Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Som de fleste kliniske psykologer ved, begynder god terapi<br />
med god indledningsvurdering. Den skulle gerne munde<br />
ud i ikke blot en formel diagnose, men en komplet casuskonceptualiering,<br />
der kan deles med patienten og danne<br />
udgangspunkt for et behandlingsoplæg afhængigt af terapeutiske<br />
retning, de prioriterede terapimål, og hvilken setting<br />
terapien skal foregå i.<br />
Den amerikanske psykoanalytiker Nancy McWilliams<br />
har beskæftiget sig indgående med dette emne <strong>–</strong> titlen på<br />
en af hendes bøger er netop Psychoanalytic Case Formulation.<br />
Og hun var i september gæsteunderviseren på Dansk<br />
Psykoterapeutisk Selskab for Psykologers årlige internationale<br />
heldagsseminar. Seminarets titel var ”Psychoanalytic<br />
Case Formulation. Personality & Psychopathology”.<br />
I en tid, hvor psykoanalysen har været i modvind og man<br />
ikke mindst i det offentlige sundhedsvæsen kan opleve en<br />
fiksering på snævert defineret ”evidens”, har hun valgt at<br />
holde fast i etiketten ”psykoanalytisk” frem for det bredere<br />
og blødere ”psykodynamisk”.<br />
’teknik på et problem’<br />
I foredraget om ’Caseformulering i den deskriptive psykiatris<br />
tidsalder’ var der flere markerede fagpolitiske pointer:<br />
Det var et paradigmeskift, da diagnosesystemerne <strong>–</strong> DSM<br />
såvel som ICD <strong>–</strong> gik bort fra prototypiske beskrivelser af<br />
”hele personen” til en ”evidensbaseret” teknik for identificering<br />
af adskilte, kategorielle lidelser ud fra et udvendigt<br />
perspektiv. Der blev måske nok vundet noget ved overgangen<br />
til tilstræbt ateoretisk diagnosticering, baseret på observerbare<br />
symptomer, men også tabt meget på vejen, helhedssynet<br />
<strong>–</strong> og som enhver, der har arbejdet i behandlingspsykiatrien<br />
vil kunne bevidne, er diagnosticering ikke just<br />
blevet en eksakt disciplin af den grund.<br />
Nancy McWilliams kom her også ind på den gamle skelnen<br />
mellem ”tough minded scientists” og ”tender minded<br />
clinicians” og tilhørende forskelle i typisk tænkestil: henholdsvis<br />
den analyserende (opsplitning af emner i mindre<br />
bestanddele) og den syntetiserende (samling af emner i større<br />
helheder).<br />
Forskere forstår typisk kun terapi som at anvende en teknik<br />
på et problem, mente hun. Der er ellers overvældende<br />
empirisk belæg for, at personligheds- og relationsvariable<br />
er afgørende for terapiudbytte <strong>–</strong> faktorer, som psykoanalysen<br />
har beskæftiget sig særdeles meget med <strong>–</strong> frem for specifik<br />
teknik, som praktikere alligevel skal presses til at bruge<br />
(gennem fx officielle ”referenceprogrammer”). Med en<br />
kritik, der også er blevet fremført af Karen Vibeke Mortensen,<br />
konkluderede hun, at det virker helt misforstået, at klinikere<br />
skal presses til at følge manualer, der er lavet for forskning,<br />
under kunstige omstændigheder, fjernt fra den praktisk<br />
kliniske dagligdag.<br />
terapi handler også om accept<br />
Psychodynamic Diagnostic Manual er et imponerende kollektivt<br />
værk, der netop forsøger at opstille et supplement til<br />
DSM IV, som går mere i dybden. Nancy McWilliams har<br />
været redaktør for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet<br />
afsnittet om personlighedsforstyrrelser. Bogen indeholder<br />
nogle vægtige artikler om terapiforskning, men netop dens<br />
bud på en taksonomi for personlighedsforstyrrelser fore-<br />
Psykolog nyt • 22 • 2009 17
Change language