Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4. december 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening<br />
<strong>Ulven</strong> <strong>kommer</strong> <strong>–</strong><br />
Stress og sygefravær er fulgt i kølvandet på kommunalreformen.<br />
At fusionerne ville koste på medarbejdersiden, var der advaret om. <strong>Ulven</strong> kom.<br />
Side 3<br />
22
Leder<br />
En forbrydelse mod børn<br />
Vi kan ikke lade det passere, at det lige om<br />
lidt bliver en realitet, at den kriminelle lavalder<br />
sænkes til 14 år, uden at de gode eller<br />
saglige argumenter imod at gøre det har været<br />
på bordet.<br />
Den kommende lovgivning på området<br />
har bl.a. været forberedt i en kommission af<br />
eksperter, der skulle rådgive lovgiverne. Anbefalingen<br />
i kommissionsrapporten er ikke<br />
til at tage fejl af: Man skal ikke sænke den<br />
kriminelle lavalder. Men lovgiverne bestemmer.<br />
Så derfor står vi altså om ganske få dage<br />
med en lov i Danmark, der fastsætter den<br />
kriminelle lavalder til 14 år.<br />
Rapporten om ungdomskriminalitet er ellers<br />
fuld af gode intentioner og pointer <strong>–</strong><br />
blandt andet sættes der eksplicit spørgsmåltegn<br />
ved, om ophold på en sikret institution<br />
er til gavn for barnets udvikling, ligesom det<br />
står klart, at den kriminalpræventive effekt<br />
af indsatsen i forhold til børn og unge som<br />
udgangspunkt ikke styrkes gennem yderligere<br />
anvendelse af frihedsberøvelse.<br />
Jeg har næppe grund til på denne plads at<br />
gå dybere ind i problemstillingen ud fra et<br />
fagligt synspunkt. Foreningen har som sædvanlig<br />
hørt kompetente organer og eksperter<br />
her i foreningen om deres fagligt begrundende<br />
synspunkter, og svarene har været entydige<br />
og klare; lad være med at røre ved den<br />
nuværende grænse, og i øvrigt når vi nu taler<br />
om det, så lad os hellere sætte aldersgrænsen<br />
op, lyder det. Og det er faktisk, hvad man<br />
i andre lande arbejder med lige nu, og det<br />
bør tjene til inspiration også for den danske<br />
lovgivning.<br />
Ellers er de ’landemæssige aldersgrænser’<br />
ikke for sarte sjæle. I England og Skotland er<br />
den kriminelle lavalder 8 år, men der er nu i<br />
Blog med formanden<br />
om emnet på www.dp.dk!<br />
blog<br />
Skotland fremsat forslag om, at denne aldersgrænse<br />
hæves. I Norge arbejder man på at<br />
hæve den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år,<br />
mens den kriminelle lavalder i Belgien er 16<br />
år og i Polen 17 år.<br />
Et af de problemer, nedsættelsen af den<br />
kriminelle lavalder skal løse, er, at unge over<br />
15 år tilskynder unge under 15 år til at begå<br />
kriminalitet på deres vegne, fordi det er ’gratis’,<br />
når man er mindreårig. Kriminalitet blandt<br />
unge skal tages alvorligt, og det skal det forhold,<br />
at unge under 15 år presses eller tilskyndes<br />
også. Men det virker nærmest som<br />
en vejledning om at gå løs på gruppen af<br />
13-14-årige. Hvis det bliver tilfældet, får vi<br />
på denne måde rykket tidspunktet for den<br />
kriminelle debut yderligere nedad. Jeg behøver<br />
næppe komme ind på, hvad det vil betyde.<br />
Min pointe er blot, at man med denne lov<br />
medvirker til at skabe det problem, man ellers<br />
ønsker at løse.<br />
Der hersker ingen tvivl om, at vi skal have<br />
fokus på ungdomskriminaliteten og forebyggelsen<br />
af den. Derfor er det også positivt, at<br />
tallene taler deres tydelige sprog <strong>–</strong> aldrig har<br />
kriminaliteten blandt børn og unge været så<br />
lav!<br />
Dette er ikke en argumentation for, at alt<br />
er, som det skal være. Vi vil ikke have, at børn<br />
og unge begår kriminalitet. Det er tusind<br />
gange sværere at få dem tilbage på rette spor,<br />
end det er at sørge for, at de ikke <strong>kommer</strong> på<br />
kant med loven.<br />
Andetsteds i dette Psykolog Nyt er der taget<br />
fat på emnet. Har du gjort dig erfaringer<br />
med emnet eller har en mening om det, så<br />
er du velkommen til at supplere, kommentere<br />
eller perspektivere <strong>–</strong> på min blog på www.<br />
dp.dk.<br />
Medlemsblad for<br />
Dansk Psykolog Forening<br />
Dansk Psykolog Forening<br />
Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. 35 26 99 55.<br />
E-mail: dp@dp.dk<br />
www.danskpsykologforening.dk<br />
Psykolog Nyt<br />
Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. 35 26 99 55.<br />
E-mail: p-nyt@dp.dk<br />
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.<br />
Redaktion:<br />
Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør<br />
Jørgen Carl, redaktør<br />
Mille Madsen, journalist (vikar)<br />
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer<br />
DK ISSN: 0901-7089<br />
Produceret af:<br />
<strong>Elbo</strong> Grafisk A/S, Fredericia<br />
Trykt med vegetabilske farver<br />
på miljøgodkendt papir<br />
Oplag:<br />
Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.<br />
Trykoplag: 8.800 ex.<br />
Medlem af<br />
Danske Specialmedier<br />
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke<br />
nødvendigvis redaktionens eller foreningens<br />
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret<br />
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte<br />
artikler. Redaktionen påtager sig ikke<br />
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.<br />
Alle fotos: BAM/Scanpix<br />
Jobannoncer 2009<br />
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk<br />
Ved manus Ved reproklar<br />
Helsider:<br />
176 x 237 mm:<br />
Kr. 11.570,- Kr. 9.985,-<br />
Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,-<br />
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:<br />
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.<br />
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk<br />
Farvetillæg (CMyK):<br />
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-<br />
Alle priser ekskl. moms.<br />
Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms.<br />
Deadline (kl. 12)<br />
Nr. Deadline Udgivelse<br />
1 4/1 22/1<br />
2 18/1 5/2<br />
3 1/2 19/2
Kommunalreform:<br />
stress og sygefravær<br />
Medarbejderne har betalt en høj pris for kommunalreformen forrige år i form<br />
af stress, depressive tendenser og øget sygefravær. Symptomer, som en stor<br />
gruppe stadig mærker længe efter reformen.<br />
Lavalder Af Annemette Schultz Jørgensen<br />
Virkning<br />
Allerede længe før kommunerne overhovedet blev slået<br />
sammen, var de ansatte på landets kommuner og amter<br />
stærkt negativt påvirkede af udsigterne til kommunesammenlægningerne.<br />
Faktisk begyndte blodtrykket at stige og<br />
de søvnløse nætter at melde sig for mange, allerede fra det<br />
tidspunkt hvor kommunalreformen blev varslet.<br />
Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik<br />
i Hillerød og Anvendt Kommunal Forskning, der har<br />
taget temperaturen på de ansattes helbred og psyke både før<br />
og efter kommunefusionerne.<br />
- Selv om det blev meldt ud fra starten, at ingen ansatte<br />
risikerede at miste jobbet, men kun at blive flyttet til en ny<br />
arbejdsplads eller en ny jobfunktion, viser undersøgelsen,<br />
at mange har været påvirket både før, under og efter kommunalreformen.<br />
Både dem, der skulle skifte arbejdsplads,<br />
og dem, der skulle blive, og bare have nye kolleger, siger<br />
overlæge og stressforsker Bo Netterstrøm.<br />
Bo Netterstrøm står bag den endnu ikke færdige undersøgelse,<br />
som viser, at de ansatte både har reageret med forhøjet<br />
blodtryk, et stigende sygefravær og flere depressive<br />
symptomer.<br />
Undersøgelsen omfatter fem kommuner og to amter <strong>–</strong> og<br />
hertil en kommune, der som den eneste ikke har været igennem<br />
en fusion i forbindelse med reformen og derfor indgår<br />
som ’kontrolgruppe’. Konkret har 500 ansatte fået lavet en<br />
klinisk undersøgelse og taget blodprøver og målt blodtryk,<br />
1.300 har besvaret et spørgeskema, og endelig er der gennemført<br />
en kvalitativ undersøgelse blandt nøglemedarbejdere<br />
<strong>–</strong> alt sammen ad to omgange med to års mellemrum.<br />
Mere stress før fusionerne end efter<br />
- Vi havde en forventning om, at folks symptomer ville være<br />
større i 2008 end i 2006 og altså efter fusionerne, end før.<br />
Men faktisk viser undersøgelsen, at folks blodtryk var højere<br />
i 2006 og allerede fra det tidspunkt, hvor meldingen om<br />
reformen kom.<br />
- Det viser generelt, hvordan usikkerhed på en arbejdsplads<br />
kan påvirke folks helbred og psyke. Og konkret viser<br />
det, at de ansatte på de kommunale arbejdspladser har været<br />
så bekymrede for fremtiden, at det faktisk har haft en<br />
indflydelse på deres helbred endda måneder, før sammenlægningerne<br />
overhovedet blev en realitet 1. januar 2007.<br />
- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det kan påvirke de<br />
ansattes helbred voldsomt, når arbejdspladser fx lukker.<br />
Men det har jo slet ikke været på tale ved kommunalreformen,<br />
og alligevel har folks blodtryk og generelle helbred<br />
været ret påvirket af det, der skulle ske. Og det er et overraskende<br />
resultat, siger Bo Netterstrøm.<br />
Da undersøgelsen endnu ikke er helt færdig, er det stadig<br />
for tidligt at give et entydigt svar på, hvilke faggrupper<br />
og forvaltningerne der har været mest under pres. Men indikationerne<br />
viser ifølge Netterstrøm, at det blandt andet<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 3
er de ansatte i socialforvaltningerne og personaleafdelingerne,<br />
der har været hårdest ramt.<br />
- Undersøgelsen omfatter alle ansatte og dermed alle de<br />
typer af medarbejdere, man finder på et rådhus eller en<br />
amtsgård. Men vi kan se, at de, der har følt sig mest stressede,<br />
især har været de ansatte i socialforvaltningerne. Det<br />
er egentlig ikke så underligt, for det er jo også dem, der almindeligvis<br />
har det højeste stressniveau blandt de kommunalt<br />
ansatte. Derfor har de også reageret voldsommere på<br />
udsigten til kommunalreformen.<br />
Kvinder mere påvirket end mænd<br />
Derudover viser undersøgelsen, at det især er de kvindelige<br />
medarbejdere, der har reageret på den usikre fremtid med<br />
voldsommere depressive symptomer end deres mandlige kolleger.<br />
I fusionskommunerne giver 40 procent flere kvinder<br />
udtryk for at sove dårligt om natten, at have hukommelsesbesvær,<br />
være nedtrykte og i det hele ikke have samme arbejd-<br />
4 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
senergi som før, end i kontrolkommunen. Med det resultat,<br />
at sygefraværet for samme gruppe også er steget.<br />
Før meldingen om kommunalreformen var det gennemsnitlige<br />
sygefravær på syv dage om året per medarbejder. Efter<br />
nyheden om en snarlig reform steg tallet til mere end 11<br />
sygedage om året. Og der ligger det også, efter at kommunerne<br />
er slået sammen. Men kvinderne viser sig på flere måder<br />
at være dem, der har lidt mest under kommunalreformen.<br />
- Da vi begyndte at se på undersøgelsen, fandt vi det overraskende<br />
resultat, at helt op til en tredjedel af alle i spørgeskemaundersøgelsen<br />
faktisk har skiftet job af egen fri vilje.<br />
Det er folk, der har benyttet sig af anledningen og altså på<br />
en eller anden måde har taget konsekvensen. Det har langt<br />
overvejende været yngre, veluddannede mænd. Og vi kan<br />
også se, at det generelt er dem, der har det bedst i dag. Kvinderne<br />
derimod er dem, der er blevet tilbage i kommunerne.<br />
Det er de ældste og dårligst uddannede og også dem, der er<br />
mest påvirkede, oplyser Bo Netterstrøm.<br />
FAKtA Om reformen og undersøgelsen<br />
Da kommunalreformen blev indført 1. januar 2007, gik Danmark<br />
fra at have 271 til 98 kommuner. 65 af disse er blevet<br />
dannet ved, at to eller flere kommuner blev lagt sammen,<br />
mens 33 kommuner ikke blev rørt. Samtidig blev amtskommunerne<br />
nedlagt, og fem helt nye regioner blev oprettet.<br />
Det betød, at en lang række medarbejdere i den offentlige<br />
sektor fik ny arbejdsgiver. I alt drejede det sig om ca.<br />
455.000 medarbejdere. Omtrent 30.000 medarbejdere flyttede<br />
fysisk arbejdspladser.<br />
I undersøgelsen har Helsinge, Skævinge, Græsted-Gilleleje,<br />
Hillerød og Hørsholm Kommuner har deltaget. Hørsholm har<br />
indgået som kontrolkommune. Desuden har Nordjyllands og<br />
Frederiksborg amter deltaget.
Stadig ’dem’ og ’os’<br />
At reaktionerne på kommunesammenlægningerne allerede<br />
var til at tage og føle på før fusionerne, betyder dog ikke, at<br />
symptomerne har været forsvundet efter. Selv om det faktiske<br />
stressniveau var højere i 2006 end i 2008, har folks egen<br />
oplevelse af deres helbred været ringere efter fusionen.<br />
Ifølge Bo Netterstrøm et tegn på, at stressreaktionen og<br />
de øvrige symptomerne med tiden så at sige har sat sig og<br />
altså <strong>–</strong> i overført betydning <strong>–</strong> er gået i blodet på folk. Men<br />
også et tegn på, at det, der presser folk i dag, er andre ting<br />
end før sammenlægningerne. Tidligere var medarbejderne<br />
påvirket af usikkerheden om, hvad fremtiden ville bringe,<br />
mens det, der volder problemer efter fusionerne, er, at de<br />
afdelinger, der er blevet slået sammen, stadig er opdelt i<br />
’dem’ og ’os’.<br />
- I spørgeskemaet har vi spurgt folk, både før og efter, i<br />
hvor høj grad de har følt sig inddraget, velinformeret, og<br />
om de har følt, at de har haft indflydelse på processen. Her<br />
FAKtA Nyuddannede psykologer særlig udsat<br />
Især nyuddannede risikerer at bukke under for arbejdspres og stress. Det viste Dansk Psyko-<br />
log Forenings undersøgelse af arbejdsvilkårene for de kommunalt ansatte psykologer, gen-<br />
nemført i maj 2009.<br />
Stress, belastning og usikkerhed er blot nogle af de reaktioner, nyuddannede psykologer i<br />
kommunerne oplever. Det er især overarbejde og for mange administrative opgaver, der<br />
belaster de unge, nyere kandidater. De oplever nemlig ikke altid, at de kan udføre deres arbejde<br />
tilfredsstillende.<br />
Det er de barske kendsgerninger i undersøgelsen af psykologers arbejdsforhold i kommu-<br />
nerne og baggrunden for, at Dansk Psykolog Forening nu går i gang med at udarbejde an-<br />
befalinger af, hvilke opgaver det er rimeligt at sætte nyudannede/nyansatte psykologer til.<br />
Foreningens egen undersøgelse viste i øvrigt, at strukturreformen har haft en positiv betyd-<br />
ning for det psykologfaglige miljø for 19 % af respondenterne, mens 17 % svarer, at refor-<br />
men har præget det i negativ retning.<br />
Se undersøgelsen på www.dp.dk > Aktuelt > Publikationer.<br />
vi kan se, at mange ikke har følt sig nok inddraget og stadig<br />
ikke gør det, og at der endnu hersker en opdeling mellem<br />
nye og gamle medarbejdere. Der er ligesom en tendens til,<br />
at de, der er flyttet til, føler sig mere trynede.<br />
Bo Netterstrøm mener undersøgelsen først og fremmest<br />
viser, at kommunerne og amterne ikke har været gode nok<br />
til at kommunikere og informere de ansatte om, hvad der<br />
skulle ske, og hvordan det ville påvirke dem. Samtidig har<br />
man ikke i tilstrækkelig grad givet de ansatte mulighed for<br />
selv at få indflydelse på forløbet.<br />
Men det er ikke for sent endnu, pointerer han:<br />
- Der er stadig et arbejde at gøre for kommunerne, som<br />
handler om at få skabt et bedre arbejdsmiljø i de fusionerede<br />
kommuner og altså rystet folk sammen. Det er en<br />
klar ledelsesopgave og noget, der helt sikkert vil bidrage<br />
til det psykiske arbejdsmiljø. For det kan stadig blive meget<br />
bedre.<br />
Annemette Schultz Jørgensen, freelance journalist<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 5
Så KAN DE LæRE DEt <strong>–</strong><br />
Lavalder Af Mille Madsen<br />
Ved at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år vil regeringen lægge en<br />
strammere kurs over for unge på kanten af loven. Det hjælper bare ikke.<br />
Psykologer advarer mod, at lovforslaget kun fører mere kriminalitet med sig.<br />
I næste uge bliver finansloven for 2010 endeligt vedtaget.<br />
Et kontroversielt punkt er nedsættelsen af den kriminelle<br />
lavalder, som er indskrevet i aftalen mellem regeringen og<br />
Dansk Folkeparti.<br />
Der er imidlertid bred enighed blandt psykologer om, at<br />
forslaget går galt i byen <strong>–</strong> loven vil næppe have nogen præventiv<br />
virkning, men risikerer tværtimod at skade de unge,<br />
der står på vippen til at blive kriminelle. Marginalisering,<br />
ringe fremtidsmuligheder og oplæring til det kriminelle<br />
miljø i fængsler og lukkede ungdomsinstitutioner er nogle<br />
af perspektiverne. Med en nærmest ironisk arrogance går<br />
lovforslaget stik i mod alle faglige anbefalinger.<br />
- Der er ikke belæg for, at straf mod de unge virker præventivt.<br />
Heller ikke at ungdomskriminaliteten vil falde som<br />
resultat af en heksejagt på endnu yngre grupper. Regeringens<br />
egen Ungdomskommission har så sent som i september<br />
i år peget på, at der skal helt andre metoder til at hjælpe<br />
unge ud af en kriminel løbebane. Det er beskæmmende, at<br />
lovforslaget alligevel finder vej til finansloven. Det er politik<br />
mod bedre vidende, siger formand for Dansk Psykolog<br />
Forening, Roal Ulrichsen.<br />
Synspunktet bakkes op af psykolog og kriminolog Ida<br />
Koch, der i mere end 30 år har arbejdet med sårbare og psykosocialt<br />
belastede unge. Hun siger, at den politiske beslutning<br />
om at straffe mere og tidligere set med en psykologs<br />
briller ingen virkning har. Det gør kun børnene dårligere,<br />
påviser både danske og udenlandske undersøgelser.<br />
- De negative konsekvenser ved at gå fra en kriminel lavalder<br />
på 15 til 14 år er størst for de unge selv. Det er fortvivlende<br />
for de børn, der får en plettet straffeattest. Risikoen<br />
for permanent udstødelse og marginalisering er faktisk me-<br />
6 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
get stor. De får tit ringere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder,<br />
siger hun.<br />
Fast og konsekvent<br />
Lovforslaget om den kriminelle lavalder optræder i Aftaler<br />
om Finansloven for 2010 som ”Bekæmpelse af ungdomskriminalitet”,<br />
og det følges op af en række bevillinger til en<br />
præventiv indsats. Aftalen lægger vægt på, at ”unge, der begår<br />
kriminalitet, skal mødes med konsekvens og fasthed”,<br />
ligesom man ønsker at gribe ind over for ”uacceptabel adfærd<br />
blandt unge”. Ud over en præventiv effekt håber politikerne<br />
på, at loven vil afholde ældre kriminelle fra at sende<br />
de mindre søskende i marken, som man mener de gør i dag,<br />
da der ikke er risiko for straf i samme omfang.<br />
I Børne- og Familiepsykologisk Selskab tror man ikke på<br />
de præventive effekter af at sænke den kriminelle lavalder,<br />
tværtimod.<br />
- Det er vores vurdering, at lovforslaget bare vil skubbe<br />
problemet nedad til endnu yngre børn, siger formand for<br />
selskabet, psykolog Julie Noack Skærbæk. Hun ser også en<br />
fare for en glidebaneeffekt af nedsættelse af den kriminelle<br />
lavalder:<br />
- Dømmes unge til at blive spærret inde med andre unge,<br />
der har begået kriminelle handlinger, kan det flytte den unge<br />
fra en plads i risikogruppen til en kriminel løbebane.<br />
Ida Koch tror heller ikke på, at 14-årige forstår konsekvenserne<br />
af loven <strong>–</strong> og dermed opfører sig mere ansvarligt.<br />
Der er, mener hun, intet som helst belæg for, at børn<br />
på 14 år skulle være mere modne end tidligere i forhold til<br />
at forstå konsekvensen af deres handlinger. Hun så hellere,<br />
at man overvejede at sætte den kriminelle lavalder op.
- For min skyld kunne vi godt hæve den kriminelle lavalder.<br />
Hvorfor kan man komme i fængsel som 15-årig, når<br />
man fx være 16 år for at køre på knallert?<br />
Kriminelle teenagere<br />
Risikoen ved at straffe endnu yngre børn og unge er, at de<br />
bliver sværere at hjælpe senere.<br />
- Med forslaget går vi fra noget, der er grimt, til noget,<br />
der er værre. Man skubber problemet ned til de 13-årige.<br />
Vi ved, at jo tidligere en kriminelle løbebane etableres, jo<br />
vanskeligere bliver det at gøre noget ved den, anfører Roal<br />
Ulrichsen.<br />
- Ungdomskriminalitet er et problem, der skal bekæmpes<br />
med metoder, der er tilpasset lige præcis det, sagen<br />
handler om, nemlig unge og kriminelle. Vi har et straffesystem<br />
for voksne og unge over 15 år. Den forblændede snuptagsløsning<br />
her at forsøge at løse problemet ved simpelt hen<br />
at definere de 14-årige som ældre, end de er, er en sand skrivebordsløsning.<br />
Teenageårene er i forvejen en følsom periode, hvor børnene<br />
er ved at finde deres eget ståsted og identitet. De spejler<br />
sig meget i deres omgivelser og skal støttes i de sunde og<br />
udviklende fællesskaber.<br />
- Ved at retsforfølge de helt unge griber man ind i deres<br />
endnu ikke fast etablerede sociale og personlighedsmæssige<br />
udvikling og bidrager til at etablere og fastholde dem i<br />
en kriminel identitet, advarer psykolog Inger Birk fra Selskabet<br />
Interkulturel Psykologi.<br />
Man kan mene, der ikke er den store forskel på 14-årige<br />
og 15-årige, og der kan også sagtens være store individuelle<br />
forskelle i deres modenhed og erfaringer, men Ida Koch<br />
fastholder, at 14-årige er børn, der har ret til at blive behandlet<br />
som sådan:<br />
- Selv om de kan være nogle hårde bananer på gaden, er<br />
børn på 14 år altså også små, utrygge og sårbare. Jeg har<br />
haft med unge at gøre, som græd og græd, når de blev fjernet<br />
fra en nok så svag familie og anbragt på en lukket institution.<br />
Det er meget voldsomt. Det, jeg kan se, der sker på<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 7
de lukkede institutioner, er, at de unge bliver stigmatiserede,<br />
og at de begynder at identificere sig med kriminelle og<br />
kriminelle værdier. De begynder at udvikle børne-gangsteradfærd.<br />
Det forøger simpelt hen deres risiko for senere kriminel<br />
adfærd, siger hun.<br />
Flere anbringelser<br />
En del af den faste og konsekvente politik, regeringen og<br />
Dansk Folkeparti vil indføre over for unge med plettet straffeattest,<br />
går ud på at lempe reglerne for anbringelse af børn<br />
og unge på sikrede institutioner. Samtidig forlænges perioden,<br />
en ung maksimalt kan opholde sig på de lukkede institutioner,<br />
fra seks til ni måneder.<br />
Ida Koch mener, at politikerne fejlagtigt vil stramme på<br />
et område, hvor det ikke er nødvendigt.<br />
- Det passer ikke, når regeringen og andre påstår, at der<br />
ikke reageres på de unge kriminelle. Der sidder allerede i<br />
dag mange børn og unge på lukkede institutioner og sikre-<br />
8 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
de afdelinger. Det nye forslag lægger op til, at tiden, de kan<br />
anbringes, skal forlænges, men jeg synes, det allerede nu er<br />
alt for indgribende i børnenes liv at blive anbragt væk fra<br />
hjemmet i institutioner, der til forveksling ligner voksenfængsler.<br />
Der findes alternativer<br />
Der findes mange gode alternativer, hvis man vil ungdomskriminalitet<br />
til livs. De veldokumenterede af slagsen handler<br />
alle om forebyggelse. Både Ida Koch og repræsentanterne<br />
fra Børne- og Familiepsykologisk Selskab og Selskabet<br />
Interkulturel Psykologi er enige om, at man skal satse på at<br />
hjælpe de unge i risikogruppen.<br />
Julie Noack Skærbæk siger:<br />
- Det er væsentligt for børn og unge, at indsatsen peger<br />
fremad og giver dem muligheder for at blive de samfundsdeltagende<br />
og samfundsstøttende individer, som vi gerne<br />
vil have dem til.
