Svampe 39

sig om Elle-Skørhat (Russula alnetorum), Elle-
Mælkehat (Lactarius obscuratus), Elle-Netbladhat
(Paxillus filamentosus) og Ellerørhat
(Gyrodon lividus), sidstnævnte har et meget
livskraftigt mycelium ved Døj Sø. Forskellige
arter af Knaphat (Naucoria) findes også, og på
liggende og stående stammer af Rød-El ses
Elle-Kulsnegl (Camarops polysperma), Elle-
Spejlporesvamp (Inonotus radiatus), Smuk
Rødblad (Entoloma euchroum) m.fl.
Vurdering: Dyrehavens ellemoser er værdifulde,
fordi de rummer alt det, der skal være i en
typisk dansk ellemose. De løftes opad på grund
af de to gullistede arter Ellerørhat og Elle-Skørhat
samt den rødlistede Mycena picta.
Pilemose
Pilemoserne ligger på den gamle søbund, hvor
jorden er allermest fugtig og ofte oversvømmes
om vinteren. De bedste krat er meget gamle og
uforstyrrede og ligger nordligst ud mod rørskoven
omkring Sorte Sø og langs Søstien længst
mod syd.
De mest karakteristiske svampe her er vednedbrydere
som Teglfarvet Labyrintsvamp
(Daedaleopsis confragosa) og Tobaksbrun Ruslædersvamp
(Hymenochaete tabacina). Jeg har
forgæves eftersøgt Pilfinger (Hypocreopsis lichenoides),
Spidsskælhat (Phaeomarasmius erinaceus)
og Pile-Mælkehat (Lactarius aspideus),
som er indikatorer for særligt værdifulde pilekrat.
Vurdering: Pilemoserne i Dyrehaven er typiske
uden specielt værdifulde svampearter.
Birkemose
Birkemose er den dominerende vegetationstype
på den gamle søbund. Det største område
findes i Dyrehavens sydlige del langs Søstien.
Skoven er meget uensartet, nogle steder lysåben
med undervegetation af f.eks. brombær eller
græs. Desuden varierer fugtigheden meget
fra sted til sted.
Artsdiversiteten er stor. Alene i den sydlige
del er der fundet 404 arter. Almindeligt forekommende
karakterarter er Birke-Skørhat
(Russula flava), fire arter af Birke-Rørhat (Leccinum),
Brun Kam-Fluesvamp (Amanita fulva),
Birkeporesvamp (Piptoporus betulinus) og den
mørke form af Tøndersvamp (Fomes fomentarius).
Både i den nordlige og sydlige del vokser
SVAMPE 39, 1999
Nordisk Mælkehat (Lactarius trivialis). Prægtig
Mælkehat (L. repraesentaneus), der er indikatorart
for særligt værdifulde birkemoser, er ikke
fundet.
Vurdering: Dyrehavens birkemoser er typiske
danske birkemoser på bedre jordbund og
værdifulde svampelokaliteter med mange arter
inklusive den sjældne Nordisk Mælkehat.
Nåleskov på mager bund
Nåletræsbeplantningerne ligger i den vestlige
del af Dyrehaven, hvor jordbunden er ret sandet.
Syd for hovedvejen ligger den største sammenhængende
bevoksning vest for Rævediget
og består af Skovfyr. Her er ikke meget at komme
efter, da skoven er meget lysåben med tæt
undervegetation af bl.a. brombær eller høje
græsser. Resten er gran spredt mellem løvtræerne
på almindelig god muldjord. De fleste
svampe er fundet på stubbe, i nåledække eller
mos på steder, hvor træerne står så tæt, at buske
og urter ikke kan trives.
Det mest interessante stykke er en ca. 50 år
gammel rødgranbevoksning mellem Døjsøvej
og Vrold Østergård. Her er der i det tykke nåledække
og i mosset fundet over 100 arter, hvoraf
den mest interessante er Mørkprikket Sneglehat
(Hygrophorus pustulatus), der hvert år dukker
op i store mængder. Ellers er det især de
mange nedbrydere, man lægger mærke til: bl.a.
tragthatte og 14 arter af Huesvamp (Mycena).
Vurdering: Dyrehavens nåleskovsbevoksninger
er ikke bemærkelsesværdige.
Næringsrige områder, f.eks. vejkanter,
små lysninger med Stor Nælde,
aske/ege/birke/elleskov
Denne ikke særlig veldefinerede type svampesamfund
består af mange små felter og tre større.
De fylder arealmæssigt ikke meget, men har
vist sig at være nogle af de mest interessante i
Dyrehaven.
Da lokaliteterne er værdifulde, præciseres
beliggenheden af de tre bedste felter.
1. Syd for hovedvejen i Dyrehavens østligste
del ud mod Skanderborghus’ store plæne. Her
er en større nældebevoksning på fugtig bund afgrænset
af blandskov på den ene side og plæne
på den anden.
9