Ulven kommer – - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Forskningsnyt Om at styre humøret med musik og tv I nyere tid har man i psykologien fået øje på den betydelige indflydelse, vi selv har på vores eget humør. Adskillige undersøgelser viser, at vi ofte foretager os ting og sager, både psykisk og adfærdsmæssigt, der kan tjene til at fastholde et godt humør eller at modvirke et dårligt humør. Fx ser det ud til, at indtagelse af alkohol kan tjene begge formål. Vi drikker i festligt lag for at holde det gode humør oppe, men vi drikker også undertiden for at modvirke et dårligt humør med fx nedtrykthed eller nervøsitet. Nu har to amerikanske forskere set nærmere på, hvordan vores brug af forskellige medier som musik og tv-kiggeri kan bruges til samme dobbelte formål. I den amerikanske undersøgelse blev 229 yngre personer først bedt om at oplyse, hvor meget de benyttede forskellige medier ved forskellige typer af humør. De fem forskellige medier, der blev spurgt til, var: 1) At lytte til musik. 2) At se et tv-program. 3) At se en film (fx en dvd-film). 4) At læse et blad. 5) At spille et video-spil. De typer af humør, der blev spurgt til, var dels en række positive følelsesmæssige tilstande som glæde, tilfredshed og forelskelse, dels en række negative følelsesmæssige tilstande som nervøsitet, vrede, bitterhed og sorg – samt kedsomhed. For hver af disse psykiske tilstande skulle forsøgspersonerne oplyse, hvor meget han eller hun forsøgte at styre sit humør ved hjælp af hvert af de fem forskellige medier. Det viste sig generelt, at de fem forskellige medier i gennemsnit blev mest benyttet i den rækkefølge, de er nævnt i ovenfor, altså først og fremmest at lytte til musik, dernæst at se tv osv. Denne rækkefølge var måske lidt overraskende helt ens ved både de positive og de negative følelser, mens der ved ”kedsomhed” var den forskel, at tv-kiggeri blev foretrukket frem for musiklytning. Forskerne havde imidlertid også benyttet et spørgeskema, der handlede om de vanskeligheder man som mennesker kan have ved at styre sit eget humør. Dette spørgeskema omhandlede seks særlige former for vanskeligheder ved selvregulering af følelseslivet, nemlig: 1) Svært ved at skelne mellem forskellige følelser. 2) Tilbøjelighed til at ignorere følelser. 3) Svært ved styre sin egne impulsive handlinger og indfald. 4) Svært ved at acceptere følelsesmæssige påvirkninger. 5) Svært ved at vide, hvad man skal stræbe efter og 6) svært ved at vide, hvordan man skal tackle (negative) følelsesmæssige situationer. Endelig benyttede forskerne et tredje spørgeskema, der omhandlede to forskellige typer af mentale reaktioner på dårligt humør: Ruminering og refleksion. Ruminering er en ny betegnelse for det, vi på dansk kalder at ”ruge over fortidens fortrædeligheder” – uden at komme videre. Refleksion vil sige at tænke mere konstruktivt over negative begivenheder og søge at finde løsninger på problemerne. Det er klart, at ruminering er den psykologisk set uheldige og refleksion den 24 Psykolog nyt • 22 • 2009 psykologiske set mere positive form for mental reaktion på dårligt humør. Ved at sammenholde svarene på de tre forskellige spørgeskemaer kunne forskerne konstatere interessante forskelle på dem, der specielt i dårligt humør benyttede henholdsvis musik og tv som middel til forbedring af humøret. Dem, der benyttede musik ved dårligt humør var særligt præget af tre ting: De havde svært ved at vide, hvordan de skulle tackle deres dårlige humør, men de havde ikke udpræget tilbøjelighed til at ignorere følelser, og de var mere tilbøjelige til at benytte refleksion end ruminering ved negativt humør. De, der særlig greb til tv-kiggeri ved dårligt humør, havde i endnu højere grad svært ved at vide, hvad de skulle stille op med deres dårlige humør, men derudover var de også præget af en svag impulskontrol og manglende klarhed over, hvad de ville eller skulle stræbe efter. Endelig var de i udpræget grad mere tilbøjelige til at ruminere end at reflektere over fortidens fortrædeligheder, hvilket som nævnt er et tegn på en dårlig evne til at komme ud af et dårligt humør. De amerikanske forskere konkluderer herefter, at det at gribe til tv, når man er i dårligt humør, kan være tegn på en uheldig måde at forholde sig til sit eget dårlige humør, mens folk, der benytter musik til at hæve humøret, tilsyneladende i gennemsnit er bedre til at regulere deres eget humør. tn Kilde: Greenwood, D.N. & Long, C.R. (2009). Mood specific media use and emotion regulation: patterns and individual differences. Personality and Individual Differences, 46. 616-621. Hvorfor er materialisme dårlig for livskvaliteten? Ved undersøgelser over vores personlige værdier, altså de forhold i tilværelsen, vi hver især tillægger mere eller mindre værdi, har man i adskillige undersøgelser fundet, at nogle mennesker tilsyneladende tillægger opnåelsen af materielle goder som fine ting, flotte apparater, biler og huse, særlig stor værdi, mens andre lægger mere vægt på værdier som gode venskaber, gode parforhold, god karriere eller det at beskæftige sig med fx kunst, religion eller videnskab. Ved flere undersøgelser over graden af materialisme hos forskellige personer har man fundet en ganske slående sammenhæng mellem en høj grad af materialisme og en lav grad af livskvalitet, som udtrykt ved mindre glæde ved tilværelsen og mere tilbøjelighed til perioder med ærgrelse eller nedtrykthed. Det ser ud til at være dårligt for livskvaliteten, når et menneske kommer til at lægge særlig meget vægt på at opnå materielle goder frem for andre værdier i sin egen tilværelse.
