Måling af personlighedsforstyrrelser <strong>–</strong> 14 Psykolog nyt • 1 • 2010 Udredning Af Morten Hesse og Steen Guldager I Danmark benyttes udredningsværktøjerne MCMI-III og NEO-PI-R <strong>til</strong> personlighedsforstyrrelse. Det er ikke givet, at de måler samme sag.
I klinisk praksis og i udredningssager er der stigende interesse for personlighedsundersøgelser. Et væsentligt område af udredning er personlighedsforstyrrelserne. De er interessante, fordi der er udviklet behandlings<strong>til</strong>gange ud fra personlighedsforstyrrelser <strong>–</strong> fx skemafokuseret terapi og Millons behandlingsmodel. Men der findes mange forskellige mål for personlighedsforstyrrelser. Der findes semi-strukturerede interview som SCID-II, IPDE eller DIPD, og der findes spørgeskemaer. To udredningsværktøjer kan købes i Danmark, nemlig MCMI- III og NEO-PI-R. Disse værktøjer kan administreres af psykologer, og de synes at være populære. Psykologer undersøger personlighedsforstyrrelser for at give en mere præcis behandling, og for at kunne udtale sig relevant om prognosen for en given patient. MCMI-III MCMI-III er et spørgeskemaer, der administreres <strong>til</strong> selvudfyldning, og som så giver en række justerede skalaværdier, der skal repræsentere de enkelte personlighedsforstyrrelser samt en række såkaldt ”kliniske syndromer” eller vanskeligheder relateret <strong>til</strong> F1 <strong>til</strong> F4 diagnoser (altså skizofrenispektrum, misbrug, affektive lidelser og angstlidelser). MCMI-III er specifikt designet <strong>til</strong> at måle personlighedsforstyrrelser. Imidlertid tager MCMI-III ikke udgangspunkt i de diagnostiske manualer (altså DSM-IV eller ICD-10), men i Millons egen komplekse personlighedsmodel, om end MCMI-III er designet <strong>til</strong> at <strong>til</strong>nærme sig DSM-IV (1). Forskning støtter validiteten af MCMI-III i relation <strong>til</strong> andre mål for personlighedsforstyrrelser (2). Der er imidlertid mindre forskning, der specifikt sætter MCMI-III i relation <strong>til</strong> funktionsniveau eller behandlingsmæssige vanskeligheder. NEO-PI-R NEO-PI-R er ligeledes et spørgeskema, der administreres <strong>til</strong> selvudfyldning. Også her gives en række skalaer, men disse er baseret på femfaktormodellen. NEO-PI-R er designet <strong>til</strong> at måle femfaktor-modellen for personlighed (altså åbenhed for oplevelser, samvittighedsfuldhed, udadvendthed, venlighed og emotionel sårbarhed). For hver faktor findes en række underordnede skalaer, såkaldte facetskalaer. Baseret på disse facetskalaer udviklede Lynam og kolleger en konsensusmodel, hvor en lang række eksperter udtalte sig om sandsynlige sammenhænge mellem femfaktorfacetter og personlighedsforstyrrelser (3). Denne overordnede konsensusmodel har fundet god støtte i forskningen (4). Med NEO-PI-R-testresultaterne i den danske version findes en række skalaer, der angiver sværhedsgraden af personlighedsforstyrrelser med såkaldte t-scores, hvor en score på 50 angiver gennemsnittet for normalbefolkningen og en afvigelse på 10 point modsvarer en standardafvigelse. Disse scores er ifølge testens udbyder udviklet ud fra netop denne konsensusmodel. Tidligere forskning En række undersøgelser har gennemgået sammenhænge mellem mål af personlighedsforstyrrelser og mål af femfaktor-modellen (4). Det synes generelt, som om MCMI-II og MCMI-III på visse områder adskiller sig fra andre mål for personlighedsforstyrrelser. Særligt drejer det sig for MCMI-III om, at de skalaer, der måler histrionisk og tvangspræget personlighedsforstyrrelse, korrelerer stærkt negativt med neuroticisme, mens <strong>til</strong>svarende skalaer fra andre instrumenter typisk korrelerer positivt med neuroticisme. For andre skalaer ligger korrelationerne mellem MCMI-III og andre mål for personlighedsforstyrrelser på den ene side og femfaktorfacetter og faktorer på den anden side, ret tæt op ad hinanden. Men om det betyder, at man kan regne med, at de to instrumenter faktisk måler samme sag, er ikke <strong>til</strong>strækkeligt belyst ud fra disse undersøgelser. Måler de samme sag? I klinisk praksis vil det være væsentligt at vide, om et testresultat, der tager udgangspunkt i det ene skema modsvarer et testresultat opnået med et andet skema. Det kan være væsentligt, når man ønsker at lære af andres erfaringer med særlige typer af patienter, eller når man skal tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvilken grad af støtte en given patient har behov for i et behandlings<strong>til</strong>bud. Måler skalaerne vidt forskellige ting, vil det være uheldigt at tage udgangspunkt i, at erfaringer opnået med den ene type af instrument uproblematisk kan Psykolog nyt • 1 • 2010 15