MoDelfotoS: baM/ScanPix<br />
FAKtA Baggrundstof<br />
Se det fulde forslag fra regeringen til ”Bekæmpelse<br />
af ungdomskriminalitet” I Finanslovsforeslaget<br />
for 2010 på www.dp.dk<br />
Se også Ungdomskommissionens rapport,<br />
som vi linker til på hjemmesiden.<br />
Inger Birk supplerer:<br />
- Der er i stedet brug for at rette fokus mod det lange, seje<br />
træk, det er at bryde de sociale mønstre, der skaber afvigeridentiteter.<br />
Og vi skal hjælpe de unge med at opbygge en<br />
positiv selvopfattelse, hvor selvtillid og selvværd kan udvikles<br />
gennem nære relationer og stabile sociale relationer.<br />
Ida Koch fremhæver den grundige redegørelse og anbefalingerne<br />
i Ungdomskommissionens rapport.<br />
- Som det foreslås, skal man langt hellere støtte de svage<br />
familier, der har sociale og psykologiske problemer og arbejde<br />
forebyggende med de udsatte og sårbare unge, med<br />
mentorordninger, specialskoletilbud osv. Der er masser af<br />
eksempler på, at der kan rettes op på en uheldig udvikling.<br />
Symbolpolitik savner evidens<br />
En enig psykologstand presser på for at få politikerne til at<br />
genoverveje forslaget om nedsættelse af den kriminelle lavalder.<br />
- Det er væsentligt for os, at en lovændring med så mange<br />
konsekvenser for først og fremmest børn, unge og deres<br />
familier bliver bygget på forskning, viden og saglighed. Ikke<br />
på en politisk idé om, at straf virker. Der er intet belæg for,<br />
at straf fremmer indlæring og personlig vækst, hvorimod<br />
der er belæg for, at positiv personlig og social støtte er udviklingsfremmende,<br />
siger Julie Noack Skærbæk.<br />
Ida Koch går endnu hårdere til regeringens udspil.<br />
- Det ligner ren symbolpolitik. Man viser befolkningen<br />
handlekraft over for et postuleret problem ved hjælp af midler,<br />
man godt ved ikke har nogen reel effekt. Det absurde er,<br />
Det ligner ren symbolpolitik. Man viser<br />
befolkningen handlekraft over for et<br />
postuleret problem ved hjælp af midler, man<br />
godt ved ikke har nogen reel effekt.<br />
”<br />
”<br />
at børne- og ungdomskriminaliteten faktisk er faldende, og<br />
Rigspolitiets seneste undersøgelse af helt friske registreringer<br />
viser, at faldet er endnu kraftigere, end kommissionen<br />
har dokumenteret. I bedste fald har en stramning ingen effekt,<br />
i værste fald vil en nedsat kriminel lavalder medføre<br />
en kriminalisering af de unge.<br />
Roal Ulrichsen peger sluttelig på paradokset ved, at evidensen<br />
mangler.<br />
- Lovgiverne stiller i stadigt stigende omfang krav til, at<br />
vi videnskabeligt kan dokumentere, at vores metoder virker,<br />
altså til evidens. Når det ikke er tilfældet i deres eget<br />
lovforslag, bliver ord om fasthed og konsekvens til luftige<br />
begreber og til et spørgsmål om tro <strong>–</strong> som dog kan få alvorlige<br />
konsekvenser for en gruppe svage børn og unge.<br />
Mille Madsen, journalist, Psykolog Nyt<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 9
Projekt Af Synnøve Kerrn-Jespersen<br />
10 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
At<br />
reflektere<br />
over sig selv <strong>–</strong>
for at få gavn af at deltage i et terapeutisk forløb må man kunne reflektere<br />
over sig selv og sætte ord på. eller må man? Spørgsmålet opstod i<br />
forbindelse med et smerteprojekt i Århus Kommune.<br />
Det seneste år har jeg arbejdet som psykolog i projektet<br />
Aktiv Smertehåndtering ved Sociallægeinstitutionen i Århus<br />
Kommune, hvor jeg har ledet psykoedukative gruppeforløb<br />
i smertehåndtering for mennesker med kroniske smerter.<br />
Her har vi gjort den overraskende erfaring, at gruppedeltagere,<br />
der ikke har kunnet tale om deres indre, har haft god<br />
gavn af gruppeforløbet. Det står i modsætning til psykologers<br />
almindelige antagelse om, at mennesker skal kunne reflektere<br />
over sig selv for at få gavn af at deltage i et terapeutisk<br />
forløb.<br />
I det følgende har jeg valgt at sætte lighedstegn mellem det<br />
at kunne lave selvrefleksion og det at kunne tale om sig selv.<br />
Man kan selvfølgelig godt forestille sig et menneske have selvrefleksioner<br />
uden at tale om sig selv, men hvis refleksionerne<br />
skal have en chance for at udvikles sammen med andre mennesker,<br />
må der nødvendigvis tales.<br />
For at få tydeliggjort, hvad der ser ud til at virke, har alle<br />
deltagere i Aktiv Smertehåndtering udfyldt et kvantitativt<br />
spørgeskema, umiddelbart før de begyndte og umiddelbart<br />
efter afslutningen af samarbejdet. Artiklens empiri består af<br />
resultater fra en udvalgt smertegruppedeltager <strong>–</strong> her kaldet<br />
Peter. Han er valgt som repræsentativ for en gruppe på 8-12<br />
deltagere, der tilsyneladende ikke kan tale om deres indre,<br />
men som alligevel ser ud til at få et godt udbytte af gruppeforløbet.<br />
Der er gennemført et kvalitativt interview med ham,<br />
som fokuserer på at konkretisere hans udbytte af at deltage i<br />
Smertehåndteringsgruppen.<br />
Aktiv smertehåndtering<br />
Når en kronisk smertepatient bliver henvist hertil, holdes<br />
først en samtale med en sociallæge og en psykolog. Her klarlægger<br />
vi patientens helbred, smertehistorie og livshistorie<br />
og afdækker hans ressourcer, begrænsninger og tanker om<br />
den nærmeste fremtid. Sammen vurderer vi, hvilke tilbud<br />
det er relevant at iværksætte. Vi opstiller desuden en liste med<br />
små, konkrete aktivitetsmål for de næste måneder, såsom at<br />
gå en tur hver dag på ti minutter, hvis patienten stort set kun<br />
ligger på sofaen. De enkelte moduler kan komme i vilkårlig<br />
rækkefølge, og man kan deltage i et eller flere.<br />
Blandt psykologer antages det, at man skal kunne reflektere<br />
over sig selv for at få udbytte af psykologisk baseret gruppebehandling,<br />
dvs. kunne tale om sine tanker, følelser og<br />
sansninger. I praksis fungerer det som et fastslået faktum og<br />
anvendes alment som et eksklusionskriterium ved visitation<br />
til psykologisk baserede forløb. I projektet valgte vi at være<br />
bredt inkluderende og tog deltagere ind, selv om de i visitationssamtalen<br />
ikke kunne udtrykke nogen refleksion over<br />
deres hidtidige smerteforløb eller liv. Vi fordrede kun, at man<br />
havde et almindeligt basalt begavelsesniveau, kunne tale og<br />
forstå dansk og var motiveret for at deltage.<br />
Vi besluttede at holde godt øje med fordele og ulemper ved<br />
det brede visitationskriterium. Kan man udvikle nye sundhedsfremmende<br />
mestringsstrategier i en tværfaglig, psykoedukativ<br />
gruppe, når man ikke kan tale om sig selv? Spørgsmålet<br />
rummer vide perspektiver: Hvis svaret er positivt, så<br />
er der nye muligheder for at hjælpe patienter.<br />
En lukket, ung mand<br />
Peter, som altså her må stå som repræsentant for gruppen, er<br />
sidst i tyverne. Da jeg møder ham første gang, har han svært<br />
ved at holde øjenkontakt, han har ufrivillige bevægelser og<br />
giver indtryk af en mangeltilstand. Han har afsluttet 10. klasse<br />
og har en toårig uddannelse som gartner. De seneste år har<br />
han arbejdet med natrengøring af togvogne. Peter har haft<br />
rygproblemer, siden han var soldat, men han er aldrig blevet<br />
undersøgt af en speciallæge. Hans daglige faste smertemedicin<br />
er et morfinpræparat, da han begynder i Aktiv Smertehåndtering.<br />
Peter deltager næsten alle gange i smertehåndteringsgruppen,<br />
men han siger kun noget, når han bliver spurgt. Han<br />
mener selv, at han ødelægger det for andre, når han siger noget<br />
<strong>–</strong> hele stemningen bliver for håbløs: ”Jeg har en evne til<br />
at altid finde noget at brokke mig over, finde det negative i<br />
… måske ikke en evne, men det sker tit.” På baggrund af sin<br />
tavshed, sit lukkede kropssprog med kun få, yderst kortfattede<br />
udtalelser i gruppen og sin generelle afvisning af at tale<br />
om sig selv fremstår Peter som en person, der ikke kan reflektere<br />
over sig selv.<br />
Flere hypoteser kan medvirke til at forklare, hvorfor Peter<br />
ikke kan reflektere over sig selv, selv om han er almindelig<br />
godt begavet: <strong>–</strong> Det gjorde man måske ikke i det miljø, hvor<br />
han voksede op. <strong>–</strong> Det kan være en forsvarsstrategi. Han beskytter<br />
en sårbar personlighed mod at blive oversvømmet af<br />
negative tanker eller erindringer. <strong>–</strong> Social usikkerhed/angst.<br />
Han bryder sig ikke om at være synlig. <strong>–</strong> Han er en mand og<br />
dermed konkret og handlingsorienteret. <strong>–</strong> Han er ikke trænet<br />
i at tænke analytisk. Hans skolegang og uddannelse er<br />
kortvarig.<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 11
Den 4. eller 5. mødegang møder Peter dog op med rank<br />
ryg, farve i ansigtet, klar i blikket. Siden sidst er han holdt op<br />
med at ryge, har trænet flere gange ugentligt i motionscenter<br />
og været til fest med gamle venner. Alle på holdet mærker<br />
tydeligt hans gode udstråling og fremskridt.<br />
I sin første arbejdsprøvning overhører Peter sine rygsmerter<br />
og får tilbagefald med kraftige smerter og håbløshed. Hans<br />
forløb bliver drøftet i specialistteamet, og vi beslutter blandt<br />
andet, at han skal til undersøgelse hos teamets reumatolog,<br />
og at han skal samarbejde med vores specialjobkonsulent om<br />
den videre arbejdsprøvning. Han får også hjælp til et intensivt<br />
træningsforløb for smertepatienter, ligesom der søges bevilling<br />
til fem psykologsamtaler, hvor jeg kan støtte ham ved<br />
at drøfte hvad der sker for ham i arbejdsprøvning, behandling<br />
og hans liv i øvrigt. Det lykkes nu Peter at holde igen, så<br />
ryggen ikke overbelastes.<br />
I det kvantitative spørgeskema ses nu en klar tendens i Peters<br />
svar. Han har fået mere energi i løbet af de sidste otte måneder.<br />
Hans smerteniveau vurderes dog fortsat at være højt,<br />
men smerterne er nu specifikke og vedrører kun den nederste<br />
del af ryggen. Hans angst og bekymring for sit fremtidige<br />
helbred er aftaget. Socialt er Peter fortsat meget passiv, hvad<br />
der mærkes i smertehåndteringsgruppen: ”Jeg vil gerne høre<br />
noget, men selv berette, nej … nej … Jeg kender ikke de folk,<br />
og de interesserer mig egentlig ikke.”<br />
tavs viden<br />
Når vi skal afgøre, om en smertepatient har haft gavn af gruppeforløbet,<br />
tager vi udgangspunkt i den tankegang, som er<br />
udtrykt i WHO’s International Classification of Functioning,<br />
(Sundhedsstyrelsen 2003). Modellen beskriver, hvordan et<br />
bestemt helbredsproblem medfører vidt forskellige tab af<br />
funktionsevne for mennesker afhængigt af en lang række faktorer<br />
som fx deres viden, personlighed, øvrige sundhedstilstand,<br />
sociale og kulturelle forhold.<br />
Hovedspørgsmålene, som vi vurderer, er om patientens<br />
adfærd er blevet mere hensigtsmæssig i forhold til at håndtere<br />
sine smerter, om patientens funktionsevne har stabiliseret<br />
sig eller er blevet udvidet, om smerteniveauet har stabiliseret<br />
sig eller er gået ned.<br />
Peter siger: ”At jeg skal tage ting i små bidder, det er noget,<br />
jeg næsten lige har opdaget. Måske ved det der job med blomster.<br />
Da jeg kun havde tre timer og fandt ud af, at den arbejdsbyrde<br />
var alt for stor. Ryggen kunne hurtigt have brudt helt<br />
sammen, hvis jeg havde bidt tænderne sammen og var fortsat.”<br />
I denne og andre tilsvarende udtalelser henviser Peter til<br />
en erkendelse, som han har gjort via handlinger.<br />
12 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
I alt mødte Peter op ni ud af ti gange. På gruppemøderne<br />
lyttede han opmærksomt, svarede når han blev spurgt, og udførte<br />
de opgaver, han blev pålagt på gruppemøderne. Peter<br />
kom kun sjældent med en udtalelse på eget initiativ, men sad<br />
i en lukket position, ofte med korslagte arme, skrev noter, så<br />
ned i sin mappe eller væk. Kontaktede sjældent de andre deltagere<br />
på holdet undervejs.<br />
Det gav naturligvis anledning til overvejelser af både social<br />
og psykologisk karakter: Opførte han sig, som han gjorde<br />
i folkeskolen, var det et personlighedsmæssigt karakteristikon,<br />
savnede han at blive set, eller var det et depressivt<br />
symptom? Efterhånden som vi lærte ham at kende, viste der<br />
sig at være belæg for alle forhold.<br />
Eksempler fra faglitteraturen<br />
For at undersøge, om det ifølge de psykologiske teorier er<br />
nødvendigt at kunne reflektere over sig selv for at kunne skabe<br />
forandring, har jeg taget fat i Esben Hougaards (1996) gennemgang<br />
af begrebet ”indsigt” i forbindelse med psykoterapi.<br />
Han konkluderer, at begrebet har sneget sig ind, uden at<br />
nogen har kunnet fastslå dets oprindelse, og at det er så løst<br />
defineret, at spørgsmålet ikke kan besvares meningsfuldt<br />
(ibid. 350-352).<br />
Psykoanalysens idé om, at det er gennem forøget viden og<br />
indsigt, den enkelte udvikler sit liv i en tilfredsstillende retning,<br />
har infiltreret psykologers faglighed i omfattende grad,<br />
uden at der foreligger en form for teoretisk bevis eller forskningsbaseret<br />
evidens. I fagets selvforståelse ligger der nu en<br />
graduering af, hvad der er ”godt”, ”dybt”, ”rigtigt” psykologarbejde,<br />
og det inkluderer at arbejde med ord og selvindsigt.<br />
Rogers formulerer sig mere nuanceret end klassisk psykoanalyse<br />
og siger i forbindelse med klientcentreret terapi, at<br />
indsigt er nødvendig, men den kan vises i både handling og<br />
ord (Hougaard 1996, p. 307), hvilket ligger på linje med vores<br />
erfaringer i Aktiv Smertehåndtering.<br />
Set fra et almenmenneskeligt synspunkt kan man undre<br />
sig: Hvordan skal man komme i gang med at gøre noget nyt,<br />
noget, man ikke plejer at gøre, hvis man ikke reflekterer over<br />
sig selv? Hvordan skal man træffe den energikrævende beslutning<br />
om at handle anderledes og derefter rent faktisk gøre<br />
det anderledes uden refleksion? Det er vanskeligt at forstille<br />
sig. Men det er muligt at forestille sig, at refleksionen er ubevidst<br />
og har karakter af, at man kan ”mærke” snarere end<br />
”tænke”, hvad der skal gøres.<br />
Spørgsmålet om, hvorvidt man kan profitere af psykoterapi,<br />
når man ikke kan tale om sig selv, kan drejes på en spæn-
dende måde til: Er psykoterapi et tilstrækkelig godt redskab,<br />
når man vil hjælpe mennesker, der har psykologiske problemer,<br />
men ikke kan tale om deres indre. Set på den måde bliver<br />
det tydeligt, at ethvert terapeutisk forløb må udformes,<br />
så det passer bedst muligt til klienten (Yalom 2002).<br />
Når gruppeterapi er så relativt populært, er det måske, fordi<br />
det umiddelbart virker billigst, men det kan også være,<br />
fordi gruppeterapi tilbyder en nænsom, frugtbar måde at arbejde<br />
med sine psykologiske problemer. Fx gennem mødet<br />
med de andre gruppedeltagere og deltagelse i deres personlige<br />
arbejde i gruppen.<br />
I ”Smertehåndtering” (Turk & Winter 2008) beskrives tre<br />
principper, som forfatterne mener er vigtigst i en fortløbende<br />
smertehåndtering: 1) Vær mere fysisk aktiv, og dyrk mere<br />
motion. 2) Sørg for at få tilstrækkelig hvile. 3) Sørg for at adsprede<br />
dig og have det sjovt. Der ligger ikke noget eksplicit<br />
krav om selvrefleksion i de tre råd. Det er råd om at gøre, beslutte<br />
at gøre, planlægge at gøre <strong>–</strong> ikke råd om at tale eller<br />
Spar op og spar skat<br />
• Betaler du selv ekstra til livrente eller ratepension, er<br />
det samlede fradragsloft i 2009 på 46.000 kr. For kapitalpension<br />
gælder et tilsvarende loft på 46.000 kr.<br />
• Får du din arbejdsgiver til at forhøje indbetalingen til din<br />
pensionsordning, er der ingen øvre grænse på livrente og<br />
ratepension. Indbetaling til kapitalpension kan ske op til<br />
50.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet skal kunne<br />
indeholdes i din løn. Fordelen ved at betale via arbejdsgiver<br />
er, at beløbet trækkes fra i din løn inden beskatning.<br />
Frist for indbetaling<br />
Pengene skal overføres til pensionskassens konto senest<br />
29. december, så de er til disposition 30. december (valørdato).<br />
tænke. Hvis man laver gode vaner, der tager udgangspunkt i<br />
de tre råd, så er man godt på vej til at lære sin krop nyt, nye<br />
sundhedsfremmende handlestrategier.<br />
Nødvendigt <strong>–</strong> og utilstrækkeligt<br />
Svaret på, om man skal kunne tale om sig selv for at have gavn<br />
af at deltage i et psykoedukativt gruppeforløb er ud fra vores<br />
erfaring, at det behøver man faktisk ikke. Det er muligt at udvikle<br />
nye handlestrategier som en ” learning by doing ” proces.<br />
Man kan sige, at i disse tilfælde er det kroppen taler. Kroppen<br />
er arenaen, hvor disse menneskers eksistentielle dilemmaer<br />
gennemspilles, overvejes, afprøves og løses, de ikke kan<br />
tale om dem. Man kan måske sige, at tænkningen og den dermed<br />
forbundne tale ikke længere er meningsbærende for<br />
denne gruppe, når det gælder deres egen sundhed og eksistens.<br />
Indtil videre er erfaringen med behandling af smertepa-<br />
Du kan endnu nå at udnytte dine fradragsmuligheder i år ved at betale ekstra til din pension inden nytår.<br />
Vær opmærksom på at overførsler mellem to forskellige<br />
banker kan tage mere end en dag.<br />
Indbetaler du med girokort, er sidste frist 23. december.<br />
Sådan gør du<br />
Læs mere om dine vilkår og indbetalingsmuligheder på<br />
www.mppension.dk/MPekstra. Du kan også ringe til os på<br />
3915 0102 mandag til torsdag 9-16 og fredag 9-15. Vi holder<br />
åbent mellem jul og nytår.<br />
Lyngbyvej 20 . DK-2100 København Ø . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.unipension.dk<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 13
tienter, at der er brug for en psykologisk indsats til patienter<br />
med kroniske smerter. Men psykologiske problemstillinger<br />
skal ikke altid behandles alene med psykologiske metoder.<br />
Der er andre vigtige instrumenter, fx pædagogiske værktøjer<br />
i retning af empowerment, miljøterapi, uddannelse, arbejde,<br />
boligforhold, økonomi …<br />
Det psykologiske hovedværktøj samtale og refleksion er<br />
tilsyneladende på én gang nødvendigt og utilstrækkeligt i forhold<br />
til denne gruppe. Når en person ikke evner at tale om<br />
sit indre, stiller det krav om, at behandlingstilbuddet skrues<br />
sammen med komponenter, der tager højde for den begrænsning<br />
i personens funktionsevne.<br />
Synnøve Kerrn-Jespersen, psykolog<br />
Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune<br />
LIttERAtUR<br />
Abell, A. 2007. Projektbeskrivelse, Aktiv smertehåndtering. Sociallægeinstitutionen,<br />
Århus Kommune. www.sociallaegeinstitutionen.dk.<br />
Andersen, T. 2008. Kognitiv adfærdsterapi for kroniske smerter.<br />
Månedsskrift for praktisk lægegerning 10, okt. 2008.<br />
Bendiksen, A. 2008. Medicinsk behandling af kroniske smerter.<br />
Månedsskrift for praktisk lægegerning 11, nov. 2008.<br />
Eriksen J. & Sjøgren, P.: Epidemiologiske forhold vedrørende<br />
langvarige/kroniske noncancersmertetilstande i Danmark.<br />
Ugeskrift for læger 168/20, 2006.<br />
Handberg, G. Rammer for behandling af kroniske komplekse<br />
smerter. Månedsskrift for praktisk lægegerning 10, okt. 2008.<br />
Hougaard, E. 1996: Psykoterapi <strong>–</strong> teori og forskning. Dansk<br />
psykologisk Forlag.<br />
Sundhedsstyrelsen, 2003. International Klassifikation af Funktionsevne,<br />
Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand.<br />
Munksgård Kbh.<br />
Turk, D.C. & Winter, F. 2008. Smertehåndtering. Dansk psykologisk<br />
Forlag.<br />
Willert, S. in Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.) 2007.<br />
Psykologi <strong>–</strong> Forskning og profession. Hans Reitzels Forlag, s. 269.<br />
Yalom, I . 2002: Terapiens essens. Gyldendal.
Med på Lægedage 2009<br />
For første gang deltog Dansk Psykolog<br />
Forening med en stand på de årlige<br />
Lægedage i Bella Centeret den 9.-<br />
13. november 2009.<br />
- Lægedagene samler alle landets privatpraktiserende<br />
læger, og formålet med<br />
vores deltagelse var at komme i dialog<br />
med lægerne om bl.a. de psykiske lidelser,<br />
som lægerne henviser deres patienter<br />
med, fortæller Jørgen Kofoed fra<br />
Dansk Psykolog Forenings bestyrelse<br />
og initiativtager til deltagelsen.<br />
Lægerne var i øvrigt begejstrede for<br />
borgerportalen psykologeridanmark.dk<br />
og vil meget gerne fortælle deres patienter<br />
om søgemuligheden blandt uddannede<br />
privatpraktiserende psykologer.<br />
meh<br />
Studerende under 30 år med studiejob<br />
har nu mulighed for at melde sig ind<br />
i AAK, Akademikernes A-kasse, uden<br />
at betale kontingent. Fordelen ved at<br />
melde sig ind i studietiden er, at man<br />
som eventuelt ledig efter uddannelsen<br />
undgår den karensmåned i dagpengesystemet,<br />
som ellers betyder én måned<br />
Satspuljemidler 2010-2013<br />
En netop vedtaget handlingsplan på<br />
psykiatriområdet betyder, at psykiatrien<br />
i de kommende år vil få tilført godt<br />
trekvart mia. kr. De nytilførte økonomiske<br />
midler dækker både forebyggelse<br />
og behandling af psykisk sygdom<br />
samt flere socialpsykiatriske tiltag, fx<br />
forebyggelse af selvmord. Dansk Psykolog<br />
Forening finder det interessant, at<br />
der nu afsættes midler til blandt andet<br />
en afstigmatiseringskampagne, da frygt,<br />
fordomme og tabuer ofte betyder, at<br />
personer med psykiske lidelser isolerer<br />
sig og måske ikke får den rette behandling<br />
i tide. Bag udmøntningen af satspul-<br />
!!<br />
Gratis medlemskab for studerende<br />
uden indtægt <strong>–</strong> et indtægtstab på 12.900<br />
kr.<br />
Man kan melde sig ind i AAK via<br />
forsiden af aak.dk og her indtaste sine<br />
personlige oplysninger<br />
Under rubrikken ’Min nuværende situation<br />
på arbejdsmarkedet’ vælges kategorien<br />
’Lønmodtager’. Indtast derefter<br />
jemidlerne står samtlige af Folketingets<br />
partier på nær Enhedslisten.<br />
Følgende områder får en økonomisk<br />
håndsrækning: Forebyggelse af selvmord:<br />
33 mio. kr. Forsøg med ”Den<br />
gode psykiatriske afdeling”: 32 mio. kr.<br />
Pulje til personer med debuterende<br />
sindslidelser: 8 mio. kr. Mere personale<br />
i den akutte psykiatri: 70 mio. kr.<br />
Flere opsøgende og udgående psykiatriske<br />
team: 255 mio. kr. Oplysning og<br />
afstigmatisering: 12.2 mio. kr. Psykiatrifondens<br />
skolebus: 6,8 mio. kr. Retspsykiatri:<br />
261,2 mio. kr.<br />
meh<br />
I kort form<br />
oplysningerne på arbejdsgiver/studiejob.<br />
Det er vigtigt, at man i rubrikken<br />
’Bemærkninger’ anfører: ”Er studerende<br />
og søger om kontingentfritagelse.”<br />
Derved er medlemskabet gratis.<br />
Senest 14 dage efter endt kandidateksamen<br />
skal man kontakte AAK igen.<br />
meh<br />
Annoncer<br />
i 2010<br />
Når dette Psykolog Nyt er på gaden,<br />
er løbet kørt for annoncer i<br />
2009. (Har du en absolut hastende<br />
opgave, bør du alligevel prøve lykken<br />
på p-nyt@dp.dk <strong>–</strong> eller ringe til<br />
annoncesekretær Heidi Strehmel,<br />
35 25 97 06)<br />
Men så er der jo heldigvis 2010.<br />
Vil du kende deadlines, krav til formater,<br />
priser mv. for næste år, så<br />
gå ind på www.dp.dk > Psykolog<br />
Nyt > Annoncer.<br />
jc<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 15<br />
PRiVatfoto
Møde med<br />
McWilliams<br />
PRiVatfotoS Nancy<br />
tidligt på efteråret holdt Psykoterapeutisk Selskab årsmøde i København<br />
<strong>–</strong> traditionen tro med et stærkt internationalt kort som oplægsholder.<br />
Seminar Af Lars Andersen<br />
16 Psykolog nyt • 22 • 2009
Som de fleste kliniske psykologer ved, begynder god terapi<br />
med god indledningsvurdering. Den skulle gerne munde<br />
ud i ikke blot en formel diagnose, men en komplet casuskonceptualiering,<br />
der kan deles med patienten og danne<br />
udgangspunkt for et behandlingsoplæg afhængigt af terapeutiske<br />
retning, de prioriterede terapimål, og hvilken setting<br />
terapien skal foregå i.<br />
Den amerikanske psykoanalytiker Nancy McWilliams<br />
har beskæftiget sig indgående med dette emne <strong>–</strong> titlen på<br />
en af hendes bøger er netop Psychoanalytic Case Formulation.<br />
Og hun var i september gæsteunderviseren på Dansk<br />
Psykoterapeutisk Selskab for Psykologers årlige internationale<br />
heldagsseminar. Seminarets titel var ”Psychoanalytic<br />
Case Formulation. Personality & Psychopathology”.<br />
I en tid, hvor psykoanalysen har været i modvind og man<br />
ikke mindst i det offentlige sundhedsvæsen kan opleve en<br />
fiksering på snævert defineret ”evidens”, har hun valgt at<br />
holde fast i etiketten ”psykoanalytisk” frem for det bredere<br />
og blødere ”psykodynamisk”.<br />
’teknik på et problem’<br />
I foredraget om ’Caseformulering i den deskriptive psykiatris<br />
tidsalder’ var der flere markerede fagpolitiske pointer:<br />
Det var et paradigmeskift, da diagnosesystemerne <strong>–</strong> DSM<br />
såvel som ICD <strong>–</strong> gik bort fra prototypiske beskrivelser af<br />
”hele personen” til en ”evidensbaseret” teknik for identificering<br />
af adskilte, kategorielle lidelser ud fra et udvendigt<br />
perspektiv. Der blev måske nok vundet noget ved overgangen<br />
til tilstræbt ateoretisk diagnosticering, baseret på observerbare<br />
symptomer, men også tabt meget på vejen, helhedssynet<br />
<strong>–</strong> og som enhver, der har arbejdet i behandlingspsykiatrien<br />
vil kunne bevidne, er diagnosticering ikke just<br />
blevet en eksakt disciplin af den grund.<br />
Nancy McWilliams kom her også ind på den gamle skelnen<br />
mellem ”tough minded scientists” og ”tender minded<br />
clinicians” og tilhørende forskelle i typisk tænkestil: henholdsvis<br />
den analyserende (opsplitning af emner i mindre<br />
bestanddele) og den syntetiserende (samling af emner i større<br />
helheder).<br />
Forskere forstår typisk kun terapi som at anvende en teknik<br />
på et problem, mente hun. Der er ellers overvældende<br />
empirisk belæg for, at personligheds- og relationsvariable<br />
er afgørende for terapiudbytte <strong>–</strong> faktorer, som psykoanalysen<br />
har beskæftiget sig særdeles meget med <strong>–</strong> frem for specifik<br />
teknik, som praktikere alligevel skal presses til at bruge<br />
(gennem fx officielle ”referenceprogrammer”). Med en<br />
kritik, der også er blevet fremført af Karen Vibeke Mortensen,<br />
konkluderede hun, at det virker helt misforstået, at klinikere<br />
skal presses til at følge manualer, der er lavet for forskning,<br />
under kunstige omstændigheder, fjernt fra den praktisk<br />
kliniske dagligdag.<br />
terapi handler også om accept<br />
Psychodynamic Diagnostic Manual er et imponerende kollektivt<br />
værk, der netop forsøger at opstille et supplement til<br />
DSM IV, som går mere i dybden. Nancy McWilliams har<br />
været redaktør for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet<br />
afsnittet om personlighedsforstyrrelser. Bogen indeholder<br />
nogle vægtige artikler om terapiforskning, men netop dens<br />
bud på en taksonomi for personlighedsforstyrrelser fore-<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 17
<strong>kommer</strong> undertegnede diskutabelt, præget af Kernbergs<br />
kendte ”fikse ideer” og overbetoning af aggression.<br />
På seminaret gennemgik Nancy McWilliams ikke dette<br />
område systematisk, men kom mere med nogle enkeltstående<br />
nedslag. Hvad der gjorde mest indtryk, var den varme<br />
og indlevelse, hvormed hun talte om skizoide mennesker,<br />
der jo ofte bliver stærkt patologiseret og omtalt endimensionalt<br />
som følelsesmæssigt utilgængelige og uinteresserede<br />
i kontakt, hvilket selvfølgelig dynamisk set er en grov forenkling<br />
<strong>–</strong> noget, som Fairbairn og Guntrip og senere Mastersom-gruppen<br />
har beskæftiget sin indgående med. Hun<br />
opfattede dem som særligt sensitive personer, der har været<br />
nødt til at beskytte sig mod et forsømmeligt eller invaderende<br />
opvækstmiljø, med interesse for det indre liv og<br />
god empatisk evne, men svært ved at give udtryk for følelser<br />
og håndtere intimitet. En undersøgelse af psykoterapeuter<br />
har vist, at hyppigt forekommende karaktertræk er dels<br />
depressive, dels skizoide.<br />
Om psykoterapi sagde Nancy McWilliams, at ganske vist<br />
har man indvendt mod psykoanalysen, at den har bedst resultater<br />
med mere ”raske patienter”, men det gælder faktisk<br />
for al slags terapi. En anden vigtig pointe var, at terapi ikke<br />
kun handler om ændring, men nok så meget om accept, i<br />
forhold til fortid og livsomstændigheder, man ikke kan forandre.<br />
At forlige sig med disse vil så føre til ændring på et<br />
indre plan, kan man tilføje.<br />
Al universitetsforskning handler om korttidsterapi, og<br />
nogle former for dynamisk korttidsterapi er blevet empirisk<br />
valideret for angst og depression, i nogle tilfælde som lige<br />
så effektive som kognitiv adfærdsterapi. Men nok så vigtigt<br />
er, at mange terapiretninger historisk er begyndt med en<br />
kort tidsramme <strong>–</strong> Freud, Carl Rogers <strong>–</strong> men over tid har<br />
bevæget sit i retning af længere forløb. I den kliniske virkelighed<br />
ser vi relativt sjældent ”simple” symptomlidelser, men<br />
ofte komplicerende personlighedsfaktorer, og ændring her<br />
kræver først opbygning af en tilknytningsrelation. Og det<br />
tager år at opnå en ”sekundær tryg tilknytning”. Men omvendt,<br />
jo kortere tid man har til rådighed, jo vigtigere er<br />
omhyggelig anamneseoptagelse og caseformulering.<br />
Og her kom Nancy McWillams med sit eget bud på en<br />
assessment-skabelon:<br />
• Hvad er konstitutionelt eller står på den anden måde ikke<br />
til at ændre?<br />
• Hvilke udviklingsprocesser siddet patienten fast i?<br />
• Hvilke forsvarsmekanismer er fremherskende?<br />
18 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
• Hvad er de typiske affekter?<br />
• Hvem identificerer patienten sig med? Hvem kontraidentificerer<br />
hun sig med?<br />
• Hvordan er relationsmønsteret? Hvad betyder andre for<br />
patienten?<br />
• Hvordan understøtter patienten selvagtelse?<br />
• Hvad er der af patogene leveregler?<br />
Velkommen en anden gang <strong>–</strong><br />
Det sidste større tema på en meget indholdsrig dag var, hvad<br />
der udgør psykisk sundhed: Jeg-styrke, mentaliseringsevne,<br />
fleksible forsvar, realistisk selvagtelse <strong>–</strong> det centrale er evnen<br />
til at elske, arbejde <strong>–</strong> og lege!<br />
Om sit eget ståsted sagde Nancy Williams, at hun tidligere<br />
ville have betegnet sig om ”klassisk analytisk”, men i<br />
dag føler sig meget forbundet med ”den relationelle bevægelse”<br />
i amerikansk psykoanalyse (Stephen Mitchell m.fl.).<br />
Som man kan læse uddybet i et interview i Matrix, deler<br />
hun denne strømnings vægtning af den gensidige intersubjektive<br />
proces i terapien, men har samtidig en interesse for<br />
diagnose, karakter, individuelle forskelle <strong>–</strong> struktur, der passer<br />
bedre til egopsykologiens sprog. Alt i alt kan man sige,<br />
at hendes stil er integrerende, teoretisk bredt spændende,<br />
samtidig jordnær, præget af et dybt engagement i patienterne.<br />
Flere end de 100-150 psykologer, der deltog, burde have<br />
fundet vej til arrangementet i København. Nancy McWilliams<br />
er ikke så kendt herhjemme som fx stjernerne Yalom<br />
og Spinelli, der gjorde Psykoterapeutisk Selskabs årskursus<br />
2007 til en kæmpe københavnerbegivenhed. Men hun må<br />
bestemt gerne komme til landet igen en anden gang!<br />
Lars Andersen, klinisk psykolog<br />
Psykiatrisk Center Nordsjælland<br />
LIttERAtUR<br />
Nancy McWilliams: Psychoanalytic Case Formulation, The Guilford<br />
Press: New York-London 1999.<br />
The Alliance of Psychoanalytic Organizations: Psychodynamic<br />
Diagnostic Manual (PDM), USA 2006.<br />
Interview med P.E. Binder og E.V. Våpenstad i Matrix nr.<br />
2/2008, 25. årg., Dansk psykologisk Forlag.