Nu viser en ny amerikansk undersøgelse noget om, hvad der skaber denne sammenhæng. Tre amerikanske forskere bag undersøgelsen fik 440 personer i alle aldre til at besvare et spørgeskema om værdier, hvor der blev stillet 12 spørgsmål, der skulle måle materialisme som værdi i tilværelsen. Disse spørgsmål var fx: Hvor meget passer følgende udsagn på dig: ”Jeg kan lide at eje fine ting, der gør indtryk på andre”, og ”Noget af det vigtigste i mit liv har været at opnå fx den bil eller det hus, jeg har ønsket mig”. Ved at tælle svarene sammen kunne man få et enkelt, talmæssigt mål for graden af materialisme hos den enkelte i undersøgelsen. Desuden benyttede forskerne et spørgeskema om de pågældendes livskvalitet. I dette spørgeskema skulle forsøgspersonerne på en skala fra 1 til 10 angive, hvor meget de i dagliglivet jævnligt oplevede hver af en række bestemte følelser, der var inddelt i to grupper: Fem positive følelser som glæde og begejstring og fem negative følelser som stresset og vred. Svarene fra de positive og negative følelser blev talt sammen hver for sig, og så beregnede man den enkeltes livskvalitet som mængden af positive følelser minus mængden af negative følelser i dagliglivet. Endelig benyttede forskerne et tredje spørgeskema, der handlede om, hvad man kalder oplevelsen af indre og ydre kontrol i tilværelsen. De, der især oplever indre kontrol i tilværelsen, mener gennemgående, at det er dem selv, der er ansvarlige for det meste af det, der sker i deres tilværelse. De mener altså, at de selv har en betydelig kontrol over deres egen skæbne. De, der tværtimod oplever ydre kontrol, mener snarere, at det er skæbnen eller gud eller andre mennesker, der er ansvarlige for det, der sker i deres liv. De har altså ikke ret stor tiltro til, at de selv kan gøre særlig meget til eller fra med hensyn til, hvordan det går i deres egen tilværelse. Resultatet af denne undersøgelse viste ganske klart, at de, der scorede højt på målet for materialisme, også som ventet scorede lavt på målet for livskvalitet, især i kraft af flere negative følelser, samt at de overvejende oplevede ydre kontrol i deres tilværelse, mens de, der scorede lavt på målet for materialisme, gennemgående i høj grad troede, at de kunne styre deres egen tilværelse. Nok så interessant viste det sig endvidere, at der hos de forsøgspersoner, der havde scoret højt på målet for materialisme, kun var nedsat livskvalitet hos dem, der foruden havde scoret højt på ”ydre kontrol”. Det tyder ifølge de amerikanske forskere på, at det specielt er manglen på tiltro til egne evner til at styre sin tilværelse, der er årsag til, at materialisme kan give ringere livskvalitet. Denne sammenhæng beror ifølge forskerne på, at mennesker med ringe tillid til egen kontrol nok kan se, at man dog med penge i hånden kan købe nogle fine ting. Det kræver ikke ret meget kontrol over begivenhedernes gang. Og hvis man i øvrigt savner følelsen af at kunne kontrollere begivenhederne i sin tilværelse, er det måske lettere at komme til at Forskningsnyt fokusere på det, man kan købe for penge, end det, man kan opnå af venskab og parforhold og karriere gennem en noget mere krævende adfærd, som formodentlig forudsætter en større tiltro til, at man selv kan styre, hvordan det går i ens tilværelse. Hvis man herefter – når man på grund af manglende selvtillid satser på materielle goder i tilværelsen – især kommer til at udvikle flere negative følelser end andre, kan det ifølge forskerne bero på, at det at erhverve