybder og giver nyt liv til helbredelse, både vores individuelle,
men også den der gælder vores arts udvikling.
Gallegos har rødder i indiansk shamanisme, men også i antropologiske
tænkere som Joseph Campbell’s arbejde med myter.
tid: 26. + 27. februar 2010 kl. 10-17 (18?).
sted: Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5., København V
Pris: Medlemmer 2000 kr., gæster 2200 kr., studerende og pensionister
½ pris.
Kaffe, te og frugt inkl. i prisen.
Medbring liggeunderlag!
tilmelding: Senest mandag 22. februar 2010 til
Bodilclaesson@mail.tele.dk
Kreds Fyn
Afholder kursus
Rubrikannoncer
Humorens Psykologi
Oplægsholder: Martin Führ,
cand.pæd.psych.aut. lektor,
institut for Psykologi Ålborg Universitet.
Kursussted: Ørbækvej 100, 5000 odense
tidspunkt: 11. februar 2010 kl. 9.00-16.00
tilmelding på mail til: susanne@wichpsyk.dk senest d. 1. februar
2010.
Kursuspris: 900 kr. indbetales på konto i Lån & Spar Bank:
Reg. 0400 Kontonr. 4012612198, senest d. 1. februar 2010.
Kurset tegner et billede af den nutidige internationale humorforskning
samt egen forskning gennem de sidste 10 år. Der tages
afsæt i teoridannelser fra Aristoteles over til Hobbes, Levine,
Bergson, Høffding, Freud og Wolfenstein, hen til nutid forskning
repræsenteret af bl.a. Mc Ghee, Martin, Ruch, Søbstad, Svebak
m.m.
Humorens udvikling fra spædbarnet til voksenlivet gennemgås
såvel fra en kognitiv såvel som fra en psykolanlytisk/personlighedspsykologisk
tilgang. Kurset ser endvidere på humorens kurative
funktion, humor og trivsel, humorens indflydelse på psykisk
og fysisk velvære, humor som kommunikativ og social kompetence,
humor og coping, humor i ledelse, humor som kompetence
på arbejdspladsen, samt humor i et ledelsesperspektiv.
Kurset ser ligeledes på humorens negative side, hvor humor anvendes
til at udgrænse eller såre andre, men ligeledes på den aktuelle
internationale forskning om ”gelotofobi” (angsten for at blive
grinet af) som mulig årsag for bl.a. social isolation.
Afsluttende placeres humor inden for den positive psykologi.
Susanne Wich, formand, Kreds Fyn
Århus C:
Narrativt supervisionsforløb med ekstern bevidning
for uautoriserede psykologer
Hver anden fredag med start 19. februar 2010 til og med 7. maj 2010.
Kl. 16-20.15; 6 gange, i alt 25,5 timer, pris 6000kr. Max 5 deltagere.
Tilmelding senest 8. februar 2010:
Tlf. 60 21 11 03 eller viza@teliamail.dk
Aut. psykolog Vibeke Zacho,
www.psykologiogcoachingdk.dk
Kliniklokale i Århus C udlejes
1. februar - 30. juni 2010 på heltids- eller deltidsbasis
Pris: 4000 kr. pr. måned (inkl. el, varme, rengøring, dagligvarer,
mv.) eller 2500 kr. pr. måned/person v/ 2 lejere.
Psykologhuset Strøget
Leif Grundahl (tlf. 87 54 08 20) eller Lone Kærvang (tlf. 86 12 08 38)
Psykolog nyt • 1 • 2010 45

Rubrikannoncer
selskab for misbrugspsykologi
Klinisk hypnose
– behandling af misbrug og
afhængighed med hypnose
Kursus med cand.psych. - specialist og
supervisor i psykoterapi, Inge Guldal
Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge
hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde med misbrugsklienter.
Kurset forudsætter ingen erfaring med eller viden om hypnose -
det er på begynderniveau.
Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver
indført i grundlæggende teknikker og metoder inden for hypnose
til behandling af misbrug og afhængighed.
Kurset vil bl.a. omhandle:
• Hvordan og hvorfor hypnose virker på misbrug og afhængighed
• Indikationer og kontraindikationer ved brug af hypnose ved
misbrug
• Hypnotiske induktionsteknikker
• Brugen af selvtillids- og selvværdsstyrkende manuskripter
• Brugen af angstdæmpende teknikker
• Ønske om forandring, handling og mål ude i fremtiden
• Selvhypnose
De teknikker, der vil blive arbejdet med, kan bruges til alle typer
af misbrug og afhængighed og her er tænkt bredt: heroin, amfetamin,
hash, alkohol, mad osv.
Det er et meget aktivt kursus, hvor deltagerne kommer til at øve
teknikkerne på hinanden.
tid: Torsdag d. 11. og fredag d. 12. marts 2010.
Kl. 10.00-17.00 begge dage.
sted: Studenterhusfonden af 1991’s lokaler,
Fredrik Nielsens Vej 2-4, 8000 Århus C
Pris: Medlemmer: 2160 kr. + moms 540 kr. =
2700 kr.
ikke-medlemmer: 2400 kr. + moms 600 kr. = 3000 kr.
Deltagere: Psykologer. Max 20 personer.
tilmelding: Sker efter ”først til mølle” princippet.
Senest d. 7. februar 2010.
Se uddybet program og tilmeld dig on-line på
www.misbrugsnet.dk
Kurset søges godkendt til Specialistordning: Tværfagligt modul.
Narrativ supervisionsgruppe for psykologer
med henblik på autorisation
Cand.psych.aut.spec. Helene Grau starter næste supervisionsgruppe
den 3 maj 2010.
Supervisionen vil foregå over 10 hele dage (kl. 9-16) og tæller
som de 40 timers ekstern gruppe supervision, der er nødvendige
for at opnå autorisation som psykolog.
Bemærk: Max 5 deltagere. Pris 18000,- kr.
Læs mere på www.helenegrau.dk
46 Psykolog nyt • 1 • 2010
Projekt1 18/12/09 16:11 Side 1
Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi
Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram
til Imagoterapeut.
Underviser:
Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør:
Institut for Imago Relationships International.
Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision.
Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening.
For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i:
Imagoterapi i gruppe.
Supervision.
Workshop Presenter (parseminar i Imago).
Derudover har vi weekendseminarer for par.
Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder:
Weekendseminar for par:
06. og 07. februar 2010 i København
18. og 19. september 2010
på Nørre Vosborg Slot
20. og 21. november 2010 i København
Efteruddannelsesprogram til Imago
parrelationsterapeut (hold 26)
1. modul 30. august – 02. september 2010
2. modul 01. – 04. december 2010
3. modul 02. – 05. marts 2011
Sted: Hadsund
Efteruddannelsesprogram til Imago
parrelations-terapeut (hold 27)
1. modul 23. – 26. september 2010
2. modul 06. – 09. januar 2011
3. modul 31. marts – 03. april 2011
Sted: Holstebro
For Imagoterapeuter:
Singels træning og karakterstruktur:
13. - 16. maj 2010 i Slovenien
(på engelsk)
27. - 30. maj 2010
i København
For certificerede supervisorer:
Udvidet supervisionskursus
10. - 12. maj 2010 i Slovenien
(på engelsk)
Nyt program – Dialog First –
Imago og organisationer:
31. maj - 01. juni 2010
i København
Tilmelding:
Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00
Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com
Nyt program – Imago og
familier:
13. - 14. september 2010
i Hadsund
4. modul til Klinisk Træning:
15. - 17. september 2010
i København
5. modul til Klinisk Træning:
28. - 30. september 2010
i København
Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
Instruktørkursus 2010
Træning i Mindfulness/bevidst nærvær anvendes i behandling af
angst, stress, forebyggelse af depressioner samt kroniske smerter,
og undersøgelser tyder på effekt på koncentrationen også
ved ADHD. Metoden er evidensbaseret.
Tid og sted: 19.-23. april 2010 på Skt. Helene, Tisvilde
Pris: 10.900 kr. for undervisning, kursusmaterialer og internat
med fuld forplejning.
Målgruppe:
Psykologer, læger og tværfagligt personale op til 25 %, der har
gennemført min. fire dages Grundkursus i Mindfulness Baseret
Kognitiv Terapi eller tilsvarende niveau. Max. 18 deltagere.
Undervisere:
Psykolog Kirsten Bonfils og
speciallæge i psykiatri Begitte Lauritsen.
Begge undervisere er specialister i psykoterapi og supervision og
har mangeårig erfaring med kognitiv terapi og mindfulnessundervisning.
Mindfulnesskursus
2 x 2 dages kursus i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi som
externat. Lær gennem oplevelse og mærk effekten på dig selv.
Tid: 24 -25. februar samt 24. -25. marts 2010
Sted: i Københavnsområdet
Pris: 6.300 kr. for undervisning, kursusmaterialer, frokost, kaffe,
te og frugt.
Yderligere information og tilmelding:
www.mindfulnessnu.dk
E-mail: begitte.lauritsen@gmail.com