Anne Sofie Møller Sparre. Katrine Dall Jørgensen (red.):<br />
Syv fortællinger om narrativ praksis.<br />
12 forfattere præsenterer deres erfaringer og oplevelser<br />
med narrativ praksis. Fortællingerne kan inspirere læseren<br />
i forhold til eget arbejde samt give ideer til, hvordan<br />
man konkret kan arbejde inden for en narrativ tilgang.<br />
Praksis belyses inden for narrative samtaler med<br />
voksne, med børn og deres familier, narrativ gruppeterapi,<br />
narrativ pædagogisk-psykologisk praksis, narrativ<br />
organisationspsykologi og narrativ coaching.<br />
Dansk psykologisk Forlag, 2009, 200 sider, 228 kr.<br />
Jakob Nørlem (red.):<br />
Coachingens landskaber.<br />
Forfatterne, der er alle tilknyttet Aalborg Universitet,<br />
stiller skarpt på temaer og tendenser, der virker frapperende,<br />
vækker undren og bør undersøges nærmere over<br />
de næste år. Forfatterne åbner op for fire tilgange: Coachingsamtalens<br />
samfundsmæssige og filosofiske indlejring.<br />
Coaching som læringssamtale i organisationer. Ind<br />
i samtalen, dialog og relation. Hvordan undervises i coaching.<br />
Hans Reitzels Forlag, 2009, 137 sider, 249 kr.<br />
Pernille Rasmussen:<br />
Livet efter stress.<br />
Om, hvad der sker af forandringer med hensyn til kompetencer,<br />
vaner, prioriteringer og livssyn, når man har<br />
været ramt af stress. Formålet er at beskrive de udviklingsmuligheder<br />
og positive livsændringer, som stress<br />
rent faktisk kan medføre. Desuden at give afklaring, at<br />
mane bekymringer i jorden og give håb og opmuntring.<br />
Fordi der er et liv efter stress, og ofte viser det sig at blive<br />
et bedre og mere helt liv end før.<br />
Gyldendal, 2009, 163 sider, 249,95 kr.<br />
”BØGER” præsenterer løbende de<br />
nye bogudgivelser primært inden for<br />
det psykologiske område. Det redaktionelle<br />
princip er at søge inspiration<br />
til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser.<br />
En omtale er en omtale<br />
<strong>–</strong> ikke redaktionens anbefaling af bogen.<br />
Prisangivelserne er vejledende.<br />
Jette Kofoed. Dorte Marie Søndergaard (red.):<br />
Nye bøger<br />
Mobning. Sociale processer på afveje.<br />
Antologi, som præsenterer den nyeste danske forskning<br />
om mobning i skolen. Mobning skal ikke forstås i individualiserede<br />
fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer<br />
eller særligt onde børn, men i stedet som en<br />
forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler<br />
sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer<br />
mellem deltagere i grupper, når disse føler sig<br />
pressede og usikre på, om de er i færd med at blive skubbet<br />
ud af fællesskabet.<br />
Hans Reitzels Forlag, 2009, 272 sider, 325 kr.<br />
Thea Mikkelsen:<br />
Kreativitetens psykologi.<br />
En brugsbog til kreative medarbejdere, erhvervsfolk,<br />
entreprenører, kunstnere, iværksættere, reklamefolk<br />
m.fl., der bruger deres kreativitet professionelt. Bogens<br />
hovedpåstand er, at der ingen anden vej er end at stå<br />
ved sit udtryk og være loyal over for sin kreative interesse.<br />
Den <strong>kommer</strong> med konkrete bud på, hvordan man<br />
bedst gør det over for sig selv, sine nærmeste og de mennesker,<br />
man arbejder sammen med.<br />
Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2009, 210 sider,<br />
249 kr.<br />
Svend Brinkmann:<br />
Mellem synapser og samfund.<br />
Forfatteren viser, at der intet modsætningsforhold er<br />
mellem udforskningen af det biologiske grundlag for<br />
psyken og den samfundsmæssige prægning og forståelse<br />
af psyken. Hvis vi vil forstå, hvad psyken er, er vi<br />
nødt til at inddrage såvel viden om hjernen, kroppen og<br />
fysiske genstande som det sociale og kulturelle felt.<br />
Aarhus Universitetsforlag, 2009, 170 sider, 198 kr.<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 19
“there is no such thing<br />
terapi kan ikke styres ud fra en rationel plan. terapeut og klient er nødt<br />
til at hengive sig til et forløb, som de ikke kan forudsige.<br />
terapi Af Ken Vagn Hansen<br />
FAKtA Artikelserie<br />
I en række korte, vignetagtige artikler søger<br />
Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens<br />
centrale aspekter. Nærværende<br />
artikel er nr. 5 i serien. De tidligere er bragt i<br />
Psykolog Nyt 14, 16, 18 og 20/2009.<br />
20 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
Udsagnet “There is no such thing as a client” refererer<br />
direkte til D.W. Winnicotts klassiske sætning “There is no<br />
such thing as a child <strong>–</strong> only a nursing couple.”<br />
Winnicott påpeger hermed det forhold, at barnet på afgørende<br />
vis ikke kan tænkes uden moderen. Barnets iboende<br />
potentiale til at blive et barn er kun muligt i relation<br />
til moderen. ”A baby cannot exist alone, but is essentially<br />
part of a relationship.”<br />
Mor-barn-forholdet har således en dimension, som er<br />
overordnet mor og barn som enkeltindivider. Der er et samskabt<br />
niveau, som de begge bidrager til, og som interagerer<br />
med deres individualiteter.<br />
Der er tale om en proces og et interaktionsniveau, som<br />
er afgørende for barnets udvikling, og som grundlæggende<br />
ikke kan styres. Interaktionen har sine egne iboende kræfter,<br />
som begge parter må hengive sig til. Selv den mor, som<br />
mangler rationel viden om børneomsorg, men som er tilstrækkelig<br />
emotionelt moden, vil kunne indgå adækvat i et<br />
sådan fundamentalt udviklende forhold. Det er endda sådan,<br />
at hvis moderen bevidst forsøger at styre processen ud<br />
fra en rationel fastlagt plan, vil hun uvægerligt mislykkes.<br />
Hun er nødt til at hengive sig til noget, som hun ikke kan<br />
styre rationelt, og som ikke er forudsigeligt.<br />
Barnets udvikling i mor-barn-relationen kan ikke forstås<br />
ud fra en simpel deterministisk model. Der er tale om en<br />
kompleksitet, som rummer en dialektik mellem barnets og<br />
moderens individualiteter og dem som ”nursing couple”.<br />
Den analytiske tredje<br />
Direkte inspireret af Winnicott introducerede Thomas Ogden<br />
i 1994 begrebet ”The Analytic Third” som en tredje instans<br />
i det terapeutiske (analytiske) rum.<br />
Ifølge Ogden er den analytiske tredje, eller den tredje subjektivitet,<br />
en samskabelse, som opstår i mødet mellem klient<br />
og terapeut.<br />
På linje med Winnicotts opfattelse af relationen mellem<br />
mor og barn fremfører Ogden, at i den terapeutiske situation<br />
er der ikke en klient adskilt fra relationen til terapeuten<br />
eller en terapeut adskilt fra relationen til klienten. Han<br />
mener, at inden for rammerne af den terapeutiske situation<br />
opstår alle følelser, tanker og erkendelser både hos terapeu-
as a client”<br />
ten og hos klienten ud fra en ”blanding” af deres individuelle<br />
subjektiviteter, i form af den tredje subjektivitet. Det terapeutiske<br />
møde skaber på den måde en særlig dialektik<br />
mellem terapeutens og klientens individuelle subjektiviteter<br />
og den analytiske tredje, hvor disse instanser fortløbende<br />
interagerer i forhold til hinanden.<br />
Thomas Ogden mener desuden, at interaktionen mellem<br />
klient og terapeut grundlæggende foregår på et ubevidst niveau.<br />
Det væsentlige er således ikke kun den konkrete interaktion<br />
mellem dem, men den ubevidste kobling, som<br />
opstår ved at være i hinandens nærvær. For at kunne forstå<br />
og interagere i forhold til den ubevidste kobling må terapeuten<br />
være åben over for selv de tilsyneladende mest irrelevante<br />
tanker og følelser, som han bliver opmærksom på.<br />
Han må være i stand til at lade sig føre af sted på et nærmest<br />
dagdrømmeagtigt måde (W. Bions reverie) i sin lytten til det<br />
ubevidste samspil.<br />
Terapi handler her ikke direkte om klientens vanskeligheder<br />
i verden uden for terapirummer eller alene om klientens<br />
indre psykiske verden, men om det interaktive felt<br />
mellem klient og terapeut, som de begge bidrager til. Bevægelserne<br />
i terapien opstår ud fra en ”lytten” til det fælles<br />
subjektive.<br />
Det terapeutiske system<br />
Med en anden terminologi kan vi sige, at når to mentale systemer<br />
relaterer sig til hinanden, opstår der nyt mentalt system,<br />
som er forskelligt fra, og som logisk set befinder sig<br />
på et andet niveau.<br />
Mentale systemer er selvrefleksive og dynamisk komplekse<br />
i en grad, så de ikke kan beskrives fuldstændigt. Alene af<br />
den grund, at mentale systemer er fanget i bestræbelsen på<br />
at forstå sig selv uden at kunne sætte sig ud over sig selv.<br />
Hvis det er tilfældet, vil psykoterapi på samme måde blive<br />
en dynamisk kompleks proces, der ikke kan overskues<br />
og forstås til fulde. Når det ikke kan lade sig gøre, er vi nødt<br />
til at hengive os til noget, som vi ikke kan styre rationelt, og<br />
hvor vi ikke på forhånd kan vide, hvad der vil ske.<br />
Vi kan selvfølgelig, af faglige effektivitetsgrunde og på grund<br />
af økonomiske krav vælge at reducere kompleksiteten til mere<br />
en enkel deterministisk opfattelse af terapi, hvor der er en<br />
mere rationel fastlagt interaktion mellem klient og terapeut.<br />
Men hvis vi på den måde reducerer psykoterapi til mere simpel<br />
deterministisk model, vil vi misse essentielle forhold i interaktionen<br />
mellem klient og terapeut og dermed også essentielle<br />
forhold i den psykoterapeutiske proces.<br />
Den samskabte relation og det samskabte<br />
rum<br />
Hvis vi som terapeuter etablerer en ramme, hvor det ikke<br />
på forhånd er planlagt, hvad der skal foregå, og hvor mødet<br />
med klienten bliver friholdt for sociale konventioner, så vil<br />
der ud fra klientens og terapeutens mentale systemer opstå<br />
et interaktionsfelt, som er et metaniveau i forhold til deres<br />
individuelle personligheder.<br />
Interaktionsfeltet er en tredje mental instans, som står i<br />
et dialektisk forhold til både klientens og terapeutens subjektiviteter,<br />
således at den fortløbende bliver skabt af klienten<br />
og terapeuten, men samtidig virker tilbage på dem.<br />
Ud fra denne tankegang er psykoterapi ikke en simpel<br />
deterministisk proces, hvor terapeuten som en neutral professionel<br />
intervenerer i forhold til klienten og klientens angivne<br />
vanskeligheder i verden uden for terapirummet. I stedet<br />
bliver terapi en kompleks proces, hvor terapeuten må<br />
have sin opmærksomhed på interaktionen mellem de individuelle<br />
subjektiviteter og den fælles skabte tredje instans.<br />
Terapiens udvikling og kuration kan således ikke begribes<br />
ved kun at se på klienten som subjekt eller for den sags<br />
skyld ved kun at lytte til klientens verbale udsagn. Det er<br />
nødvendigt at ”lytte til” og intervenere i forhold til den samskabte<br />
relation og det samskabte rum, hvor de forskellige<br />
personlighedslag interagerer.<br />
Ligesom moderen ikke kan planlægge og styre sit barns<br />
udvikling, kan vi som terapeuter heller ikke planlægge os<br />
igennem et terapeutisk forløb. Vi er nødt til at hengive os<br />
til noget, som vi ikke umiddelbart kan overskue eller forstå.<br />
Som W. Bion har påpeget, handler terapi om to usikre mennesker,<br />
som mødes i et rum. Hvis de ikke er usikre, er der<br />
ingen grund til at mødes.<br />
Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 21
Forskningsnyt<br />
Hvem får psykiske<br />
skader af<br />
krigsdeltagelse?<br />
Selv om de fleste danske soldater vender hjem fra krigene i<br />
Irak og Afghanistan i god behold, både fysisk og psykisk, er<br />
der dog tilsyneladende en stigning i antallet af soldater, der<br />
vender hjem med visse psykiske skader, især i form af PTSD.<br />
PTSD er især kendetegnet ved vedvarende uro og ængstelse,<br />
uhyggelige ufrivillige minder (flashbacks) fra traumatiske,<br />
altså særligt uhyggelige krigssituationer, samt en svækkelse<br />
af evnen til at reagere med almindelige følelser i dagliglivet<br />
(på engelsk: emotional numbing). Disse psykiske skader kan,<br />
hvis de behandles af kvalificerede psykologer, gå over i løbet<br />
af ret kort tid, men i sørgeligt mange tilfælde bliver de mere<br />
permanente, og fører i værste fald til mangeårige lidelser og<br />
indskrænkninger i tilværelsen.<br />
Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad nøjagtigt det er<br />
for årsager, der ligger bag psykiske krigsskader i form af PTSD.<br />
Den almindelige forståelse er nok, at disse lidelser direkte udspringer<br />
af de traumatiske begivenheder som sådan, men det<br />
har dog også været fremført, at det måske ikke blot er de ydre<br />
begivenheder, der er afgørende; det kan være, at de soldater,<br />
der får PTSD, i forvejen er psykisk mere ”skrøbelige” og derfor<br />
slet ikke burde være sendt i krig i det fremmede. Herudover<br />
har det været nævnt, at andre miljøfaktorer end de<br />
skræmmende krigssituationer i sig selv kunne spille en rolle<br />
for udviklingen af PTSD. Her tænkes især på beskyttende<br />
faktorer, såsom et godt kammeratskab, en god ledelse og en<br />
tilfredsstillende grad af information om de aktiviteter, man<br />
deltager i. Sådanne forhold kan ifølge andre undersøgelser<br />
spille en betydelig beskyttende rolle ved siden af de PTSDudløsende<br />
skrækkelige begivenheder.<br />
Der er altså peget på tre kategorier af formodentlig vigtige<br />
medvirkende årsager til, at enkelte soldater udvikler lidelsesfulde<br />
og undertiden langvarige PTSD-forstyrrelser efter krigsdeltagelse.<br />
Men hvor stor en rolle spiller hver af disse tre kategorier<br />
af årsager: 1) Ydre belastninger og skræmmende begivenheder,<br />
2) Personlig skrøbelighed, 3) Stressbeskyttende<br />
faktorer? Det har der været en del diskussion om, men nu<br />
sætter en stor engelsk undersøgelse ganske præcise tal på indflydelsen<br />
af hver af disse størrelser, så man kan udtale sig om<br />
deres relative betydning med større præcision.<br />
Den engelske undersøgelse omfattede 853 soldater, der blev<br />
undersøgt tre gange. Forud for udsendelsen udfyldte alle sol-<br />
forskningsnyt:<br />
22 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
daterne et spørgeskema om deres psykiske helbred, dvs. et<br />
spørgeskema om deres eventuelle allerede tilstedeværende<br />
symptomer på PTSD og andre psykiske problemer. Sammenlignet<br />
med en tilsvarende gruppe på 975 soldater, der ikke<br />
blev sendt til Irak, var der kun halvt så mange i udsendelsesgruppen,<br />
der havde (beskedne) symptomer på PTSD-lignende<br />
lidelser inden udsendelsen, hvilket tyder på, at der var<br />
foregået en vis udvælgelse af de formodentlig mest hårdføre<br />
soldater. Efter hjemsendelsen udfyldte soldaterne dels et omfattende<br />
spørgeskema om deres oplevelser under krigsdeltagelsen,<br />
dels om en række andre forhold under udsendelsen<br />
til Irak. Endelig blev alle soldaterne et stykke tid senere undersøgt<br />
for forekomsten af PTSD, således at man rent statistisk<br />
kunne afgøre, om risikoen for at udvikle PTSD mest afhang<br />
af den psykiske tilstand inden udsendelsen eller af oplevelserne<br />
under krigsdeltagelsen.<br />
Det viste sig, at 2½ %, i alt 21 soldater, blandt de udsendte<br />
havde udviklet alvorlig PTSD efter hjemsendelsen, men det<br />
viste sig også, at der var en meget nær sammenhæng mellem<br />
oplevelserne under krigen og risikoen for at få PTSD. Der var<br />
især fire belastende situationer, som optrådte med høj hyppighed<br />
hos de PTSD-ramte: 1) At være i nærkontakt med<br />
fjenden. 2) At komme under direkte beskydning. 3) At se<br />
kammerater blive såret. 4) At være i en situation, hvor de troede<br />
de skulle dø. Herudover var der tre ”beskyttende” faktorer,<br />
som særlig optrådte hos dem, der trods belastende oplevelser<br />
ikke udviklede PTSD: 1) Godt kammeratskab i gruppen.<br />
2) Følelsen af at deres leder bekymrede sig om deres ve<br />
og vel. 3) Følelsen af at være godt informeret om, hvad der<br />
var sket og skulle ske.<br />
De, der både havde været ude for flere af de belastende situationer,<br />
og som havde oplevet færre af de beskyttende faktorer,<br />
havde altså størst risiko for at udvikle PTSD.<br />
Der var dog også en vis mere beskeden sammenhæng mellem<br />
PTSD-lignende symptomer forud for krigsdeltagelsen, og<br />
risikoen for at udvikle PTSD efter hjemsendelsen, men disse<br />
forudgående psykiske vanskeligheder spillede ikke nær så stor<br />
en rolle, som de traumatiske begivenheder i sig selv. Forskerne<br />
kunne rent statistisk regne ud, at 60 % af årsagerne til PTSD<br />
hos de hjemsendte lå i deres traumatiske oplevelser, 10 % lå i<br />
de beskyttende faktorer, og 15% lå i de forudgående symptomer<br />
<strong>–</strong> mens de sidste 15 % vedrørte ukendte faktorer.<br />
Ifølge de engelske forskere bag undersøgelsen er det altså<br />
klart, at langt de vigtigste årsager til psykiske skader hidrører<br />
fra ydre krigssituationer og ikke fra indre skrøbelighed.<br />
tn<br />
Redaktionsgruppen: ask elklit, thomas nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.<br />
Sekretariat: ingrid graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)
Kilde: Rona, R.J., Hooper, R., Jones, M., Iversen, A.C., Hull, L.,<br />
Murphy, D., Hotopf, M. & Wessely, S. (2009). The Contribution of<br />
Prior Psychological Symptoms and Combat Exposure to Post Iraq<br />
Deployment Mental Health in the UK Military. Journal of Traumatic<br />
Stress, 22(1). 11-19.<br />
At skifte værdier kan<br />
øge livskvaliteten<br />
I psykologien har man nok tidligere været mest tilbøjelig til<br />
at fokusere på negative og plagsomme ting som angst og depression<br />
for at kunne afhjælpe disse lidelser, men i nyere tid<br />
er der opstået en ny gren af den psykologiske forskning, positiv<br />
psykologi, som beskæftiger sig med de positive ting i tilværelsen,<br />
altså det, som skaber lykke og tilfredshed med tilværelsen<br />
<strong>–</strong> altså livskvalitet.<br />
I en række tidligere undersøgelser inden for positiv psykologi<br />
har man bl.a. fundet, at nogle af de faktorer, der øger<br />
lykkefølelsen i tilværelsen, er en høj tilbøjelighed til at reagere<br />
med positive følelser ved forskellige tildragelser, en tilbøjelighed,<br />
der i øvrigt for 50 % vedkommende er medfødt,<br />
så ”lykken” er altså ikke blot et spørgsmål om held i skæbnen,<br />
men også om held med sine arvelige anlæg. Men skæbnen<br />
betyder da også vældig meget for vores daglige lykkefølelse.<br />
En god, tryg og harmonisk barndom, et godt parforhold<br />
i voksenalderen og et godt og tilfredsstillende arbejde<br />
har alle vist sig at bidrage betydeligt til den glæde ved tilværelsen,<br />
vi hver især kan opnå i dagliglivet.<br />
En ny undersøgelse fra Taiwan viser imidlertid, at der findes<br />
andre, måske hidtil mere ukendte årsager til vores grad af<br />
lykkefølelse og livskvalitet. Undersøgelsen handler om vores<br />
værdier, dvs. de ting eller områder i tilværelsen, der betyder<br />
noget specielt for os. Ifølge forskeren bag undersøgelsen er det<br />
oplagt, at en vigtig kilde til lykke i tilværelsen kan være at få<br />
tilfredsstillet sine ønsker inden for de områder af tilværelsen,<br />
man lægger mest vægt på, mens det skulle spille en mindre<br />
rolle for lykken, hvad vi opnår eller ikke opnår inden for områder,<br />
som vi tillægger mindre værdi. I forlængelse af denne<br />
tanke kan man forestille sig, at det kunne spille en stor rolle for<br />
vores lykkefølelse i tilværelsen, hvis vi kan skifte værdier, således<br />
at man er i stand til at nedgradere værdien af et område i<br />
tilværelsen, som man ikke får meget ud af, og i stand til at opgradere<br />
værdien af områder, hvor det går meget bedre.<br />
Man kan fx forestille sig to forretningsfolk, hvis vigtigste<br />
værdi i tilværelsen er succes i forretningslivet, men som skuffes<br />
slemt i deres forventninger. Den ene er ikke i stand til at<br />
skifte værdier og bliver hængende i årevis i sine frustrationer<br />
over de skuffede håb i forretningslivet. Den anden sadler<br />
mentalt om og skifter værdier, således at fx hans hobbyer,<br />
sportsaktiviteter, politiske aktiviteter eller hans familieliv rykker<br />
op på værdilisten og dermed giver mindre frustration og<br />
Forskningsnyt<br />
mere tilfredshed med tilværelsen <strong>–</strong> og dermed mere lykkefølelse<br />
i det daglige.<br />
Den kinesiske forsker mener altså, at man i mange tilfælde<br />
kan øge sin lykkefølelse ved at skifte værdier bort fra de skuffende<br />
og hen imod de værdier, der giver mere tilfredsstillelse.<br />
For at undersøge dette nærmere testede forskeren, hvad<br />
han kalder ”skifte-tendensen”, altså evnen eller tilbøjeligheden<br />
til at skifte værdier, således at man hen ad vejen lægger<br />
tiltagende vægt på områder, som lykkes godt, og mindre vægt<br />
på områder, som viser sig at være skuffende.<br />
Undersøgelsen foregik ved hjælp af et spørgeskema, hvor<br />
300 yngre personer blev spurgt om deres mening om tolv forskellige<br />
mulige værdier i tilværelsen, fx deres arbejde eller<br />
studieforhold, deres sundhed eller helbredstilstand, deres fysiske<br />
livsvilkår, deres deltagelse i fritidsaktiviteter, deres evne<br />
til at opnå gode venskaber og deres eventuelle parforhold.<br />
For hvert af disse livsområder skulle forsøgspersonerne svare<br />
på tre ting: 1) Hvor godt det gik med at få indfriet deres<br />
ønsker på det pågældende område, dvs. hvor meget henholdsvis<br />
tilfredshed eller frustration de kom ud for i dette område<br />
af tilværelsen. 2) Hvor tilfredse de var med, hvordan det gik<br />
i det pågældende område. 3) Hvor meget vægt de tillagde<br />
netop dette område af deres tilværelse.<br />
På baggrund af besvarelserne udregnede forskerne et mål<br />
for hver enkelt persons ”skiftetendens”, således at de, der udpræget<br />
lagde mest vægt på de områder, hvor de var mest tilfredse<br />
og oplevede mindst frustration, antoges at have været<br />
i stand til at skifte deres værdier hen imod mere tilfredsstillende<br />
områder af tilværelsen, mens de, der (stadig) lagde meget<br />
vægt på områder af tilværelsen, hvor det ifølge deres egne<br />
oplysninger ikke gik særlig godt, blev anset for at have en lav<br />
skiftetendens, altså en lav tilbøjelighed til at skifte værdier<br />
hen imod mere tilfredsstillende områder af tilværelsen.<br />
Endelig havde forskerne også fået de 300 forsøgspersoner<br />
til at udfylde et internationalt anerkendt spørgeskema til måling<br />
af den samlede tilfredshed med tilværelsen. Ganske som<br />
forventet viste det sig, at de forsøgspersoner, der ifølge den<br />
førstnævnte spørgeskemaundersøgelse havde den højeste<br />
”skiftetendens”, også havde den højeste tilfredshed med tilværelsen<br />
som helhed.<br />
Forskeren mener således at have støttet sin hypotese om,<br />
at de, der er fleksible med hensyn til at skifte værdi bort fra<br />
de skuffende og hen imod de mere tilfredsstillende områder<br />
af tilværelsen, bliver mere lykkelige. Men som ved de fleste<br />
psykologiske undersøgelser kan resultaterne dog også fortolkes<br />
på andre måder, så der skal nok flere undersøgelser til,<br />
for at man endegyldigt kan få bekræftet hypotesen om betydningen<br />
af ”skiftetendensen” af værdier i tilværelsen.<br />
tn<br />
Kilde: Wu, C.-H. (2009). Enhancing quality of life by shifting importance<br />
perception among life domains. Journal of Happiness Studies,<br />
10. 37-47.<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 23
Forskningsnyt<br />
Om at styre humøret<br />
med musik og tv<br />
I nyere tid har man i psykologien fået øje på den betydelige<br />
indflydelse, vi selv har på vores eget humør. Adskillige undersøgelser<br />
viser, at vi ofte foretager os ting og sager, både<br />
psykisk og adfærdsmæssigt, der kan tjene til at fastholde et<br />
godt humør eller at modvirke et dårligt humør. Fx ser det ud<br />
til, at indtagelse af alkohol kan tjene begge formål. Vi drikker<br />
i festligt lag for at holde det gode humør oppe, men vi<br />
drikker også undertiden for at modvirke et dårligt humør<br />
med fx nedtrykthed eller nervøsitet.<br />
Nu har to amerikanske forskere set nærmere på, hvordan<br />
vores brug af forskellige medier som musik og tv-kiggeri kan<br />
bruges til samme dobbelte formål. I den amerikanske undersøgelse<br />
blev 229 yngre personer først bedt om at oplyse, hvor<br />
meget de benyttede forskellige medier ved forskellige typer<br />
af humør. De fem forskellige medier, der blev spurgt til, var:<br />
1) At lytte til musik. 2) At se et tv-program. 3) At se en film<br />
(fx en dvd-film). 4) At læse et blad. 5) At spille et video-spil.<br />
De typer af humør, der blev spurgt til, var dels en række positive<br />
følelsesmæssige tilstande som glæde, tilfredshed og forelskelse,<br />
dels en række negative følelsesmæssige tilstande som<br />
nervøsitet, vrede, bitterhed og sorg <strong>–</strong> samt kedsomhed. For<br />
hver af disse psykiske tilstande skulle forsøgspersonerne oplyse,<br />
hvor meget han eller hun forsøgte at styre sit humør ved<br />
hjælp af hvert af de fem forskellige medier.<br />
Det viste sig generelt, at de fem forskellige medier i gennemsnit<br />
blev mest benyttet i den rækkefølge, de er nævnt i<br />
ovenfor, altså først og fremmest at lytte til musik, dernæst at<br />
se tv osv. Denne rækkefølge var måske lidt overraskende helt<br />
ens ved både de positive og de negative følelser, mens der ved<br />
”kedsomhed” var den forskel, at tv-kiggeri blev foretrukket<br />
frem for musiklytning.<br />
Forskerne havde imidlertid også benyttet et spørgeskema,<br />
der handlede om de vanskeligheder man som mennesker kan<br />
have ved at styre sit eget humør. Dette spørgeskema omhandlede<br />
seks særlige former for vanskeligheder ved selvregulering<br />
af følelseslivet, nemlig: 1) Svært ved at skelne mellem forskellige<br />
følelser. 2) Tilbøjelighed til at ignorere følelser. 3) Svært<br />
ved styre sin egne impulsive handlinger og indfald. 4) Svært<br />
ved at acceptere følelsesmæssige påvirkninger. 5) Svært ved at<br />
vide, hvad man skal stræbe efter og 6) svært ved at vide, hvordan<br />
man skal tackle (negative) følelsesmæssige situationer.<br />
Endelig benyttede forskerne et tredje spørgeskema, der<br />
omhandlede to forskellige typer af mentale reaktioner på dårligt<br />
humør: Ruminering og refleksion. Ruminering er en ny<br />
betegnelse for det, vi på dansk kalder at ”ruge over fortidens<br />
fortrædeligheder” <strong>–</strong> uden at komme videre. Refleksion vil<br />
sige at tænke mere konstruktivt over negative begivenheder<br />
og søge at finde løsninger på problemerne. Det er klart, at<br />
ruminering er den psykologisk set uheldige og refleksion den<br />
24 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
psykologiske set mere positive form for mental reaktion på<br />
dårligt humør.<br />
Ved at sammenholde svarene på de tre forskellige spørgeskemaer<br />
kunne forskerne konstatere interessante forskelle på<br />
dem, der specielt i dårligt humør benyttede henholdsvis musik<br />
og tv som middel til forbedring af humøret. Dem, der benyttede<br />
musik ved dårligt humør var særligt præget af tre<br />
ting: De havde svært ved at vide, hvordan de skulle tackle deres<br />
dårlige humør, men de havde ikke udpræget tilbøjelighed<br />
til at ignorere følelser, og de var mere tilbøjelige til at benytte<br />
refleksion end ruminering ved negativt humør.<br />
De, der særlig greb til tv-kiggeri ved dårligt humør, havde<br />
i endnu højere grad svært ved at vide, hvad de skulle stille op<br />
med deres dårlige humør, men derudover var de også præget<br />
af en svag impulskontrol og manglende klarhed over, hvad<br />
de ville eller skulle stræbe efter. Endelig var de i udpræget<br />
grad mere tilbøjelige til at ruminere end at reflektere over<br />
fortidens fortrædeligheder, hvilket som nævnt er et tegn på<br />
en dårlig evne til at komme ud af et dårligt humør.<br />
De amerikanske forskere konkluderer herefter, at det at<br />
gribe til tv, når man er i dårligt humør, kan være tegn på en<br />
uheldig måde at forholde sig til sit eget dårlige humør, mens<br />
folk, der benytter musik til at hæve humøret, tilsyneladende<br />
i gennemsnit er bedre til at regulere deres eget humør.<br />
tn<br />
Kilde: Greenwood, D.N. & Long, C.R. (2009). Mood specific media<br />
use and emotion regulation: patterns and individual differences.<br />
Personality and Individual Differences, 46. 616-621.<br />
Hvorfor er<br />
materialisme dårlig for<br />
livskvaliteten?<br />
Ved undersøgelser over vores personlige værdier, altså de forhold<br />
i tilværelsen, vi hver især tillægger mere eller mindre<br />
værdi, har man i adskillige undersøgelser fundet, at nogle<br />
mennesker tilsyneladende tillægger opnåelsen af materielle<br />
goder som fine ting, flotte apparater, biler og huse, særlig stor<br />
værdi, mens andre lægger mere vægt på værdier som gode<br />
venskaber, gode parforhold, god karriere eller det at beskæftige<br />
sig med fx kunst, religion eller videnskab.<br />
Ved flere undersøgelser over graden af materialisme hos forskellige<br />
personer har man fundet en ganske slående sammenhæng<br />
mellem en høj grad af materialisme og en lav grad af<br />
livskvalitet, som udtrykt ved mindre glæde ved tilværelsen og<br />
mere tilbøjelighed til perioder med ærgrelse eller nedtrykthed.<br />
Det ser ud til at være dårligt for livskvaliteten, når et menneske<br />
<strong>kommer</strong> til at lægge særlig meget vægt på at opnå materielle<br />
goder frem for andre værdier i sin egen tilværelse.
