Ansigt til ansigt – - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Forskningsnyt Trænger kunsten gennem forsvarsmekanismerne? Vi har flere gange været inde på undersøgelser over den såkaldte tilknytningsstil, som mennesker udviser i deres forhold til deres partnere i kærlighedslivet, deres ægtefælle eller kæreste. Det ser ud til, at mennesker i deres parforhold især kan udvise tre forskellige tilknytningsstile: 1) Den trygge tilknytningsstil, der er præget af stor tillid til partneren og parforholdet og en høj grad af følelsesmæssig tryghed i parforholdet. 2) Den nervøse eller ængstelige tilknytningsstil, der viser sig ved en bestandig tvivl om, hvorvidt partneren virkelig elsker én selv og vil blive i parforholdet. Personer med en sådan ængstelig tilknytningsstil virker ofte noget ”klæbende” på deres partnere, og de har særlig let ved at blive jaloux over selv de mindste tegn på utroskab fra partnerens side. 3) Den svage eller undgående tilknytningsstil findes hos mennesker, der er tilbøjelige til at holde deres partnere lidt på følelsesmæssig afstand, og som ikke er villige til at forpligte sig særligt stærkt i parforholdet. Meget tyder på, at vi til en vis grad får grundlagt vores tilknytningsstil allerede i barndommen, afhængig af hvor meget stabil og tryg omsorg vi har modtaget fra vores forældre og andre, der tog sig af os, da vi var små. Hvis børn oplever en tryg og harmonisk barndom med kærlige og omsorgsfulde forældre, vil de som voksne som regel udvise en tryg tilknytningsstil i parforholdet. Hvis børn derimod oplever en betydelig utryghed i barndommen, eventuelt som følge af lunefulde forældre eller som følge af flere kortvarige adskillelser fra forældrene, vil de snarere udvise en utryg tilknytningsstil, hvor de som voksne er tilbøjelige til at klynge sig til partneren og konstant søge efter beviser på deres kærlighed eller utroskab. Endelig vil mennesker, der som børn knap nok fik mulighed for at udvikle et varigt kærlighedsforhold til voksne, eller som blev varigt og dybt svigtet af voksne, have svært ved at indgå i et følelsesmæssigt nært og forpligtende forhold senere i livet. De får altså en såkaldt svag eller undgående tilknytningsstil. Der har været en del diskussion i forskningslitteraturen om specielt den sidstnævnte type. Nogle forskere lægger særlig vægt på betegnelsen svag og mener, at disse mennesker overhovedet ikke har fået næret den medfødte naturlige evne til at indgå i nære kærlighedsforhold som børn og derfor næsten har mistet denne evne som voksne. Deres tilknytningsevne eller kærlighedsevne er altså svag. Andre forskere mener, at den menneskelige trang til at knytte sig til andre i et kærlighedsforhold er så stærk fra naturens side, at den ikke kan udslettes, men at man på grund af dårlige oplevelser i barndommen kan få en angst for at knytte sig til andre, simpelt hen af frygt for at blive svigtet, og at de 24 Psykolog nyt • 1 • 2010 derfor – som en forsvarsmekanisme – undgår at blive for nært knyttet til partnere i kærlighedslivet. Spørgsmålet er altså kort sagt, om mennesker med en svag eller undgående tilknytningsstil helt mangler evnen til at føle noget for kæresten eller ægtefællen, eller om de nok kan føle noget, men frygter disse følelser så meget, at de undertrykker dem for ikke at risikere at blive såret. Ud fra den sidstnævnte fortolkning er de pågældende mennesker altså kun ”kolde” på overfladen, men rummer stærke, indestængte og formodentlig ubevidste følelser under den kølige overflade. En ny canadisk undersøgelse har fundet støtte til den opfattelse, at mennesker med svag eller undgående tilknytningsstil rummer en masse ”indespærrede” følelser under deres tilknappede ydre. De fire canadiske forskere bag undersøgelsen antog som udgangspunkt, at mennesker med en svag eller undgående tilknytningsform har så stærke forsvarsmekanismer, at det ikke nytter at spørge direkte til deres indre og formodentlig delvis ubevidste følelsesliv. Men måske kunne læsning af en skønlitterær fremstilling af en medrivende kærlighedshistorie trænge igennem deres psykiske panser og fremkalde følelsesmæssige reaktioner, der ikke kan fremkaldes ved almindelige spørgsmål? For at teste denne hypotese udsatte de først ca. 200 mænd for en spørgeskemaundersøgelse