Psykologfagligt selskab for Klinisk Hypnose
afholder:
Grundkursus i ego state terapi
Med læge og hypnoterapeut
Jens-Jørgen Gravesen
Lørdag d. 10. april kl. 10.00-17.00 og
søndag d. 11. april 2010 kl. 10.00-17.00
i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø
Målgruppe:
Kurset henvender sig til psykologer, som er interesserede i at bruge
hypnose og ego state terapi i deres kliniske praksis.
Kursusform mv.
Der vil blive tale om et intensivt kursus, som vil være en vekselvirkning
mellem teori og praksis, dog med stor vægt lagt på anvendelsen
af hypnoterapeutiske ego state teknikker og metoder.
Deltagerantal: Max. 25.
Underviser:
Jens-Jørgen Gravesen har undervist i klinisk hypnose i mange år
samt publiceret adskillige artikler inden for emnet.
Praktisk:
Pris: 2.900,- kr. inkl. moms for medlemmer af PSKH og 3.200,- kr.
for ikke-medlemmer inkl. frokost.
tilmelding sker på selskabets hjemmeside
www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”
.
Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på tlf.
86 17 48 99 eller e-mail gravesen@dadlnet.dk.
tilmeldingsfrist: Mandag d. 8. marts 2010.
Salg af praksis
Jeg går på pension og opsiger derfor min overenskomst med
Sygesikringen pr. 1.7.2010.
Jeg har en velfungerende praksis med gode kontakter til henvisere
i lokalområdet. Siden 2006 har jeg haft nyuddannede
psykologer i ”følordning”, og et godt klientgrundlag.
Klinikken, som har eksisteret siden 1995, er en lejelejlighed
og består af 3 lyse rum, heraf 2 terapirum, og egner sig for 2
psykologer.
Overtagelse pr. 1.7.2010 eller 1.8.2010. Der kan blive tale om
en delvis overtagelse tidligere – efter 1.4.2010, hvor nuværende
psykolog ophører i ”følordning”.
Henvendelse: Telefon 32 96 24 11
Psykologpraksis Hanne Skov
Kurlandsgade 4, st, tv, 2300 Kbh. S.
Sydspanien
Dejligt hus udlejes i bjergby
www.udlejning-sydspanien.dk
Tlf. 40 37 19 94
Rubrikannoncer
..
.
cp
Psykolog nyt • 1 • 2010 47

Rubrikannoncer
Kognitiv
Uddannelse og Supervision
v/Psykolog Peter Nattestad
120 timers kursus og supervisionsforløb.
Kombineret uddannelse og supervision inden for kognitiv terapi,
som opfylder kravene til ekstern supervision i forhold til autorisation.
Kursusdelen omfatter 34 timer, hvor der ud over traditionel
kognitiv terapi vil blive inddraget nyere teorier og metoder.
I supervisionsdelen (86 timer) ligger fokus på mere dybdegående
forståelse og arbejde med de enkelte sager herunder: kognitiv
caseformulering, samt arbejde med vedligeholdende og bagvedliggende
årsager.
Kurset forløber over 10 gange 2 dage. Første gang den 8 marts
2010 og afsluttes marts 2011 (alle datoer findes på nedenstående
hjemmeside).
Deltagerantal: 6-9.
Pris: 22.500,-. Kan fordeles over 3 rater af 7.500,-.
Supervisionsgruppe.
60 timers gruppeforløb fordelt over 3 weekender (fredagsøndag).
Forløbet opfylder kravene til ekstern supervision i forhold
til autorisation. Datoer for supervisionen: 12-14/3, 23-25/4
og 7-9/5 2010.
Deltagerantal: 3-5.
Pris: 19.200,-. Kan fordeles over 3 rater af 6.400,-.
Kursusholder og superviser:
Autoriseret psykolog Peter Nattestad. Har mere end 10 års erfaring
med kognitiv terapi inden for: klinisk arbejde (unge og voksne),
undervisning og supervision.
Yderligere information og tilmelding:
Tlf.: 2673 8814 og på www.PeterNattestad.dk
Adresse: Knabrostræde 3, 2.tv. 1210 KBH K
Er du bagud med din supervision?
… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så
kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder
intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også
aften og weekend.
Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500
kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én
anden psykolog) til 5.000 kr.
*alle priser er ekskl. moms
Læs mere på www.talentshaper.com/supervision
Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere
Tel: +45 26 28 58 92
Email: ds@talentshaper.com
København Centrum
——————————————————————————————
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra
500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.
Ring 21 64 44 08, eller se:
http://lokaler.psykologkontakt.dk
48 Psykolog nyt • 1 • 2010
v/psykologerne v/psykologerne Lene Iversen, Lene Peter Iversen, Rasmussen, Peter Lone Rasmussen, Husby og Lone psykiater Husby Bodil og psykiater Andersen Bodil Andersen
Mindfulness Baseret Kognitiv
Terapi/Stressreduktion
på Kreta
Mindfulness-træneruddannelse, trin 1 og 2
(Trin 1 kan tages uafhængigt af Trin 2)
Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder
inden for den kognitive terapitradition. Den hviler på et videnskabeligt
grundlag og inddrager bl.a. forskellige former for meditation.
Der er tale om en form for opmærksomhedstræning, hvor
man opøver evnen til at være til stede i nuet.
Metoden har vist sig effektiv til bla. reduktion af stress, tilbagevendende
depressioner, angst og smerter.
Målgruppe: 25 læger, psykologer og tværfagligt personale (25 %).
Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi og supervision
Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge i psykiatri,
Master of Science i Kognitiv Terapi fra oxford University Bodil
Andersen. Alle underviserne er fra Kognitiv Center Fyn og har stor
erfaring vedr. undervisning og træning i Mindfulness.
Det er 12. gang, vi udbyder kursus på Kreta.
sted: Kreta, www.eloundabluebay.gr (3 stjernet hotel 200 m. fra
vandet, eneværelser med havudsigt).
tidspunkt:
trin 1: 6.-13.5.2010: Formål: At lære metoden og bruge den på sig
selv.
trin 1 (ekstra) 30.9.-7.10.2010: Formål: At lære metoden og bruge
den på sig selv.
trin 2: 7.10.-14.10.2010 Formål: At lære at træne/lave kurser for andre
– for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Medita tion
svarende til Trin 1.
Pris: Kr. 17.440,- pr. kursus (rejseudgifter, undervisningshonorar,
forsikringer og fuld forplejning).
tilmeldingsfrist: trin 1: 15.1.2010,
trin 1 ekstra og trin 2: 1.7.2010.
For tilmeldingsprocedure: se www.kognitivcenterfyn.dk eller
kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 51 24 04 50 onsdag og fredag
kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk.
Supervisionsgruppe
København
mhp. autorisation
Tlf. 2636 0377
www.psykolog-ea.dk
Ledige kliniklokaler
i Kgs. Lyngby
Udlejes på dagsbasis
Kontakt: Lyngby Psykoterapi
Tlf: 2617 2767

Rubrikannoncer
Eia Asen & Peter Fonagy 25 - 26 Mar 2010
Mentaliseringsbaseret terapeutisk arbejde med børn, voksne og familier
En to dages workshop med Peter Fonagy og Eia Asen
Peter Fonagy og Eia Asen vil præsentere den nyeste udvikling af mentaliseringsbaserede modeller for terapeutisk arbejde med børn,
voksne og familier på en to-dages workshop i marts 2010 i Helsingør. Der vil blive arbejdet praksisnært med mentalisering gennem
præsentationer, konkrete eksempler og rollespil. Vil du blive klogere på mentaliseringsprocesser i et pragmatisk perspektiv, så deltag
i denne fantastiske workshop i marts 2010.
Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er udviklet udfra tilknytnings- og psykodynamiske begreber og ideer. Den har et stærkt relationelt
fundament –ligesom den systemiske tilgang- og denne workshop præsenterer en nytænkende måde at skabe bro mellem “det indre”
og “det ydre”. Det teoretiske grundlag for MBT vil blive gennemgået, og rationalet bag tilgangen vil blive forklaret. Der eksisterer nu
manualiserede versioner af både MBT og MBFT (mentaliseringsbaseret familieterapi) og disse vil blive præsenteret og eksemplificeret
ved mange kliniske vignetter og videooptagelser. På de to dage vil der blive lagt vægt på den pragmatiske anvendelse af tilgangen,
både individuelt og i en familiekontekst. Underviserne ønsker at udbrede deres overbevisning om, at et fokus på mentalisering, eller
i det mindste som et perspektiv i en række terapeutiske interventioner, er hjælpsomt, både i forhold til at øge effektiviteten i mange
psykosociale behandlingsformer, og i forhold til at reducere riskoen for negative reaktioner på terapi. Programmet er lagt med en
vekslen mellem teoretiske præsentationer, videocases og demonstrationer i praksis. Vi håber på at se dig på LO Skolen, Helsingør,
25-26. marts 2010.
Dobbeltværelse: kr. 4.575. Enkeltværelse: kr. 4.850. Uden indkvart.: kr. 3.800. Uden indkv. med middag: kr. 4.070.
Priserne er ex. moms. Mere info og tilmelding på www.nordicinterventions.dk.
Nordic Interventions
Kurser Forår 2010
”Det Levende Parforhold”
Et weekend seminar for par
17.-18. april 2010. København,
Kunstindustrimuseet´s festsal
eller
4.-5. september 2010
Hotel Rudkøbing Skudehavn,
Langeland.
Undervisere:
Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby
Kirsten Seidenfaden
Piet Draiby
Mette-Marie Davidsen (red.)
DET
LEVENDE
PAR-
FORHOLD
- FRA KONFLIKT TIL NÆRVÆR
LINDHARDT OG RINGHOF
Udgivet maj 2009
Priser fra 3.800,-
Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby
Kurser 2010
”Børn og Forældre - Den Levende Familie”
Kort efteruddannelses kursus
4.-8. oktober 2010 Rudkøbing, Langeland.
Relations Fokuseret Terapi
- udvikling af mentalisering i familier
Undervisere: Kirsten Seidenfaden, Piet Draiby & Bente Lynge
”Det Levende Parforhold udvikler Den levende familie”
Udvikling af anerkendende nærvær
Et seminar for professionelle og deres partnere
Et 5-dages intensivt seminar med din partner på den græske ø Lefkas
Selve seminaret er den 20.- 27. september
I arrangerer individuelt om I vil komme før eller blive længere.
Undervisere: Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby
www.denlevendefamilie.dk
Udgivet okt. 2009
Nærmere information: www.relationsterapi.dk
Psykolog nyt • 1 • 2010 49