Nu viser en ny amerikansk undersøgelse noget om, hvad<br />
der skaber denne sammenhæng. Tre amerikanske forskere<br />
bag undersøgelsen fik 440 personer i alle aldre til at besvare<br />
et spørgeskema om værdier, hvor der blev stillet 12 spørgsmål,<br />
der skulle måle materialisme som værdi i tilværelsen.<br />
Disse spørgsmål var fx: Hvor meget passer følgende udsagn<br />
på dig: ”Jeg kan lide at eje fine ting, der gør indtryk på andre”,<br />
og ”Noget af det vigtigste i mit liv har været at opnå fx den<br />
bil eller det hus, jeg har ønsket mig”. Ved at tælle svarene sammen<br />
kunne man få et enkelt, talmæssigt mål for graden af<br />
materialisme hos den enkelte i undersøgelsen.<br />
Desuden benyttede forskerne et spørgeskema om de pågældendes<br />
livskvalitet. I dette spørgeskema skulle forsøgspersonerne<br />
på en skala fra 1 til 10 angive, hvor meget de i<br />
dagliglivet jævnligt oplevede hver af en række bestemte følelser,<br />
der var inddelt i to grupper: Fem positive følelser som<br />
glæde og begejstring og fem negative følelser som stresset og<br />
vred. Svarene fra de positive og negative følelser blev talt sammen<br />
hver for sig, og så beregnede man den enkeltes livskvalitet<br />
som mængden af positive følelser minus mængden af<br />
negative følelser i dagliglivet.<br />
Endelig benyttede forskerne et tredje spørgeskema, der<br />
handlede om, hvad man kalder oplevelsen af indre og ydre<br />
kontrol i tilværelsen. De, der især oplever indre kontrol i tilværelsen,<br />
mener gennemgående, at det er dem selv, der er<br />
ansvarlige for det meste af det, der sker i deres tilværelse. De<br />
mener altså, at de selv har en betydelig kontrol over deres<br />
egen skæbne. De, der tværtimod oplever ydre kontrol, mener<br />
snarere, at det er skæbnen eller gud eller andre mennesker,<br />
der er ansvarlige for det, der sker i deres liv. De har altså<br />
ikke ret stor tiltro til, at de selv kan gøre særlig meget til<br />
eller fra med hensyn til, hvordan det går i deres egen tilværelse.<br />
Resultatet af denne undersøgelse viste ganske klart, at de,<br />
der scorede højt på målet for materialisme, også som ventet<br />
scorede lavt på målet for livskvalitet, især i kraft af flere negative<br />
følelser, samt at de overvejende oplevede ydre kontrol<br />
i deres tilværelse, mens de, der scorede lavt på målet for materialisme,<br />
gennemgående i høj grad troede, at de kunne styre<br />
deres egen tilværelse.<br />
Nok så interessant viste det sig endvidere, at der hos de forsøgspersoner,<br />
der havde scoret højt på målet for materialisme,<br />
kun var nedsat livskvalitet hos dem, der foruden havde<br />
scoret højt på ”ydre kontrol”. Det tyder ifølge de amerikanske<br />
forskere på, at det specielt er manglen på tiltro til egne<br />
evner til at styre sin tilværelse, der er årsag til, at materialisme<br />
kan give ringere livskvalitet.<br />
Denne sammenhæng beror ifølge forskerne på, at mennesker<br />
med ringe tillid til egen kontrol nok kan se, at man dog<br />
med penge i hånden kan købe nogle fine ting. Det kræver<br />
ikke ret meget kontrol over begivenhedernes gang. Og hvis<br />
man i øvrigt savner følelsen af at kunne kontrollere begivenhederne<br />
i sin tilværelse, er det måske lettere at komme til at<br />
Forskningsnyt<br />
fokusere på det, man kan købe for penge, end det, man kan<br />
opnå af venskab og parforhold og karriere gennem en noget<br />
mere krævende adfærd, som formodentlig forudsætter en<br />
større tiltro til, at man selv kan styre, hvordan det går i ens<br />
tilværelse.<br />
Hvis man herefter <strong>–</strong> når man på grund af manglende selvtillid<br />
satser på materielle goder i tilværelsen <strong>–</strong> især <strong>kommer</strong><br />
til at udvikle flere negative følelser end andre, kan det ifølge<br />
forskerne bero på, at det at erhverve fine ting kan blive en<br />
ond cirkel. Tilegnelsen af hver fin ting giver kun kortvarig<br />
glæde så længe tingen er fin og ny, og så må man kort efter<br />
ud og skaffe nye, fine ting. Så bliver man let skuffet og vred,<br />
både når den fine ting taber i værdi i ens egne øjne, og når<br />
man ikke f.eks. på grund af manglende penge kan skaffe sig<br />
andre fine, nye ting.<br />
tn<br />
Kilde. Christopher, A.N., Saliba, L. & Deadmarsch, E.J. (2009). Materialism<br />
and well-being: The mediating effect of locus of control.<br />
Personality and Individual Differences, 46. 682-686.<br />
Kender vi ikke vore<br />
egne følelser?<br />
Følelser drejer sig ikke bare om at opleve behag eller ubehag,<br />
men også om kropslige tilstande, som kan have stor betydning<br />
for sundhed og sygdom. Stærke negative følelser som<br />
stress, angst eller depression kan få hjernen til at udskille et<br />
overordnet hormon, ACTH, som via blodet føres til binyrebarken,<br />
hvor det fremkalder en øget udskillelse af ”stresshormonet”<br />
kortisol. Dette stresshormon kan på kort sigt have<br />
nyttige effekter, såsom at skaffe mere brændstof til muskler<br />
og hjerne, men på længere sigt kan det have skadelige bivirkninger<br />
ved at øge risikoen for hjertekarsygdomme og sandsynligvis<br />
også kræft og andre sygdomme via en svækkelse af<br />
immunsystemet.<br />
Man kunne derfor håbe, at vi mennesker i dagliglivet er<br />
klart bevidste om vores følelsesmæssige tilstande og reaktioner,<br />
så vi kan undgå for mange af de negative følelser, der kan<br />
føre til øget kortisolproduktion. Men nu viser en tysk undersøgelse,<br />
at mange af os tilsyneladende er forbløffende dårlige<br />
til bevidst at opfatte de negative følelser, der kan føre til øget<br />
kortisolproduktion. Desuden ser det ud til, at vi kan have<br />
ubevidste negative følelser, der påvirker vores tænkning og<br />
adfærd, selv om de ikke dukker op i bevidstheden. Denne<br />
adskillelse mellem bevidste og ubevidste negative følelser kan<br />
være en naturlig følge af hjernens udvikling (som i de sidste<br />
par millioner år formodentlig har drejet sig om at styrke forstanden<br />
på bekostning af følelserne). Den kan også være resultatet<br />
af en kulturel påvirkning, der får alle (vesterlændinge)<br />
til i nogen grad at ignorere deres egne negative følelser.<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 25
Forskningsnyt<br />
Den tyske undersøgelse tog udgangspunkt i den omstændighed,<br />
at vi mennesker har to overordnede og indbyrdes<br />
uafhængige følelsessystemer, det positive og det negative.<br />
Begge disse følelsessystemer varierer hos forskellige mennesker<br />
fra svage til stærke <strong>–</strong> af delvis medfødte grunde. Man<br />
kan altså godt have både et stærkt positivt og et stærkt negativt<br />
følelsessystem, så man generelt er meget følelsesmæssigt<br />
påvirkelig. Man kan også have to svage følelsessystemer, så<br />
man i andres øjne fore<strong>kommer</strong> at være temmelig upåvirkelig<br />
eller stabil. Endelig kan man selvfølgelig have et stærkt<br />
positivt kombineret med et svagt negativt følelsessystem (hvis<br />
man er heldig), eller et stærkt negativt og et svagt positivt følelsessystem,<br />
(hvis man er temmelig uheldig!)<br />
Styrken af disse følelsessystemer er hidtil blevet målt ved<br />
spørgeskemaer, hvor folk oplyser, hvor meget de i dagliglivet<br />
er tilbøjelige til at reagere med stærke eller svage følelser i situationer,<br />
der kan udløse positive eller negative følelser for<br />
de fleste. Forskning har vist, at folk, der beretter om et stærkt<br />
negativt følelsessystem, har større risiko end andre for at udvikle<br />
psykiske lidelser med angst og depression. Der er også<br />
fundet en vis sammenhæng mellem stærke negative følelser<br />
og forskellige sygdomme (fx hjertekarsygdomme og mavesygdomme),<br />
men disse sammenhænge er knap så stærke,<br />
som man måske kunne forvente. Det kan selvfølgelig bero<br />
på, at negative følelser spiller en mindre rolle for sygdomsudvikling<br />
end tidligere antaget. Men det kan også <strong>–</strong> ifølge<br />
den nye tyske undersøgelse <strong>–</strong> bero på, at vi kan have ubevidste<br />
negative følelser, som ikke rigtig erkendes, fordi vi til en<br />
vis grad har lært at ignorere eller fortrænge negative følelser<br />
i dagliglivet. (Her drejer det sig naturligvis om milde, negative<br />
følelser <strong>–</strong> stærk angst eller depression kan man næppe<br />
slippe for at opleve bevidst).<br />
De tyske forskere har nu som de første nogen sinde målt<br />
tendensen til negative følelser (eller med andre ord: styrken<br />
af det negative følelsessystem) på både det bevidste og det<br />
ubevidste plan hos 50 kvinder i 20-40-årsalderen.<br />
Den bevidste tendens til at opleve negative følelser blev<br />
som tidligere målt med et spørgeskema, mens den ubevidste<br />
tendens til negative følelser blev målt med en helt ny metode:<br />
Forsøgspersonerne fik at vide, at nogle forskere var ved<br />
at udvikle et nyt, kunstigt sprog, hvor man ønskede, at de nye<br />
ord for følelser skulle vælges således, at de hver især naturligt<br />
mindede om den følelse, de stod for. Derfor skulle kvinderne<br />
i den tyske undersøgelse hjælpe forskerne med at bedømme<br />
den naturlige følelsesmæssige oplevelse, der opstod ved en<br />
række nye ord for følelser. Disse ord var fx VIKES, TUMBA,<br />
TALEP, BELNI og SUKOV. Ved præsentationen af hvert af<br />
disse ord på et stykke papir stod der til højre for ordet seks<br />
følelsesmæssige stemninger, tre positive: Lykkelig, Tilfreds,<br />
Energisk og tre negative: Hjælpeløs, Anspændt og Nervøs.<br />
Forsøgspersonens opgave var nu ud for hvert af de nye ord<br />
at angive, hvor meget det fremkaldte en følelsesmæssig stemning<br />
svarende til hvert af de seks følelsesord. Jo oftere en for-<br />
26 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
søgsperson havde ment, at et af de nye ord mindede om negative<br />
følelser desto stærkere mente forskerne, at kvindens<br />
negative følelsessystem var på det ubevidste plan <strong>–</strong> og tilsvarende<br />
med de positive ord.<br />
Efter således at have skaffet en slags mål for de 50 kvinders<br />
positive og negative følelsesstyrke på det bevidste og det ubevidste<br />
plan blev alle kvinder sat til at løse nogle opgaver, som<br />
ifølge tidligere undersøgelser var egnede til at fremkalde negative<br />
følelser: De skulle under tidspres løse nogle ret svære<br />
opgaver, samtidig med at de i høretelefoner blev udsat for<br />
stærkt generende støjpåvirkninger!<br />
Forsøgspersonernes kortisolproduktion blev målt ved spytprøver<br />
før og efter denne særdeles ubehagelige stresspåvirkning,<br />
og for hver kvinde målte man stigningen i den kortisoludskillelse,<br />
der i stort set alle tilfælde fandt sted under den<br />
belastende oplevelse. Spørgsmålet var så nu, om både det bevidste<br />
og det ubevidste mål for negativ følelsesstyrke hos kvinderne<br />
kunne forudsige, hvor stærk denne kortisolstigning<br />
ville være under stressbelastningen.<br />
Det viste sig, at det ubevidste mål for en negativ følelsestendens<br />
i høj grad hang sammen med stigningen i kortisolproduktionen<br />
under stress. Til gengæld var der stort set ingen<br />
sammenhæng mellem den bevidste oplevelse af en tendens<br />
til negative følelser (ifølge spørgeskemaundersøgelsen)<br />
og størrelsen af kortisolstigningen under stress. Forskerne<br />
mener derfor, at man i fremtiden bør interessere sig mere for<br />
målinger af ubevidste sider ved menneskers følelsesliv <strong>–</strong> ikke<br />
mindst, hvis man er interesseret i risikoen for kropslige sygdomme<br />
som følge af langvarige, negative følelser.<br />
Denne konklusion støttes stærkt af to andre nye undersøgelser.<br />
En engelsk forskergruppe har således fundet, at et ubevidst,<br />
men ikke et bevidst mål for ensomhed kan forudsige<br />
størrelsen af en blodtrykstigning hos kvinder under en stresstest,<br />
mens en amerikansk forskergruppe tilsvarende fandt,<br />
at et ubevidst mål for angst meget bedre end et bevidst mål<br />
kunne forudsige den blodtryksstigning, der forekom hos<br />
kvindelige forsøgspersoner, der blev bedt om at holde tale for<br />
en forsamling af mennesker.<br />
tn<br />
Kilder: Quirin, M., Kazén, M., Rohrmann, S. & Kuhl, J. (2009). Implicit<br />
but Not Explicit Affectivity Predicts Circadian and Reactive<br />
Cortisol: Using the Implicit Positive and Negative Affect Test.<br />
Journal of Personality, 77(2). 401-420.<br />
Nausheen, B., Gidron,Y., Aiden, G., Tissarchondou, H.S. & Peveler,<br />
R. (2009). Loneliness, social support and cardiovascular reactivity<br />
to laboratory stress. Stress: The International Journal on the<br />
Biology of stress, 10(1). 37-44<br />
Egloff, B., Wilhelm, F.H., Neubauer, D.H., Mauss, I.B. & Gross,<br />
J.J. (2008). Implicit Anxiety Measure Predicts Cardiovascular Reactivity<br />
to an Evaluated Speaking Task. Emotion, 2(1). 3-11.
Mangler i psykologeridanmark.dk<br />
Det er en udmærket ting, at der findes<br />
tilgængelig information på nettet<br />
om praktiserende psykologer; men<br />
hvem har ansvaret for, at informationen<br />
er retvisende? Det fremgår ikke,<br />
om psykologeridanmark.dk er et privat<br />
firma, eller om det er Dansk Psykolog<br />
Forening, der står bag.<br />
Hjemmesiden skulle gerne repræsentere<br />
psykologer og deres forskellige<br />
tilbud på en korrekt måde; men de<br />
strukturelle rammer, som afgrænser,<br />
hvilke kategorier man som psykolog<br />
kan vælge til sin profil, lægger alvorlige<br />
begrænsninger for, hvad der kan informeres<br />
om.<br />
Problemet for mig har fx været, at<br />
kategorierne “Familie” og “Par” ikke er<br />
til rådighed i oplægget, selv om det primært<br />
er “Familieterapi” og Parterapi”,<br />
jeg er specialiseret i og tilbyder. Det har<br />
ikke været muligt at få en dialog med<br />
psykologeridanmark.dk med henblik<br />
på at få dette rettet. De svarer ikke<br />
trods adskillige henvendelser. Det er<br />
absolut nødvendigt, at foreningen tager<br />
ansvar for at få rettet denne form for<br />
fejlinformation til klienter, forsikringsselskaber<br />
og andre, som gør brug af<br />
psykologeridanmark.dk.<br />
Kategorierne “Voksne” eller “Børn”<br />
dækker selvfølgelig ikke. Individuel<br />
terapi er den mest kendte terapiform,<br />
og det påvirker menneskers opfattelse<br />
af, hvad psykologer kan tilbyde, så de<br />
går naturligvis ud fra, at behandlingen<br />
er individuel. Det er vigtigt at informere<br />
om, at der også findes terapiformer,<br />
hvor de pårørende er inddraget<br />
som ressourcer i den terapeutiske<br />
proces som fx “Familieterapi” og “Parterapi”<br />
<strong>–</strong> de såkaldte systemiske terapier.<br />
Mange pårørende til “symptombærere”<br />
har givet udtryk for, at de i<br />
den grad har savnet at blive inddraget<br />
i processen, så det føles som en åbenbaring<br />
at få at vide, at man kan blive<br />
inkluderet fra starten.<br />
De fleste psykologer er vant til at ar-<br />
bejde ud fra en individualpsykologisk<br />
referensramme; men der er også et<br />
stort antal psykologer, som har videreuddannet<br />
sig i det familieterapeutiske<br />
speciale og har gode resultater med<br />
denne inter aktionelle arbejdsform,<br />
hvor de aktiverer ikke blot symptombæreren,<br />
men også dem, der er dybt<br />
involveret i problemerne og gerne vil<br />
være med til at løse dem.<br />
Dansk Psykolog Forening bør stå<br />
inde for, at der gives en dækkende information<br />
om psykoterapi og psykologer,<br />
og at den slags indskrænkninger<br />
og forvanskninger undgås.<br />
Ville Laursen<br />
Kommentar<br />
Vi har på grund af omlægningen af<br />
medlemssitet danskpsykologforening.<br />
dk været nødsaget til i en kort periode<br />
at lade post til psykologeridanmark.dk<br />
ligge <strong>–</strong> nemlig indtil 12. november<br />
2009, hvor vi fik åbnet for den ny<br />
hjemmeside. Vi beklager derfor den<br />
manglende tilbagemelding, men er nu<br />
igen klar til at tage os af posten til begge<br />
hjemmesider.<br />
Vi synes selv, at det tydeligt fremgår<br />
af psykologeridanmark.dk, at det er<br />
Dansk Psykolog Forening, der står bag<br />
denne borgerindgang, hvor brugere/<br />
bor gere kan søge efter en kvalificeret<br />
psykolog. Det har været vigtigt for foreningen<br />
i udviklingen af denne borgerindgang<br />
at profilere vores højtuddannede<br />
medlemmer og skabe et kvalitetsmæssigt<br />
alternativ til andre hjemmesider,<br />
der gør reklame for alle mulige<br />
slags terapeuter.<br />
Derfor er foreningens logo placeret i<br />
toppen af siden, og i øverste tekst på<br />
forsiden ses det, at de psykologer, der<br />
promoveres, alle er medlem af Dansk<br />
Psykolog Forening. Nederst på forsiden<br />
står Dansk Psykolog Forenings<br />
adresse. Desuden gemmer der sig bag<br />
forsidens ”Om os” information om, at<br />
www.psykologeridanmark.dk er ud-<br />
DeBATindlæg<br />
Debat<br />
!<br />
<strong>–</strong> må højst fylde en a4-side med enkelt<br />
linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til<br />
navngivne personer eller grupper, vil<br />
blive forelagt den/de pågældende til<br />
eventuel kommentar. Sådanne indlæg<br />
kan altså ikke altid optages i det<br />
førstkommende nummer.<br />
viklet af Dansk Psykolog Forening. I<br />
teksten på samme side beskrives fx foreningens<br />
formål med hjemmesiden.<br />
Under ”Arbejdssted” på den enkelte<br />
psykologs profil står der, om psykologen<br />
modtager voksne, børn, unge eller<br />
par. Og under ”Erfaringer” har den<br />
enkelte psykolog selv mulighed for at<br />
logge ind og rette på sin profil og vælge,<br />
at fx ”Familierelationer” hører til<br />
blandt den pågældendes erfaringer og<br />
interesser. Endelig kan man øverst i<br />
den korte præsentation beskrive terapiformer<br />
mv.<br />
Ville Laursen har helt ret i, at mulighederne<br />
for de interesser og erfaringer,<br />
man kan tilvælge, når man selv<br />
redigerer på sin profil, skal udbygges.<br />
De muligheder, der findes nu, blev<br />
under udviklingen af hjemmesiden til<br />
i samarbejde med Selvstændige Psykologers<br />
Sektion. Siden har vi modtaget<br />
mange forslag fra medlemmer om,<br />
at de ønsker mulighederne udbygget<br />
<strong>–</strong> der har også været konkrete ønsker<br />
fra flere om, at de netop gerne vil have<br />
mulighed for at kunne vælge ”Parterapi”.<br />
Fra hjemmesidens start har vi haft<br />
en intention om, at vi ville understøtte<br />
alle erfaringsområder med beskrivende<br />
tekst i leksikonet. Det er grunden<br />
til, at vi ikke bare tilføjer nye erfaringsområder.<br />
Nu er medlemshjemmesiden åbnet,<br />
og når vi har kureret den for de værste<br />
børnesygdomme, tager vi igen fat på<br />
at forbedre og udvikle psykologeridanmark.dk.<br />
I den sammenhæng vil<br />
vi huske alle indkomne forslag til forbedringer.<br />
Nana Lykke, webredaktør<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 27
tREttEN<br />
FIRKLØVERE<br />
en bevægende beretning fra Rigshospitalets intensivafdeling for for tidligt<br />
fødte børn, hvor babydrømme må vige for den barske kamp for livet.<br />
Anmeldelse Af Marie Elbinger Gramstrup<br />
”Tretten firkløvere” er en personlig beretning. Bogens<br />
forfatter Anne-Marie Aaen er psykolog. Hun fødte sit andet<br />
barn Thorbjørn 3½ måned for tidligt. Han kom til verden<br />
under dramatiske omstændigheder med navlestrengsfremfald<br />
og akut kejsersnit. Han vejede blot 751 gram, var<br />
32 cm lang og havde et hovedomfang på 24 cm. Han havde<br />
gode livstegn og en apgarscore på 8 efter 1 minut og 10 efter<br />
5 minutter. Kampen for hans liv og overlevelse fortsatte<br />
på Rigshospitalets intensivafdeling for for tidligt fødte<br />
børn.<br />
Thorbjørn <strong>kommer</strong> først hjem, da han er to uger ældre<br />
end den fastsatte termin og vejer 3 kilo. I bogen sker det på<br />
side 354, og for læseren er det en rigtig god viden at have,<br />
at Thorbjørn rent faktisk vokser sig så stor og <strong>kommer</strong> hjem<br />
<strong>–</strong> ellers er det næste ubærligt at læse den barske historie.<br />
Det kan også være værd at minde sig selv som læser om,<br />
at den sikkerhed og viden har moderen Anne-Marie Aaen<br />
ikke haft. Hun vidste ikke, at Thorbjørn nok skulle komme<br />
hjem. Ikke nok med det. Anne-Marie Aaen bærer under<br />
hele kampen for Thorbjørns overlevelse samtidig på symptomer<br />
på PTSD efter det akutte kejsesnit, hvor hun lå kemisk<br />
lammet, men vågen og således oplevede alle operationens<br />
detaljer inklusiv sikring af luftvejene og snittet i maven.<br />
Hun har i fagsprog haft en såkaldt huskeanæstesi.<br />
Bogen handler således også om, hvordan Anne-Marie<br />
Aaen med sin psykologfaglige viden er klar over, at hun lider<br />
af PTSD, og hvordan hun med et højere mål for øje <strong>–</strong><br />
nemlig hensynet til sine børn og sin familie <strong>–</strong> konfronterer<br />
sig selv både modigt og skånselsløst med sit traume med<br />
hjælp fra anæstesilægen, som stod for bedøvelsen af hende<br />
28 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
ved kejsersnittet. Det er den samme anæstesilæge, som har<br />
skrevet bogens efterord.<br />
Man skal turde overgive sig <strong>–</strong><br />
Anne Marie Aaen har skrevet bogen til Thorbjørn, men bogen<br />
rummer rigtig mange lag, som gør den til anbefalelsesværdig<br />
læsning for psykologer, læger, sygeplejersker herunder<br />
jordemødre og sundhedsplejersker samt andet sundhedsfagligt<br />
personale, foruden forældre til for tidligt fødte<br />
børn og andre pårørende.<br />
Beretningens store styrke er Anne-Marie Aaens detaljerede<br />
registrering af såvel fakta som af sine egne tanker, følelser<br />
og handlinger undervejs i forløbet, samt hendes ligeledes<br />
detaljerede registrering af sit barns og alle andres reaktioner<br />
igennem hele forløbet.<br />
Anne-Marie Aaens psykologfaglighed fylder kun indirekte<br />
i historien, hvilket også er bogens styrke. Det er dog<br />
anmelderens oplevelse, at Anne-Marie Aaens psykologfaglighed<br />
er i spil, når hun formår at sætte egne og andres reaktionerne<br />
ind i en sammenhæng og formidle sine observationer<br />
i et præcist sprog, der gør det muligt for læseren<br />
at leve sig ind i såvel hendes historie, Thorbjørns historie,<br />
personalets reaktioner og venner og families reaktioner.<br />
Det er også det, som gør historien til rigtig barsk læsning.<br />
Bogen er på den måde en fænomenologisk beretning om at<br />
få et præmaturt barn, om tilknytningens svære vilkår og<br />
moderens stærke tilknytning til barnet på trods af forhindringerne,<br />
om angst og dyriske reaktioner, om at have PTSD,<br />
om at være forælder til et alvorligt sygt barn og skulle samarbejde<br />
med læger og sygeplejersker, om at være et troende
menneske og kunne overgive sig til nuet, når fremtiden er<br />
usikker. De eksistentielle grundvilkår gennemtrænger så at<br />
sige hele historien.<br />
Denne styrke er samtidig bogens svaghed. Som læser skal<br />
man turde overgive sig til historien, til emnet og detaljerigdommen<br />
og gentagelserne for at få del i den viden og erfaring<br />
som historien rummer.<br />
Efter min mening er bogen et must for psykologer under<br />
sygesikringsordningen, som arbejder med sorg, tab og traumer,<br />
samt for børnepsykologer, som med bogen får en mulighed<br />
for at få skærpet deres indlevelse og kompetence i<br />
forhold til præmature børn og deres forældre.<br />
Bogen slutter, da Thorbjørn er tre år. Da gør Anne-Marie<br />
Aaen sig en forestilling om Thorbjørn som voksen. Han<br />
springer ud med faldskærm: ”Vinden har purret op i dit<br />
forpjuskede lyse hår, dine blå øjne stråler af glæde. Livet har<br />
foldet sig ud for dig, stort, grusomt og vidunderligt. Alt det<br />
at miste, og alt det at vinde. Lille dreng.”<br />
Marie Elbinger Gramstrup<br />
BOGDAtA<br />
Anne-Marie Aaen: Tretten<br />
firkløvere. Frydenlund 2009.<br />
425 sider. 299 kr.<br />
Indkaldelse<br />
Dansk Psykolog Forening<br />
Generalforsamling 2010<br />
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling<br />
i Dansk Psykolog Forening<br />
20.-21. marts 2010<br />
På Hotel Radisson SAS Scandinavia<br />
Margrethepladsen 1, Århus C.<br />
Nærmere oplysning om dagsorden, praktisk arrangement mv.<br />
vil fremgå gennem annoncering i de kommende numre af Psykolog<br />
Nyt. Vi anbefaler tillige alle medlemmer at holde øje<br />
med generalforsamlingsstoffet på www.dp.dk.<br />
Dagsorden, lovændringer mv.<br />
Reglerne for generalforsamlingens afholdelse fremgår af Dansk<br />
Psykolog Forenings love § 6, som kan læses på www.dp.dk →<br />
Aktuelt → Publikationer → Regelsæt 2008-2010. Her kan man<br />
finde standarddagsordenen, altså de punkter, som skal være<br />
med. Har man forslag til andre dagsordenspunkter, fx forslag<br />
til lovændringer, skal de sendes til formanden senest 8 uger før<br />
generalforsamlingen.<br />
Kandidater<br />
Generalforsamlingen vælger foreningens formand, bestyrelse<br />
og Etiknævn.<br />
Formand: For opstilling til formandsposten gælder der en<br />
6-ugersregel. Er der 6 uger før generalforsamlingen opstillet én<br />
eller flere formandskandidater, lukkes opstillingen. Kun hvis<br />
ingen formandskandidat har meldt sig inden denne frist, kan<br />
man stille op indtil på selve generalforsamlingen.<br />
Bestyrelse: Der gælder også her en 6-ugersregel. Hvis 11 eller<br />
flere kandidatmedlemmer har meldt sig som bestyrelseskandidater<br />
6 uger før generalforsamlingen, lukkes opstillingen. Har<br />
færre meldt sig inden denne frist, kan man stille op indtil på<br />
selve generalforsamlingen.<br />
Ønsker du at stille op, anbefales det, at du meddeler din kandidatur<br />
i god tid inden generalforsamlingen. På den måde får<br />
medlemmerne et godt grundlag at tage stilling på.<br />
• Medlemmer, der senest 10. februar 2010 har meldt sig som<br />
kandidater til formandspost, bestyrelse og Etiknævn, vil få<br />
trykt deres navne i det skriftlige materiale, der inden generalforsamlingen<br />
udsendes til samtlige medlemmer.<br />
• I Psykolog Nyt 4/2010 og på hjemmesiden vil der være en<br />
samlet præsentation af kandidaterne. Fristen for optagelse er<br />
10. februar 2010. Retningslinjer for præsentationen kan fås<br />
hos Psykolog Nyts redaktør. Herudover står bladets debatspalter<br />
og GF-bloggen på hjemmesiden til rådighed.<br />
• Yderligere oplysninger om art og omfang mv. af de arbejdsopgaver,<br />
der følger med disse tillidsposter, kan fås ved henvendelse<br />
til formand Roal Ulrichsen og direktør Marie Zelander,<br />
tlf. 35 26 99 55.<br />
Læs mere om<br />
Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk
når moderkærligheden<br />
mangler<br />
Kan man skrive kærligt om et ondt emne? Ja, konstaterer anmelderen ved<br />
læsningen af brun og Wintlevs bog om mødres alvorlige omsorgssvigt.<br />
Anmeldelse Af Dorte Tang<br />
Til trøst for de (sikkert ikke så få) kvinder, som måtte gyse<br />
ved at åbne bogen ”Mødre, der udsætter deres børn for alvorligt<br />
omsorgssvigt”, skal det med samme understreges, at der er<br />
tale om alvorligt omsorgssvigt. Fra den vedvarende passive neglect<br />
til det aktive pinefulde overgreb på barnet.<br />
Hvordan skal vi fatte sådanne handlinger? Hvordan kan et<br />
instinkt som omsorg for vort afkom blive ødelagt eller snarere<br />
ikke udvikles? Der er ingen entydig forklaring, siges det i bogen,<br />
og følgende citat er et bærende udsagn: ”Moderkærlighed<br />
er ikke uundgåelig. Den er ikke en nødvendig del af den menneskelige<br />
natur som fx åndedrættet … (det er) ”nødvendigt at<br />
skabe de vilkår, der er en betingelse for kærlighedens vækst.”<br />
Det beskrives lakonisk og udømmende, hvilke omstændigheder<br />
hos moderen og hendes omgivelser, der kan føre til uhyrlighederne.<br />
Fx et forstyrret omsorgs- og kærlighedsbehov som<br />
ved skizofreni eller oplevelse af opmærksomheds- eller kærlighedssvigt<br />
ved Münchhausen by Proxy.<br />
Om bogens opbygning<br />
Bogens formål er at komme de ulykkelige sager om omsorgssvigt<br />
i forkøbet. Den ønsker at ”identificere omsorgssvigt og<br />
anvise handlemuligheder”.<br />
De vigtigste kapitler handler om: Forstyrrelse i mor/barnrelationen.<br />
Gruppering af overgreb mod børn. Mulige årsager<br />
til omsorgssvigt. Behandling. Münchhausen by Proxy.<br />
Hele bogen er sat op i paragraffer, og de enkelte stykker er<br />
korte og stramme. Der er nærmest ikke et overflødigt ord. Definitionerne<br />
er klare og præcise, og der er en imponerende ordforklaring,<br />
som er et fagleksikon værdigt.<br />
Tonen hele vejen gennem bogen er stilfærdig og empatisk,<br />
ja faktisk ”omsorgsfuld”. Gedigen psykologisk viden og erfaring<br />
formidlet uden et eneste pejorativ.<br />
Jeg kan dog ikke lade være med at ønske en bedre balance<br />
mellem det normale, det problematiske og det patologiske i<br />
mor/barn-relationen. Den indsigt og dyrebare viden, som de<br />
to forfattere åbenlyst har, <strong>kommer</strong> ikke fuldt til sin ret, fordi<br />
fokus på Münchhausen by Proxy indtager en uforholdsmæssig<br />
stor plads i betragtning af, at den betegnes som sjælden.<br />
30 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
Bogen er bedst der, hvor der er tale om glidende overgange<br />
mellem det almindelige og det svært forstyrrede, og der hvor<br />
der inddrages et historisk-kulturelt perspektiv. Eksempelvis er<br />
der tankevækkende betragtninger over typer af mor/barn-relationer,<br />
den symbiotiske relation, legekammerat-relationen,<br />
partnerrelationen og så videre. De fleste mødre vil kunne genkende<br />
elementer fra deres egne mor/barn-relationer og reflektere<br />
over, hvorfor deres relation har udviklet sig sådan. Igen er<br />
beskrivelser og eksempler neutrale og lige-ud-ad-landevejen.<br />
Klar, kort og kærlig<br />
Hvorfor er denne bog relevant for mig som specialist i psykotraumatologi,<br />
der sidder i en lille enmandspraksis med overvejende<br />
voksne klienter?<br />
Det er den, fordi den har sat nogle tanker i gang hos mig om<br />
risikoen for at overse dysfunktionelle mønstre hos dem, man<br />
er allernærmest på eller har professionelt ansvar for.<br />
Overraskende mange af mine klienter har oplevet omsorgssvigt.<br />
En simpel optælling fra de sidste par måneders klienter<br />
viser, at det gælder hver femte. Alene dette berettiger, at denne<br />
bog skal kunne findes på hylderne hos os de praktiserende psykologer,<br />
i skadestuer, på politistationer, hos sociale myndigheder<br />
og måske flere steder endnu.<br />
Det er en klar, kort og kærlig bog, som vil være til stor gavn<br />
for alle professionelle, der har forpligtelse og adgang til at forhindre<br />
alvorligt omsorgssvigt af børn. Og den er en påmindelse<br />
for os psykologer, som møder klienterne, mange år efter at<br />
skaden er sket.<br />
Dorte Tang<br />
BOGDAtA<br />
Birgitte Brun og Åse Wintlev: ”Mødre,<br />
der udsætter deres børn for alvorligt<br />
omsorgssvigt”. Dansk psykologisk Forlag,<br />
2009. 96 sider. 148 kr.
