Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
afreagere enhver begyndende følelse, inden vi når at mærke<br />
følelsen. Det følelsesmæssige er blevet en forbandet belastning,<br />
som vi længes efter.<br />
I en faglig sammenhæng tror jeg, denne undervurdering<br />
af vanskelighederne forbundet med at kontrollere det følelsesmæssige<br />
hænger sammen med, at vi sammenblander følelser<br />
og følelsesmæssig indsigt med dette at tale om følelser.<br />
Derfor bliver følelsesmæssig indsigt i den grad forbundet<br />
med at ’få sat ord på’ følelserne. Men der er en afgørende<br />
forskel på, om vi lader det sproglige finde følelserne, eller<br />
om vi lader de følelser, vi mærker, finde ordene.<br />
Beundringen og respekten for det rationelle sprog er blevet<br />
så stor, at vi næsten ikke kan fores<strong>til</strong>le os, at der kan foregå<br />
noget vigtigt i vort liv, uden at det rationelle sprog spiller<br />
den afgørende rolle. Men ligesom selv<strong>til</strong>lid er godt, mens<br />
storhedsvanvid er problematisk, gælder det, at selv om vi<br />
ser sproget som psykoterapiens krop, kommer vort liv ikke<br />
rigtigt <strong>til</strong> at bevæge sig, uden at vi selv bliver bevæget, uden<br />
vingerne, det følelsesmæssige.<br />
Indsigt kræver ikke ord<br />
Vi bliver ikke våde af at tale om vand, men vi kan på den<br />
anden side heller ikke slukke tørsten i ordet vand. Vand og<br />
ordet vand <strong>til</strong>hører to forskellige kategorier. Sådan er det<br />
også med følelser. Navnene på de forskellige følelser er noget<br />
andet end dette at opleve disse forskellige følelser.<br />
Følelsesmæssige indsigter er netop: følelsesmæssige. Det<br />
vil sige, at følelsesmæssige indsigter mærkes som følelser,<br />
og fylder rummet mellem terapeuten og klienten med følelser.<br />
Og vi kan ikke være både følelsesmæssigt og intellektuelt<br />
nærværende på samme tid.<br />
En far havde svært ved at forstå, hvorfor sønnen syntes,<br />
at de ikke havde en god kontakt med hinanden. Han forstod<br />
ikke, hvad sønnen var u<strong>til</strong>freds med. Faderen syntes,<br />
meget bevidst, at han ’gav sønnen kontakt’, mens han stod<br />
og kiggede sønnen i øjnene under deres samtale. Pludselig<br />
siger sønnen fortvivlet: ”Jamen far, du skal se på mig, ligesom<br />
du ser på mor og Pluto (deres elskede hund)!” Og pludselig<br />
mærkede faderen, følelsesmæssigt, hvad det var sønnen<br />
efterlyste.<br />
Det afgørende øjeblik<br />
Alle psykologer, der arbejder med den følelsesmæssige kontakt<br />
i længerevarende terapi, kan give mange eksempler på,<br />
at en klient langt henne i forløbet lader sig fylde af en stærk<br />
følelsesmæssig oplevelse, som den pågældende aldrig har<br />
<strong>til</strong>ladt sig at rumme før, og som vedkommende ikke ved<br />
hvad han skal s<strong>til</strong>le op med. Men nu er den her, og den opleves<br />
som betydningsfuld.<br />
Hvis vi antager, at det følelsesmæssige er selve kernen i<br />
os, det, som adskiller meningsfuldhed fra meningsløshed,<br />
og hvis vi tror på, at vore følelser altid formes af vores kontakt,<br />
eller mangel på kontakt, med andre mennesker, så er<br />
et sådant øjeblik i en længerevarende terapi jo et afgørende<br />
øjeblik.<br />
Ethvert forsøg på at ’sætte ord på’ en sådan følelsesmæs-<br />
Psykolog nyt • 1 • 2010 11
Change language