Rubrikannoncer
GPU:
GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse
GOl:
2-årig gruppepsykoterapeutisk 3-årig gruppeanalytisk uddan-
uddannelse Målgruppe
nelse i organisation og ledelse
Personer, som arbejder med grupper, såvel i som udenfor institution. Et vist
Målgruppe forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. Målgruppe På uddannelsens andet år
Personer, som arbejder med grupper, såvel i som uden for Personer, der arbejder med grupper som led i projekter,
institution. arbejdes Et vist forhåndskendskab med gruppepsykoterapi til psykoanalytisk til forskellige te- ledelse, psykiske undervisning, lidelser konsulentbistand i ambulant, dag- mv. eller inden for ofori
er nødvendigt. døgnregi. På uddannelsens andet år arbejdes
fentlige eller private virksomheder. Personer, der har an-
med gruppepsykoterapi til forskellige psykiske lidelser i
svar for samarbejde, personale- og ledelsesudvikling,
ambulant, dag- eller døgnregi.
samt andet grupperelateret arbejde i organisationer.
Formål
Formål
Formål
At kvalificere At kvalificere deltagerne til deltagerne at igangsætte til og at lede igangsætte gruppe- og lede At indføre gruppepsykoterapi deltagerne i organisationspsykologisk til klienter og patienter og gruppsykoterapi
til klienter og patienter i offentligt eller privat peanalytisk teori, tænkning og metode som grundlag for
regi, og i forhold i offentligt til unge eller og voksne. privat Uddannelsen regi, og i forhold er såle- til unge at og kunne voksne. forstå Uddannelsen og arbejde med dynamiske er således kræfter relevant i indides
relevant for personer, der vil arbejde med gruppepsyvid, gruppe og organisation. Endvidere gennem person-
for personer, der vil arbejde med gruppepsykoterapi i forhold til fx angsttilstande,
koterapi i forhold til fx angsttilstande, personlighedsforstyrlig, praktisk og teoretisk forståelse at anvende denne virelser,
spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, depression, tab og traumer, spiseforstyrrelser, misden
depression, i analyse og tab intervention og traumer, i forhold misbrug, til egen rolleudbrug,
skizofreni eller anden alvorlig psykisk lidelse. Ud over øvelse og i organisatoriske processer.
at udvikle skizofreni deltagernes eller praktiske anden færdigheder alvorlig i at psykisk udøve lidelse. Ud over at udvikle deltagernes praktiske
gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundlig- Krav
færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundliggende
gende begrebsapparat i forhold til at forstå gruppebehand- Deltagerne skal bringe eget arbejde som ledere eller konlingens
rolle, begrebsapparat såvel i dens mellemmenneskelige i forhold til at som forstå i dens gruppebehandlingens sulenter i organisationer rolle, såvel til supervision i dens og udarbejde en
organisatoriske kontekst. Der lægges vægt på, at deltager- teoretisk opgave med udgangspunkt i eget arbejde. Delne
bliver i mellemmenneskelige stand til at opfatte, analysere som og intervenere i dens organisatoriske i
tagerne kontekst. skal under Der forløbet lægges deltage vægt i en på, arbejdskonferen- at
gruppepsykoterapi på baggrund af praktisk og teoretisk
ce, hvor udgiften afholdes af den enkelte deltager.
deltagerne bliver i stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi på
forståelse ud fra en gruppeanalytisk referenceramme.
baggrund af praktisk og teoretisk forståelse ud Kvalificering fra en gruppeanalytisk referenceramme.
Krav
Uddannelsen er godkendt som grundstammeforløb i
Deltagerne skal være i stand til at bringe arbejde med at Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelse i arbejdsetablere,
Krav sammensætte og lede en gruppepsykoterapi til og organisationspsykologi. Efter tilfredsstillende gennem-
supervision.
ført 3-årigt uddannelsesforløb og godkendt skriftlig op-
Deltagerne skal være i stand til at bringe arbejde gave med udstedes at etablere, certifikat. sammensætte og lede
Kvalificering
Uddannelsen en gruppepsykoterapi er sammensat så Dansk til Psykolog supervision. Forenings
(DP) krav til specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og
voksne opfyldes og er søgt godkendt som sådan. Der udstedes
certifikat Kvalificering ved afslutning af uddannelsen.
Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings (DP) krav til
specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og voksne opfyldes og er søgt godkendt som
sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af uddannelsen.
50 Psykolog nyt • 1 • 2010
INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS
GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse
GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse
GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse
iNstitUt FOr GrUPPeaNalYse i ÅrHUs

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS
GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse
Rubrikannoncer
GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse
GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse
iNstitUt FOr GrUPPeaNalYse i ÅrHUs
GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse
GaD:
Fælles for alle tre uddannelser
4-årig gruppeanalytisk
indhold pr. år
diplomuddannelse
Målgruppe
Egenterapi i gruppe med 8-10 deltagere (52,5 timer). Supervision
af eget gruppepsykoterapeutisk arbejde/organi-
Personer, som arbejder med grupper, såvel i som udenfor institution. Et vist
satorisk arbejde (30 timer). Teoriundervisning i form af se-
Målgruppe forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. minarer og forelæsninger På uddannelsens om gruppeanalytisk andet år og organi-
Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelsationspsykologisk teori og metode samt tilgrænsende
se, der er arbejdes relevant for med udøvelsen gruppepsykoterapi af psykoterapi. Ikke-aka- til forskellige emner psykiske (39 timer, lidelser dog 45 i ambulant, timer på første dag- og andet eller år for
demiske faggrupper døgnregi. med særlige kvalifikationer kan i be- psykologer). Storgruppe (8,75 timer) og plenum (3 timer).
grænset omfang komme i betragtning. En teoretisk basis- Teoriundervisning og supervisionsgrupper sammensætviden
inden for områderne psykologi, psykiatri og psykotes, så de for psykologer på uddannelsen opfylder Dansk
analyse er nødvendig. Uddannelsens to første år udgøres Psykolog Forenings krav.
af GPU.
Formål
At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede tid gruppepsykoterapi til klienter og patienter
Formål
35 tirsdage, kl. 18.30 - 22.00, samt 4 lørdage, kl. 9 - 17
Ud over det i offentligt i GPU nævnte, eller er privat formålet regi, at give og deltagerne i forhold til unge hvert og voksne. år. Uddannelsen er således relevant
en grundig uddannelse i den gruppeanalytiske tænkning
for personer, der vil arbejde med gruppepsykoterapi i forhold til fx angsttilstande,
og metode, som ikke alene danner grundlag for at kunne start
arbejde selvstændigt personlighedsforstyrrelser, med gruppepsykoterapi spiseforstyrrelser, efter grup- 7. depression, september 2010. tab og traumer, misbrug,
peanalytiske principper, men også giver mulighed for
dybtgående skizofreni forståelse eller af gruppen anden som alvorlig terapeutisk psykisk medilidelse.
sted Ud over at udvikle deltagernes praktiske
um og gruppeprocesser i terapeutiske miljøer.
Århus Universitetshospital Risskov.
færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundliggende
Krav begrebsapparat i forhold til at forstå gruppebehandlingens Pris rolle, såvel i dens
I løbet af de første to år, som er fælles med GPU, skal ar-
For året 2010/2011: kr. 32.000. For psykologer på GPU dog
bejdet med mellemmenneskelige at etablere, sammensætte som og lede i dens gruppepsy- organisatoriske 33.000. kontekst. Tilmelding Der er bindende lægges for vægt et år på, ad gangen. at
koterapi bringes til supervision i mindst et år. I løbet af an-
deltagerne bliver i stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi på
det år skal egen ambulant, heterogen, analytisk gruppe
lærere
etableres, baggrund og den skal af bringes praktisk til supervision og teoretisk de to sidste forståelse ud Læger, fra en psykologer gruppeanalytisk og andre fagpersoner referenceramme.
med en gruppe-
år. Der skal udarbejdes en klinisk/teoretisk opgave.
analytisk og/eller organisationspsykologisk uddannelse.
Lærerne er godkendte supervisorer i de psykiatriske sel-
Kvalificering
skaber og Dansk Psykolog Forening.
Krav
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab
(DPS), Børne- Deltagerne og Ungdomspsykiatrisk skal være i Selskab stand til i Danmark at bringe arbejde ansøgningsskema
med at etablere, sammensætte og lede
(BUP-DK) og Dansk Psykolog Forening (DP) og opfylder
Downloades fra Instituttets hjemmeside og stiles i udfyldt
hovedfagskravene en gruppepsykoterapi til den specialiserede til supervision.
psykoterapeut- stand til:
uddannelse i DPS/BUP-DK. Efter tilfredsstillende gennem- Træningsprogrammet ved IGA, c/o sekretær Charlotte Peført
4-årig uddannelse og godkendt skriftlig opgave uddersen, Center for Spiseforstyrrelser, Harald Selmers Vej
stedes diplom. Kvalificering
66, 8240 Risskov eller sendes som vedlagt fil til charlpde@
rm.dk
Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings (DP) krav til
specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og ansøgningsfrist voksne opfyldes onsdag og den er søgt 7. april godkendt 2010. som
sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af Yderligere uddannelsen. oplysninger
Se på: www.iga-aarhus.dk, eller hos sekretær Charlotte
Pedersen på tlf.: 77 89 42 33 eller mail: charlpde@rm.dk
Psykolog nyt • 1 • 2010 51