et værdigt liv<br />
Psykolog Palle Hansen udgiver sine barndoms- og ungdomserindringer.<br />
Vægten ligger ligeligt mellem beskrivelsen af det almene og de vilkår,<br />
de skyldes et livslangt handicap.<br />
Anmeldelse Af redaktør Jørgen Carl<br />
Man skal elske sin skæbne, lyder med et Nietzsche-citat<br />
udgangsordene på Palle Hansens erindringsbog ”Et værdigt<br />
liv”, som Gyldendal har udsendt i 2009. Lettere sagt end<br />
gjort, når skæbnen har praktiseret slemme benspænd, men<br />
i bogen fortolket således, at alle mennesker grundlæggende<br />
er ansvarlige for at få det bedst mulige ud af deres betingelser.<br />
Bogen er erindringer på den traditionelle måde og følger<br />
Palle Hansen fra fødslen i 1950, gennem tidlig opvækst, det<br />
hjemlige liv, skolegang, gymnasieår, universitet og voksenliv<br />
som psykolog. Vægten ligger udpræget på barndom og<br />
tidlig ungdom, som vi til gengæld følger nærmest dagbogsagtig<br />
tæt <strong>–</strong> helt til de boller og det glas saftevand, der bliver<br />
anbragt foran drengen, eller skiftet til 2. gear på den unge<br />
mands knallert. I den modsatte ende må mere end tyve års<br />
virke som psykolog klare sig med ganske få sider.<br />
Men der er også nok at øse af i barndommen. Da Palle er<br />
seks år gammel, konstateres det, at han lider af muskelsvind<br />
<strong>–</strong> og han har dermed fået et vilkår, der skal præge hans liv<br />
dybt efterfølgende. Året efter dør faderen pludseligt, og som<br />
om det ikke er nok, er moderen psykisk syg og i opvæksten<br />
ikke den støtte og opmuntring, drengen har brug for. Svære<br />
tanker om, at muskelsvind kan føre til tidlig død <strong>–</strong> ”Skal<br />
jeg også dø, inden jeg bliver tyve år gammel?” <strong>–</strong> og i det<br />
daglige blot de stadige stød, omverdenens reaktion på hans<br />
handicap giver, må han for det meste tackle selv.<br />
Opmuntringen eller trøsten er altså ikke at hente, hvor<br />
den burde være nærmest. Tværtimod: ”Mor har et problematisk<br />
forhold til min krop. Hun bryder sig ikke om at se<br />
mig uden tøj. (…) Måske giver min krop mor anledning til<br />
skyldfølelse og selvbebrejdelser over, at hun har født mig til<br />
et handicappet liv.” (side 82)<br />
En facet af livet<br />
”Et handicappet liv” er imidlertid ikke bogens titel. Med rette.<br />
Ganske vist fylder handicappet meget i Palles tilværelse<br />
<strong>–</strong> både som den i tiltagende grad fysiske hindring for at leve<br />
helt som sine kammerater og i hele det tankesæt, der udspringer<br />
af anderledesheden. Usikkerheden er en tro livsledsager,<br />
det vaklende selvværd, den voksende selvindsigt,<br />
den lejlighedsvise isolation, pinagtigheden, angsten for at<br />
blotte sig og lide de mange uundgåelige nederlag.<br />
På anden vis dækkes handicaptemaet ind med beskrivelser<br />
af hospitalsindlæggelser, institutionslivet, problemet med<br />
dagligdagens fysiske udfoldelsesmuligheder. Uden ”lidelseshistorien”<br />
havde forlaget nok ikke bundet an med udgivelsen.<br />
Samtidig har bogen og dens forfatter imidlertid en afgørende<br />
styrke i beskrivelsen af, at det at være handicappet<br />
også blot er en facet af livet, og at kammeratskab og venskab,<br />
tilknytning til andre, musik og fest, tanker om fremtid<br />
og voksenliv netop er et alment vilkår. Seksualiteten er<br />
nok ekstra svær at nærme sig, når man sidder i en kørestol,<br />
men forelskelsen, længslen og dragningen mod den unge<br />
og ak! så svært opnåelige kvindes bryster lige stærk og livsbekræftende.<br />
Har man selv levet sin barndom og ungdom i 1950’erne<br />
og 1960’erne, trækker genkendelsen af epoken bedømmelsen<br />
af bogen op. Dele af de års billed- og lydspor har en hel<br />
genera tion til fælles.<br />
Der er givet for mange trivialiteter med efter de fleste læseres<br />
smag, men mange af dem kan forsvares med Palle<br />
Hansens projekt: at skrive om et værdigt liv. I<br />
værdigheden står den ene ikke med et ringere<br />
potentiale end den anden.<br />
jc<br />
BOGDAtA<br />
Palle Hansen: ”Et værdigt liv. Erindringer”.<br />
Gyldendal, 2009. 262 sider. 279 kr.<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 31
Møder og meddelelser<br />
REFERAt AF<br />
BEStyRELSESMØDE<br />
6. OKtOBER 2009<br />
Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten<br />
Bjerregaard, Arne Grønborg Johansen,<br />
Jørgen Kofoed, Elise Nielsen, Rie Rasmussen,<br />
Ditte Söderhamn, Vibeke Søndergaard,<br />
Rebecca Savery Trojaborg og<br />
Peter Salby Olsen. Fra sekretariatet:<br />
Marie Zelander, Lis Ethelberg, Ib Andersen<br />
og Mette Holsøe. Afbud: Anne<br />
Thrane og Maja Nohr Christensen.<br />
1. Godkendelse af dagsorden.<br />
Dagsordenen blev godkendt.<br />
2. Godkendelse af referat.<br />
Referatet af 12. møde i bestyrelsen<br />
10. september 2009 blev godkendt.<br />
3. Orientering om referat.<br />
Referatet af mødet i forretningsudvalget<br />
23. september 2009 blev fremlagt<br />
til orientering.<br />
Marie Zelander oplyste, at der nu var<br />
modtaget et udkast til lejekontrakt vedrørende<br />
lejemålet ’Arosgården’, Århus.<br />
Sammen med Journalistforbundet vil<br />
der blive indledt forhandlinger om kontrakten,<br />
og der tages samtidig fat på en<br />
afklaring af alle de praktiske forhold<br />
omkring flytningen til de nye lokaler.<br />
Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning.<br />
Kirsten Bjerregaard spurgte til sagen<br />
om forsikringsselskabernes takstpolitik.<br />
Det blev oplyst, at den <strong>kommer</strong> på<br />
dagsordenen for bestyrelsesmødet 11.<br />
november 2009 med en redegørelse for<br />
jura og praksis på området.<br />
4. Psykologloven.<br />
Der var en drøftelse af oplægget om<br />
autorisationsordningen og spørgsmålet<br />
om, hvorvidt Dansk Psykolog Forening<br />
skal have det som mål, at autorisation<br />
gøres obligatorisk, herunder<br />
om det i givet fald skal være et krav i<br />
forhold til alle arbejdsfelter eller kun i<br />
forhold til at kunne arbejde i praksis.<br />
Bestyrelsen stillede sig positiv over for<br />
opgaven og havde i øvrigt følgende<br />
synspunkter:<br />
- Man skal overveje om et autorisationskrav<br />
kan skabe vanskeligheder for<br />
nyuddannede kandidaters jobmulig-<br />
32 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
heder i forhold til andre grupper på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
- Et autorisationskrav kan være med<br />
til at tydeliggøre psykologers kompetencer<br />
i forhold til andre tilgrænsende<br />
faggrupper.<br />
- Et autorisationskrav ligger i god<br />
forlængelse af foreningens politik, som<br />
er at anbefale autorisation, før man<br />
nedsætter sig i praksis.<br />
- Autorisation er ikke relevant, hvis<br />
man vælger at gå universitetsvejen efter<br />
kandidateksamen. Derfor skal man<br />
måske ikke gå efter det som et generelt<br />
krav, men som en forudsætning for at<br />
arbejde i praksis for at undgå, at forskellige<br />
karriereveje får forskellig status.<br />
- Inden for det offentlige er autorisationsforløbet<br />
en naturlig og integreret<br />
del af ansættelsen for de fleste.<br />
Arbejdsgruppen vedrørende psykologer<br />
i uddannelsesstillinger arbejder<br />
videre med problemstillingen og vender<br />
tilbage til bestyrelsen på et senere<br />
tidspunkt. Der skal i den forbindelse<br />
også tages stilling til, om det er en sag,<br />
der skal tages op ved GF-2010.<br />
5. Autoriserede psykologers kernekompetencer.<br />
Der var med udgangspunkt i beskrivelsen<br />
af psykologers kernekompetencer<br />
(udredning og intervention) en<br />
drøftelse af, om beskrivelsen også skal<br />
omfatte de underliggende kompetencer/opgavetyper,<br />
fx rådgivning, observation<br />
og forslag til organisationsændringer<br />
inden for hvert af hovedarbejdsområderne.<br />
Det er især på arbejdspladsniveau,<br />
der kan være behov<br />
for en begrebsafklaring i forhold til andre<br />
faggrupper.<br />
Sekretariatet arbejder ud fra drøftelsen<br />
videre med oplægget, som forelægges<br />
for bestyrelsen på ny.<br />
6. Etiksag.<br />
Sagen blev behandlet fortroligt. Bestyrelsen<br />
tiltrådte Etiknævnet indstilling.<br />
7. Udvikling af bestyrelsesarbejdet.<br />
Der var enighed om enkelte præciseringer<br />
i det udsendte arbejdspapir<br />
med hensyn til, hvordan man som bestyrelsesmedlem<br />
kan få sat et punkt på<br />
dagsordenen. Ditte Söderhamn efterlyste<br />
en tydeliggørelse af de praktiske<br />
samarbejdsrelationer mellem udvalgsformændene<br />
og foreningens formand.<br />
Roal Ulrichsen og Ditte Söderhamn<br />
tager en drøftelse af dette.<br />
I øvrigt blev papiret godkendt.<br />
8. Generalforsamling 2010.<br />
a) Generalforsamlingsbudget (tidligere<br />
godkendt).<br />
b) Dirigentkollegium.<br />
Der var enighed om at spørge de oplistede<br />
medlemmer, om de vil indgå i<br />
dirigentkollegiet som enten meddirigenter<br />
eller medlemmer af forslagsarbejdsgruppen.<br />
c) Skriftlig beretning (1. udkast forelægges<br />
bestyrelsen på mødet 11. november<br />
2009).<br />
d) Regnskab 2008-2009 (forelægges<br />
bestyrelsen på mødet 14. januar 2010).<br />
e) Ændringer af Regelsættet.<br />
Der forelå et forslag fra Specialistuddannelsesudvalget,<br />
SPU, om ændringer<br />
af Regelsættet om specialistuddannelse,<br />
som gik ud på at ændringer af<br />
specialistuddannelserne fremover kræver<br />
2/3 flertal på GF mod nu 50 %, og<br />
om at give SPU kompetencen til at beslutte<br />
præciseringer af specialistuddannelserne.<br />
Bestyrelsen kommenterede<br />
forslaget og fandt det umiddelbart ikke<br />
tilrådeligt at ændre ved GF’s kompetence<br />
på dette område. Det er mere<br />
hensigtsmæssigt først at forholde sig<br />
til de bagvedliggende problemstillinger<br />
og derefter tage stilling til, om eventuelle<br />
behov for ændringer skal udmøntes<br />
i forslag til ændring af regelsættet.<br />
SPU drøfter på baggrund heraf<br />
sagen på ny. Den tages op i bestyrelsen<br />
igen på mødet 15. december 2009 med<br />
henblik på en samlet stillingtagen til,<br />
hvilke forslag til ændringer af Dansk<br />
Psykolog Forenings samlede regelsæt,<br />
bestyrelsen ønsker at fremsætte ved<br />
GF-2010.<br />
f) Handlingsprogram (Proces for udarbejdelse<br />
af nyt handlingsprogram var<br />
vedtaget på bestyrelsesmødet 10. september<br />
2009).
g) Budget 2010-2011.<br />
Der var en bred drøftelse af budgetforudsætningerne<br />
for budgettet, og bestyrelsen<br />
drøftede, hvor man ser, at<br />
Dansk Psykolog Forening skal bevæge<br />
sig hen på længere sigt og hvad der bør<br />
satses på de kommende to år.<br />
Rie Rasmussen sagde, at hun ser en<br />
udvikling for sig, hvor Dansk Psykolog<br />
Forening udvikler sin struktur og<br />
får en stærkere fagpolitisk profil. Hvor<br />
det politiske arbejde professionaliseres<br />
yderligere, og at man også ser på grænserne<br />
for lønnet personale og frivilligt<br />
(ulønnet) politisk arbejde. Foreningen<br />
bør også tænkes ind som en aktiv spiller<br />
i den akademiske fagforeningsverden<br />
og i partnerskaber med andre. Man<br />
bør også forholde sig til afgrænsningen<br />
af medlemskredsen på sigt i forhold<br />
til tilgrænsende faggrupper.<br />
Ditte Söderhamn så et behov for, at<br />
foreningen arbejder mere aktivt med<br />
at markere sig udadtil på den socialpolitiske<br />
arena.<br />
Roal Ulrichsen fandt det vigtigt i et<br />
fremadrettet perspektiv at fokusere på,<br />
hvordan de unge tænker i forhold til<br />
organisering. Det er vigtigt at prioritere<br />
mere information og netværk i<br />
foreningens strukturudvikling. Billedet<br />
af Dansk Psykolog Forening som<br />
standsforening vil ændre sig, hvilket<br />
kan føre til behov for at kunne tiltrække<br />
ikke-organiserede og medlemmer<br />
fra andre organisationer. Dette udfordrer<br />
igen den faglige fornyelse. Øget<br />
indflydelse kræver flere sekretariatsressourcer,<br />
og udviklingen generelt stiller<br />
krav til klare målsætninger og prioriteringer<br />
for at skabe retning.<br />
Der forelå et forslag fra SPU om at<br />
forhøje fagnævnsmedlemmernes vederlag.<br />
Forslaget vil indgå i den samlede<br />
budgetbehandling.<br />
Første udkast til budget for 2010-<br />
2011 forelægges for bestyrelsen på mødet<br />
11. november 2009.<br />
h) Personvalg.<br />
Ingen bemærkninger.<br />
9. Formandskollegiemødet.<br />
Der var enighed om, at det havde<br />
været et godt formandskollegiemøde<br />
18. september 2009 med spændende<br />
debatter om relevante emner.<br />
10. Dansk Psykolog Forenings<br />
struktur.<br />
Bestyrelsen fandt, at der lå mange<br />
interessante informationer i undersøgelsen<br />
og tog undersøgelsen til efterretning<br />
11. Midler til lederundersøgelse.<br />
Forslaget fra Ledersektionen om en<br />
eller flere medlemsundersøgelser på<br />
lederområdet blev drøftet. Der var enighed<br />
om at følge indstillingen og afsætte<br />
200.000 kr. i budgettet for 2010 hertil.<br />
Bestyrelsen bad sekretariatet om en<br />
beskrivelse af det generelle billede for<br />
så vidt angår ledernes løn- og ansættelsesvilkår<br />
på et kommende bestyrelsesmøde.<br />
Det blev endvidere besluttet at nedlægge<br />
arbejdsgruppen Psykologer i Ledelse.<br />
Opgaverne udføres af Ledersektionen<br />
selv, som holder bestyrelsen orienteret.<br />
12. Tre etiksager.<br />
Sagerne blev behandlet fortroligt.<br />
Bestyrelsen tiltrådte Etiknævnet indstillingerne<br />
i alle tre sager..<br />
13. Temaplan 2008-2010.<br />
Ingen bemærkninger.<br />
14. Kommunikation og presse.<br />
Der blev sat flere navne på deltagere<br />
til bemanding af Dansk Psykolog Forenings<br />
stand ved Lægedage 2009 9.-13.<br />
november 2009.<br />
Det blev endvidere besluttet at indhente<br />
et tilbud på pressetræning af de<br />
bestyrelsesmedlemmer, der ønsker<br />
det.<br />
I øvrigt ingen bemærkninger til redegørelsen.<br />
15. Nyt fra formanden.<br />
Ingen bemærkninger.<br />
16. Nyt fra sekretariatet.<br />
Ingen bemærkninger.<br />
17. Evaluering af mødet.<br />
Der var enighed om, at det havde<br />
været et godt møde. Der blev mindet<br />
om, at det er vigtigt at afsætte god tid<br />
til behandling af etiksager.<br />
18. Eventuelt.<br />
Intet til punktet.<br />
Møder og meddelelser<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 33
Møder og meddelelser<br />
KREDSE<br />
Kreds Københavns Amt<br />
Oplæg og generalforsamling<br />
Kredsen afholder generalforsamling<br />
og fagligt oplæg torsdag 21. januar 2010<br />
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade<br />
27, København Ø.<br />
Program: Kl. 16.00-18.00: Hash, psykose<br />
og psykoterapi (projekt CapOpus):<br />
Behandlingen består af et halvt<br />
år med individuelle samtaler i tillæg til<br />
den eventuelle psykiatriske behandling,<br />
klienten får i forvejen. Samtalernes<br />
form og indhold bestemmes afgørende<br />
af deltagerne. De bestemmer selv,<br />
om de vil stoppe, skære ned på forbruget<br />
eller blot vil vide mere om hash,<br />
samt i hvilket omfang de terapeutisk<br />
ønsker at inddrage alskens forhold, som<br />
kan gøre deres liv enten bedre eller dårligere,<br />
eller som er en del af deres historie.<br />
Cannabismisbrug optræder blandt<br />
over 25 procent af unge voksne med<br />
psykosesymptomer. Cannabisforbruget<br />
er forbundet med dårlig prognose<br />
med hensyn til symptomudvikling,<br />
samarbejde omkring behandlingen,<br />
antallet af indlæggelse på psykiatriske<br />
afdelinger og varigheden af sådanne<br />
indlæggelser. Ofte vil disse klienter blive<br />
anset for umotiverede eller uegnede<br />
til terapi.<br />
Efter oplægget er det muligt at stille<br />
spørgsmål og diskutere interventionsmuligheder<br />
over for hash og psykose.<br />
Oplægsholder er aut. psykolog Allan<br />
Fohlmann, projektleder for CapOpus.<br />
Kl. 18.00: Generalforsamling. Kl.<br />
19.00: Fælles spisning med kollegialt<br />
samvær. Tilmelding inden 5. januar<br />
2010 til Ellen Dreyer, e_dreyer@post.<br />
tele.dk.<br />
Deltagere: Medlemmer af Dansk Psykolog<br />
Forenings kreds for (tidl.) Københavns<br />
Amt. Ved tilmeldingen skal<br />
det angives, om du vil deltage i spisningen.<br />
Skulle du blive forhindret i at<br />
deltage i spisningen, skal du huske at<br />
melde afbud.<br />
Ellen Dreyer<br />
34 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
Kreds Bornholm<br />
Generalforsamling<br />
Kredsen afholdt ordinær generalforsamling<br />
11. november 2009. Formandens<br />
beretning ved Eva Hansen blev<br />
fremlagt og godkendt. Regnskab og<br />
budget ved Jakob Holst blev fremlagt<br />
og godkendt.<br />
Ny styrelse blev valgt: Kirsten Basse,<br />
formand, Anna Feerup, kasserer, Mette<br />
Wisborg, sekretær, Anne-Grethe<br />
Henriksen, sekretær, og Lynn Hansen,<br />
suppleant.<br />
Marianne Welcher<br />
Kreds Vestsjælland<br />
Årsmøde og foredrag<br />
Kredsen holder årsmøde tirsdag 9.<br />
marts 2010 i Lille festsal, Kurvej 4, 4293<br />
Dianalund. Dagsorden ifølge vedtægterne.<br />
Årsmødet foregår kl. 12.00-16.00.<br />
Ud over årsmøde og frokost vil der i<br />
dette tidsrum også være et foredrag af<br />
ca. 2 timers varighed med cand.psych.<br />
Vibeke Skov, der er grundlægger af ”Institut<br />
for kunstterapi”. Emnet, hun vil<br />
tale om, er: Lær at bruge kunstterapi i<br />
dit arbejde som behandler.<br />
Arrangementet er gratis, men tilmelding<br />
er nødvendig af hensyn til traktementet.<br />
Tilmelding på astrum@stofanet.dk<br />
senest to uger før.<br />
Anette Petersen<br />
SELSKABER<br />
Organisationspsykologisk Selskab<br />
Generalforsamling 2010<br />
Selskabet inviterer til generalforsamling<br />
og efterfølgende oplæg ved Line<br />
Thatt Jensen mandag 1. februar 2010<br />
kl. 18.00-ca. 21.30. Sted: Dansk Psykolog<br />
Forening, Stockholmsgade 27, København<br />
Ø.<br />
Arrangementet starter med afholdelse<br />
af den ordinære generalforsamling,<br />
og vil forløbe i henhold til nedenstående<br />
dagsorden. Derefter holder<br />
selskabets nuværende formand Line<br />
Thatt Jensen oplæg om sine oplevelser<br />
og erfaringer med at arbejde for Læger<br />
uden Grænser i Congo. I løbet af aftenens<br />
program vil Selskabet byde på en<br />
bid brød og lidt at drikke.<br />
Dagsorden i overensstemmelse med<br />
selskabets vedtægter § 5 stk. 3: 1. Valg<br />
af dirigent og referent. 2. Godkendelse<br />
af dagsorden. 3. Beretning om selskabets<br />
virksomhed i de forløbne år. 4.<br />
Godkendelse af revideret regnskab. 5.<br />
Behandling af indkomne forslag. 6.<br />
Drøftelse af fokusområder for det kommende<br />
år. 7. Godkendelse af budget og<br />
kontingent. 8. Valg af styrelsesmedlemmer;<br />
idet der henvises til § 6, stk. 3. 9.<br />
Valg af suppleanter; idet der henvises<br />
til § 6, stk. 3. 10. Valg af to revisorer.<br />
11. Eventuelt.<br />
Forslag til dagsordenen skal være<br />
styrelsen i hænde senest mandag den<br />
4. januar 2010. Forslag bedes sendt til<br />
pf@forchhammerconsulting.dk.<br />
Af hensyn til spisningen beder vi<br />
også om tilmelding til generalforsamlingen<br />
via selskabets hjemmeside www.<br />
osidp.dk <strong>–</strong> senest onsdag 13. januar<br />
2010. Vi glæder os i styrelsen til at se<br />
så mange af selskabets medlemmer som<br />
muligt!<br />
Pernille Forchhammer, fg. formand<br />
Børneneuropsykologisk Selskab<br />
Generalforsamling <strong>–</strong> forkert dato!<br />
I Selskabets meddelelse om generalforsamling<br />
i Psykolog Nyt 21/2009 er<br />
fejlagtigt anført torsdag 28. januar 2010.<br />
Generalforsamlingen afholdes fredag<br />
29. januar 2010! Kl. 10-16, i Dansk Psykolog<br />
Forening, København.<br />
Program: Kl. 10-12: Fagligt oplæg:<br />
”Ordblindhed? Afgrænsning og konsekvenser”.<br />
Af Mia Finnemann Schultz,<br />
Dansk Videnscenter for Ordblindhed.<br />
Kl. 12-13: Frokost. Kl. 13-15: Generalforsamling.<br />
Birgit Laungaard
I ØVRIGt<br />
Forældreforeningen Vi har mistet et<br />
barn<br />
Konference <strong>–</strong> Debatmøde: Den svære<br />
kontakt med forældre, der mister<br />
Tirsdag 16. marts 2010 kl. 10.00-16.30<br />
afholder foreningen konference i DGI-<br />
BYEN, Tietgensgade 65, 1704 København<br />
V.<br />
Paneldeltagere: læge, sygeplejerske,<br />
ambulanceredder, psykolog, hospitalspræst,<br />
politi, bedemand/sorgterapeut,<br />
socialrådgiver, og en forælder/patientambassadør,<br />
der selv har mistet. Målet<br />
med konferencen er at forbedre omsorgen<br />
for forældre, der mister et barn<br />
uanset alder. Foreningen vil gerne bidrage<br />
til at ruste faggrupper bedre til<br />
at møde sorgramte forældre.<br />
Det er et ønske for foreningen at øge<br />
kontakten til og dialogen med de faggrupper,<br />
som <strong>kommer</strong> i kontakt med<br />
forældrene. Derfor markerer foreningen<br />
sit 25 års jubilæum med denne<br />
konference, hvor forældre, pårørende<br />
og repræsentanter fra faggrupperne<br />
mødes for at debattere, hvordan man<br />
på den bedste måde håndterer mødet<br />
med sorgen. Læs mere på: www.mistetbarn.dk<br />
Tilmelding senest 1. februar 2010 til<br />
Anne-Lise Knudsen, Højstrupvej 13,<br />
5200 Odense V, tlf. 66 16 86 21, e-mail:<br />
konference@konference.dk. Deltagergebyr<br />
kr. 250 inkl. forplejning, bedes<br />
indbetalt senest 15. februar 2010 på<br />
foreningens konto i Forstædernes Bank:<br />
5492-0007037915. Program/adgangsbevis<br />
vil blive fremsendt ca. 2 uger før<br />
konferencen.<br />
Frode Pilgaard, Anne-Lise Knudsen<br />
Møder og meddelelser<br />
PsykoLog Nyt<br />
<strong>–</strong> udgivelsesplan 2010<br />
Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag<br />
1 4.1.2010 22.1.2010<br />
2 18.1. 5.2.<br />
3 1.2. 19.2.<br />
4 15.2. 5.3.<br />
5 1.3. 19.3.<br />
6 15.3. 9.4.<br />
7 tirsdag 6.4. 23.4.<br />
8 19.4. 7.5.<br />
9 3.5. 21.5.<br />
10 17.5. 4.6.<br />
11 31.5. 18.6.<br />
12 14.6. 2.7.<br />
13 19.7. 6.8.<br />
14 2.8. 20.8.<br />
15 16.8. 3.9.<br />
16 30.8. 17.9.<br />
17 13.9. 1.10.<br />
18 27.9. 15.10.<br />
19 11.10. 29.10.<br />
20 25.10. 12.11.<br />
21 8.11. 26.11.<br />
22 22.11. 10.12.<br />
23 6.12. torsdag 23.12.<br />
Psykolog nyt<br />
stockholmsgade 27 • 2100 københavn Ø.<br />
tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07<br />
E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk<br />
E-mail/redaktion: jc@dp.dk<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 35
Indmeldte og Nyt job<br />
Nyt JOB<br />
Offentlig ansættelse<br />
Cand.psych.<br />
Kamilla Biegel<br />
Roskilde Kvindekrisecenter<br />
Roskilde Kommune<br />
Pr. 1.10.2009<br />
Cand.pæd.psych.<br />
Mette Marianne Wang Cant<br />
Socialpsykiatrisk Team<br />
Behandlingsafd.<br />
Ungdomscentret<br />
Århus Kommune<br />
Pr. 1.1.2009<br />
Cand.psych.<br />
Annika Helgadottir Davidsen<br />
Klinik for Spiseforstyrrelser<br />
Psykoterapeutisk Center<br />
Stolpegård<br />
Region Hovedstaden<br />
Pr. 1.12.2009<br />
Cand.psych.<br />
Charlotte Dinesen<br />
Pædiatrisk Afd.<br />
Kolding Sygehus<br />
Region Syddanmark<br />
Pr. 15.8.2009<br />
Cand.psych.<br />
Lene Finderup<br />
Forsvarets Center for<br />
Arbejdsmiljø, Nord<br />
Pr. 1.9.2009<br />
Cand.psych.<br />
Sara Dunn Fischer<br />
Almen Psyk. Afd.<br />
Psykiatrien<br />
Region Syddanmark<br />
Pr. 1.10.2009<br />
Cand.psych.<br />
Karin Winther Høst<br />
Epilepsihospitalet<br />
Filadelfia<br />
Region Sjælland<br />
Pr. 1.8.2009<br />
Cand.psych.<br />
Vicky Lyager Jensen<br />
Distriktspsykiatrien<br />
Herning Sygehus<br />
Region Midtjylland<br />
Pr. 2.11.2009<br />
Cand.psych.<br />
Tina Juhl<br />
Poppelgården Familiecenter<br />
Hvidovre Kommune<br />
Pr. 1.10.2009<br />
Cand.psych.<br />
Diana Sussie Jørgensen<br />
PPR, Nørrebro<br />
Københavns Kommune<br />
Pr. 15.9.2009<br />
Cand.psych.<br />
Karen Marie K.H. Jørgensen<br />
PPR, Esbjerg Kommune<br />
Pr. 19.10.2009<br />
36 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
Cand.psych.<br />
Anne Marie M. Kjeldgaard<br />
Børne- og Fam.rådgivningen<br />
Gribskov Kommune<br />
Pr. 1.11.2009<br />
Cand.psych.<br />
Hans-Peter Petersen<br />
PPR, Herning Kommune<br />
Pr. 1.9.2009<br />
Cand.psych.<br />
Lone Juul Rasmussen<br />
Psykiatrisk Afd. P<br />
Odense Universitets Hospital<br />
Region Syddanmark<br />
Pr. 1.9.2009<br />
Cand.psych.<br />
Henriette McKenzie Rønhof<br />
Sloth<br />
Almen Psykiatrisk Afd.<br />
Svendborg Sygehus<br />
Region Syddanmark<br />
Pr. 1.12.2009<br />
Cand.psych.<br />
Mia Sørensen<br />
Kriminalforsorgens Uddannelses<br />
Center, Justitsministeriet<br />
Pr. 1.11.2009<br />
Cand.psych.<br />
Pernille Terlonge<br />
Psykologisk Institut<br />
Københavns Universitet<br />
Pr. 1.9.2009<br />
Cand.psych.<br />
Lisbeth Terndrup<br />
PPR, Nordfyns Kommune<br />
Pr. 1.11.2009<br />
Cand.psych.<br />
Bettine Bryde Terp<br />
Frelsens Hærs Krisecenter<br />
Svendebjerggård<br />
Region Hovedstaden<br />
Pr. 1.5.2009<br />
Cand.psych.<br />
Jesper Thorndahl<br />
Klinisk Psykologisk Afdeling<br />
Odense Universitetshospital<br />
Region Syddanmark<br />
Pr. 10.8.2009<br />
Cand.psych.<br />
Lisbeth Rahbek Thuesen<br />
Børne- og Ungdomspsykiatrisk<br />
Afd., Kolding Sygehus<br />
Region Syddanmark<br />
Pr. 16.9.2009<br />
Cand.psych.<br />
Mette Thuesen<br />
Psykoterapeutisk Specialteam<br />
Regionspsykiatrien Viborg<br />
Region Midtjylland<br />
Pr. 1.8.2009<br />
Cand.psych.<br />
Søren Hyttel Thuesen<br />
Retspsykiatrisk Afd. E<br />
Aalborg Psykiatriske Sygehus<br />
Region Nordjylland<br />
Pr. 1.2.2009<br />
Cand.psych.<br />
Katrine Zeuthen<br />
Institut for Psykologi<br />
Københavns Universitet<br />
Pr. 1.4.2009<br />
Cand.psych.<br />
Lotte Thiim Waaben<br />
Hans Knudsens Instituttet<br />
Københavns Kommune<br />
Pr. 1.11.2009<br />
Privat ansættelse<br />
Cand.psych.<br />
Line Micka Andersson<br />
Dansk psykologisk Forlag<br />
Pr. 1.10.2009<br />
Cand.psych.<br />
Pernille Dam-Andersen<br />
Godhavn <strong>–</strong> Rådgivningsteamet<br />
Gilleleje<br />
Pr. 10.8.2009<br />
Cand.pæd.psych.<br />
