You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Forskningsnyt<br />
Den tyske undersøgelse tog udgangspunkt i den omstændighed,<br />
at vi mennesker har to overordnede og indbyrdes<br />
uafhængige følelsessystemer, det positive og det negative.<br />
Begge disse følelsessystemer varierer hos forskellige mennesker<br />
fra svage til stærke <strong>–</strong> af delvis medfødte grunde. Man<br />
kan altså godt have både et stærkt positivt og et stærkt negativt<br />
følelsessystem, så man generelt er meget følelsesmæssigt<br />
påvirkelig. Man kan også have to svage følelsessystemer, så<br />
man i andres øjne fore<strong>kommer</strong> at være temmelig upåvirkelig<br />
eller stabil. Endelig kan man selvfølgelig have et stærkt<br />
positivt kombineret med et svagt negativt følelsessystem (hvis<br />
man er heldig), eller et stærkt negativt og et svagt positivt følelsessystem,<br />
(hvis man er temmelig uheldig!)<br />
Styrken af disse følelsessystemer er hidtil blevet målt ved<br />
spørgeskemaer, hvor folk oplyser, hvor meget de i dagliglivet<br />
er tilbøjelige til at reagere med stærke eller svage følelser i situationer,<br />
der kan udløse positive eller negative følelser for<br />
de fleste. Forskning har vist, at folk, der beretter om et stærkt<br />
negativt følelsessystem, har større risiko end andre for at udvikle<br />
psykiske lidelser med angst og depression. Der er også<br />
fundet en vis sammenhæng mellem stærke negative følelser<br />
og forskellige sygdomme (fx hjertekarsygdomme og mavesygdomme),<br />
men disse sammenhænge er knap så stærke,<br />
som man måske kunne forvente. Det kan selvfølgelig bero<br />
på, at negative følelser spiller en mindre rolle for sygdomsudvikling<br />
end tidligere antaget. Men det kan også <strong>–</strong> ifølge<br />
den nye tyske undersøgelse <strong>–</strong> bero på, at vi kan have ubevidste<br />
negative følelser, som ikke rigtig erkendes, fordi vi til en<br />
vis grad har lært at ignorere eller fortrænge negative følelser<br />
i dagliglivet. (Her drejer det sig naturligvis om milde, negative<br />
følelser <strong>–</strong> stærk angst eller depression kan man næppe<br />
slippe for at opleve bevidst).<br />
De tyske forskere har nu som de første nogen sinde målt<br />
tendensen til negative følelser (eller med andre ord: styrken<br />
af det negative følelsessystem) på både det bevidste og det<br />
ubevidste plan hos 50 kvinder i 20-40-årsalderen.<br />
Den bevidste tendens til at opleve negative følelser blev<br />
som tidligere målt med et spørgeskema, mens den ubevidste<br />
tendens til negative følelser blev målt med en helt ny metode:<br />
Forsøgspersonerne fik at vide, at nogle forskere var ved<br />
at udvikle et nyt, kunstigt sprog, hvor man ønskede, at de nye<br />
ord for følelser skulle vælges således, at de hver især naturligt<br />
mindede om den følelse, de stod for. Derfor skulle kvinderne<br />
i den tyske undersøgelse hjælpe forskerne med at bedømme<br />
den naturlige følelsesmæssige oplevelse, der opstod ved en<br />
række nye ord for følelser. Disse ord var fx VIKES, TUMBA,<br />
TALEP, BELNI og SUKOV. Ved præsentationen af hvert af<br />
disse ord på et stykke papir stod der til højre for ordet seks<br />
følelsesmæssige stemninger, tre positive: Lykkelig, Tilfreds,<br />
Energisk og tre negative: Hjælpeløs, Anspændt og Nervøs.<br />
Forsøgspersonens opgave var nu ud for hvert af de nye ord<br />
at angive, hvor meget det fremkaldte en følelsesmæssig stemning<br />
svarende til hvert af de seks følelsesord. Jo oftere en for-<br />
26 Psykolog nyt • 22 • 2009<br />
søgsperson havde ment, at et af de nye ord mindede om negative<br />
følelser desto stærkere mente forskerne, at kvindens<br />
negative følelsessystem var på det ubevidste plan <strong>–</strong> og tilsvarende<br />
med de positive ord.<br />
Efter således at have skaffet en slags mål for de 50 kvinders<br />
positive og negative følelsesstyrke på det bevidste og det ubevidste<br />
plan blev alle kvinder sat til at løse nogle opgaver, som<br />
ifølge tidligere undersøgelser var egnede til at fremkalde negative<br />
følelser: De skulle under tidspres løse nogle ret svære<br />
opgaver, samtidig med at de i høretelefoner blev udsat for<br />
stærkt generende støjpåvirkninger!<br />
Forsøgspersonernes kortisolproduktion blev målt ved spytprøver<br />
før og efter denne særdeles ubehagelige stresspåvirkning,<br />
og for hver kvinde målte man stigningen i den kortisoludskillelse,<br />
der i stort set alle tilfælde fandt sted under den<br />
belastende oplevelse. Spørgsmålet var så nu, om både det bevidste<br />
og det ubevidste mål for negativ følelsesstyrke hos kvinderne<br />
kunne forudsige, hvor stærk denne kortisolstigning<br />
ville være under stressbelastningen.<br />
Det viste sig, at det ubevidste mål for en negativ følelsestendens<br />
i høj grad hang sammen med stigningen i kortisolproduktionen<br />
under stress. Til gengæld var der stort set ingen<br />
sammenhæng mellem den bevidste oplevelse af en tendens<br />
til negative følelser (ifølge spørgeskemaundersøgelsen)<br />
og størrelsen af kortisolstigningen under stress. Forskerne<br />
mener derfor, at man i fremtiden bør interessere sig mere for<br />
målinger af ubevidste sider ved menneskers følelsesliv <strong>–</strong> ikke<br />
mindst, hvis man er interesseret i risikoen for kropslige sygdomme<br />
som følge af langvarige, negative følelser.<br />
Denne konklusion støttes stærkt af to andre nye undersøgelser.<br />
En engelsk forskergruppe har således fundet, at et ubevidst,<br />
men ikke et bevidst mål for ensomhed kan forudsige<br />
størrelsen af en blodtrykstigning hos kvinder under en stresstest,<br />
mens en amerikansk forskergruppe tilsvarende fandt,<br />
at et ubevidst mål for angst meget bedre end et bevidst mål<br />
kunne forudsige den blodtryksstigning, der forekom hos<br />
kvindelige forsøgspersoner, der blev bedt om at holde tale for<br />
en forsamling af mennesker.<br />
tn<br />
Kilder: Quirin, M., Kazén, M., Rohrmann, S. & Kuhl, J. (2009). Implicit<br />
but Not Explicit Affectivity Predicts Circadian and Reactive<br />
Cortisol: Using the Implicit Positive and Negative Affect Test.<br />
Journal of Personality, 77(2). 401-420.<br />
Nausheen, B., Gidron,Y., Aiden, G., Tissarchondou, H.S. & Peveler,<br />
R. (2009). Loneliness, social support and cardiovascular reactivity<br />
to laboratory stress. Stress: The International Journal on the<br />
Biology of stress, 10(1). 37-44<br />
Egloff, B., Wilhelm, F.H., Neubauer, D.H., Mauss, I.B. & Gross,<br />
J.J. (2008). Implicit Anxiety Measure Predicts Cardiovascular Reactivity<br />
to an Evaluated Speaking Task. Emotion, 2(1). 3-11.