Rubrikannoncer
Nyuddannet cand.psych.
– og hvad så?
2 temadage om din fremtid – og hvordan du får overblik
over arbejdsmarkedet og jobmulighederne.
Mødets indhold
• Hvordan ser jobmarkedet ud for psykologer?
• Hvordan arbejder Dansk Psykolog Forening for at sikre gode
løn- og ansættelsesvilkår – og flere job til psykologer?
• Hvad kan du bruge foreningen til?
• Hvad er reglerne for autorisation?
• Hvad er kravene til en nyuddannet på arbejdsmarkedet?
• Hvad hvis det første job lader vente på sig?
Hvor og hvornår
Kurset afholdes to gange, henholdsvis i Århus og København.
Århus: d. 4.- 5. februar 2010 kl. 10.00-15.30.
Sted: Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, Bygning 1421,
Mødelokale 1, 8000 Århus C.
Dr. PAUL STALLARD
Kognitiv Terapi med Børn og Unge
Teknikker og Metoder
2-dags workshop:
Dag 1: Grundlæggende teknikker og metoder inden for
kognitiv terapi med børn og unge.
Dag 2: Kognitiv terapi og specifikke følelsesmæssige problematikker
hos børn
Dr. Stallard er klinisk psykolog og har skrevet ”Gode Tanker,
Gode Følelser, Kognitiv Adfærdsterapi, arbejdsbog for
børn og unge”. Han arbejder i dag på University of Bath i
England.
Tidspunkt: 3. & 4. maj 2010, kl. 9 - 16
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, 2100 København Ø
Pris: Kr. 2700,- inkl. forplejning
Tilmelding skal ske på lise.andersen@mail.dk med oplysning
om navn, adresse, telefonnummer, e-mail, arbejdssted,
stilling og evt. EAN-nr. Faktura vil blive tilsendt elektronisk.
For yderligere information:
www.kognitiv-boernecenter.dk eller ved at ringe til
psykolog Lise Andersen på tlf. 41 15 22 84.
52 Psykolog nyt • 1 • 2010
København: d. 24.-25. februar 2010 kl. 10.00–15.30.
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Mødelokale
2A, 2100 København Ø.
Tilmelding
Temadagene er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig senest d. 26.
januar 2010. I tilmeldingen oplyses navn, adresse, telefonnummer,
medlemsnummer, hvilket arrangement tilmeldingen gælder
samt hvornår du regner med at være færdig med studiet.
Tilmelding til sekretær Jette Binzer jeb@dp.dk
Vi glæder og til at se dig!
Læs mere om
Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk
Møblerede lokaler til leje
på dagsbasis
30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.
Velegnet til fx.samtale,coaching mv.
Se mere:
www.klinikudlejning.dk
København K
Lyse lokaler til leje
ved Nørreport St.
www.n41.dk

NåR Du SøgeR jOb
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse
foregå til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon
35 26 99 55 eller på dp@dp.dk
Stillinger i Psykolog Nyt
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog
Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes
fælles og individuelle interesser. Foreningen har
visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer
kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne
er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,
hvis du har fået tilbudt
ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,
at lønnen skal forhandles af Dansk
Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have
kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens
anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du
må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog
Forenings forhandling er afsluttet.
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,
fx autorisation eller specialistuddannelse, eller
har særlig lang eller relevant erfaring inden for
stillingsområdet, skal du rette henvendelse til
Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan
forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din
nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør
rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om
løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af
en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,
ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast
til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv
forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde
velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog
Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.
Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne
i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen
> Sekretariat kan du se vores konsulenter.
!
Stillinger
Stillinger opslået andre steder
Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er
annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges.
Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller
ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i
foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,
som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog
Nyt”.
Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant
forhandler
Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog
Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil
vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder
dig vedhæfte følgende:
• Stillingsopslaget.
• Din ansøgning.
• Dit CV.
• Seneste lønseddel.
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for
valget af dig til stillingen.
Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal
tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det
forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,
før du kan tiltræde.
Når din tillidsrepræsentant forhandler
Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog
Forening forhandler. Men du skal sende direkte til
tillidsrepræsentanten.
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.
Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.
Psykolog nyt • 1 • 2010 53

Stillinger
Job i Region Midtjylland
Job
En mangfoldig og rummelig arbejdsplads
Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter
Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter
dialogen Region med Midtjylland patienter, ser brugere menneskelig og medarbejdere forskellighed og har som et en højt ressource. fagligt Forskellighed dialogen giver med patienter, grobund brugere for nytænkning, og medarbejdere kvalifi ceret og har opgaveløs- et højt fagligt
niveau ning og i en et kultur godt arbejdsmiljø. med plads til udvikling Derfor ansætter og faglig vi nysgerrighed.
medarbejdere i alle aldre og
niveau
med
i
forskellig
en kultur med
baggrund.
plads til udvikling og faglig nysgerrighed.
Neuropsykolog
Regionshospitalet Hammel Neurocenter
En fuldtidsstilling som neuropsykolog er ledig til besættelse
den 1. marts 2010 eller snarest derefter.
Vi søger en psykolog med erfaring indenfor
neuropsykologien.
Arbejdet foregår på afsnit for voksne patienter i tværfaglige
teams i samarbejde med læger, logopæder, terapeuter og
plejepersonale. Arbejdsopgaverne består i
neuropsykologiske udredninger af bevidsthedsniveau,
kognitivt, emotionelt og adfærdsmæssigt funktionsniveau
samt vejledning i forhold til rehabiliteringen og rådgivning til
pårørende.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende
neuropsykolog Anders Degn Pedersen tlf. 8762 3410.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 26. januar 2010 kl. 12.00.
På www.regionmidtjylland.dk kan du se hele stillingsopslaget, finde alle ledige job, læse om regionen som arbejdsplads
eller
Se hele
læse
stillingsopslaget
de seneste nyheder om
på
regionen.
www.rm.dk/job
Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
søger en professor til et nyoprettet professorat i forebyggelse
af arbejdsmiljøproblemer og fremme af psykisk
velbefindende relateret til ændret arbejdstilrettelæggelse,
nye organisationsformer mv. Professoren
skal være ansvarlig for at videreudvikle og konkretisere
forskningsstrategien samt skabe et stærkt tværfagligt
forskningsmiljø på området.
Det fulde stillingsopslag kan ses på vores hjemmeside
www.arbejdsmiljoforskning.dk
54 Psykolog nyt • 1 • 2010
Job
Supervisor
Regionshospitalet Hammel Neurocenter
En nyoprettet stilling som supervisor 20 timer ugentligt er
ledig til besættelse den 1. marts 2010 eller snarest derefter.
Ansættelsen er tidsbegrænset et år, evt. med mulighed for
forlængelse.
Vi søger en psykolog med erfaring indenfor tværfaglig
supervision; gerne med supervisorgodkendelse og også
gerne med erfaring indenfor neurorehabilitering.
Arbejdet består i at yde gruppesupervision til personalet på
sengeafsnittene. Supervisor vil få ansvaret for den løbende
erfaringsopsamling og udvikling af supervisionsmetoderne.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende
neuropsykolog Anders Degn Pedersen tlf. 8762 3410.
Ansøgningfrist er onsdag den 27. januar 2010.
TR: Eva Lind, tlf. 87 62 34 14
DET NATIONALE
FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ (NFA)
Professorat i forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
og fremme af psykisk velbefindende relateret til ændret
arbejdstilrettelæggelse, nye organisationsformer mv.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) indgår i
Beskæftigelsesministeriets koncern. Centret identificerer og forsker
i nutidens og fremtidens arbejdsmiljøudfordringer og kommuni -
kerer ny viden herom til det politiske system, myndigheder og virksomhedernes
arbejdsmiljørådgivere. Forskningsfagligt samarbejder
NFA især med universiteter og universitetshospitaler i ind- og
udland. Centret fungerer derfor som bindeled mellem det politiske
system og forsknings verdenen.
TR: Karina Marietta Nielsen, tlf. 39 16 52 93

