Ulven kommer – - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Forskningsnyt Den tyske undersøgelse tog udgangspunkt i den omstændighed, at vi mennesker har to overordnede og indbyrdes uafhængige følelsessystemer, det positive og det negative. Begge disse følelsessystemer varierer hos forskellige mennesker fra svage til stærke – af delvis medfødte grunde. Man kan altså godt have både et stærkt positivt og et stærkt negativt følelsessystem, så man generelt er meget følelsesmæssigt påvirkelig. Man kan også have to svage følelsessystemer, så man i andres øjne forekommer at være temmelig upåvirkelig eller stabil. Endelig kan man selvfølgelig have et stærkt positivt kombineret med et svagt negativt følelsessystem (hvis man er heldig), eller et stærkt negativt og et svagt positivt følelsessystem, (hvis man er temmelig uheldig!) Styrken af disse følelsessystemer er hidtil blevet målt ved spørgeskemaer, hvor folk oplyser, hvor meget de i dagliglivet er tilbøjelige til at reagere med stærke eller svage følelser i situationer, der kan udløse positive eller negative følelser for de fleste. Forskning har vist, at folk, der beretter om et stærkt negativt følelsessystem, har større risiko end andre for at udvikle psykiske lidelser med angst og depression. Der er også fundet en vis sammenhæng mellem stærke negative følelser og forskellige sygdomme (fx hjertekarsygdomme og mavesygdomme), men disse sammenhænge er knap så stærke, som man måske kunne forvente. Det kan selvfølgelig bero på, at negative følelser spiller en mindre rolle for sygdomsudvikling end tidligere antaget. Men det kan også – ifølge den nye tyske undersøgelse – bero på, at vi kan have ubevidste negative følelser, som ikke rigtig erkendes, fordi vi til en vis grad har lært at ignorere eller fortrænge negative følelser i dagliglivet. (Her drejer det sig naturligvis om milde, negative følelser – stærk angst eller depression kan man næppe slippe for at opleve bevidst). De tyske forskere har nu som de første nogen sinde målt tendensen til negative følelser (eller med andre ord: styrken af det negative følelsessystem) på både det bevidste og det ubevidste plan hos 50 kvinder i 20-40-årsalderen. Den bevidste tendens til at opleve negative følelser blev som tidligere målt med et spørgeskema, mens den ubevidste tendens til negative følelser blev målt med en helt ny metode: Forsøgspersonerne fik at vide, at nogle forskere var ved at udvikle et nyt, kunstigt sprog, hvor man ønskede, at de nye ord for følelser skulle vælges således, at de hver især naturligt mindede om den følelse, de stod for. Derfor skulle kvinderne i den tyske undersøgelse hjælpe forskerne med at bedømme den naturlige følelsesmæssige oplevelse, der opstod ved en række nye ord for følelser. Disse ord var fx VIKES, TUMBA, TALEP, BELNI og SUKOV. Ved præsentationen af hvert af disse ord på et stykke papir stod der til højre for ordet seks følelsesmæssige stemninger, tre positive: Lykkelig, Tilfreds, Energisk og tre negative: Hjælpeløs, Anspændt og Nervøs. Forsøgspersonens opgave var nu ud for hvert af de nye ord at angive, hvor meget det fremkaldte en følelsesmæssig stemning svarende til hvert af de seks følelsesord. Jo oftere en for- 26 Psykolog nyt • 22 • 2009 søgsperson havde ment, at et af de nye ord mindede om negative følelser desto stærkere mente forskerne, at kvindens negative følelsessystem var på det ubevidste plan – og tilsvarende med de positive ord. Efter således at have skaffet en slags mål for de 50 kvinders positive og negative følelsesstyrke på det bevidste og det ubevidste plan blev alle kvinder sat til at løse nogle opgaver, som ifølge tidligere undersøgelser var egnede til at fremkalde negative følelser: De skulle under tidspres løse nogle ret svære opgaver, samtidig med at de i høretelefoner blev udsat for stærkt generende støjpåvirkninger! Forsøgspersonernes kortisolproduktion blev målt ved spytprøver før og efter denne særdeles ubehagelige stresspåvirkning, og for hver kvinde målte man stigningen i den kortisoludskillelse, der i stort set alle tilfælde fandt sted under den belastende oplevelse. Spørgsmålet