Ulven kommer – - Elbo

Forskningsnyt
Hvem får psykiske
skader af
krigsdeltagelse?
Selv om de fleste danske soldater vender hjem fra krigene i
Irak og Afghanistan i god behold, både fysisk og psykisk, er
der dog tilsyneladende en stigning i antallet af soldater, der
vender hjem med visse psykiske skader, især i form af PTSD.
PTSD er især kendetegnet ved vedvarende uro og ængstelse,
uhyggelige ufrivillige minder (flashbacks) fra traumatiske,
altså særligt uhyggelige krigssituationer, samt en svækkelse
af evnen til at reagere med almindelige følelser i dagliglivet
(på engelsk: emotional numbing). Disse psykiske skader kan,
hvis de behandles af kvalificerede psykologer, gå over i løbet
af ret kort tid, men i sørgeligt mange tilfælde bliver de mere
permanente, og fører i værste fald til mangeårige lidelser og
indskrænkninger i tilværelsen.
Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad nøjagtigt det er
for årsager, der ligger bag psykiske krigsskader i form af PTSD.
Den almindelige forståelse er nok, at disse lidelser direkte udspringer
af de traumatiske begivenheder som sådan, men det
har dog også været fremført, at det måske ikke blot er de ydre
begivenheder, der er afgørende; det kan være, at de soldater,
der får PTSD, i forvejen er psykisk mere ”skrøbelige” og derfor
slet ikke burde være sendt i krig i det fremmede. Herudover
har det været nævnt, at andre miljøfaktorer end de
skræmmende krigssituationer i sig selv kunne spille en rolle
for udviklingen af PTSD. Her tænkes især på beskyttende
faktorer, såsom et godt kammeratskab, en god ledelse og en
tilfredsstillende grad af information om de aktiviteter, man
deltager i. Sådanne forhold kan ifølge andre undersøgelser
spille en betydelig beskyttende rolle ved siden af de PTSDudløsende
skrækkelige begivenheder.
Der er altså peget på tre kategorier af formodentlig vigtige
medvirkende årsager til, at enkelte soldater udvikler lidelsesfulde
og undertiden langvarige PTSD-forstyrrelser efter krigsdeltagelse.
Men hvor stor en rolle spiller hver af disse tre kategorier
af årsager: 1) Ydre belastninger og skræmmende begivenheder,
2) Personlig skrøbelighed, 3) Stressbeskyttende
faktorer? Det har der været en del diskussion om, men nu
sætter en stor engelsk undersøgelse ganske præcise tal på indflydelsen
af hver af disse størrelser, så man kan udtale sig om
deres relative betydning med større præcision.
Den engelske undersøgelse omfattede 853 soldater, der blev
undersøgt tre gange. Forud for udsendelsen udfyldte alle sol-
forskningsnyt:
22 Psykolog nyt • 22 • 2009
daterne et spørgeskema om deres psykiske helbred, dvs. et
spørgeskema om deres eventuelle allerede tilstedeværende
symptomer på PTSD og andre psykiske problemer. Sammenlignet
med en tilsvarende gruppe på 975 soldater, der ikke
blev sendt til Irak, var der kun halvt så mange i udsendelsesgruppen,
der havde (beskedne) symptomer på PTSD-lignende
lidelser inden udsendelsen, hvilket tyder på, at der var
foregået en vis udvælgelse af de formodentlig mest hårdføre
soldater. Efter hjemsendelsen udfyldte soldaterne dels et omfattende
spørgeskema om deres oplevelser under krigsdeltagelsen,
dels om en række andre forhold under udsendelsen
til Irak. Endelig blev alle soldaterne et stykke tid senere undersøgt
for forekomsten af PTSD, således at man rent statistisk
kunne afgøre, om risikoen for at udvikle PTSD mest afhang
af den psykiske tilstand inden udsendelsen eller af oplevelserne
under krigsdeltagelsen.
Det viste sig, at 2½ %, i alt 21 soldater, blandt de udsendte
havde udviklet alvorlig PTSD efter hjemsendelsen, men det
viste sig også, at der var en meget nær sammenhæng mellem
oplevelserne under krigen og risikoen for at få PTSD. Der var
især fire belastende situationer, som optrådte med høj hyppighed
hos de PTSD-ramte: 1) At være i nærkontakt med
fjenden. 2) At komme under direkte beskydning. 3) At se
kammerater blive såret. 4) At være i en situation, hvor de troede
de skulle dø. Herudover var der tre ”beskyttende” faktorer,
som særlig optrådte hos dem, der trods belastende oplevelser
ikke udviklede PTSD: 1) Godt kammeratskab i gruppen.
2) Følelsen af at deres leder bekymrede sig om deres ve
og vel. 3) Følelsen af at være godt informeret om, hvad der
var sket og skulle ske.
De, der både havde været ude for flere af de belastende situationer,
og som havde oplevet færre af de beskyttende faktorer,
havde altså størst risiko for at udvikle PTSD.
Der var dog også en vis mere beskeden sammenhæng mellem
PTSD-lignende symptomer forud for krigsdeltagelsen, og
risikoen for at udvikle PTSD efter hjemsendelsen, men disse
forudgående psykiske vanskeligheder spillede ikke nær så stor
en rolle, som de traumatiske begivenheder i sig selv. Forskerne
kunne rent statistisk regne ud, at 60 % af årsagerne til PTSD
hos de hjemsendte lå i deres traumatiske oplevelser, 10 % lå i
de beskyttende faktorer, og 15% lå i de forudgående symptomer
– mens de sidste 15 % vedrørte ukendte faktorer.
Ifølge de engelske forskere bag undersøgelsen er det altså
klart, at langt de vigtigste årsager til psykiske skader hidrører
fra ydre krigssituationer og ikke fra indre skrøbelighed.
tn
Redaktionsgruppen: ask elklit, thomas nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Sekretariat: ingrid graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)