PPR - ÅRHUS NORD
VISIONÆR OG UDVIKLINGSORIENTERET
PPR-TEAMLEDER
Stillinger
Har du lyst til og mod på at stå i spidsen for en PPR-enhed (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Århus
Nord og være med til at udvikle og nytænke de bedste tilbud til familier, børn og unge gennem en helhedsorienteret
indsats, så er det lige dig, vi står og mangler.
I Århus vil vi være de bedste til at skabe læring og udvikling for vores børn og unge. Vi arbejder ud fra
en helhedstænkning og ønsker at skabe størst mulig sammenhæng og udvikling på tværs af fag- og
aldersgrupper.
Det forventes, at PPR og sundhedsplejen i området ved årsskiftet påbegynder et ledelsesudviklingsprojekt
med fokus på tværfagligt samarbejde. Du skal derfor som PPR-teamleder have lyst til at indgå og
deltage aktivt i et sådant projekt.
Dine faglige kompetencer
• du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
• du har en lederuddannelse og/eller ledererfaring eller en stor lyst til at blive leder
• du skal have viden om eller erfaring med personaleledelse, økonomi og budget, administrativ ledelse
og ansættelse
• du har erfaring med pædagogisk-psykologisk rådgivning og vurdering af 1-18-årige børn og unge
• du kan fungere som strategisk sparringspartner for områdechefen på det specialpædagogiske område
• du kan sikre faglig kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse
• med udgangspunkt i en høj fagidentitet har du erfaring med tværfagligt samarbejde og fi nder det
spændende.
Dine personlige kompetencer
Vi forventer at du:
• er engageret, målrettet og teamorienteret
• er visionær og udviklingsorienteret
• er fagligt og personligt robust
• trives med den dynamik og de udfordringer der kendetegner et tværfagligt arbejde.
Vi tilbyder
Et udfordrende og spændende job, hvor du som PPR-teamleder får ansvaret for en engageret gruppe af
psykologer og talepædagoger, der er meget fokuserede på, at udvikle faget og tilbudene til børn og unge.
Løn og pension efter forhandling med Dansk Psykolog Forening.
Mere om stillingen
Du kan fi nde uddybende jobprofi l og andet relevant materiale på Århus Kommunes hjemmeside:
www.aarhuskommune.dk/portal/stillinger
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte områdechef Thorkil Andersen
på tlf. 2920 3691.
Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 8/2, kl. 12. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 24/2.
Ansøgning sendes til pers@mbu.aarhus.dk eller til Børn og Unge, Personale, Grøndalsvej 2, 8210 Viby J
mrk. ”PPR-teamleder”.
www.aarhuskommune.dk/job
Stillinger Århus Kommune
forhandling@dp.dk
Psykolog nyt • 1 • 2010 55

Stillinger
Psykolog samt psykolog i et barselsvikariat
pr. 1. april 2010
PPR Halsnæs Kommune
På grund af travlhed søger PPR yderligere en psykolog
samt en psykolog i et barselsvikariat begge 37 timer
ugentligt.
PPR er organisatorisk placeret i skoleområdet, betjener
0-18-års området og har en selvstændig beliggenhed
centralt i Frederiksværk. På PPR er ansat psykologer,
tale-hørelærere, konsulenter samt sekretær.
Vi lægger vægt på:
• en helhedsorienteret og tværfaglig indsats
• forståelse for nødvendigheden af ligeværdigt samarbejde
med andre faggrupper og forældre
• mundtlig og skrftlig formidling af pædagogisk psykologisk
vurderinger, så de kan omsættes til pædagogisk
praksis
• at yde supervision og konsulentbistand til samarbejdspartnere
• iværksættelse af indsatser, der fastholder ansvar for
løsninger hos den, der ejer problemet
Vi forventer, at du indgår i et travlt og positivt samarbejde
med de øvrige kolleger for at løse de forskelligartede
opgaver og at du er autoriseret (eller har lyst til at indgå
i et planlagt autorisationsforløb)
Vi tilbyder
et godt arbejdsklima med engagerede og hjælpsomme
kolleger og et psykologfagligt fællesskab med intern
supervision og faglig sparring.
Løn og ansættelsesvilkår:
Sker efter gældende overenskomst. Der ydes herudover
et tillæg for cand.psyk’er for arbejdet i PPR uanset
anciennitet.
Kontakt leder Mette Vennegaard telefon 4778 4148
eller viceleder Kirsten Møller telefon 47784163.
Ansøgningsfrist den 4. februar 2010 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 10. februar 2010
Skriv venligst hvilken stilling du søger.
Læs mere og se flere ledige
stillinger på www.halsnaes.dk
Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige stillinger
eller til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk
56 Psykolog nyt • 1 • 2010
TR: Majken Bloch Skipper, tlf. 47 78 41 46
Familiebehandler til Roskilde
Kommunes Familiecenter
Der er tale om en 37 timers stilling, inden for dagbehandlingsområdet
for børn, unge og familier.
Ansættelse fra den 1. marts 2010 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist den 1. februar 2010.
læs hele stillingsopslaget på www.roskilde.dk
Information om Familiecentret: www.familiecentret.roskilde.dk
Evt. yderligere oplysninger
fås hos leder Vibeke Munch på telefon 4631 5900, eller Kirsten
Styltsvig på telefon 4631 5915.
Her ser vi dig
www.roskilde.dk/meningsfuldtjob
Børn og Unge søger
ledende psykolog til PPR
Vi søger en psykolog med terapeutisk uddannelse samt
ledererfaring fra PPR området. Du må meget gerne have
en lederuddannelse.
Du har lyst og evner til at medvirke til udviklingen af
skoleområdet samt de lokale forebyggende foranstaltninger.
Du kan læse det fulde stillingsopslag og om vores
organisation på hjemmesiden; www.horsholm.dk.
ansøgningsfrist den 5. februar 2010.
forhandling@dp.dk
Her ser vi dig …er et løfte. Sådan vil Hørsholm Kommune kendes
som arbejdsplads: Vi ser dig som det hele menneske. Vi ser dine
behov, dit talent, din indsats, dit potentiale, og vi bakker din udvikling
op. Her ser vi dig er en omgangsform, der forpligter dig, din
ledelse og din kollega. Vi ser hinanden!
Driftsikker & borgervenlig • samarbejDenDe & lærenDe • UDviklenDe
forhandling@dp.dk