var så nu, om både det bevidste og det ubevidste mål for negativ følelsesstyrke hos kvinderne kunne forudsige, hvor stærk denne kortisolstigning ville være under stressbelastningen. Det viste sig, at det ubevidste mål for en negativ følelsestendens i høj grad hang sammen med stigningen i kortisolproduktionen under stress. Til gengæld var der stort set ingen sammenhæng mellem den bevidste oplevelse af en tendens til negative følelser (ifølge spørgeskemaundersøgelsen) og størrelsen af kortisolstigningen under stress. Forskerne mener derfor, at man i fremtiden bør interessere sig mere for målinger af ubevidste sider ved menneskers følelsesliv – ikke mindst, hvis man er interesseret i risikoen for kropslige sygdomme som følge af langvarige, negative følelser. Denne konklusion støttes stærkt af to andre nye undersøgelser. En engelsk forskergruppe har således fundet, at et ubevidst, men ikke et bevidst mål for ensomhed kan forudsige størrelsen af en blodtrykstigning hos kvinder under en stresstest, mens en amerikansk forskergruppe tilsvarende fandt, at et ubevidst mål for angst meget bedre end et bevidst mål kunne forudsige den blodtryksstigning, der forekom hos kvindelige forsøgspersoner, der blev bedt om at holde tale for en forsamling af mennesker. tn Kilder: Quirin, M., Kazén, M., Rohrmann, S. & Kuhl, J. (2009). Implicit but Not Explicit Affectivity Predicts Circadian and Reactive Cortisol: Using the Implicit Positive and Negative Affect Test. Journal of Personality, 77(2). 401-420. Nausheen, B., Gidron,Y., Aiden, G., Tissarchondou, H.S. & Peveler, R. (2009). Loneliness, social support and cardiovascular reactivity to laboratory stress. Stress: The International Journal on the Biology of stress, 10(1). 37-44 Egloff, B., Wilhelm, F.H., Neubauer, D.H., Mauss, I.B. & Gross, J.J. (2008). Implicit Anxiety Measure Predicts Cardiovascular Reactivity to an Evaluated Speaking Task. Emotion, 2(1). 3-11.
Mangler i psykologeridanmark.dk Det er en udmærket ting, at der findes tilgængelig information på nettet om praktiserende psykologer; men hvem har ansvaret for, at informationen er retvisende? Det fremgår ikke, om psykologeridanmark.dk er et privat firma, eller om det er Dansk Psykolog Forening, der står bag. Hjemmesiden skulle gerne repræsentere psykologer og deres forskellige tilbud på en korrekt måde; men de strukturelle rammer, som afgrænser, hvilke kategorier man som psykolog kan vælge til sin profil, lægger alvorlige begrænsninger for, hvad der kan informeres om. Problemet for mig har fx været, at kategorierne “Familie” og “Par” ikke er til rådighed i oplægget, selv om det primært er “Familieterapi” og Parterapi”, jeg er specialiseret i og tilbyder. Det har ikke været muligt at få en dialog med psykologeridanmark.dk med henblik på at få dette rettet. De svarer ikke trods adskillige henvendelser. Det er absolut nødvendigt, at foreningen tager ansvar for at få rettet denne form for fejlinformation til klienter, forsikringsselskaber og andre, som gør brug af psykologeridanmark.dk. Kategorierne “Voksne” eller “Børn” dækker selvfølgelig ikke. Individuel terapi er den mest kendte terapiform, og det påvirker menneskers opfattelse af, hvad psykologer kan tilbyde, så de går naturligvis ud fra, at behandlingen er individuel. Det er vigtigt at informere om, at der også findes terapiformer, hvor de pårørende er inddraget som ressourcer i den terapeutiske proces som fx “Familieterapi” og “Parterapi” – de såkaldte systemiske terapier. Mange pårørende til “symptombærere” har givet udtryk for, at de i den grad har savnet at blive inddraget i processen, så det føles som en åbenbaring at få at vide, at man kan blive inkluderet fra starten. De fleste psykologer er vant til at ar- bejde ud fra en individualpsykologisk referensramme; men der er også et stort antal psykologer, som har videreuddannet sig i det familieterapeutiske speciale og har gode resultater med denne inter aktionelle arbejdsform, hvor de aktiverer ikke blot symptombæreren, men også dem, der er dybt involveret i problemerne og gerne vil være med til at løse dem. Dansk Psykolog Forening bør