Anne Dorte H. Dehn<br />
Boholm, Fonden Boholm<br />
Pr. 1.9.2009<br />
Cand.psych.<br />
Jan Gundorf Drewsen<br />
FOA HR-afdelingen<br />
København V<br />
Pr. 1.8.2009<br />
Cand.psych.<br />
Charlotte Schou Poulsen<br />
Center for Autisme<br />
Herlev Hovedgade 199<br />
2730 Herlev<br />
Cand.pæd.psych.<br />
Rita Poulsen<br />
Børns Vilkår, Valby<br />
Pr. 1.10.2009<br />
Cand.psych.<br />
Christina Fischer Stougaard<br />
Psykiatrifonden<br />
Børn <strong>–</strong> og Unge Afd.<br />
København NV<br />
Pr. 1.9.2009<br />
Cand.pæd.psych.<br />
Lene Lill Temte<br />
Psykiatrien <strong>–</strong> Distrikt Næstved<br />
Team Vordingborg<br />
Region Sjælland<br />
Pr. 1.8.2009<br />
Cand.psych.<br />
Britta Tønnies<br />
LMS-Landsforeningen mod<br />
spiseforstyrrelser og selvskade<br />
København K.<br />
Pr. 15.9.2009<br />
Cand.psych.<br />
Tine Tøndering Veje<br />
Dansk Røde Kors<br />
Asylafdelingen<br />
Børnesamdriften<br />
Pr. 1.6.2009<br />
Selvstændig virksomhed<br />
Cand.psych.<br />
Lisbeth Balslev-Olesen<br />
Privat praksis<br />
Nørregade 41, 3<br />
1165 København K<br />
Pr. 1.11.2009<br />
Mag.art.<br />
Thomas Hammerbirk<br />
Privat Praksis<br />
Afrikavej 10<br />
4792 Askeby<br />
Pr. 1.2.2009<br />
Cand.psych.<br />
Linette Hartvig<br />
Privat Praksis<br />
v/Stine Bay-Hansen<br />
Marielundvej 37 B, 2.tv.<br />
2730 Herlev<br />
Pr. 20.10.2009<br />
Cand.psych.<br />
Betina Nørgaard Jensen<br />
Klinikken ved Søerne<br />
Østerbrogade 62, 3<br />
2100 København Ø<br />
Pr. 1.5.2009<br />
Cand.psych.<br />
Zoe Koutina<br />
Privat Praksis<br />
Under Lien 21<br />
9000 Aalborg<br />
Pr. 1.10.2009<br />
Cand.psych.<br />
Lene Larsen<br />
Psykologcentret Trekanten<br />
v/Per Henriksen<br />
Linnésgade 25, 1.<br />
1361 København K.<br />
Pr. 12.10.2009<br />
Cand.psych.<br />
Henrik Viberg<br />
Psykologerne fra Borggade<br />
Klostergade 28, 3<br />
8000 Århus C<br />
Pr. 1.10.2009<br />
Cand.pæd.psych.<br />
Lise Wiemann<br />
Psykologisk Klinik<br />
H.I. Hansens Vej 13 A<br />
4760 Vordingborg<br />
Pr. 24.8.2009<br />
Cand.psych.<br />
Katrine H. Wiese<br />
Børne- og Ungdomspsykologerne<br />
v/Katrine Wiese<br />
Langengevej 4<br />
8240 Risskov<br />
Pr. 1.6.2009
Er du bagud med din supervision?<br />
… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så<br />
kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder<br />
intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også<br />
aften og weekend.<br />
Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500<br />
kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én<br />
anden psykolog) til 5.000 kr.<br />
*alle priser er ekskl. moms<br />
Læs mere på www.talentshaper.com/supervision<br />
Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere<br />
Tel: +45 26 28 58 92<br />
Email: ds@talentshaper.com<br />
SUPERVISIONSGRUPPE<br />
i Psykologhuset Svanen, Østerbrogade 115, 2100 Ø.<br />
I trygt miljø undersøger vi ud fra et helhedssyn, hvilke forhold,<br />
der giver klienten et svært liv. Vi vil se på det, som virker i samtalen<br />
(bl.a. samtaleteknikker), anvende psykodynamisk teori og<br />
inddrage metoder fra meditation/mindfullness, visualisering, hypnose,<br />
kropsbevidsthed, systemisk og kognitiv terapi.<br />
40 timer fordelt over 10 fredage (kan forhandles).<br />
Yderligere oplysninger hos:<br />
Cand.psych.aut. Anette Espeland,<br />
Specialist og supervisor i psykoterapi<br />
www.anetteespeland.dk, tlf.: 39 27 00 37<br />
Ny Supervisionsgruppe<br />
i Roskilde<br />
For psykologer til autorisation eller specialistgodkendelse<br />
Tirsdage kl. 16 - 19<br />
Første gang: Tirsdag den 12. januar 2010<br />
Pris: 10.000 kr. (30 timer)<br />
Gruppestørrelse: 5 - 6<br />
Sted: Psykologerne ved Røde port<br />
Algade 71, 4000 Roskilde<br />
Hilde Theil Ellis Baastrup<br />
Specialist i Psykoterapi Specialist i Børnepsykologi<br />
& Børneneuropsykologi<br />
Tlf. 25 39 68 87 Tlf. 24 45 40 52<br />
Supervisionsgruppe i Hillerød<br />
for psykologer mhp. autorisation<br />
Løbende supervisionsgruppe starter uge 3, 2010.<br />
Metode: Tilpasses problematikkerne, mulighed for emneundervisning<br />
fx assessment, den terapeutiske alliance, etik, tilrettelæggelse<br />
af forløb m.m.<br />
Deltagerantal: 3-8. Pris: 5000 kr. for 5 gange (20 timer), mulighed<br />
for fortsættelse (60 timer).<br />
Nina Hestbech (aut.cand.psych.)<br />
Psykologerne på Torvet - tlf. 28 25 42 05<br />
Torvet 3, gården, 2.sal, 3400 Hillerød<br />
www.psykologernepaatorvet.dk<br />
Rubrikannoncer<br />
Kursus 15 - Den psykologiske<br />
undersøgelse af børn med autismespektrumsforstyrrelser<br />
- for psykologer<br />
Torsdag den 4. februar og fredag den 5. februar 2010<br />
Center for Autisme, Herlev Hovedgade 199,<br />
2730 Herlev<br />
FORMÅL<br />
At formidle en viden om de grundlæggende psykologiske forstyrrelser<br />
hos børn med ASF/Aspergers syndrom, og hvordan<br />
den psykologiske undersøgelse kan tilrettelægges på baggrund<br />
heraf.<br />
INDHOLD<br />
• Gennemgang af de grundlæggende psykologiske forstyrrelser<br />
hos børn med ASF: Forstyrrelser i de eksekutive funktioner,<br />
Theory of Mind og Central Coherence<br />
• Differentialdiagnostiske spørgsmål <strong>–</strong> herunder spørgsmål om<br />
psykiatrisk komorbiditet (ADHD, OCD, Tourettes syndrom) og<br />
psykologisk komorbiditet (NLD, semantisk-pragmatiske vanskeligheder<br />
mv.)<br />
• På baggrund af ovenstående vil vi præsentere forskellige test<br />
med henblik på deres anvendelsesmuligheder over for børn<br />
med ASF (generelle intelligenstest, specifikke neuropsykologiske<br />
test, brug af ratingskalaer, spørgeskemaer og brug af kvalitative<br />
undersøgelsesmaterialer).<br />
PRIS PR. DELTAGER<br />
Kr. 4.000,-. Prisen dækker kursusmateriale og forplejning.<br />
UNDERVISERE<br />
Lennart Pedersen, chefpsykolog ved Center for Autisme<br />
Mette Winsløv, privat praksis<br />
Begge specialister i klinisk børneneuropsykologi<br />
Kursus 17 - Social kognition - for psykologer<br />
Torsdag den 11. marts 2010<br />
Center for Autisme, Herlev Hovedgade 199,<br />
2730 Herlev<br />
FORMÅL<br />
At formidle viden om social kognition hos normaltbegavede<br />
unge og voksne med autismespektrumsforstyrrelser. Hvordan<br />
den enkeltes sociale kognition kan afdækkes, og hvordan der<br />
kan arbejdes med at fremme den enkeltes sociale forståelse og<br />
kompetencer.<br />
INDHOLD<br />
• Aktuel viden om social kognition hos normaltbegavede unge<br />
og voksne med autismespektrumsforstyrrelser<br />
• Præsentation af metoder til afdækning af social kognition,<br />
som vi anvender på Center for Autisme.<br />
• Hvordan vi arbejder med udvikling af klienternes sociale forståelse<br />
og kompetencer. Vi vil præsentere nogle af de metoder/redskaber,<br />
vi anvender, og uddybe anvendelsen af disse<br />
ved caseeksempler.<br />
PRIS PR DELTAGER<br />
Kr. 1.400,-. Prisen dækker kursusmateriale og forplejning.<br />
KURSUSANSVARLIG<br />
Lise-Lotte Hyllegaard, aut. psykolog, Center for Autisme<br />
Tina Gents, aut. psykolog, Center for Autisme<br />
Få mere information om vores kurser på<br />
www.centerforautisme.dk<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 37
Rubrikannoncer<br />
Uddannelsesafdelingen,<br />
Århus Universitetshospital Risskov, tilbyder<br />
nyt forløb på vores 2-årige videreuddannelse i<br />
kognitive behandlingsformer for psykologer og psykiatere.<br />
Videreuddannelse i kognitive<br />
behandlingsformer<br />
Deltagerkreds:<br />
Psykologer med autorisation og psykiatere med psykoterapeutisk grunduddannelse.<br />
Uddannelsen henvender sig til psykiatere og psykologer,<br />
der på ansøgningstidspunktet og under hele uddannelsen har patienter i<br />
behandlingsforløb.<br />
Uddannelsen er forhåndsgodkendt af Dansk Psykolog Forening til at<br />
indgå som en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi med<br />
de krævede 90 timer i grundlagsteori og klinisk teori, 12 timer i klinisk<br />
psykologisk undersøgelsesmetodik (30 timer er krævet) samt de krævede<br />
60 timers supervision. Uddannelsen kan benyttes i emneområde ”Anden<br />
teoretisk referenceramme”, hvis kursisten har valgt en alternativ hovedretning.<br />
Endelig er uddannelsen godkendt med 12 timer i emneområde<br />
”Angst og depression” (det tværgående modul).<br />
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab. For psykiatere,<br />
som ønsker specialistgodkendelse i kognitiv adfærdsterapi, skal uddannelsen<br />
suppleres med 30 timers supervision i gruppe, 20 timer feed-back<br />
på egen stil samt 10 timer superviseret supervision af yngre kollega.<br />
Faste undervisere, trænere, supervisorer<br />
Psykologer: Nicole Rosenberg, Tine Falk, Krista Straarup, Sanne Kjær.<br />
Psykiater: Birgit Bennedsen.<br />
Alle har godkendt specialist- og supervisoruddannelse samt omfattende<br />
klinisk erfaring med kognitiv adfærdsterapi.<br />
Gæsteundervisere<br />
Hvert semester inviteres en kendt og velanskreven udenlandsk kliniker/<br />
forsker inden for det pågældende område. I den kommende uddannelse<br />
vil udenlandske gæstelærere omfatte:<br />
Melanie Fennell, Paul Salkovskis, Heidi Heard og Christine<br />
Barrowclough.<br />
Herudover inviteres danske gæstelærere.<br />
Sted:<br />
Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital Risskov,<br />
Skovagervej 2, 8240 Risskov<br />
Varighed og starttidspunkt:<br />
Uddannelsen er 2-årig og starter 26. august 2010.<br />
Pris:<br />
Pr. år kr.: 34.000,- inkl. skriftligt materiale samt kaffe/brød - formiddag/<br />
eftermiddag og frokost.<br />
Tilmelding: Senest den 23. april 2010.<br />
Ved optagelse på uddannelsen er tilmelding bindende.<br />
Yderligere oplysninger:<br />
Psykolog Pia Kielberg, tlf. 77 89 23 24<br />
Sekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37<br />
38 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
Uddannelsesafdelingen,<br />
Århus Universitetshospital, Risskov afholder:<br />
Introduktionskursus i Klinisk hypnose<br />
med specialist og supervisor i psykoterapi<br />
Lone Kærvang<br />
den 3.-5. marts 2010. Kl. 9.00-16.00.<br />
Kurset henvender til psykologer, som gerne vil anvende hypnoterapeutiske<br />
teknikker i deres terapeutiske arbejde.<br />
Der vil på kurset blive undervist i:<br />
- Hvad karakteriserer trancen som bevidsthedstilstand og fænomen.<br />
- Principper og teknikker til induktion af trance.<br />
- Anvendelse af hypnose som led i psykoterapeutiske forløb. Hvordan<br />
kognitiv terapi og klinisk hypnose supplerer hinanden og kan kombineres.<br />
Hvordan der arbejde med at forstærke klientens ressourcer og<br />
alternative, konstruktive forestillinger.<br />
- Selvhypnose.<br />
Kursets form vil være en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, demonstrationer,<br />
praktiske øvelser og diskussion.<br />
Underviser:<br />
Lone Kærvang, cand.psych., privatpraktiserende psykolog, specialist og<br />
supervisor i psykoterapi. Videreuddannet i Kognitiv terapi og diplomuddannelse<br />
i Klinisk Hypnose. Lone Kærvang har arbejdet intensivt med<br />
psykoterapi gennem 15 år.<br />
For flere oplysninger se evt. www.lonekærvang.dk.<br />
Tilmelding på www.rm.plan2learn.dk senest 1. februar 2010. Kursusnr.<br />
2010-033. Pris: kr. 4500,-<br />
Kurset forventes godkendt under specialistuddannelse i psykoterapi og<br />
sundhedspsykologi, voksne, Specialiseringsmodulet, intervention i det<br />
kliniske arbejde. 18 kursustimer.<br />
Kontor/klinik, 100 m 2<br />
bestående af venterum, samt to gode lokaler, Den Motiverende det ene med køkken- Samtale<br />
niche, samt toilet. Beliggende lige i centrum af Odense. Se mere på:<br />
Leje pr. mdr. 5000 kr. + 500 a conto varme. www.mentali.dk<br />
Lejemålet er momsfrit.<br />
I ejendommen er der i forvejen 2 klinikker med henholdsvis 4 psykiatere<br />
og 2 psykiatere og 1 psykolog.<br />
Henv. Odense Lærerforening 66 12 68 90<br />
Den Motiverende Samtale<br />
Se mere på:<br />
www.mentali.dk<br />
Supervisionsgruppe<br />
Aarhus<br />
2010 for autorisation<br />
www.mentali.dk<br />
Supervisionsgruppe<br />
Aarhus<br />
2010 for autorisation<br />
www.mentali.dk
v<br />
Rubrikannoncer<br />
D I SPUK<br />
Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation<br />
2-årig klinisk specialistuddannelse<br />
for psykologer & læger/psykiatere:<br />
narrativ & SySteMiSK<br />
teraPi i teori & prakSiS<br />
18 dages undervisning og 9 dage i studiegrupper pr. år<br />
Samlet pris for begge år kr. 62.800,-<br />
Der gives 50% rabat ved yderligere tilmeldinger<br />
fra samme arbjedsplads<br />
Start februar 2010<br />
Kursusnr. 791-10<br />
SuperviSionSgruppe<br />
for nyuddannede psykologer & læger<br />
med henblik på autorisation (psykologer)<br />
& grunduddannelse (læger)<br />
14 dage svarende til 86/43 timer<br />
Pris kr. 22.000,- • Der gives 50% rabat ved<br />
yderligere tilmeldinger fra samme arbejdsplads<br />
Med Anne Romer<br />
Start januar 2010 • Snekkersten<br />
Kursusnr. 780-10<br />
narrativ ParteraPi<br />
Samtaler om parfortællinger, værdier, køn,<br />
seksualitet og forældreskab<br />
To dages workshop om parterapi med inspiration fra poststrukturalistiske<br />
ideer: om mennesker i ”positioner”,om<br />
”kønnethed”, om ’par <strong>–</strong>og forældreteknologier’ og om<br />
narrative samtalepraksisser med fokus på det at tale med to<br />
mennesker, der er i en kærlighedsrelation til hinanden.<br />
Pris Kr. 1.900,-<br />
Med Anne Saxtorph<br />
Den 24.-25. november 2010 • Snekkersten<br />
Kursusnr. 846-10<br />
20 års jubilæumsseminar på Kreta<br />
HHvaD er vi i Dag?<br />
HvaD er vi På vej til at<br />
blive?<br />
Narrativ praksis og poststrukturalistisk filosofi<br />
Med bl.a.: Jørgen Leth • Rune Lykkeberg • Søren Ulrik Thomsen<br />
Arnhild Lauveng • Jacob Holdt • John Winslade • Ole Fogh<br />
Kirkeby • Art Fisher • Maggie Carey • Ali Borden • Alan Jenkins<br />
Den 6. - 11. juni 2010 • Rethymnon, Kreta<br />
Kursusnr. 800-10<br />
1-årig specialistuddannelse<br />
for psykologer & læger/psykiatere:<br />
SuPerviSoruDDannelSe -<br />
SuperviSion og<br />
KonSultation<br />
18 dages undervisning og 9 dage i studiegrupper<br />
Pris kr. 30.500,-<br />
Med Anne Romer & Anne Saxtorph<br />
Start januar 2011 • Snekkersten<br />
Kursusnr. 793-11<br />
narrativ gruPPeteraPi<br />
vanskeligheder & værdier<br />
Egenterapigruppe for 10 personer ud fra et poststrukturalistisk<br />
og narrativt idégrundlag <strong>–</strong> hvor vi vil lave “en rejsefortælling”<br />
sammen. Du behøver på ingen måde at have kendskab til<br />
narrativ gruppeterapi for at deltage i gruppen.<br />
Pris kr. 13.250,-<br />
Med Anne Romer & Anne Saxtorph<br />
8 dage (40 timer) i 2010 • Snekkersten<br />
Kursusnr. 748-10<br />
” HveM Kan HjælPe Mig,<br />
når jeg iKKe længere<br />
eKSiSterer?”<br />
- om identitet og identitetsforstyrrelser<br />
ved psykoser.<br />
Pris Kr. 1.800,-<br />
Med Arnhild Lauveng, Norge<br />
Den 28. maj 2010 • Snekkersten<br />
Kursusnr. 858-10<br />
international training<br />
PrograMMe in narrative<br />
tHeraPy<br />
3 blocks of 2 weeks of intensive training in therapeutic<br />
practice based on narrative and poststructuralist ideas.<br />
New low Price: € 1.500 pr teaching block (2 weeks).<br />
Weeks 7 - 8 (2010) in Adelaide, Australia<br />
Weeks 33- 34 (2010) in Manchester, United Kingdom<br />
Weeks 11-12 (2011) in Snekkersten, Denmark<br />
Course no. 790-10<br />
Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: dispuk@dispuk.dk<br />
791_793_826_856_780_748_846-858-800-790-psykolognyt.indd 1 13-11-2009 12:04:47<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 39
mmune<br />
nge<br />
Rubrikannoncer<br />
Uddannelsesafdelingen<br />
Århus Kommune<br />
Sociallægeinstitutionen<br />
2-dages kursus i Århus, 11. og 12. februar 2010<br />
er<br />
center for Rådgivning og<br />
ADHD <strong>–</strong> HoS voKSne<br />
ædagogik og PPR-enhederne<br />
- nyeste viden om diagnostik,<br />
psykologiske rådgivning medicinsk i Århus og Kommune psykologisk er organiseret behandling<br />
i et Videncenter<br />
Specialpædagogik og seks PPR-enheder. Videncentret og PPR-enhederne<br />
g Unge Århus og har et tæt tværfagligt samarbejde.<br />
Tidligere blev diagnosen ADHD (Attention Deficit Hyperacti-<br />
ige stillinger, såvel vity Disorder) faste som i høj vikariater, grad opfattet til besættelse som en snarest tilstand, muligt. der berørte Stilig<br />
imellem Videncentret børn og unge. og PPR-enhederne.<br />
I de senere år har der været øget fokus på<br />
t og PPR-enhederne ADHD er hos en voksne. udviklingsorienteret Det skønnes, arbejdsplads, at 1-3 % af voksne hvor foran- har<br />
i arbejder til stadighed vanskeligheder på at udvikle svarende kvaliteten til ADHD. af den Mange specialpædagogiske<br />
har aldrig fået<br />
dgivning og vejledning diagnosen i og forhold optræder til lærere, i både pædagoger, det sociale forældre system og børn. sund-<br />
n er baseret hedssektoren på konsultative med og andre kompetencefremmende diagnoser, hvilket betyder, metoder, at der<br />
kt i et ressourcesyn ikke bliver på barnet. givet de rette tilbud. På denne baggrund giver<br />
n fast stilling og det et god vikariat mening til besættelse. at udbrede Opgaverne kendskab til ligger ADHD indenfor mhp. korrekt censpecialpædagogiske<br />
diagnostik, tilbud behandling samt faglige og og støtte strategiske som led udviklingsopgaver.<br />
i en succesfuld<br />
rehabiliterende indsats.<br />
r et antal ledige stillinger, både faste og vikariater, hvor opgaverne knytter<br />
og institutioner.<br />
På kurset vil der være fokus på udredning, diagnostik og<br />
e omfatter behandling samt prævalens, bagvedliggende årsager, ko-<br />
kologisk vurdering morbiditet af henviste og differentialdiagnostik. børn<br />
Der vil blive præsenteret<br />
gen af specialpædagogiske forskellige udredningsværktøjer. tilbud i dagtilbud og Desuden skoler, samt tematiseres de<br />
toder til fremme<br />
særlige<br />
af inklusion<br />
udfordringer,<br />
og kompetenceudvikling<br />
der er i behandlingen af voksne med<br />
onsultative arbejdsformer<br />
ADHD, herunder mestring af livet med ADHD. I den forbindelse<br />
vil der samtidig være fokus på støttemuligheder og<br />
cand.pæd.psych samarbejdet eller cand.psych, mellem behandlerpsykiatri gerne med autorisation og kommune.<br />
kompetence i Under forhold hele til pædagogisk kurset vil der psykologisk blive taget vurdering afsæt i konkrete erfaringer<br />
fra det Specialist-team i ADHD, der findes i Regions-<br />
mråder og ser udviklingsmuligheder i pædagogisk psykologisk arbejde<br />
ing af specialpædagogisk<br />
psykiatri Herning.<br />
og psykologisk viden på en almen<br />
både i arbejdet med børn og familier, men også i det tværfaglige<br />
rnt som eksternt Undervisere:<br />
på en travl arbejdsplads Erik Pedersen, med overlæge engagerede ved kolleger Specialist-teamet i ADHD,<br />
Herning Regionspsykiatri.<br />
inger på stillingerne:<br />
n indhentes ved<br />
Anne<br />
henvendelse<br />
Krogh, socialrådgiver<br />
til sektionsleder<br />
ved<br />
Heller<br />
Specialist-teamet<br />
Suder<br />
i ADHD,<br />
3478 Herning Regionspsykiatri.<br />
i PPR-enhederne kan nedenståened teamledere kontaktes:<br />
(område 5) tlf.nr. Målgruppe: 2961 5366<br />
d (område 2) Psykologer, tlf.nr. 29615768 læger og for emnet andre relevante faggrupper.<br />
endsen (område Kurset 6) tlf.nr. søges 2961 godkendt 5888 som en del af psykologernes spe-<br />
til vores hjemmeside cialistuddannelse www.ppr-aarhus.dk. inden for voksenområdet.<br />
Og kommunens hjemmeside<br />
une.dk. Kursusbevis udstedes.<br />
e overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved an-<br />
Antal deltagere: 25<br />
Pris: Kr. 3300,til<br />
Videncenter<br />
Tid:<br />
for<br />
11.<br />
Rådgivning<br />
og 12. februar<br />
og Specialpædagogik,<br />
2010, begge dage<br />
Grøndalsvej<br />
kl. 9.00-16.00<br />
2,<br />
, 8100 Århus C <strong>–</strong> husk at tilkendegive hvilken stilling du er interesseret i.<br />
Sted: Jobcenter Århus, Værkmestergården, Værkmester-<br />
edag den 7. december gade 3-5, kl. 8000 12. Århus C. (5 min. gang fra Århus banegård).<br />
ler forventes at finde sted i uge 51.<br />
Tilmelding:<br />
dgivning og Specialpædagogik og PPR-enhederne er en del af Børn og Unge-<br />
Tilmelding sker ved først at maile til Hanne Damsgaard på<br />
Kommune. Den pædagogisk-psykologiske virksomhed omfatter aldersgruppen<br />
de elevgrundlag hdn@aarhus.dk. udgør cirka 30.000 Oplys skolebørn venligst og cirka dit navn, 26.000 medlemsnummer<br />
småbørn. Videntet<br />
psykologer, (kun konsulenter, psykologer), små faggrupper adresse og og telefonnr. administrative i mailen. medarbejdere. Dernæst<br />
tilknyttet psykologer modtager og du talepædagoger. kontonummer, Der og er når et tæt beløbet samarbejde er indbetalt, imellem<br />
og PPR-enhederne er du i forhold tilmeldt. til Der skoler, er begrænsninger daginstitutioner, med familiecentre hensyn til samt antal en<br />
arbejdspartnere. deltagere. Vi benytter os af først-til-mølle-princippet, og<br />
tilmeldingen er bindende. Ved spørgsmål, ring på tlf.<br />
8713 3370.<br />
40 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
Møblerede lokaler til leje<br />
på dagsbasis<br />
30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.<br />
Velegnet til fx.samtale,coaching mv.<br />
Se mere:<br />
www.klinikudlejning.dk<br />
København K<br />
Lyse lokaler til leje<br />
ved Nørreport St.<br />
www.n41.dk<br />
København<br />
centrum<br />
Psykologerne<br />
Vesterbrogade 62 (ca. 50<br />
psykologer tilknyttet)<br />
udlejer møblerede lokaler<br />
til samtaleterapi.<br />
Adgang til køkken/venterum.<br />
Husleje (inkl. varme, lys og<br />
rengøring) fra ca. 500 kr.<br />
til 1100 kr. pr. md. for én<br />
hverdag pr. uge.<br />
H.C. Hansen<br />
tlf. 23 60 84 83<br />
Kognitiv<br />
Uddannelse og Supervision<br />
v/Psykolog Peter Nattestad<br />
120 timers kursus og supervisionsforløb.<br />
Kombineret uddannelse og supervision inden for kognitiv terapi,<br />
som opfylder kravene til ekstern supervision i forhold til autorisation.<br />
Kursusdelen omfatter 34 timer, hvor der ud over traditionel<br />
kognitiv terapi vil blive inddraget nyere teorier og metoder.<br />
I supervisionsdelen (86 timer) ligger fokus på mere dybdegående<br />
forståelse og arbejde med de enkelte sager herunder: kognitiv<br />
caseformulering, samt arbejde med vedligeholdende og bagvedliggende<br />
årsager.<br />
Kurset forløber over 10 gange 2 dage. Første gang den 8 marts<br />
2010 og afsluttes marts 2011 (alle datoer findes på nedenstående<br />
hjemmeside).<br />
Deltagerantal: 6-9.<br />
Pris: 22.500,-. Kan fordeles over 3 rater af 7.500,-.<br />
Supervisionsgruppe.<br />
60 timers gruppeforløb fordelt over 3 weekender (fredagsøndag).<br />
Forløbet opfylder kravene til ekstern supervision i forhold<br />
til autorisation. Datoer for supervisionen: 12-14/3, 23-25/4<br />
og 7-9/5 2010.<br />
Deltagerantal: 3-5.<br />
Pris: 19.200,-. Kan fordeles over 3 rater af 6.400,-.<br />
Kursusholder og superviser:<br />
Autoriseret psykolog Peter Nattestad. Har mere end 10 års erfaring<br />
med kognitiv terapi inden for: klinisk arbejde (unge og voksne),<br />
undervisning og supervision.<br />
Yderligere information og tilmelding:<br />
Tlf.: 2673 8814 og på www.PeterNattestad.dk<br />
Adresse: Knabrostræde 3, 2.tv. 1210 KBH K<br />
SUPERVISIONSGRUPPE ÅRHUS<br />
Første gang 5. februar 2010. 60 timer fordelt over 10 fredage.<br />
Vi arbejder med sprog, krop og tegning bl.a. med udgangspunkt i narrativ teori og<br />
metode.<br />
Læs mere på www.psykologkirsten.dk<br />
Susanne Mathiasen Kirsten Børsting<br />
Cand.psych. Cand.pæd.psych.<br />
Specialist i børnepsykologi Autoriseret<br />
Supervisor i børnepsykologi på specialistniveau Efteruddannet ved Maggie Carey,<br />
Efteruddannet ved Specular i Århus Adeleide Narrative Therapy<br />
Center<br />
Tlf.nr. 2360 9516 Tlf.nr. 5056 9932<br />
susannemathiasen@hotmail.dk kirsten@psykologkirsten.dk
Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge<br />
Gruppeterapi for unge<br />
3-dages kursus, 18 timer<br />
15., 16. og 17. marts 2010, Risskov<br />
Kurset er en praksisorienteret introduktion til teori og metode<br />
i gruppeterapi specielt rettet mod unge. Der vil blive<br />
undervist om de væsentligste begreber til forståelse af<br />
gruppeprocesser, terapeutiske faktorer og terapeutens rolle<br />
i grupper. Desuden udarbejdelse af mål, betydningen af<br />
rammer og assessment, samt specielle forhold, når det gælder<br />
unge. Der vil herudover blive undervist i den terapeutiske<br />
forståelse og håndtering af de mest almindelige problemer<br />
i gruppeterapien, såsom rammebrud, syndebukke<br />
og monopolisering. Kurset vil foregå som en vekselvirkning<br />
mellem oplæg ved underviserne og praktiske øvelser. Det<br />
vil være en fordel for udbyttet af kurset, at deltagerne har<br />
eller er i færd med at starte gruppebehandling for unge.<br />
Undervisere<br />
Cand.psych. Birte Lausch, specialist og supervisor i klinisk<br />
børnepsykologi og psykoterapi, diplomeret gruppeanalytiker.<br />
Souschef/chefpsykolog på Holmstrupgård (behandlingsinstitution<br />
i Region Midt for unge med psykiatriske<br />
vanskeligheder).<br />
Cand.psych. Gunvor Brandt, specialist og supervisor i klinisk<br />
børnepsykologi og psykoterapi, diplomeret gruppeanalytiker.<br />
Psykologfaglig koordinator, Center for Spiseforstyrrelser,<br />
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov,<br />
Region Midt.<br />
Begge undervisere har mange års erfaring med at arbejde<br />
med gruppeterapi i forhold til børn, unge og voksne. Begge<br />
er desuden lærere på den gruppeanalytiske uddannelse<br />
IGA i Århus.<br />
Praktiske oplysninger<br />
Sted: Den Gamle Festsal, Psykiatrisk Hospital,<br />
Skovagervej 2, 8240 Risskov.<br />
Tid: Første dag kl. 10-17. De to efterfølgende<br />
dage kl. 9-16.<br />
Deltagere: Psykologer og læger, der arbejder<br />
med behandling af børn og unge. Der<br />
kan maksimalt optages 25 kursister.<br />
Pris: 3600,- kr.<br />