Psykologfaglig koordinator
– til Børne- og Familieteamet 37 timer om ugen
Børne- og Familieteamet er et tværfagligt team i Forvaltningen.
Opgaverne retter sig mod børn og familier
med særlige behov, sociale såvel som specialpædagogiske.
Vi tilbyder:
• en spændende, udfordrende og alsidig stilling, hvor
du kan være med til at præge udviklingen og være
med til at fastholde en attraktiv arbejdsplads
• et godt arbejdsmiljø, hvor det tværfaglige samarbejde
vægtes højt, og vi tror på, at resultater skabes
igennem dialog
• at du får mulighed for at vedligeholde din psykologfaglighed
ved varetagelse af særlige psykologfaglige
opgaver herunder tilrettelæggelse af supervisionsopgaver.
Af dig forventer vi, at du:
• har autorisation samt bred psykologfaglig erfaring
• har kendskab til både skoleområdet og det sociale
område
• er robust, tydelig og kan bevare roen i pressede
situationer samt evner at have mange bolde i luften
• vil være med til at understøtte og videreudvikle det
konsultative arbejde
• vil have særlig fokus på de 11 engagerede psykologkolleger
i deres daglige trivsel og faglige udvikling
• vil være med til at sikre den faglige ledelse af
Børne- og Familieteamet i de enkelte såvel som i de
tværfaglige grupper.
• vil være med til at udvikle det psykologfaglige felt.
Beskrivelse af koordinatorfunktionen kan rekvireres.
Nærmere oplysninger fås hos chefkonsulent Elly
Mørkeberg på 48 10 02 27, psykolog Hanne Kith
Andre på 48 10 01 88 eller psykolog Agnete Kragh
Velling på 48 10 03 51.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende
overenskomst og forhåndsaftale.
Ansøgningen vedlagt eksamens- og autorisationsbevis
samt andre relevante oplysninger skal være os i hænde
senest den 7. februar 2010 kl. 12.00. Ansøgningen
sender du til job11@alleroed.dk. Ansættelsessamtaler
afholdes den 25. februar 2010.
Forvaltningen bor i kommunens nye rådhus, der er
kendetegnet ved store lyse rum, et åbent miljø, kunst og
masser af dagslys. Organisationen baserer sig på flade
strukturer, stor selvbestemmelse, hurtige beslutninger
og gode udviklingsmuligheder. Sygefraværet er lavt.
Der arbejder ca. 200 personer på rådhuset, der ligger
på adressen Bjarkesvej 2. Der er nem adgang med
både S-tog og motorvej. Allerød Kommune ligger
smukt mellem store skove og åbent land.
TR: Agnete Kragh Velling, tlf. 48 10 01 00
www.koege.dk
Stillinger
Leder af Køge Familiecenter
• Er du en resultat- og udviklingsorienteret leder, der er god
til at skabe arbejdsglæde og motivation?
• Ønsker du at bidrage til videreudviklingen af Køge
Familiecenters ydelser og organisation?
• Interesserer du dig for metoder, der kan dokumentere
effekten af det familiebehandlende arbejde?
Så har vi måske drømmestillingen til dig.
Vi er 21 engagerede og fagligt kompetente medarbejdere, der
arbejder som familieterapeuter, støttekontaktpædagoger,
familiepædagoger, psykologer og med administration.
Hele stillingsopslaget kan læses på www.koege.dk/job.
Ansøgningsfrist den 5. februar 2010 kl. 12.00
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse
til Børn- og Ungechef Vicki Brogaard, telefon 56 67 23 65,
e-mail: vicki.brogaard@koege.dk
Karlstads universitet
söKer nya medarbetare
Psykologiämnet vid Karlstads universitet befinner
sig i ett dynamiskt utvecklingsskede och behöver
förstärka sin lärargrupp med ytterligare medarbetare.
tre adjunKter psyKologi,
med inriKtning mot KlinisK psyKologi
50-100 % dnr POE 2009/189
tre leKtorer psyKologi,
med inriKtning mot KlinisK psyKologi
50-100 % dnr POE 2009/190
Mer information?
Gå in på kau.se/ledigatjanster
Sista ansökningsdatum: 2010-03-01
forhandling@dp.dk
Psykolog nyt • 1 • 2010 57

Stillinger
Psykolog
Attraktiv stilling, spændende opgaver med patienter,
pårørende, samarbejdspartnere og personale i
Lokalpsykiatrisk Center i Augustenborg. Vi ønsker at få
dig ansat, så du kan bidrage til udvikling af tværfaglige
specialiserede behandlingstilbud.
Der er stor bredde i de faglige opgaver. Der er mulighed
for at yde og modtage uddannelse. Der er et spændende
fagligt miljø med såvel andre psykologer som
tværfagligt personale.
Stillingen er ledig til besættelse den 1. marts 2010 eller
snarest derefter.
Ansøgningsfrist er den 5. februar 2010 med morgenposten.
Ansøgningen sendes til Afdelingsledelsen ved
Almenpsykiatrisk afdeling i Augustenborg, Palævej 1,
6440 Augustenborg.
Se hele annoncen på job.regionsyddanmark.dk
Almenpsykiatrisk afd.
Palævej 1 . 6440 Augustenborg
58 Psykolog nyt • 1 • 2010
Personlig eller
Professionel?
Elke Christensen, Region Syddanmark
PraKsisKaNDiDatstilliNG
I et godt klinikfællesskab på Østerbro tilbydes praksiskandidatstilling
i 1 år med start d. 1. marts 2010.
Vi er 8 psykologer i Psykologhuset Blegdammen, der blev etableret
for et år siden i lækre nyistandsatte lokaler.
Du vil komme til at arbejde selvstændigt med et meget bredt
klientgrundlag og modtage supervision 2 timer ugentligt.
Jeg arbejder ud fra en psykodynamisk- og humanistisk psykologisk
vinkel.
Se eventuelt på min hjemmeside: www.kimdeichmann.dk
eller ring til mig for yderligere oplysninger på 21 28 83 96.
Ansøgning sendes til kimmdeichmann@gmail.com
mærket ”Praksiskandidat”
inden 1. februar 2010.
Kim M. Deichmann
Blegdamsvej 112A
2100 København Ø
forhandling@dp.dk
forhandling@dp.dk
Asylafdelingen
Psykolog til Udredningsenheden
En fuldtids psykologstilling til screening af nyindrejste asylsøgende
børn er ledig til besættelse snarest.
Vi søger en cand. Psyk. eller cand. Pæd. Psyk., der er
fagligt velfunderet, personligt robust, og gerne med viden
indenfor følgende områder:
• klinisk psykologisk arbejde
• psykologisk undersøgelse af børn og unge
• kendskab til børn og unge med anden etnisk herkomst
end dansk
• evne til at arbejde selvstændigt og målrettet
• interesse for projektarbejde - herunder rapportering og
statistik
• gode samarbejdsevner og interesse for tværfagligt
arbejde.
Vi kan tilbyde dig et spændende job med faglige og personlige
udfordringer i en organisation med stadige forandringer.
Der vil være fast supervision. Du vil få arbejdsplads
i Sandholm med funktion på alle centre.
Se hele stillingsopslaget på www.drk.dk, gå til Asylarbejdet,
Ledige job. Bemærk, at stillingen kun kan søges via ansøgerlink
på hjemmesiden.
Ansøgningsfristen er den 7. februar 2010.
Dansk Røde Kors · Asylafdeling
Sandholmgårdsvej 40
3460 Birkerød
Dansk Røde Kors er en privat organisation, der arbejder på
grundlag af de humanitære principper: Medmenne ske lig hed,
Upartiskhed, Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste,
Enhed og Almengyldighed.
TR: Lars Diemer, tlf. 23 40 89 91

ådgivningsleder til
sundhedscenter for Kræftramte
sundhedscenter for Kræftramte er et tilbud til alle mennesker, der
er berørte af kræft. Centeret er opdelt i to enheder: En rehabiliteringsenhed,
der varetages af Københavns Kommune og en rådgivningsenhed,
som Kræftens Bekæmpelse står for.
Du har solid erfaring med ledelse og er en synlig og kompetent personaleleder
med fokus på udvikling og trivsel for medarbejdere og frivillige.
Du kan sikre høj faglighed i rådgivningsarbejdet og udvikle ressourcerne
i et tværfagligt team. Du skal være med til at skabe synergi
mellem rehabiliterings- og rådgivningsenheden. Du har en uddannelse
inden for det psykosociale fagområde, gerne psykolog.
Vi tilbyder et udfordrende lederjob i rådgivningsenheden, hvor du
samtidig skal deltage aktivt i rådgivningsarbejdet. Sammen med ansatte
og frivillige skal du være med til at skabe et sted, hvor brugere
og personale trives. Du får løn i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdspladsen er naturligvis røgfri.
Yderligere oplysninger kan fås hos supportchef Arne Henriksen på
3066 3070.
ansøgningsfristen er 7. februar 2010 og tiltrædelse er 1. april 2010.
læs mere om sundhedscentret på www.kraeftcenter-kbh.dk og søg
stillingen på www.cancer.dk/job.
Kræftens Bekæmpelse
Sundhedscenter for Kræftramte
Rådgivningsenheden
Ryesgade 27
2200 København N
Job
TR: Lise Stampe Møller-Jørgensen, tlf. 45 93 51 51
Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter
dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt
niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.
Psykolog
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov
psykolog 37 timer til en 2-årig projektstilling pr. 1. marts
2010 eller snarest herefter.
Stillingen er tilknyttet en specialklinik for børn og unge med
OCD, som er en del af det neuropsykiatriske skolebørnsafsnit
og knyttet til forskningsenheden.
I OCD-teamet arbejdes med udredning og kognitiv
adfærdsterapeutisk behandling af børn og unge i alderen 7 til
18 år. Der arbejdes såvel individuelt med børnene og de unge,
som med inddragelse af familien i behandlingen.
Dit arbejde vil være i tilknytning til et stort fællesnordisk
forskningsprojekt og vil bestå i dataindsamling i form af
udredning- og/eller behandling afhængigt af dine faglige
interesser og forudsætninger.
Ansøgningsfrist: mandag den 8. februar 2010 kl. 12.00.
Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job
TR: Bente Kirketerp, tlf. 77 89 40 85
Stillinger
CENSORFORMANDSKABET I
PSYKOLOGI VED UNIVERSITETERNE
Formand: Elsa Schmidt - næstformand Klaus Nielsen -
næstformand Erik Schultz - næstformand Karen Schultz
CENSORER TIL PSYKOLOGI
VED UNIVERSITETERNE
Pr. 1. april 2010 skal der ske beskikkelse for 4 år af censorer
i faget psykologi ved universiteterne – København,
Aalborg, Aarhus (de fulde kandidatstudier) samt RUC og
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (overbygningsuddannelser).
Studierne har givet forslag til nybeskikkelse, og tidligere
beskikkede givet tilsagn om genbeskikkelse. Der søges nu
yderligere censorer, der kan bedømme ved masseeksaminerne,
der har følgende grundfag:
Kognitionspsykologi, personlighedspsykologi
og almenpsykologi samt socialpsykologi og
udviklingspsykologi
samt følgende anvendte fag:
Klinisk psykologi, pædagogisk psykologi
og organisationspsykologi
Kvalifikationskrav til ansøgere er, at de har mindst 5 års
kandidat anciennitet med autorisation, praksiserfaring inden
for de pågældende fagområder, samt er bredt orienterede i
både klassisk og nyere teori og forskning. Specialistanerkendelse
eller PhD-grad er ikke nødvendig, men ses gerne.
Der ønskes især ansøgninger til de tre førstnævnte grundfag.
De pågældende fag bedømmes ved masseeksaminer – dvs.
de obligatoriske prøver, alle studerende skal gennemgå.
Nogle prøver er rent skriftlige – andre er kombineret skriftlig/mundtlige.
Fagtoningen på de 5 universiteter er forskellig,
ligesom det obligatoriske pensum er.
Censor skal være til rådighed for bedømmelse mindst én
gang årligt ved mere end eet af universiteterne. Varsling
sker med to-tre måneders frist. Censor kan ligeledes blive
anmodet om at medvirke ved specialebedømmelser – ofte
med lidt kortere varslingsfrist. Honorering ift. aftale mellem
Staten og Dansk Magisterforening.
Hvis du er interesseret, kan du downloade ansøgningsmaterialet,
der uddyber ovenstående, på
www.psykologi.dk/page/censorskema. Har du spørgsmål
efter læsningen, kan du kontakte censorformand
Elsa Schmidt (elsa.schmidt@schmidt.mail.dk).
Ansøgningsfrist er 12. februar 2010.
forhandling@dp.dk
Psykolog nyt • 1 • 2010 59