stå inde for, at der gives en dækkende information om psykoterapi og psykologer, og at den slags indskrænkninger og forvanskninger undgås. Ville Laursen Kommentar Vi har på grund af omlægningen af medlemssitet danskpsykologforening. dk været nødsaget til i en kort periode at lade post til psykologeridanmark.dk ligge – nemlig indtil 12. november 2009, hvor vi fik åbnet for den ny hjemmeside. Vi beklager derfor den manglende tilbagemelding, men er nu igen klar til at tage os af posten til begge hjemmesider. Vi synes selv, at det tydeligt fremgår af psykologeridanmark.dk, at det er Dansk Psykolog Forening, der står bag denne borgerindgang, hvor brugere/ bor gere kan søge efter en kvalificeret psykolog. Det har været vigtigt for foreningen i udviklingen af denne borgerindgang at profilere vores højtuddannede medlemmer og skabe et kvalitetsmæssigt alternativ til andre hjemmesider, der gør reklame for alle mulige slags terapeuter. Derfor er foreningens logo placeret i toppen af siden, og i øverste tekst på forsiden ses det, at de psykologer, der promoveres, alle er medlem af Dansk Psykolog Forening. Nederst på forsiden står Dansk Psykolog Forenings adresse. Desuden gemmer der sig bag forsidens ”Om os” information om, at www.psykologeridanmark.dk er ud- DeBATindlæg Debat ! – må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. viklet af Dansk Psykolog Forening. I teksten på samme side beskrives fx foreningens formål med hjemmesiden. Under ”Arbejdssted” på den enkelte psykologs profil står der, om psykologen modtager voksne, børn, unge eller par. Og under ”Erfaringer” har den enkelte psykolog selv mulighed for at logge ind og rette på sin profil og vælge, at fx ”Familierelationer” hører til blandt den pågældendes erfaringer og interesser. Endelig kan man øverst i den korte præsentation beskrive terapiformer mv. Ville Laursen har helt ret i, at mulighederne for de interesser og erfaringer, man kan tilvælge, når man selv redigerer på sin profil, skal udbygges. De muligheder, der findes nu, blev under udviklingen af hjemmesiden til i samarbejde med Selvstændige Psykologers Sektion. Siden har vi modtaget mange forslag fra medlemmer om, at de ønsker mulighederne udbygget – der har også været konkrete ønsker fra flere om, at de netop gerne vil have mulighed for at kunne vælge ”Parterapi”. Fra hjemmesidens start har vi haft en intention om, at vi ville understøtte alle erfaringsområder med beskrivende tekst i leksikonet. Det er grunden til, at vi ikke bare tilføjer nye erfaringsområder. Nu er medlemshjemmesiden åbnet, og når vi har kureret den for de værste børnesygdomme, tager vi igen fat på at forbedre og udvikle psykologeridanmark.dk. I den sammenhæng vil vi huske alle indkomne forslag til forbedringer. Nana Lykke, webredaktør Psykolog nyt • 22 • 2009 27
Page 1 and 2: 4. december 2009 63. årgang Dansk
Page 3 and 4: Kommunalreform: stress og sygefrav
Page 5 and 6: Stadig ’dem’ og ’os’ At rea
Page 7 and 8: - For min skyld kunne vi godt hæve
Page 9 and 10: MoDelfotoS: baM/ScanPix FAKtA Baggr
Page 11 and 12: for at få gavn af at deltage i et
Page 13 and 14: dende måde til: Er psykoterapi et
Page 15 and 16: Med på Lægedage 2009 For første
Page 17 and 18: Som de fleste kliniske psykologer v
Page 19 and 20: Anne Sofie Møller Sparre. Katrine
Page 21 and 22: as a client” ten og hos klienten
Page 23 and 24: Kilde: Rona, R.J., Hooper, R., Jone
Page 25: Nu viser en ny amerikansk undersøg
Page 29 and 30: menneske og kunne overgive sig til
Page 31 and 32: et værdigt liv Psykolog Palle Hans
Page 33 and 34: g) Budget 2010-2011. Der var en bre
Page 35 and 36: I ØVRIGt Forældreforeningen Vi ha
Page 37 and 38: Er du bagud med din supervision?
Page 39 and 40: v Rubrikannoncer D I SPUK Dansk Ins
Page 41 and 42: Selskab for Psykopatologi hos Børn
Page 43 and 44: NåR Du søgeR job Ved forhandling
Page 45 and 46: Spændende undervisningsopgave: Eks
Page 47 and 48: Psykolog PPR Slagelse Tidsbegrænse
Page 49 and 50: Namminersorlutik Oqartussat - Grøn
Page 51 and 52: stillingsannonce2 Væksthuset:Layou

Ulven kommer – - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?