fine ting kan blive en ond cirkel. Tilegnelsen af hver fin ting giver kun kortvarig glæde så længe tingen er fin og ny, og så må man kort efter ud og skaffe nye, fine ting. Så bliver man let skuffet og vred, både når den fine ting taber i værdi i ens egne øjne, og når man ikke f.eks. på grund af manglende penge kan skaffe sig andre fine, nye ting. tn Kilde. Christopher, A.N., Saliba, L. & Deadmarsch, E.J. (2009). Materialism and well-being: The mediating effect of locus of control. Personality and Individual Differences, 46. 682-686. Kender vi ikke vore egne følelser? Følelser drejer sig ikke bare om at opleve behag eller ubehag, men også om kropslige tilstande, som kan have stor betydning for sundhed og sygdom. Stærke negative følelser som stress, angst eller depression kan få hjernen til at udskille et overordnet hormon, ACTH, som via blodet føres til binyrebarken, hvor det fremkalder en øget udskillelse af ”stresshormonet” kortisol. Dette stresshormon kan på kort sigt have nyttige effekter, såsom at skaffe mere brændstof til muskler og hjerne, men på længere sigt kan det have skadelige bivirkninger ved at øge risikoen for hjertekarsygdomme og sandsynligvis også kræft og andre sygdomme via en svækkelse af immunsystemet. Man kunne derfor håbe, at vi mennesker i dagliglivet er klart bevidste om vores følelsesmæssige tilstande og reaktioner, så vi kan undgå for mange af de negative følelser, der kan føre til øget kortisolproduktion. Men nu viser en tysk undersøgelse, at mange af os tilsyneladende er forbløffende dårlige til bevidst at opfatte de negative følelser, der kan føre til øget kortisolproduktion. Desuden ser det ud til, at vi kan have ubevidste negative følelser, der påvirker vores tænkning og adfærd, selv om de ikke dukker op i bevidstheden. Denne adskillelse mellem bevidste og ubevidste negative følelser kan være en naturlig følge af hjernens udvikling (som i de sidste par millioner år formodentlig har drejet sig om at styrke forstanden på bekostning af følelserne). Den kan også være resultatet af en kulturel påvirkning, der får alle (vesterlændinge) til i nogen grad at ignorere deres egne negative følelser. Psykolog nyt • 22 • 2009 25
Page 1 and 2: 4. december 2009 63. årgang Dansk
Page 3 and 4: Kommunalreform: stress og sygefrav
Page 5 and 6: Stadig ’dem’ og ’os’ At rea
Page 7 and 8: - For min skyld kunne vi godt hæve
Page 9 and 10: MoDelfotoS: baM/ScanPix FAKtA Baggr
Page 11 and 12: for at få gavn af at deltage i et
Page 13 and 14: dende måde til: Er psykoterapi et
Page 15 and 16: Med på Lægedage 2009 For første
Page 17 and 18: Som de fleste kliniske psykologer v
Page 19 and 20: Anne Sofie Møller Sparre. Katrine
Page 21 and 22: as a client” ten og hos klienten
Page 23: Kilde: Rona, R.J., Hooper, R., Jone
Page 27 and 28: Mangler i psykologeridanmark.dk Det
Page 29 and 30: menneske og kunne overgive sig til
Page 31 and 32: et værdigt liv Psykolog Palle Hans
Page 33 and 34: g) Budget 2010-2011. Der var en bre
Page 35 and 36: I ØVRIGt Forældreforeningen Vi ha
Page 37 and 38: Er du bagud med din supervision?
Page 39 and 40: v Rubrikannoncer D I SPUK Dansk Ins
Page 41 and 42: Selskab for Psykopatologi hos Børn
Page 43 and 44: NåR Du søgeR job Ved forhandling
Page 45 and 46: Spændende undervisningsopgave: Eks
Page 47 and 48: Psykolog PPR Slagelse Tidsbegrænse
Page 49 and 50: Namminersorlutik Oqartussat - Grøn
Page 51 and 52: stillingsannonce2 Væksthuset:Layou

Ulven kommer – - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?