Tilmelding: Send en mail til<br />
gruppeterapi.spbu@gmail.com med<br />
oplysninger om navn, adresse og for<br />
psykologernes vedkommende medlemsnummer<br />
i Dansk Psykolog Forening.<br />
Meritering: Kurset er søgt godkendt med 18 timer<br />
i relevante specialistuddannelser.<br />
Kursusansvarlig: Pusjka Helene Cohn<br />
Flere oplysninger: Program, litteraturliste samt hvilke<br />
specialistuddannelser kurset er søgt<br />
godkendt under kan ses på hjemmesiden:<br />
www.dp.dk/spbu<br />
Rubrikannoncer<br />
Supervisionsgrupper<br />
autorisation og specialist<br />
Januar-juni 2010:<br />
Helsingør: PSYKoLoGeRne PÅ vÆRFTeT<br />
Hver 2. fredag kl. 9 - 14, ialt 60 timer<br />
Start: Torsdag d. 14. januar 2010 - fremover fredage<br />
Hvidovre: PSYKoLoGHUSeT I HvIDovRe<br />
Hver 2. fredag kl. 9 - 14, i alt 60 timer<br />
Start: Fredag d. 15. januar 2010<br />
Deltagerantal: 3-5<br />
Tilmeldingsfrist: 21.12.2009. Pris: 2 rater a 10.000 kr.<br />
Løbende supervisionsgruppe i Hvidovre: enkelte ledige<br />
pladser fra februar.<br />
Hver 1. onsdag i måneden fra kl. 13-17.<br />
Deltagerantal: Max. 8. Pris: kr. 5.500 kr. for 5 gange (20 timer).<br />
Man binder sig til min. 5 gange.<br />
Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi<br />
nina ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi,<br />
supervisor i klinisk børnepsykologi.<br />
Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret-,<br />
narrativ terapi og supervision.<br />
Henvendelse: 40 95 53 21 (Lene) eller 27 28 67 29 (nina)<br />
- også for individuel supervision<br />
www.psykologerne-paa-vaerftet.dk<br />
Individuel supervision for psykologer<br />
til autorisation eller specialistgodkendelse i<br />
arbejds- og organisationspsykologi<br />
Erfaren supervisor tilbyder individuel supervision til psykologer på et systemisk<br />
og narrativt grundlag med inddragelse af flere teorier og metoder, bl.a. kognitiv<br />
terapi og eksistentiel psykologi. I supervisionen får du mulighed for at arbejde<br />
med dine grundlæggende antagelser og personlige værdier med henblik på at<br />
reflektere over og forbedre din anvendelse af forskellige faglige metoder.<br />
Ring og hør mere på 35 43 16 12.<br />
Jane Palm<br />
Specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi<br />
Specialist i psykoterapi<br />
Palm Erhvervspsykologi<br />
Rosenvængets Alle 29, 2, 2100 København Ø<br />
Tlf. 35 43 16 12 ♦ jane.palm@c.dk ♦ www.janepalm.dk<br />
Åben<br />
karriererådgivning<br />
- både i København og Århus<br />
Aftal tid på info@dp.dk<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 41
Rubrikannoncer<br />
v/psykologerne v/psykologerne Lene Iversen, Lene Peter Iversen, Rasmussen, Peter Lone Rasmussen, Husby og Lone psykiater Husby Bodil og psykiater Andersen Bodil Andersen<br />
Mindfulness Baseret Kognitiv<br />
Terapi/Stressreduktion<br />
på Kreta<br />
Mindfulness-træneruddannelse, trin 1 og 2<br />
(Trin 1 kan tages uafhængigt af Trin 2)<br />
Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder<br />
inden for den kognitive terapitradition. Den hviler på et videnskabeligt<br />
grundlag og inddrager bl.a. forskellige former for meditation.<br />
Der er tale om en form for opmærksomhedstræning, hvor<br />
man opøver evnen til at være til stede i nuet.<br />
Metoden har vist sig effektiv til bla. reduktion af stress, tilbagevendende<br />
depressioner, angst og smerter.<br />
Målgruppe: 25 læger, psykologer og tværfagligt personale (25 %).<br />
Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi og supervision<br />
Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge i psykiatri,<br />
Master of Science i Kognitiv Terapi fra Oxford University Bodil<br />
Andersen. Alle underviserne er fra Kognitiv Center Fyn og har stor<br />
erfaring vedr. undervisning og træning i Mindfulness.<br />
Det er 12. gang, vi udbyder kursus på Kreta.<br />
Sted: Kreta, www.eloundabluebay.gr (3 stjernet hotel 200 m. fra<br />
vandet, eneværelser med havudsigt).<br />
Tidspunkt:<br />
Trin 1: 6.-13.5.2010: Formål: At lære metoden og bruge den på sig<br />
selv.<br />
Trin 1 (ekstra) 30.9.-7.10.2010: Formål: At lære metoden og bruge<br />
den på sig selv.<br />
Trin 2: 7.10.-14.10.2010 Formål: At lære at træne/lave kurser for andre<br />
<strong>–</strong> for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation<br />
svarende til Trin 1.<br />
Pris: Kr. 17.440,- pr. kursus (rejseudgifter, undervisningshonorar,<br />
forsikringer og fuld forplejning).<br />
Tilmeldingsfrist: Trin 1: 15.1.2010,<br />
Trin 1 ekstra og Trin 2: 1.7.2010.<br />
For tilmeldingsprocedure: se www.kognitivcenterfyn.dk eller<br />
kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 51 24 04 50 onsdag og fredag<br />
kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk.<br />
42 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING<br />
TEAMCOACHING<br />
nye psykologiske teorier og empirisk forskning<br />
omsat til praktiske metoder<br />
Flere og flere løser opgaver i team. De seneste år har stillet store krav til organisationers<br />
tilpasningsevne til de nye markedsvilkår. Offentlige velfærdsopgaver<br />
involverer i stigende grad flere sektorområder eller myndigheder på<br />
samme tid. Men det er fortsat en udfordring for parterne at arbejde effektivt<br />
sammen. Der er behov for kollektiv intelligens. Derfor vokser behovet for<br />
teamcoaching. Teamcoaching er en proces, hvor teamet coaches samlet.<br />
Formålet er at hjælpe teamet med at optimere resultaterne gennem udvikling<br />
af teamets dynamikker, effektivisering af den daglige drift og udøvelse<br />
af handlekraft.<br />
Ønsker du at øge dine faglige kompetencer i dit professionelle arbejde med<br />
team?<br />
Når du går fra dette intensive 2-dages kursus, er du opdateret på den nyeste<br />
viden, du har udvidet værktøjskassen med modeller, metoder og test samt<br />
trænet teamcoaching i praksis.<br />
MÅLGRUPPE<br />
Kurset henvender sig til alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Deltagelse<br />
kræver ingen særlige forudsætninger, men kendskab til coaching og<br />
arbejdet med team vil være en fordel.<br />
UDBYTTE<br />
Som deltager får du bl.a.:<br />
• Nyeste evidensbaserede viden inden for teamcoaching<br />
• Konkrete modeller, værktøjer, spørgeguides og teknikker, du kan<br />
bruge med det samme<br />
• Kendskab til psykologisk kapital og gevinsterne for mennesker, team<br />
og organisationer<br />
• Evidensbaserede test, du efterfølgende gratis kan bruge i arbejdet med<br />
team<br />
• Faglige kompetencer, som organisationer efterspørger mere og mere<br />
• Erfaring og feedback på dig i rollen som TeamCoach<br />
FORM<br />
Kurset varer 2 dage. Undervisningen er en vekselvirkning mellem oplæg, introduktion<br />
til redskaber & test, træning af faglige kompetencer, spørgsmål,<br />
diskussion og erfaringsopsamling. Yderligere er der mulighed for at deltage i<br />
en gratis, superviseret træningsaften i forlængelse af den første kursusdag.<br />
UNDERVISERE<br />
Cand.psych., ekstern lektor på CBS, Lars Ginnerup. Lars driver Lykkeklinikken,<br />
som er 100 % specialiseret i positiv psykologi <strong>–</strong> se nærmere på<br />
www.lykkeklinikken.dk.<br />
Cand.psych., ACC Henrik Leslye. Henrik er partner i SEB Gruppen A/S og en<br />
af grundlæggerne i Center for Team Intelligence <strong>–</strong> se nærmere på<br />
www.teamintelligence.dk og www.sebgruppen.dk<br />
Cand.negot., PCC Charlotte Bartholdy. Ejer af Bartholdy Executive Coaching<br />
og en af grundlæggerne i Center for Team Intelligence <strong>–</strong> se nærmere<br />
på www.teamintelligence.dk og www.bartholdycoaching.com.<br />
PRIS<br />
Kr. 6000,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer og<br />
associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching. Prisen inkluderer<br />
kursusafgift, forberedelse inden kurset, kursusmateriale, downloads<br />
og forplejning. Deltagere sørger selv for transport og overnatning.<br />
PRAKTISKE OPLYSNINGER<br />
Kurset er arrangeret af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC) og afholdes<br />
hos:<br />
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, 2100 København Ø:<br />
Mandag den 22. februar 2010 kl. 10.00-17.00 samt valgfri og gratis træningsaften<br />
frem til kl. 20.00. Tirsdag den 23. februar 2010 kl. 9.00-16.00.<br />
TILMELDING<br />
Center for Team Intelligence på e-mail adresse: info@teamintelligence.dk. På<br />
www.teamintelligence.dk kan du se et mere detaljeret kursusprogram. Der<br />
er et begrænset antal pladser. Bemærk, tilmeldingen er bindende. Såfremt du<br />
bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden.!
NåR Du søgeR job<br />
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes<br />
henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.<br />
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via<br />
telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk<br />
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst<br />
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved<br />
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og<br />
individuelle interesser.<br />
Stillinger i Psykolog Nyt<br />
Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet<br />
have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:<br />
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,<br />
hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne<br />
stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal<br />
forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen<br />
uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod<br />
foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.<br />
Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog<br />
Forening’s forhandling er afsluttet.<br />
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation<br />
eller specialistuddannelse, eller har særlig lang<br />
eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du<br />
rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,<br />
så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke<br />
opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.<br />
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig<br />
med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår.<br />
Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette<br />
fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles<br />
individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende<br />
et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv<br />
forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde<br />
velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat,<br />
ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.<br />
Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler<br />
Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten<br />
skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til<br />
forhandling@dp.dk:<br />
• Stillingsopslaget.<br />
• Din ansøgning.<br />
• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).<br />
• Seneste lønseddel.<br />
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget<br />
af dig til stillingen.<br />
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/<br />
din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.<br />
Der kan være behov for at søge rådgivning<br />
om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.<br />
stillinger<br />
PSYKOLOGER til Incita<br />
Brænder du efter et meningsfuldt job, hvor du indgår i tværfaglige<br />
team med læger, fysioterapeuter, socialrådgivere og<br />
andre faggrupper? Incita hjælper mennesker med at udvikle<br />
deres ressourcer, så de holder bedre fast i deres job eller<br />
<strong>kommer</strong> tættere på arbejdsmarkedet.<br />
Incita øger psykologstaben i starten af 2010, fordi vi skal deltage<br />
i Forebyggelsesfondens store TTA-projekt (Tilbage til Arbejde) i<br />
flere kommuner i hovedstadsområdet. Du vil få mulighed for at<br />
indgå i dette projekt såvel som i Incitas øvrige opgaver.<br />
Arbejdsopgaver<br />
• Tværfagligt teamsamarbejde med dygtige kollegaer, der arbejder<br />
løsningsfokuseret<br />
• Medvirken til at fremme borgernes ressourcer og til at hjælpe<br />
dem til at kompensere for særlige udfordringer af psykisk karakter,<br />
f.eks. angst, og depression, eller smerter o.lign.<br />
• Mestringsgrupper, hvor der arbejdes med mindfulness og<br />
kognitiv adfærdsterapi<br />
• Undervisning af borgere eller virksomheders medarbejdere i<br />
større grupper omkring psykologfaglige temaer<br />
• Psykologiske vurderinger<br />
Du kan<br />
• arbejde med kognitiv adfærdsterapi og mindfulness i grupper<br />
• give skriftlige psykologiske vurderinger af menneskers arbejdsmæssige<br />
ressourcer<br />
• undervise personer i psykologiske emner af relevans for disses<br />
afklaring<br />
• supervisere værkstedsinstruktører og andre<br />
• bruge systemiske og løsningsfokuserede metoder <strong>–</strong> både til<br />
enkeltpersoner og hold<br />
• bidrage til Incitas fortsatte metodeudvikling<br />
Vi tilbyder<br />
• gode faglige og personlige udviklingsmuligheder<br />
• stor indflydelse på din egen funktion<br />
• meningsfulde opgaver i en virksomhed med værdibaseret<br />
personalepolitik<br />
• et uhøjtideligt arbejdsmiljø<br />
Vilkår for stillingerne<br />
Stillingerne er på 37 timer pr. uge. Lavere timeantal kan forhandles.<br />
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.<br />
Incita betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer<br />
alle uanset alder, køn og etnisk oprindelse til at søge stillingerne.<br />
Send din ansøgning med CV<br />
til Pernille Fischer, pfi@incita.dk, så vi har din ansøgning senest<br />
onsdag den 16. december 2009.<br />
Spørgsmål?<br />
Kontakt udviklingschef Kirsten Skafte på telefon 35 24 89 75 eller<br />
psykolog Kathrine Christensen på telefon 35 24 87 29.<br />
Incita er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med arbejdsintegration<br />
og arbejdsmarkedsfastholdelse. Vi er ca. 115 medarbejdere<br />
fordelt på to adresser hhv. i Valby på Værkstedvej 5, og på Nørrebro,<br />
på Tagensvej 22. Se mere om Incita på www.incita.dk<br />
TR: Kathrine Christensen, tlf. 35 24 87 29<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 43
stillinger<br />
Psykologer<br />
til DambyHahn<br />
• Psykolog med interesse for kognitiv terapi søges<br />
• Psykolog søges til kursusgennemførelse, tilrettelæggelse<br />
og supervision af andet personale<br />
• Psykologer til gennemførelse af psykologiske undersøgelser<br />
søges <strong>–</strong> enten i fastansættelse eller på konsulentbasis<br />
DAMBYHAHN er Sydfyns største psykolog- og sundhedshus,<br />
og ejet af psykologerne Peter Damby og Rikke Rye Hahn. Vi<br />
er en moderne udviklingsorienteret virksomhed, der udover<br />
psykologiske undersøgelser, terapi og behandlinger, også<br />
beskæftiger os med arbejdsmarkedskurser, erhvervspsykologi<br />
og andre former for kursusvirksomhed. Vi har travlt og søger<br />
derfor dygtige og engagerede psykologer.<br />
Spændende psykologpraksis i rivende udvikling søger 2-3<br />
psykologer, nyuddannede eller med erfaring, til heltidsstilling<br />
eller deltidsstilling 20-37 timer ugentligt, afhængig af,<br />
hvilke af de ovenstående opgaver du kan dække.<br />
Desuden søges et antal psykologer til gennemførelse af psykologiske<br />
undersøgelser, på konsulentbasis.<br />
Er du psykologen, der passer i vores Team, bestående af psykologer,<br />
psykoterapeuter, socialrådgivere, misbrugsbehandlere,<br />
socialpædagoger, udviklingskonsulenter og kontorpersonale?<br />
Som noget nyt er vi ved at udvide vores praksisfelt til også at<br />
omfatte andre sundhedsfaglige behandlinger såsom zoneterapi,<br />
akupunktur, massage, yoga og meditation som led i vores<br />
behandlingstilbud mod bl.a. stress og depression.<br />
Vi ønsker, at vores kommende kollega:<br />
• Er psykisk robust.<br />
• Er omstillingsparat og fleksibel.<br />
• Er såvel skriftligt som mundtligt velformuleret.<br />
• Kan arbejde målrettet og struktureret.<br />
• Er engageret og ansvarsbevidst.<br />
• Kan anvende IT på brugerniveau.<br />
• Er en god Team-player og samtidig i stand til at arbejde<br />
selvstændigt.<br />
Ansøgningsfrist: Den 1. januar 2010.<br />
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:<br />
DambyHahn,<br />
Klosterplads 2, 1,<br />
5700 Svendborg<br />
tlf. 6220 7490<br />
Hvortil også ansøgning bedes sendt, alternativt på e-mail:<br />
rikke@dambyhahn.dk<br />
44 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
forhandling@dp.dk<br />
KOGNITIV PSYKOLOG<br />
Krisecenter Røntofte, i Helsingør,<br />
søger kognitiv psykolog, 7 timer pr. uge og med<br />
start den 1. januar 2010.<br />
For at høre nærmere om stillingen,<br />
er du velkommen til at ringe til<br />
Leder Marianne Kierkegaard på tlf. 49 21 20 66.<br />
Ansøgningsfristen er den<br />
14. december 2009 inden kl. 12.00.<br />
Krisecenter Røntofte<br />
Bøgebakken 18<br />
3000 Helsingør<br />
Psykolog til PPR-Nord,<br />
Ilulissat<br />
forhandling@dp.dk<br />
PPR-Nord søger psykolog med tiltrædelse 1. januar 2010 eller<br />
snarest derefter.<br />
PPR-Nord varetager opgaver i den nye store Qaasuitsup Kommune.<br />
Arbejdet indebærer en del rejsevirksomhed, idet det tilstræbes,<br />
at der er tjenesterejser til byerne 1-2 gange årligt.<br />
Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt<br />
efteruddannelse.<br />
Du skal have erfaring med vurdering og undersøgelse af børn,<br />
være fleksibel og kunne arbejde selvstændigt.<br />
Ansættelse, tiltrædelsesrejse og bohaveflytning sker efter gældende<br />
regler. Ansættelse vil evt. kunne ske på særlige åremålsvilkår.<br />
Hvis du er ansat i en offentlige stilling i DK, kan du få orlov<br />
ved ansættelse i Grønland.<br />
Yderligere oplysninger kan fås hos: Ld. psykolog Anne-Margrethe<br />
Jessen, tlf. (002 99) 94 37 55/54 23 24 eller anvj@gh.gl<br />
Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning med oplysning<br />
om uddannelse, nuværende og tidligere beskæftigelse, kopi<br />
af eksamenspapirer samt relevante referencer til anvj@gh.gl<br />
Ansøgningen kan sendes elektronisk eller pr. post til:<br />
PPR-Nord, Box 230, 3952 Ilulissat.<br />
Ansøgningen skal være PPR-Nord i hænde senest den<br />
14. december 2009.<br />
Ansættelsessamtale vil finde sted i uge 53/1 på Grønlands<br />
Repræsentation, Strandgade, København.<br />
TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl
Spændende undervisningsopgave:<br />
Ekstern lektor til DIS<br />
DIS, Danish Institute for Study Abroad, søger ekstern<br />
lektor til undervisning på engelsk for udenlandske<br />
universitetsstuderende i nedenstående kursus. Kurset<br />
kan evt. deles af flere lærere. Se kursusbeskrivelse på:<br />
www.dis.dk/crossculturalpsychology<br />
Der er tale om et barselsvikariat i forårssemestret<br />
2010 med start i januar (dog med mulighed for udvidelse<br />
til efterårssemesteret 2010).<br />
Vi Tilbyder<br />
• Spændende internationalt undervisningsmiljø<br />
• Stærk support fra undervisningsafdelingen<br />
• Højt motiverede, amerikanske studerende<br />
• Løn efter AC overenskomst<br />
• Evt. frigørelsesattest udstedes<br />
Kvalifikationer<br />
• Relevant faglig baggrund og ekspertise<br />
• Undervisningserfaring<br />
• Sikkert fagligt engelsk<br />
Kursus: ”Cross Cultural Psychology”<br />
Concepts such as ethnocentrism, enculturation, conformity,<br />
individualism, majorities and minorities will<br />
be covered to help understand the interplay of culture<br />
and psychology. An examination of the complex and<br />
subtle ways in which cultural factors interact with<br />
perception, identity, emotion, intelligence, gender,<br />
sexuality, etc., in the European framework.<br />
Information<br />
Ring til Emilie Fity på 26 13 73 09.<br />
Ansøgning<br />
Ansøgning med relevant dokumentation fremsendes<br />
som e-mail til ef@dis.dk snarest muligt.<br />
DIS • Vestergade 7 • 1456 København K<br />
3311 0144 • dis@dis.dk • www.dis.dk<br />
forhandling@dp.dk<br />
Job<br />
stillinger<br />
Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter<br />
dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt<br />
niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.<br />
Psykolog søges<br />
Hinnerup Kollegiet<br />
Psykolog søges til Hinnerup Kollegiet pr. 1. marts 2010.<br />
Stillingen er på minimum 30 timer, men gerne på fuld tid efter<br />
ønske.<br />
Hinnerup Kollegiet er med vore nu ti afdelinger i en<br />
udviklingsproces, og vi søger derfor endnu en psykolog til<br />
organisationens tværfaglige udviklingsenhed. Stillingen er<br />
således nyoprettet, og der vil være mulighed for at præge<br />
indholdet af stillingen.<br />
Yderligere oplysninger om stillingen gives gerne ved<br />
henvendelse til psykolog Rikke Steensgaard, tlf: 40 42 73 22,<br />
email: rikke.steensgaard@ps.rm.dk.<br />
Se også: www.hinnerupkollegiet.dk<br />
Ansøgningen sendes senest 3. januar 2010 til: Hinnerup<br />
Kollegiet, Stadion Allé 1, 8382 Hinnerup. Mrk: Psykolog<br />
Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job<br />
Job<br />
Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter<br />
dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt<br />
niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.<br />
Klinisk psykolog<br />
Regionspsykiatrien Skive<br />
Regionpsykiatrien Skive søger klinisk psykolog 1. februar<br />
2010 eller snarest derefter - 37 timer pr. uge.<br />
Arbejdsopgaverne er psykoterapi, herunder gruppeterapi,<br />
psykopatologisk udredning, diagnostiske samtaler,<br />
psykologiske undersøgelser/test, deltagelse i<br />
behandlingskonference, supervision og undervisning.<br />
Vi ønsker en psykolog der har bred erfaring inden for<br />
behandlingspsykiatrien og erfaring med kognitiv terapi. Vi<br />
lægger vægt på gode tværfaglige samarbejdsevner og<br />
fl eksibilitet og tilbyder en spændende og udfordrende<br />
hverdag med dygtige kollegaer i en organisation i omstilling.<br />
Løn efter gældende overenskomst.<br />
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende<br />
oversygeplejerske Yrsa Bro Pedersen eller psykolog Troels<br />
Møldrup tlf. 8728 7600.<br />
Ansøgningsfrist onsdag d. 30. december kl. 12.<br />
Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job<br />
forhandling@dp.dk<br />
TR: Troels Møldrup, tlf. 87 27 26 00<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 45
stillinger<br />
46 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
Asylafdelingen<br />
Psykolog til Børnecentret<br />
Har du lyst til at tage del i et udfordrende<br />
arbejde på specialcentre for asylansøgende<br />
børn, unge og kvinder?<br />
Et stigende antal uledsagede mindreårige<br />
indrejser i Danmark og søger asyl. Derfor har<br />
Dansk Røde Kors asylafdelings Børnecenter<br />
brug for en klinisk psykolog snarest muligt,<br />
37 timer ugentligt, med særlig viden indenfor<br />
børneområdet og gerne med erfaring indenfor<br />
arbejdet med flygtninge- og indvandrergrupper.<br />
Børnecentret består af fire børnecentre og<br />
et kvindecenter. Som psykolog i Børnecentret<br />
skal du primært betjene Satelitten - en midlertidig<br />
opholdsafdeling for de ældste uledsagede<br />
mindreårige på center Avnstrup ved Kirke<br />
Hvalsø og det nyåbnede center Vipperød ved<br />
Holbæk - et opholdscenter for unge i alderen<br />
16 - 17 år. Du skal indgå i et tæt samarbejde<br />
med de to øvrige psykologer knyttet til<br />
Børnecentret, og i et samarbejde løse visse<br />
opgaver på tværs af centrene, f.eks. undervisningstiltag.<br />
Psykologfunktionen er p.t. placeret som en<br />
stabsfunktion med reference til centerlederen<br />
for det samlede Børnecenter. Pr. 1. januar<br />
2010 overgår Børnecentrets psykologer til en<br />
psykologsøjle under psykologfaglig ledelse<br />
- et korps, der skal dække alle psykologfunktioner<br />
i Asylafdelingen i en kommende<br />
ansvarfordeling.<br />
Opgaveløsningen er baseret på et tæt, tværfagligt<br />
samarbejde. Faggrupperne er pædagoger,<br />
lærere, netværksmedarbejdere, psykologer,<br />
socialkoordinatorer og sundhedsmedarbejdere.<br />
Psykologfunktionen dækker primært de to<br />
adresser og ønskes varetaget med hovedvægt<br />
på:<br />
• konsulentfunktionen overfor Børnecentrets<br />
ledelse og øvrige faggrupper, herunder deltagelse<br />
i de psykosociale teams i centrene<br />
• visitator til eksterne behandlere<br />
• medansvarlig for etablering af psykoeducative-<br />
og andre gruppebaserede forløb<br />
i tværfagligt regi overfor børn, unge og<br />
voksne<br />
• undervisning af kolleger og beboere på centrene<br />
indenfor eget fagligt område<br />
• individuelle undersøgelser, herunder tests<br />
og behandlingsforløb overfor børn, unge og<br />
voksne asylansøgere.<br />
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til<br />
den fællesakademiske overenskomst.<br />
Henvendelse om stillingen kan ske til centerleder<br />
Gitte Nielsen tlf. 2176 0986.<br />
Mærk din ansøgning Psykolog til Børnecenteret<br />
og mail den, vedlagt dokumentation for uddannelse<br />
og beskæftigelse, til hr@redcross.dk<br />
senest den 15. december kl. 12.00.<br />
Dansk Røde Kors · Asylafdeling<br />
Sandholmgårdsvej 40<br />
3460 Birkerød<br />
Dansk Røde Kors er en privat organisation,<br />
der arbejder på grundlag af de humanitære<br />
principper: Medmenne ske lig hed, Upartiskhed,<br />
Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste,<br />
Enhed og Almengyldighed.<br />
TR: Lars Diemer, tlf. 23 40 89 91
Psykolog<br />
PPR Slagelse<br />
Tidsbegrænset stilling 1 år fra ansættelsen<br />
(barsel)<br />
PPR Slagelse består af 36 engagerede,<br />
dynamiske og hjælpsomme psykologer (20),<br />
talehørelærere/motorikkere (15) samt<br />
psykologfaglig leder, alle i besiddelse af lyst og<br />
energi til funktion og fællesskab, højt humør<br />
og seriøst sjove at arbejde sammen med. I PPR<br />
Slagelse passer vi på hinanden, vi tror på fore-<br />
byggelse, dialog og samarbejde med børn, for-<br />