Stillinger
EN ARBEJDSPLADS MED FAGLIG STOLTHED OG PERSONLIG UDVIKLING
Psykolog Tønder Kommune
PPR
Psykolog PPR
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Tønder Kommune
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Tønder Kommune
kan tilbyde dig en fuldtids psykologstilling pr. 1. januar
kan tilbyde dig en fuldtids psykologstilling pr. 01. marts
2010.
2010.
Du er uddannet cand.pæd.psych., cand. psych. eller ved
at Du færdiggøre er uddannet din cand.pæd.psych., uddannelse. cand.psych. eller ved
Du at færdiggøre sætter pris din på stor uddannelse. selvstændighed i arbejdet og vil
gerne Du sætter have pris indflydelse på stor på selvstændighed udviklingen af i arbejdsområdet.
arbejdet og vil
Du gerne er ansvarsbevidst have indflydelse og på kan udviklingen bevare roen af arbejdsområ-
og overblikket
i det. travle Du perioder. er ansvarsbevidst og kan bevare roen og overblikket
i travle perioder.
PPR er en selvstændig enhed i Børn og Skoleforvaltningen.
PPR´s PPR er personale en selvstændig har deres enhed daglige i Børn virke og Skoleforvaltnin-
med udgangspunktgen.
i tre distrikter.
Psykologerne PPRs personale arbejder har deres i daginstitutioner, daglige virke med skoler udgangs- og specialtilbudpunkt
og i to indgår distrikter. i tværfaglige distriktsteam.
VIDSTE DU, at en af Danmarks kommende
TØNDER KOMMUNE er arbejdsplads for
nationalparker, Vadehavet, ligger lige uden for døren
4.000 mennesker fordelt på120 adresser.
Læs mere på www.toender.dk
Vi yder service til kommunens 40.000 borgere.
60 Psykolog nyt • 1 • 2010
Job i Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg
Psykologerne arbejder i daginstitutioner, skoler og specialtilbud
og indgår i tværfaglige distriktsteam.
Vi kan tilbyde dig
Vi kan tilbyde dig
• en dynamisk organisation
• en dynamisk organisation
• gode muligheder for supervision og efteruddannelse
• gode muligheder for supervision og efteruddannelse
Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst og regler
om Løn- Ny og Løn. ansættelsesforhold Lønniveauet vil efter matche overenskomst dine kvalifikationer. og regler
om Ny Løn. Lønniveauet vil matche dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte
ledende Har du spørgsmål, psykolog Birger er du Ib velkommen Jensen på til tlf. at 7492 kontakte 9481.
ledende psykolog Birger Ib Jensen på tlf. 74 92 94 81.
Ansøgning sendes senest 31. oktober 2009 til
Tønder Ansøgning Kommune, sendes senest Økonomi 05. og februar Løn, Lena 2010 Andresen, til
Kongevej Tønder Kommune, 57, 6270 Løn Tønder og forhandling,
Att. Lena Andresen, Kongevej 57, 6270 Tønder
eller lea@toender.dk
TILMELD DIG JOBAGENTEN PÅ WWW.TOENDER.DK
VIDSTE DU, at der i Tønder Kommune er 10 idrætscentre,
3 friluftsbade og 3 svømmehaller
Læs mere på www.toender.dk
Læs mere på:
www.esbjergkommune.dk/jobs
forhandling@dp.dk
Psykolog til 2-årigt projekt
Psykologisk Center for Børn og Unge
En fuldtidsstilling i vores psykiatriprojekt-team
skal besættes snarest muligt. Teamet kommer
dermed til at bestå af tre psykologer. Projektets
formål er at behandle børn og unge med lettere
psykiske vanskeligheder for at forebygge,
at der bliver behov for psykiatrisk behandling.
Flere oplysninger: Centerleder Peter Kristian
Hansen, tlf. 7616 6522
Ansøgningsfrist: 5.2.2010
Mærk ansægningen: Stilling nr. 14.199
Psykolog Nyt 22.1.10
forhandling@dp.dk

Ledig psykologstilling ved
Center for Autisme
Psykologstilling 37 timer til besættelse snarest.
Vi søger en psykolog, gerne med specialistuddannelse inden for et for centret
relevant område; eksempelvis børneneuropsykologi, børnepsykologi, psykopatologi,
psykoterapi el.lign. Erfaring inden for autismeområdet eller andre
beslægtede områder vil vægte højt.
Psykologen indgår i centrets psykologteam, som i dag består af 10 personer,
der sammen dækker et bredt felt af centrets hovedaktiviteter, herunder:
• Undersøgelse
• Rådgivning af forældre og fagfolk
• Støttende samtaler og terapi til børn, unge og voksne med ASF
• Undervisning og kursusaktiviteter
• Seksualrådgivning
• Projekter og forskning
Du kan læse mere om Center for Autisme på www.centerforautisme.dk
samt se den fulde stillingsannonce på www.psykologjob.dk
ansøgningsfrist 22.02 2010
Henvendelse omkring stillingen til:
Chefpsykolog Lennart Pedersen: lpe@centerforautisme.dk
Afd. leder Susanne Henri Rasmussen: srs@centerforautisme.dk
ansøgningen sendes til:
Fonden Center for Autisme, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev.
Praksiskandidatstilling tilbydes
forhandling@dp.dk
I velfungerende psykologpraksis i Herlev tilbydes praksiskandidatstilling
i 1 år med start d. 01.03.10. 2 timers ugtl. supervision.
Du vil blive stillet over for mange forskellige og ganske krævende
problemstillinger. Der arbejdes korttidsterapeutisk ud fra hovedsagelig
psykodynamisk og kognitiv terapeutisk forståelsesramme.
Selv om du modtager supervision, er det vigtigt, at du er i stand til
at arbejde selvstændigt og med god evne til at skabe kontakt. Du
må gerne have erfaringer med terapeutisk arbejde, men det er vigtigt,
at du er indstillet på at lære nye færdigheder.
Klinikken har til huse i moderne lokaler, ligger centralt i Herlev,
5 minutters gang fra S-togsstation og tæt ved busforbindelser.
Yderligere oplysninger på telefon 44 91 38 03.
Motiveret ansøgning sendes inden d. 30.01.10 til:
Psykologisk Klinik Herlev/Ballerup
Herlev Ringvej 2C, 1. sal.
2730 Herlev
www.svendostenfeld.dk
Svend Ostenfeld
Cand. psych., ph.d. i medicin
Specialist i sundhedspsykologi
og psykoterapi
25 års erfaring
forhandling@dp.dk
Stillinger
Kommuneqarfik sermsersooq
søger
Psykolog til
Børne- og ungerådgivning
Psykolog til Børne- og ungerådgivning / Jon. Nr. 510/09
ansøgningsfrist: 6. februar 2010.
Stillingsopslagene kan ses på www.sermersooq.gl eller
www.jobzonen.gl og kan fås ved henvendelse til HR-afdelingen
på tlf. +299 34 70 00. Yderligere oplysninger vedr. stillingerne
fås hos Birgitte Schack på tlf. +299 36 33 36 mail:
bisc@sermersooq.gl
Ansøgning mærket med Job nr., vedlagt uddannelsesbevis mv.
sendes til nævnte adresse og skal være os i hænde inden fristens
udløb.
Kommuneqarfik sermersooq
Hr-afdelingen
Postboks 1005
3900 Nuuk
hr@sermersooq.gl
Opret jobagent på...
TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl
Psykolog nyt • 1 • 2010 61