om deres tilknytningsstil i kærlighedsforhold. Som ved tidligere undersøgelser viste det sig, at ca. en fjerdedel udviste klare tegn på en svag eller undgående tilknytningsstil. Derefter bad man halvdelen af alle forsøgspersonerne om at læse et referat af en konkret og dramatisk skilsmissehistorie, baseret på udskrifter fra en retssag. Den anden halvdel af forsøgspersonerne blev bedt om at læse Tjekhovs novelle ”Damen med den hvide hund”, der handler om en hjerteskærende, ulykkelig kærlighedshistorie. På basis af en tidligere undersøgelse havde man udvalgt disse to tekster, således at de blev vurderet af et dommerpanel som lige ”interessante” og lige ”letlæste”. De handlede altså begge om ulykkelig kærlighed, men på en henholdsvis dokumentarisk og kunstnerisk måde. Før og efter læsningen af de to tekster i de to halvdele af forsøgspersonerne blev de testet for deres følelsesmæssige tilstand ved at svare på en række spørgsmål om, hvor meget de lige nu – på en skala fra nul til ti – var henholdsvis vrede, triste, nervøse, glade osv. Forskernes hypotese var, at den kunstneriske fremstilling af ulykkelig kærlighed snarere end den nøgterne og dokumentariske fremstilling ville trænge igennem det formodede følelsesmæssige panser hos de forsøgspersoner, der havde en svag eller undgående tilknytningsstil, og skabe større følelsesmæssig bevægelse hos disse end hos forsøgspersoner med andre tilknytningsformer. Man målte styrken af følelsesmæssig reaktion på de to historier ved simpelt hen at beregne graden af ændringer på alle de følelsesmæssige områder fra før til efter læsningen.
Og ganske som forventet fandt man virkelig, at de mænd, der ifølge deres egne oplysninger havde en svag eller undgående tilknytningsstil, havde reageret stærkere – altså med større følelsesmæssige ændringer til følge – efter læsning af Tjekhovs novelle end de øvrige mænd med to andre tilknytningsstile. Blandt de mænd, der havde læst den dokumentariske beretning om skilsmissen, var den følelsesmæssige reaktion mindre hos mændene med en svag eller undgående tilknytningsstil sammenlignet med de øvrige mænd. Denne undersøgelse tyder altså virkelig på, at mænd med en svag eller undgående tilknytningsstil kan rumme et stærkt, men undertrykt indre følelsesliv spærret inde af et panser, som åbenbart kan ”gennemtrænges” af en kunstnerisk fremstilling af kærlighedslivet, men ikke af mere nøgterne eller dokumentariske fremstillinger af ulykkelig kærlighed. Den sidstnævnte test kunne til gengæld i høj grad påvirke de mennesker, der havde en tryg eller – især – en nervøs tilknytningsstil. tn Kilde: Djikic, M., Oatley, K., Zoeterman, S. & Peterson, J.B. (2009). Defenseless against art? Impact of reading fiction on emotion in avoidantly attached individuals. Journal of Research in Personality, 43. 14-17. Folk, der kan huske en “tidligere tilværelse” Der er mennesker, som mener at kunne huske at have levet et liv før dette. Det kan tænkes, at en del af inspirationen til denne tro på en tidligere tilværelse kan stamme fra déjà vuoplevelser. Tanken om, at der kan ligge falske genkendelsesoplevelser – eller i det hele taget falske erindringer – bag troen på et tidligere liv, er for nylig blevet taget op af en amerikansk forskergruppe ledet af Richard McNally fra Harvard University i Boston. De fire forskere bag undersøgelsen fik via avisannoncer kontakt med femten personer (to mænd og tretten kvinder), der alle var temmelig overbeviste om at kunne huske noget fra et tidligere liv. For nu at undersøge, om denne idé om et tidligere liv måske havde noget at gøre med en særlig tilbøjelighed til at danne falske erindringer, sammenlignede forskerne de femten personer med femten tilsvarende personer i en test for falske erindringer. Man har i flere tidligere undersøgelser påvist, at man kan påføre mange mennesker levende og troværdige erindringer om noget, de temmelig sikkert ikke har oplevet i deres tilværelse. Man har fx interviewet forældrene til en gruppe studerende om, hvad disse unge mennesker havde oplevet Forskningsnyt af bemærkelsesværdige begivenheder i deres barndom. Derefter bad man de unge mennesker om at komme i tanke om disse begivenheder, som forskerne havde præsenteret med nogle få stikord ud fra forældrenes