8 - Grønt Miljø

38
BAGHAVEN 8
Joggerne på
løbevekslerne
Ethvert bynært grønt område er fyldt
med motionsløbere. Også Frederiksberg
Have og Søndermarken hvor
de ofte dominerer især i deres rush
hour ved 7-8-tiden og 16-18 tiden. Og
især i dårligt vejr hvor de ligesom hundelufterne
er meget stabil brugere.
Løberne har ikke så mange specielle
krav. Og alligevel. De gode af mellemdistancetypen
kan godt lide en bakkespurt.
De bruger skråningerne ved Frederiksberg
Slot. Mange løbere lægger
også vægt på at skåne knæ og hofter
og vælger derfor om muligt et relativt
blødt underlag. Ikke tværs over græsset,
men i rabatten eller græsset ved siden
af stien hvor der ofte opstår en løberveksel.
Der kan opstå parallelle spor
hvor der hvor regn hurtigt gør vekslen
mudret og tvinger løberne udenom - ligesom
på fortidens landeveje.
Det kan sine steder nærme sig et
egentligt driftsproblem fordi man mister
de rene linjer og noget af den
grønne frodighed på grund af det udvidede
stiprofil. Hvor vekslerne ligger på
skråninger kan der også opstå problemer
med erosion i regn.
Men er der en reel grund til at løbe i
rabatten når man bruger moderne løbesko?
Er de ikke bedre end at man får
ekstra fordel af at løbe i græs? Det er
især et relevant spørgsmål for løberne,
men også for parkforvalterne der f.eks.
kunne informere sig ud af eventuelle
problemer med løberveksler.
De første mange år jeg selv løb, var
det uden støddæmpende løbesko. Så
kunne hårdt underlag godt genere. Det
forandrede sig med de moderne løbesko.
Med dem kunne jeg ikke mærke
forskel når jeg i løb i græsset. Påfaldende
er det også at det mest er de langsomme
joggere der tager rabatten.
Hvad siger videnskaben? Ikke meget
ifølge Bente Klarlund Pedersen, professor,
overlæge, dr.med. ved Rigshospitaletscenter
for Inflammation og Metabolisme.
Men det er i hvert fald hårdere
for benene at løbe, jo hårdere underlaget
er. Bedre er løbeskoene heller
ikke trods deres høje hæle med masser
af dæmpning og stabilisering.
Der er faktisk ingen dokumentation
for betydningen af den moderne løbesko,
meddeler Klarlund Pedersen der
bl.a. henviser til undersøgelser som dr.
Daniel Lieberman fra Harvard University
har foretaget. Der er nylig udført en
Rabatten er blødede end stien, så der
dannes en veksel. Billedet er dog ikke fra
Frederiksberg Have eller Søndermarken.
Fra Søndermarken hvor stierne netop er
omlagt så der kun er få stumper af
løbervekslerne tilbage. Som denne.
I Søndermarken er de vigtigste stier til løb
blevet omprofileret så de ender i et trug. Det
vil nok fremover holde løberne til stien.
Det vil de også her i Frederiksberg Have hvor
der er sat et lille diskret hegn op.
analyse af alle kontrollerede originale
studier om moderne løbesko. Man fandt
ingen effekt på hverken risikoen for
akutte skader, slidgigt, løbepræstation,
mængden af fysisk aktivitet eller livskvalitet
i videste forstand. Problemet er bl.a.
at de moderne sko har omdannet forfodslandere
til hællandere så den naturlige
dæmpning er faldet.
Så løberne på vekslerne har formentligt
en pointe. Spørgsmålet for dem er
så hvornår vekslen er trådt så fast at
man lige så godt kunne løbe på stien eller
man skal lave et nyt spor. De kunne
dog også overveje andre løbeteknikker
som barfodsløb og andre løbemetodikker
som pose- og chirunning hvor man
løber mere fremadlænet med landing
på for- eller midtfoden og derfor optimerer
den naturlige dæmpning. Faktisk
er barfodsløb - som vi jo også er udviklet
til - ved at være en ny løbetrend.
Daniel Liebermans undersøgelser viser
at den måde løberens fod rammer underlaget
med afhænger af om man løber
med eller uden sko. Løberen med
sko lander først på hælen, mens barfodsløberen
lander på den forreste del
af foden først. Det betyder at de stød
kroppen belastes med under løb bliver
tre gange større hvis løberen har sko på.
Med løbesko lander vi med hælen
først. Barfodsløberen lander derimod på
for- eller midtfoden og udnytter derved
fodens naturlige dæmpning bedre. Det
er ifølge forskningen også tilfældet på
hårdt underlag. Barfodsløb giver derfor
- ifølge teorien - færre skader. Og det er
hurtigt. Franske forskere har f.eks. fundet
at løbeøkonomien er bedst med bare
fødder, mest på grund af den lavere
vægt på fødderne. Det koster nemlig
mest energi at bevæge den vægt der
sidder yderst på kroppen. Kenyanske løbere
er særligt godt stillede med deres
slanke ankler og små fødder.
Og hvad kan parkforvalteren så bruge
det til? Svært at sige. Måske kommer
der flere barfodsløbere som måske foretrækker
det bløde græs eller måske netop
bliver på stierne fordi foden dæmper
bedre. I alle tilfælde vil de fleste nok
fortsat tager løbeskoene på og at en del
tager løbevekslerne. Bliver de et problem,
kan man f.eks. hegne ind mod
græsset eller omprofilere stierne så de
ender i et trug. Eller konvertere asfalt til
det lidt blødere grus. Sådan som man
gør i Søndermarken og Frederiksberg
Have - bl.a. på grund af løberne. sh
BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op ad Frederiksberg
Have - i samme gård som slotsgartneren,
parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i
en serie med afsæt i en sag der er konkret i parken,
men har et bredere perspektiv. Vi kalder
Frederiksberg Have - og Søndermarken - for
Baghaven. Det er den for os. Og med det anonyme
navn understreger vi det almene sigte.
GRØNT MILJØ 8/2011