Stillinger
Job
Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter
dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt
niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.
Klinisk psykolog
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov
Stillingen er en fast klinisk fuldtidsstilling i en specialklinik for
børn og unge med OCD. Klinikken er en del af afsnit D,
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers specialambulatorium
for børn og unge med neuropsykiatriske tilstande herunder
OCD.
Du vil blive tilknyttet OCD-teamet, hvor der primært arbejdes
med udredning og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af
børn og unge i alderen 7 til 18 år. Der arbejdes såvel
individuelt med børnene og de unge, som med inddragelse af
familien i behandlingen.
Afhængigt af dine faglige interesser, vil der være mulighed
for forskningsrelaterede arbejdsopgaver.
Ansøgningsfrist: mandag den 8. februar 2010 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6.
Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job
62 Psykolog nyt • 1 • 2010
TR: Bente Kirketerp, tlf. 77 89 40 85
Psykologerne
ved Kongens Nytorv
søger
vikar for sygesikringspsykolog
Vikariat på 1 år i 20-30 timer søges besat straks, grundet sygdom.
Kvalifikationer: Skal være autoriseret og have flere års bred erfaring
i psykologarbejde.
Det er en fordel, at ansøger tidligere har søgt om sygesikringsoverenskomst.
Vikaren tilknyttes som selvstændig psykolog, får klienter gennem
klinikken og indgår socialt i psykologgruppen.
Yderligere oplysninger på www.pvkn.dk
Tlf.: 21 23 24 32, ved Anne Kirsten Hansen,
samt mail: annekh@pvkn.dk
Ansøgningsfrist er den 25. januar 2010, dog gerne hurtigst
muligt.
Ansøgninger sendes til e-mail annekh@pvkn.dk
eller med post til
Psykologerne ved Kongens Nytorv
Store Kongensgade 36-38, 2. tv.
1264 København K
forhandling@dp.dk
Vil du være med?
PsYKOlOG
Gode muligheder for videreuddannelse
PPR i Lemvig søger psykolog med tiltrædelse snarest eller efter
nærmere aftale 37 timer om ugen. Indtil videre er stillingen tidsbegrænset
frem til 1. februar 2011.
Vi kan tilbyde:
- et velfungerende og udviklingsorienteret PPR, som arbejder
direkte med børn og deres netværk – og indirekte gennem
konsultation og rådgivning i et varieret arbejdsfelt
- et positivt arbejdsmiljø med kolleger, som gerne deler faglige
erfaringer, og som har humor og omsorg for hinanden
- muligheder for pædagogisk/psykologisk udviklingsarbejde
- supervisionsforløb hos ekstern supervisor, og
- en arbejdsplads med stor vægt på trivsel og faglig udvikling,
kurser, supervision, autorisation og videreuddannelse.
Vi kunne tænke os en kollega, som er:
- uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.
- interesseret i at arbejde med børn/unge og i at formidle viden
til forældre og relevante faggrupper
Lemvig Kommune T: 96 63 12 00
Bakkers - villig til og at indgå bølgers i tværfagligt land... samarbejde Rådhusgade og2
E: info@lemvig.dk
7620 Lemvig W: www.lemvig.dk
- fleksibel, engageret og selvstændig.
Du vil blive en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe
bestående af 4 psykologer, 2 tale/hørekonsulenter, 3 specialpædagogiske
konsulenter og 10 specialpædagoger.
PPR er en del af Børne- og Familiecentret i Lemvig, hvis formål er
at styrke den tidlige indsats og det tværfaglige samarbejde i for-
Vil hold til du udsatte være børn og unge. med? Børne- og Familiecentret består,
foruden PPR, af Familieafdelingen og Sundhedsplejen.
PPR arbejder distriktsopdelt i skoler og daginstitutioner og varetager
kliniske og indlæringsmæssige opgaver vedrørende børn.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne
i Ny Løn.
Yderligere oplysninger kan fås hos leder af PPR, Lisbeth Breinholt,
tlf. 9663 1332.
Ansøgning, mrk. Stillingsopslag nr. 49/09, med relevante referencer
skal sendes til Lemvig Kommune, Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig eller pr. mail til
bfc@lemvig.dk, og modtages senest d. 5. februar 2010 med morgenposten.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag d. 11. februar 2010
om eftermiddagen.
Bakkers og bølgers land...
Lemvig Kommune
Rådhusgade 2
7620 Lemvig
T: 96 63 12 00
E: info@lemvig.dk
W: www.lemvig.dk
forhandling@dp.dk

Stillinger Århus Kommune
BØRNEPSYKOLOGISK TEAM
PSYKOLOG
Vil du være en del af et spændende udviklingsarbejde på det børnekliniske
område, hvor udredning følges op af behandling eller
anden mere netværksbaseret indsats, så er ”Børn i Psykiatriens
Grænseland” noget for dig!
Med midler fra Velfærdsministeriet er vi godt i gang med at udvikle
et kommunalt tilbud til børn med lettere psykiatriske/psykologiske
problematikker, som kan hjælpes med en psykologisk indsats.
Det kan være børn med angst, lettere depression, OCD, udviklingsforstyrrelser
eller andre tegn på mistrivsel som ikke primært kan
forklares ud fra barnets opvækstforhold eller øvrige livssituation.
Vores tilbud består i udredning, rådgivning og behandling til børnene
og deres forældre, samt rådgivning til netværket og samarbejdsparter.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med start den 1/4-10 eller snarest.
Den ledige stilling løber indtil videre fra d. 1/4 – 31/3-12.
Der er dog stor sandsynlighed for forlængelse indtil d. 31/7-12.
Yderligere oplysninger
Yderligere information får du ved at ringe til afdelingsleder
Inge Kjærgaard, tlf. 8940 1423.
Du kan læse hele stillingsopslaget på:
www.aarhuskommune.dk/job.
Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 3/2-10 kl. 12.
www.aarhuskommune.dk/job
forhandling@dp.dk
Frivilligt arbejde
Stillinger
sind søger frivillig psykolog
Sind Frederiksberg søger snarest frivillig psykolog til samtaler med
sindslidende og pårørende. Ansøgeren indgår i samarbejde med
andre frivillige psykologer. Ved individuel rådgivning tilbydes hver
klient fem timer, medens pårørendegrupper, der ledes af en psykolog,
kan strække sig over 10-12 gange to timer. Arbejdet udgør
mindst 3 timer ugentligt i gennemsnit, og ansøgere med en tidshorisont
på mindst et halvt år foretrækkes.
Vi lægger vægt på en venlig atmosfære og et godt samarbejde.
Arbejdet er ulønnet, men Sind betaler transportudgifter og supervision
i henhold til gældende regler. Arbejdstid og ferie kan forhandles.
Yderligere oplysninger på tlf. 25 15 88 62.
Vi kan tilbyde gode og velbeliggende lokaler på L.I. Brandes Alle 1, st,
tv, lige ved stoppestedet for bus 2A og i kort afstand fra Metro Forum.
skriftlig ansøgning med referencer sendes til
sind Frederiksberg
l.i. Brandes alle 1
1956 Frederiksberg c
senest den 31. januar 2010.
“Jeg har valgt at bruge tid
på at gøre en forskel for
mennesker i deres livs
måske sværeste situation”
Gør en forskel - bliv frivillig på Livslinien
Vi tilbyder dig:
Solid grunduddannelse som telefon
eller netrådgiver
Regelmæssig supervision
Efteruddannelse og temaaftener
180 engagerede kolleger
Et stærkt fagligt og socialt netværk
Læs mere på
www.livslinien.dk
Vi forventer, at du:
Har relevant faglig baggrund
Er ansvarsfuld og tolerant
Engagerer dig helhjertet 4 timer om
ugen
Send din ansøgning inden den 8.
februar til frivillig@livslinien.dk.
Psykolog nyt • 1 • 2010 63

Indhold
Offer møder
gerningsmand
Ny lov sikrer tilbud om mægling og konfliktråd
i straffesager. Det bliver muligt for
ofrene at møde gerningsmanden – på en
alternativt måde.
Side 3
Psykologiens sommerfugl
Holdning: Nu må det være nok med ensidig
fokus på evidens. Fremskridt for klienten
kræver tiltro til følelsernes skrøbelige
vingeslag.
Side 10
Faste rubrikker
Når sorg er kompliceret
Debat side 30
Møder og meddelelser side 34
Rubrikannoncer side 41
Stillinger side 53
Hendes far var alkoholiker og stjal hendes
barndom. Nu er han død. Hvordan stiller
det hende, nu hvor hun skal til at sørge?
Side 6
Måling af
personlighedsforstyrrelser
I Danmark benyttes udredningsværktøjerne
MCMI-III og NEO-PI-R til personlighedsforstyrrelse.
Det er ikke givet, at de
måler samme sag.
Side 14
Al HenvenDelSe tIl: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55
mAgASInPoSt - Umm