beretninger. Nogle af de begivenheder som disse stikord refererede til, fx ”satte ild til dugen ved din femårs fødselsdag”, var faktisk sket i den pågældendes liv, mens andre stikord, fx ”blev væk i næsten en time fra familien under en skovtur i femårsalderen”, ret sikkert ikke var sket for den pågældende. Alligevel kunne ganske mange af de studerende – ved nærmere eftertanke – godt ”huske” disse (falske) begivenheder, og i mange tilfælde digtede de en lang række yderligere detaljer til historierne, som de til sidst kom til at tro fuldt og fast på. Denne metode er dog temmelig besværlig, så derfor valgte det omtalte forskerhold fra Harvard at benytte en mere simpel og hurtig metode til dannelse af falske erindringer. Den går ud på, at man først præsenterer forsøgspersonerne for en længere liste af ord, hvor der fx er fire ord for grøntsager (agurk, tomat, bønner, kål), og fire ord for møbler (stol, bord, skab, reol). Ca. en halv time senere præsenterer man de samme forsøgspersoner for en længere ordliste, og så skal forsøgspersonerne ved hvert ord sige, om de kan huske, at det pågældende ord også havde stået på den første ordliste. Ved denne nye ordliste befinder der sig dels de fleste af de tidligere praktiserede ord, men også visse såkaldt ”kritiske ord”, der udmærker sig ved at minde om flere af de tidligere ord, fx grøntsag eller gulerod og ordene møbel og seng. Det viser sig nu, at mange forsøgspersoner fejlagtigt mener at kunne huske eller genkende disse kritiske ord, som om de havde stået på den første liste, selv om der blot var tale om ord, der mindede om flere ord fra den første liste. På denne måde kan man på kort tid få et ret præcist mål for det enkelte menneskes tilbøjelighed til at danne sådanne simple ”falske erindringer”. Da man på Harvard udsatte de omtalte grupper for denne test, viste det sig, at de ”overtroiske” personer, der kunne ”huske” et tidligere liv på jorden, langt oftere end de andre mente, at kunne ”huske” kritiske ord, der ikke havde stået på den første liste, når de gennemgik den anden ordliste. Det er ifølge forskerne fra Harvard let nok at forstå, at mennesker med en høj tilbøjelighed til at danne falske erindringer kan komme til at ”erindre” en hel tidligere tilværelse, men grunden til, at nogle mennesker har så meget lettere end andre ved at danne falske erindringer, kender man dog ikke endnu. tn Kilde: Meyersburg, C.A., Bogdan, R., Gallo, D.A. & McNally, R.J. (2009). False Memory Propensity in People Reporting Recovered Memories of Past Lives. Journal of Abnormal Psychology, 118(2). 399-404. Psykolog nyt • 1 • 2010 25
Page 1 and 2: 22. januar 2010 64. årgang Dansk P
Page 3 and 4: Offer møder gerningsmand Det er nu
Page 5 and 6: ler angre forbrydelsen, eller det k
Page 7 and 8: kompliceret Hvad var det for en far
Page 9 and 10: som om jeg udleverede både min far
Page 11 and 12: afreagere enhver begyndende følels
Page 13 and 14: Kør bil med RUNA Kør bil med LB H
Page 15 and 16: I klinisk praksis og i udredningssa
Page 17 and 18: REFERENCER 1. Millon, T., Davis R.D
Page 19 and 20: indre psykisk hændelse, som ikke k
Page 21 and 22: fælde dryppede man lidt vand på k
Page 23: (déjà vu = allerede set). Denne b
Page 27 and 28: Anmeldelse Af Line Gry Juhl gang er
Page 29 and 30: Debatoplæg Af Morten Prahl vet mul
Page 31 and 32: kedsvilkår. Ikke mindst set i lyse
Page 33 and 34: Per Straarup Søndergaard: Et spind
Page 35 and 36: h) Personvalg. Ingen bemærkninger.
Page 37 and 38: Rie Rasmussen redegjorde for strukt
Page 39 and 40: Psykoterapeutforeningen Foredrag Ps
Page 41 and 42: Dansk Psykolog Forenings Kurser Exn
Page 43 and 44: Sådan får du jobbet! Kom på jobs
Page 45 and 46: Dansk selskab for Krops-psykoterapi
Page 47 and 48: Psykologfagligt selskab for Klinisk
Page 49 and 50: Rubrikannoncer Eia Asen & Peter Fon
Page 51 and 52: INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS
Page 53 and 54: NåR Du SøgeR jOb Ved forhandling
Page 55 and 56: PPR - ÅRHUS NORD VISIONÆR OG UDVI
Page 57 and 58: Psykologfaglig koordinator - til B
Page 59 and 60: ådgivningsleder til sundhedscenter
Page 61 and 62: Ledig psykologstilling ved Center f
Page 63 and 64: Stillinger Århus Kommune BØRNEPSY

Ansigt til ansigt – - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?