ældre, lærere, pædagoger, ledere, samarbejdspartnere<br />
og hinanden. Du får ledelse, der<br />
ønsker at blive udfordret og tør satse og<br />
eksperimentere og give plads til nye ideer<br />
og friske initiativer.<br />
PPR Slagelse satser på medarbejdere der<br />
ønsker at blive <strong>–</strong> og selvfølgelig også ønsker at<br />
blive dygtigere <strong>–</strong> i organisationen. Derfor har vi<br />
fokus på autorisation og specialisering og<br />
kompetenceudvikling i det hele taget. Rummelighedstænkningen<br />
gennemsyrer hele PPR, og<br />
der er plads til forskellighed. Vi understøtter og<br />
faciliterer alsidighed og fordomsfrihed både<br />
hos os selv og i relation til de skoler og<br />
dagtilbud vi betjener. Vi ved ressourcer er<br />
vigtige og arbejder både for optimalt at udvikle<br />
de fysiske og mentale ressourcer hos os selv og<br />
dem vi spiller sammen med. Føler du dig<br />
tiltrukket efter denne beskrivelse, ser vi dig<br />
gerne i PPR Slagelse.<br />
Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffe- og børneattest.<br />
Kandidat <strong>–</strong> 32 timer<br />
søges til vores klinik i Fredensborg pr. 1. februar 2010.<br />
Vi tilbyder 1-årig ansættelse med fast løn og supervision<br />
i et fagligt udviklende miljø med søde kollegaer.<br />
Du er imødekommende, moden og selvstændig.<br />
For nærmere oplysninger kontakt Patricia Binggeli på<br />
tlf. 20 85 05 03.<br />
Ansøgning senest d.15. december 2009 til<br />
Psykologerne på Torvet<br />
Jernbanegade 24, 3480 Fredensborg<br />
eller på mail: patricia@psykologernepaatorvet.dk<br />
www.psykologernepaatorvet.dk<br />
Vil du være med til at skabe spændende,<br />
kreativ og dynamisk PPR, med fokus på at løse<br />
en bred vifte af opgaver inkl. lovpligtige<br />
opgaver i en kompleks virkelighed i samspil<br />
med en masse herlige kolleger og samarbejdspartnere,<br />
så er det PPR Slagelse.<br />
Lyder dette for godt til at være sandt, så kast<br />
dig bare ud i det alligevel, du er selv med til at<br />
skabe det. Du bliver tilbudt en fremragende<br />
introduktion og startordning, hvor du bl.a.<br />
følger en kollega den første måned og bliver<br />
introduceret til kommunens forskellige<br />
almen- og specialpædagogiske tilbud.<br />
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte<br />
PPR-leder Erik Bo Jacobsen.<br />
Mail: ebjac@slagelse.dk. Mobil: 3068 4261.<br />
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende<br />
overenskomst.<br />
Ansøgningsfrist: 18. december 2009, kl. 12.00<br />
med tiltrædelse snarest mulig. Ansættelsessamtaler<br />
forventes afholdt straks i januar<br />
2010.<br />
Ansøgning sendes til Center for børn, unge og<br />
familie, Torvegade 24, 2. sal, 4200 Slagelse<br />
eller boernogunge@slagelse.dk<br />
slagelse.dk<br />
TR: Eric Allouche, tlf. 40 40 64 38<br />
stillinger<br />
PRAKSISKANDIDAT<br />
(jfr. Sygesikringsoverenskomsten)<br />
søges til en-mands praksis<br />
i København indre by.<br />
Tiltrædelse omkring 1. februar 2010.<br />
Praksis modtager typisk voksne og unge.<br />
Ansøgningsfrist: Mandag 11. december 2009.<br />
Ansøgning samt CV og referencer sendes til<br />
dan@psykologenkbh.dk<br />
forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 47
stillinger<br />
Job<br />
Familiecenter Sabroegaarden<br />
søger afdelingsleder<br />
Er du en synlig og tydelig leder, der brænder for ledelse, og ser<br />
du det som en central opgave at understøtte og motivere dine<br />
medarbejdere? Så er dette måske drømmestillingen for dig.<br />
Familiecenter Sabroegaarden består af to afdelinger:<br />
En døgninstitution og et familiecenter. Vi søger pr. 1. marts en<br />
afdelingsleder til Familiecentret.<br />
Som afdelingsleder vil du få det daglige og faglige personaleansvar<br />
for 22 medarbejdere.<br />
Oplysninger om Familiecenter Sabroegaarden kan ses på:<br />
www.familiecentretskive.dk.<br />
Læs hele opslaget på www.skive.dk /Ledige stillinger.<br />
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse<br />
til: afdelingsleder Else Pers, eller souschef i familieafdelingen,<br />
Mette Andreassen på tlf.: 99 15 78 50.<br />
Ansøgningsfrist: Den 7. januar 2010.<br />
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: fredag den 15. januar.<br />
Samtaler med de kandidater, som går videre til næste runde<br />
forventes afholdt: fredag den 22. januar.<br />
Ansøgning sendes til<br />
Familiecenter Sabroegaarden, Bjarkesvej 4, 7800 Skive<br />
eller pr. mail til: mean@skivekommune.dk<br />
Skive Kommune opfordrer alle interesserede <strong>–</strong> uanset alder,<br />
køn, race, religion eller etnisk baggrund <strong>–</strong> til at søge.<br />
48 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
www.skive.dk<br />
forhandling@dp.dk<br />
Vi har spændende opgaver<br />
og gang i forretningen!<br />
I Summit Consulting A/S ønsker vi at videreudbygge vores<br />
markedsposition indenfor ledelsesbaseret organisations- og<br />
kompetenceudvikling på højt fagligt og organisatorisk niveau.<br />
Vi tilbyder:<br />
Deltaglse i spændende nationale og internationale konsulentopgaver.<br />
Mulighed for at præge og bidrage til udvikling af en højt specialiseret<br />
konsulentvirksomhed.<br />
Faglig og personlig udvikling i et inspirerende miljø, hvor meninger<br />
og bidrag til udvikling ikke bare værdsættes men ses som et<br />
nødvendigt aktiv.<br />
Hvem er du?<br />
Du er forretningsorienteret erhvervspsykolog med relevant<br />
efteruddannelse.<br />
PPR i Kolding søger<br />
Vil psykolog du være 37 timer/uge med til at gøre<br />
en forskel!<br />
Psykologen skal betjene Kolding Kommunens Heldagsskole,<br />
der betjener børn og familier med psyko-sociale vanskelig-<br />
Kolding heder. Arbejdet Kommunes består primært Social- i behandlingsarbejde og Beskæftigelsesfor- med<br />
børn og familier samt supervision af personalet. Fra sommevaltningren<br />
2010 indgår søger: Heldagsskolen i en nyetableret kommunal<br />
specialskole; Rådhusskolen, der skal være skole for børn<br />
Leder med socio-emotionelle til Jobcenter Koldings vanskeligheder kommende og vil fuldt spe- udbygget<br />
rumme 20 heldagsskoleelever og 30 andre elever.<br />
cialistteam.<br />
Teamet PPR søger skal en person stille med faglig gode specialviden samarbejdsevner til rådighed og med vil-<br />
i je komplekse og lyst til fortsat sager personlig på sygedagpenge- og faglig udvikling. og Gerne kontant- en<br />
hjælpsområdet.<br />
person med autorisation og erfaring inden for familiebehandlingsarbejde.<br />
Ansøgere, der ikke umiddelbart opfylder<br />
vore ønsker, opfordres også til at søge. Hvis ansøgeren ikke<br />
Yderligere oplysninger: Se www.kolding.dk/job<br />
er autoriseret, lægger PPR sammen med ansøgeren en efter-<br />
eller uddannelsesplan henvendelse og betaler kan ske for efteruddannelsen til Beskæftigelseschef frem til<br />
Lasse autorisationen. Kamp på telefon 79 79 86 00 eller e-mail<br />
laka@kolding.dk<br />
Nærmere oplysninger hos chefpsykolog Bruno Nielsen,<br />
79 79 71 10, souschef Ole Daugaard, 79 79 71 13, kst.<br />
skoleleder Lauritz Kruse, 75 50 97 22.<br />
Se hele stillingsopslaget på www.kolding.dk/job<br />
Ansøgning med relevante bilag sendes til<br />
PPR, Møllegården 1, 6000 Kolding.<br />
Ansøgningsfrist: 18. december 2009.<br />
Derfor søger vi erfarne partnere, chefkonsulenter og konsulenter<br />
Du har erfaring fra erhvervslivet som konsulent og har arbejdet<br />
med procesledelse og undervisning.<br />
Du brænder for at være konsulent, kender branchen og har et<br />
godt netværk.<br />
Du er selvstændig og omhyggelig med et stærkt personligt<br />
drive.<br />
Du er troværdig og i øjenhøjde med kunden -<br />
grundlægende glad og robust.<br />
Send din ansøgning til:<br />
Summit Consulting A/S<br />
Slotsmarken 18, 1.th.<br />
2970 Hørsholm<br />
eller info@summitconsulting.dk snarest muligt.<br />
Læs mere om os på www.summitconsulting.dk<br />
forhandling@dp.dk<br />
Summit Consulting A/S blev etableret i 2001 og blev i 2006 kåret som Gazelle af Børsen. Vores succes i markedet beror især på en god forretningsforståelse<br />
kombineret med en solid erhvervspsykologisk faglighed. Vi er et team af professionelle konsulenter der alle har erfaring<br />
inden for udvikling af organisationer og ledelse.<br />
forhandling@dp.dk
Namminersorlutik Oqartussat<br />
- Grønlands Selvstyre<br />
GRØNLANDS SELVSTYRE<br />
søger ledende skolepsykolog til<br />
PPR Nord i Ilulissat<br />
I Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke under Grønlands<br />
Selvstyre er ovenstående stilling ledig til besættelse 1. marts<br />
2010 eller snarrest derefter, da den nuværende leder går på pension.<br />
PPR-Nord er ansvarlig for den pædagogisk psykologiske rådgivning i 7<br />
nordlige byer. Ud over skolerne i Ilulissat betjenes skolerne i Qaanaaq,<br />
Upernavik, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq, samt<br />
tilhørende bygder.<br />
Psykologens arbejde består af psykologiske vurderinger af elever med<br />
store indlæringsvanskeligheder, rådgivning af forældre og lærere, samt<br />
udarbejdelse af skriftlige rapporter. Hertil <strong>kommer</strong> supervisionsopgaver,<br />
samtaleforløb og kriseintervention på skoleområdet.<br />
Den ledende psykolog har ansvaret for PPR’s budget og regnskab, planlægning<br />
af tjenesterejser samt godkendelse og ajourføring af den vidtgående<br />
specialundervisning. Desuden er det en opgave, at varetage<br />
kommunikationen mellem byernes skoler og PPR, herunder ansvaret for<br />
det årlige seminar for rådgivningslærere i distriktet. Hertil <strong>kommer</strong> ansvaret<br />
for de løbende ledelsesfunktioner på kontoret, ferieopgørelser,<br />
personalemøder, konsulent- og psykologmøder, MUS-samtaler, ansættelse<br />
af personale samt supervision af medarbejdere.<br />
Arbejdet indebærer en del rejsevirksomhed, idet det tilstræbes, at alle<br />
byer i distriktet besøges 2 gange årligt. PPR´s arbejde er krævende, alsidigt<br />
og spændende med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.<br />
PPR-Nord er normeret med 5 stillinger: En ledende skolepsykolog, to<br />
psykologer, en konsulent for specialundervisning og en kontorfuldmægtig.<br />
Det forventes, at PPR fra 1. juli 2010 overflyttes til Den grønlandske<br />
Nordkommune, Qaasuitsup Kommunia.<br />
Ansættelse sker efter overenskomst af 16. februar 2007 mellem Landsstyret<br />
og IMAK (Grønlands Lærerforening). For ansøgere, der i forvejen<br />
er tjenestemænd, kan denne ansættelsesform videreføres. Ansættelse<br />
vil evt. kunne ske på særlige åremålsvilkår.<br />
Der anvises personalebolig, for hvilken der betales husleje, depositum<br />
mv. efter de til enhver tid gældende regler. Der må forventes ventetid på<br />
anvisning af permanent bolig på grund af boligsituationen, hvorfor der<br />
må påregnes indkvartering i vakantbolig i en periode.<br />
Der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler.<br />
Personer, som er ansat i offentlige stillinger i Danmark, kan ydes orlov<br />
ved ansættelse i Grønland.<br />
Yderligere oplysninger, herunder løn- og ansættelsesforhold, kan fås<br />
ved undervisningsinspektør Kaali Olsen på kaol@gh.gl eller<br />
+299 34 57 40.<br />
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag stiles til<br />
Grønlands Selvstyre<br />
Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke<br />
Postboks 1029<br />
3900 Nuuk<br />
Ansøgningen skal være Departementet i hænde senest den<br />
28. december 2009.<br />
Namminersorlutik Oqartussat<br />
- Grønlands Selvstyre<br />
GENOPSLAG<br />
stillinger<br />
GRØNLANDS SELVSTYRE<br />
søger ledende skolepsykolog til<br />
PPR Syd i Qaqortoq<br />
I Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke under Grønlands<br />
Selvstyre er ovenstående stilling genopslået ledig til besættelse<br />
snarest muligt med henblik på at kunne tiltrække flere kvalificerede ansøgere.<br />
PPR-Syd er ansvarlig for den pædagogisk psykologiske rådgivning i 5<br />
byer. Ud over skolerne i Qaqortoq betjenes skolerne i Narsaq, Nanortalik,<br />
Paamiut og Ittoqqortoormiit samt tilhørende bygder.<br />
Psykologens arbejde består af psykologiske vurderinger af elever med<br />
store indlæringsvanskeligheder, rådgivning af forældre og lærere, samt<br />
udarbejdelse af skriftlige rapporter. Hertil <strong>kommer</strong> supervisionsopgaver,<br />
samtaleforløb og kriseintervention på skoleområdet.<br />
Den ledende psykolog har ansvaret for PPR’s budget og regnskab, planlægning<br />
af tjenesterejser samt godkendelse og ajourføring af den vidtgående<br />
specialundervisning. Desuden er det en opgave at varetage<br />
kommunikationen mellem byernes skoler og PPR. Hertil <strong>kommer</strong> ansvaret<br />
for de løbende ledelsesfunktioner på kontoret, ferieopgørelser, personalemøder,<br />
konsulent- og psykologmøder, MUS-samtaler, ansættelse<br />
af personale samt supervision af medarbejdere.<br />
Arbejdet indebærer en del rejsevirksomhed, idet det tilstræbes, at alle<br />
byer i distriktet besøges 2 gange årligt. PPR´s arbejde er krævende, alsidigt<br />
og spændende med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.<br />
PPR-Syd har i øjeblikket en konsulent for specialundervisning og en kontorfuldmægtig.<br />
Det forventes, at PPR fra 1. juli 2010 overflyttes til Den grønlandske Sydkommune,<br />
Kommune Kujalleq.<br />
Ansættelse sker efter overenskomst af 16. februar 2007 mellem Landsstyret<br />
og IMAK (Grønlands Lærerforening). For ansøgere, der i forvejen<br />
er tjenestemænd, kan denne ansættelsesform videreføres. Ansættelse<br />
vil evt. kunne ske på særlige åremålsvilkår.<br />
Der anvises personalebolig, for hvilken der betales husleje, depositum<br />
mv. efter de til enhver tid gældende regler. Der må forventes ventetid på<br />
anvisning af permanent bolig på grund af boligsituationen, hvorfor der<br />
må påregnes indkvartering i vakantbolig i en periode.<br />
Der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler.<br />
Personer, som er ansat i offentlige stillinger i Danmark, kan ydes orlov<br />
ved ansættelse i Grønland.<br />
Yderligere oplysninger, herunder løn- og ansættelsesforhold, kan fås<br />
ved undervisningsinspektør Kaali Olsen på kaol@gh.gl eller<br />
+299 34 5740.<br />
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag stiles til:<br />
Grønlands Selvstyre<br />
Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke<br />
Postboks 1029<br />
3900 Nuuk<br />
Ansøgningen skal være Departementet i hænde senest den<br />
28. december 2009.<br />
TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 49
stillinger<br />
AUTISME LANGAGERSKOLEN ADHD<br />
Psykolog<br />
Ved Langagerskolen er der pr. 1. januar 2010 eller snarest<br />
herefter en stilling som psykolog til besættelse.<br />
Langagerskolen er en specialskole under Århus Kommune,<br />
der varetager et tværfagligt helhedstilbud bestående af undervisnings-<br />
og fritidstilbud til børn og unge med Autismespektrumsforstyrrelser,<br />
svær ADHD og lignende udviklingsforstyrrelser.<br />
Langagerskolen er placeret i Viby J. samt Højbjerg,<br />
hvor den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse<br />
(STU) er placeret.<br />
Arbejdet på Langagerskolen tager afsæt i neuropsykologisk<br />
og kognitiv udviklingsorienteret viden samt en systemorienteret<br />
tilgang til arbejdsopgaverne.<br />
Vi søger derfor en psykolog med lyst til at:<br />
• arbejde tværfagligt i et mindre team og indgå i løsningen<br />
af interne opgaver over for skolens øvrige medarbejdere <strong>–</strong><br />
fortrinsvis lærere og pædagoger <strong>–</strong> der arbejder direkte<br />
med eleverne<br />
• indgå i løsningen af eksterne konsulentfunktioner vedrørende<br />
opgaver tilsvarende Langagerskolens<br />
• indgå i ind- og ekstern undervisning i emner, der berører<br />
problemstillinger vedrørende arbejdet med ADHD og<br />
Austisme Spektrum Forstyrrelser<br />
• varetage psykologiske undersøgelser og observationer<br />
samt enkelte samtaleforløb med elever og deres familier<br />
• udvikle viden og kompetence inden for det arbejds- og<br />
organisationspsykologiske felt<br />
• arbejde fleksibelt, da enkelte opgaver løses om aftenen<br />
eller i weekend´en<br />
Langagerskolen kan tilbyde:<br />
• individuel supervision<br />
• gruppesupervision med andre psykologer<br />
• faglig sparring og udvikling i tværfagligt team<br />
• udfordrende og kompetencegivende opgaver<br />
• erfaring som supervisor, konsulent og underviser<br />
• en arbejdsplads i stadig udvikling<br />
Ønsker du yderligere oplysninger om skolen og skolens målsætninger<br />
kan du få dette på Langagerskolens hjemmeside<br />
på www.Langagerskolen.dk. Yderligere oplysninger kan<br />
fås ved henvendelse til ledende psykolog Lisbeth Hovmand-<br />
Olsen på tlf. 86 28 73 55.<br />
Ansøgning med kopi af uddannelsesbevis samt andre relevante<br />
bilag sendes til:<br />
Langagerskolen, Bøgeskov Høvej 10, 8260 Viby J.<br />
Ansøgningsfristen er den 17. december 2009 med morgenposten.<br />
Der forventes afholdt samtaler den 22. december 2009.<br />
50 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
TR: Birgit D.S. Isene, tlf. 86 28 73 55<br />
Børnesagkyndige<br />
til Retten i Holbæk<br />
Retten i Holbæk søger kontakt til psykologer,<br />
der blandt andet kan deltage i sager om forældremyndighed/bopæl<br />
og samvær<br />
Retten i Holbæk træffer afgørelser om forældremyndighed, barnets<br />
bopæl og samvær, og retten har mulighed for at anvende<br />
børnesagkyndig bistand i forbindelse hermed. Retten kan udpege<br />
en børnesagkyndig til at deltage i et forberedende retsmøde<br />
eller anmode den børnesagkyndige om selv, eller sammen med<br />
dommeren, at holde en samtale med parterne og/eller barnet.<br />
Retten kan tillige indhente en børnesagkyndig erklæring, hvor<br />
der skønnes at være behov for dette.<br />
Med henblik på at få opbygget en mindre gruppe af børnesagkyndige,<br />
der er interesseret i et tættere samarbejde med retten,<br />
søger retten kontakt med psykologer, der på flere punkter lever<br />
op til følgende profil:<br />
• Autorisation som psykolog<br />
• Specialistgodkendelse som børnepsykolog eller tilsvarende<br />
kompetence<br />
• Erfaring med at udfærdige børnesagkyndige erklæringer<br />
• Nuværende arbejdsforhold af børnefaglig karakter (f.eks. på<br />
børnepsykiatrisk afdeling, i kommunal familieafdeling, som<br />
selvstændig børnepsykolog)<br />
• Mulighed for at møde i retten med kort varsel<br />
• Mulighed for at udfærdige børnesagkyndige erklæringer<br />
inden for højst 2-3 måneder<br />
• Mulighed for at udfærdige flere børnesagkyndige erklæringer<br />
om året<br />
• Har faciliteter til at afholde samtaler/møder med forældre og<br />
børn<br />
Arbejde og erklæringen vil blive honoreret efter regning.<br />
Interesserede bedes senest den 22. december 2009 sende en<br />
ansøgning vedlagt CV, der redegør for ansøgerens baggrund og<br />
erfaring i lyset af ovennævnte profil, til<br />
Retten i Holbæk, att.: Retspræsident Anette Rahr Codam,<br />
Smedelundsgade 16, 4300 Holbæk.<br />
Retten vil herefter tage stilling til, hvem retten ønsker at indgå et<br />
samarbejde med.<br />
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Anette Rahr Codam på telefon<br />
59 45 80 10.<br />
forhandling@dp.dk
stillingsannonce2 Væksthuset:Layout 1 15/11/09 17:55 Page 1<br />
Væksthuset søger teamleder<br />
Væksthuset tilbyder erhvervsrettet samarbejde til ledige kontanthjælpsmodtagere,<br />
som har brug for en ekstra indsats for at finde vejen<br />
tilbage til arbejdsmarkedet.<br />
Som teamleder er du ansvarlig for den daglige faglige kvalitetssikring<br />
og personaleledelse af et team på 6-8 medarbejdere. Sammen med<br />
dine ledelseskolleger er du desuden omdrejningspunktet for den<br />
faglige, organisatoriske og forretningsmæssige udvikling af Væksthuset.<br />
Væksthuset arbejder ud fra en systemisk og anerkendende tilgang.<br />
Vi har desuden uddannet alle vores medarbejdere i brugen af redskaber<br />
indenfor den kognitive tilgang til beskæftigelsesindsatsen.<br />
Dine arbejdsopgaver er<br />
Vejledning, rådgivning, sparring og coaching af konsulenterne om<br />
deres samarbejde med borgere og kunder<br />
Oplæring af nye medarbejdere<br />
Daglig ledelse og drift af et team på 6-8 virksomhedskonsulenter<br />
At holde udviklende og informerende teammøder<br />
Bidrage til at ajourføre Væksthusets metoder og redskabskasse<br />
Sikre ensartet og høj faglig kvalitet i forløb og forløbsdokumentation<br />
Kvalitetssikre konkrete borgerforløb, herunder kvalitetssikre skriftlighed<br />
i progressionsrapporter<br />
Tilrettelæggelse og fordeling af opgaver og forløb blandt konsulenter<br />
Bidrage til markedsføring og salg af Væksthusets ydelser og<br />
produkter<br />
VÆKSTHUSET<br />
Sundholmsvej 34, 1. sal<br />
2300 KBH S<br />
forhandling@dp.dk<br />
Mangfoldighed i Væksthuset<br />
Vi arbejder bevidst og målrettet på at have medarbejdere, som samlet set byder<br />
på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer.<br />
Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge.<br />
Psykologer til projekt<br />
”Samtalegrupper for børn og unge”<br />
2 psykologer til igangværende projekt i PPR-Haderslev vedr. samtalegrupper<br />
for børn med sigte på at give tilbud til ”gråzonebørn”,<br />
der befinder sig mellem normalsystemets tilbud og børne- ungepsykiatrien.<br />
Du har bl.a. erfaring indenfor børneområdet, erfaring med undersøgelses-<br />
og rådgivningsarbejde med børn og unge, faglige forudsætninger<br />
for at kunne påtage sig et medansvar for processer i<br />
grupperne.<br />
Vi tilbyder bl.a. gode muligheder for supervision, samt sparring<br />
til faglig og personlig udvikling. Aflønning svarende til trin 8 med<br />
udligningstillæg for nyuddannede psykologer.<br />
Se hele opslaget på haderslev.dk under Job hos os.<br />
Få yderligere oplysninger hos psykolog Lone Lorenzen telefon<br />
74 34 10 95, eller PPR-chef Mogens Sørensen, telefon 74 34 11 01<br />
Send din ansøgning til PPR-Haderslev, att. Mogens Sørensen,<br />
Gåskærgade 26, 6100 Haderslev, så vi har den senest den 16.<br />
december 2009 med morgenposten.<br />
Ansættelsessamtaler forventes afholdt sidst i uge 51.<br />
TR: Gitte Andersen, tlf. 74 34 11 05<br />
Frivilligt arbejde<br />
Vi søger en psykolog eller<br />
psykologi-studerende på overbygningen,<br />
der har erfaring<br />
med supervision.<br />
Supervisionens formål er at<br />
sikre en stadig udvikling af de<br />
frivillige i forhold til deres arbejde<br />
med de unge, som <strong>kommer</strong><br />
i Ventilen.<br />
Arbejdet er ulønnet, men er<br />
både fagligt og personligt<br />
udviklende. Det omfatter en<br />
supervision på tre timer om<br />
måneden samt forberedelse.<br />
Supervisionen planlægges<br />
og gennemføres i<br />
samarbejde med<br />
stillinger<br />
Din profil<br />
Viden og erfaring på beskæftigelsesområdet og samarbejde med<br />
ledige borgere<br />
Ledererfaring eller lyst til at blive leder<br />
Viden og erfaring med samtaleteknikker samt andre faglige<br />
redskaber i beskæftigelsesindsatsen<br />
Evnen til at formidle faglig ekspertise samt inspirere medarbejdere<br />
i arbejdet med borgere<br />
Lederkompetence til at rammesætte og være tydelig i krav og<br />
deadlines<br />
Evnen til at samarbejde målrettet og professionelt med kunder<br />
og samarbejdspartnere<br />
Lyst til at arbejde i organisation, hvor tempoet er højt og<br />
engagementet stort<br />
Vi tilbyder<br />
Engagerede og energiske kolleger i en teamorganiseret<br />
organisation<br />
En lederstilling med fokus på både daglig drift og udvikling<br />
Gode muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling<br />
Attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder <strong>–</strong> blandt andet<br />
7 ugers ferie<br />
Ansøgningsfrist<br />
Stillingen er fuld tid med tiltrædelse 1. marts eller før. Ansøgningen<br />
sendes til adm@vaeksthus.dk senest torsdag den 14. januar<br />
klokken 12. Skriv ”Teamleder København” i emnelinjen på din mail.<br />
Yderligere oplysninger<br />
Kontakt Anne Weber eller kig nærmere på www.vaeksthus.dk.<br />
Ventilen<br />
Søger supervisorer til vores mødesteder i<br />
Sønderborg, Viborg, Herning, Hillerød, Næstved og Roskilde<br />
de lokale frivillige.<br />
Derudover er der mulighed for<br />
at deltage i et landsdækkende<br />
netværk med alle Ventilens<br />
supervisorer.<br />
Ventilen har gennem en lang<br />
årrække arbejdet med stille<br />
og ensomme unge og driver<br />
mødesteder 13 steder i Danmark.<br />
Her arbejder vi ud fra<br />
principper om ung-til-ung og<br />
hjælp-til-selvhjælp.<br />
I samarbejde med fagfolk, forskere<br />
og andre organisationer<br />
arbejder vi også for at skabe<br />
viden og debat om unges<br />
ensomhed.<br />
Ventilen driver mødesteder for stille og ensomme unge.<br />
Ventilen har ingen politisk eller religiøs tilknytning.<br />
Kontakt os på<br />
70 208 308<br />
info@ventilen.dk<br />
eller læs mere på<br />
ventilen.dk<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 51
Indhold<br />
Kommunalreform:<br />
stress og sygefravær<br />
Medarbejderne har betalt en høj pris for<br />
kommunalreformen i 2007. Fusionerne<br />
har kostet på stress og sygefravær.<br />
Side 3<br />
at reflektere over sig selv<br />
For at få gavn af at deltage i et terapeutisk<br />
forløb må man kunne reflektere over sig<br />
selv og sætte ord på. Eller må man?<br />
Side 10<br />
Faste rubrikker<br />
Så kan de lære det<br />
Debat side 27<br />
Møder og meddelelser side 32<br />
Rubrikannoncer side 37<br />
Stillinger side 43<br />
Om få dage sænkes den kriminelle lavalder<br />
til 14 år. Der er politisk signalværdi i<br />
lovændringen, som strider mod al psykologfaglig<br />
viden.<br />
Møde med nancy<br />
McWilliams<br />
Side 6<br />
Psykoterapeutisk Selskab tænker internationalt,<br />
når de holder årsmøde. I 2009 var<br />
en stor amerikansk psykoanalytiker oplægsholder.<br />
Side 16<br />
Al HenVenDelSe TIl: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55<br />
MAgASInPOST - UMM