24.07.2013 Views

Svampe 39

Svampe 39

Svampe 39

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

te gælder fx hvad angår beskrivelsernes længde,

måden udvalget af omtalte svampe blev foretaget,

fotografiernes indholdsmæssige kvaliteter

(hos Henning Knudsen er de taget på svampenes

voksested), anvendelsen af stregtegninger

osv. I særdeleshed var meget vundet hvis man i

redaktionen af Politikens store svampebog havde

skelet til Politikens svampebog hvad angår

størrelsen af de anvendte fotos, af de anvendte

typer i beskrivelserne osv.

I forhold til Politikens svampebog udmærker

Politikens store svampebog sig stort set udelukkende

ved antallet af omtalte arter. Det man

kunne drømme om, er dog snarere en udvidelse

af Politikens svampebog i stedet for dette lidt

underlige konglomerat af det populære og det

(kvasi)videnskabelige. Politikens store svampebog

kan nemlig ikke hamle op hverken med Politikens

svampebog (199 kr.) eller med Henning

Knudsens mindre og knap så gode Politikens

svampeguide (149 kr.), ligesom der allerede findes

én mere omfattende, illustreret funga på

markedet, nemlig Morten Langes Nordens

svampe fra Gads Forlag. Sidstnævnte kom i

1996 som paperback i en andenudgave til kr.

138. Dén kan også anbefales, for skønt også den

lider under at illustrationerne er for små og tegningerne

gammeldags, fungerer anvendelsen af

fotos blandet med tegninger.

Symbolsk naturinteresse

Man kunne derfor undre sig over hvorfor Politikens

Forlag udsender Politikens store svampebog.

Det er nemlig ikke tilstrækkeligt blot at

konkludere at skønt den ikke lever op til det

forlaget siger om den, skal bogen nok blive

solgt, og dermed at forfattere og producenter er

onde og beregnende og at køberne er dumme

uskyldigheder som bare bliver trukket rundt

ved næsen. Dermed risikerer man nemlig samtidig

at reducere menneskelige handlinger til noget

der dybest set ikke kan forklares, dvs. til noget

irrationelt. Dét er ikke tilfredsstillende,

hvad man end måtte mene herom, for det

spørgsmål der nemlig øjeblikkelig melder sig,

er: i forhold til hvilken absolut rationalitet?

Et fingerpeg til forklaring af at bogen kan

sælges på trods af (eller måske paradoksalt nok

på grund af) sine lyder, fx de flotte farver, kan

fås ved at anlægge en helt anden synsvinkel på

udgivelsen af bogen og på det faktum at den

SVAMPE 39, 1999

nok skal sælge, nemlig ved at behandle selve

fænomenet „udgivelse af omfattende, men ikke

rigtig anvendelige populariseringer af naturemner“.

Som arbejdsredskab betragtet er der nemlig

ingen tvivl om at Henning Knudsens Politikens

svampebog er Thomas Læssøes Politikens

store svampebog overlegen. Naturligvis med

mindre der er tale om decideret systematiske

studier hvor ingen af de nævnte bøger er tilstrækkelige.

Det kræver desuden flere bestemmelsesværker,

værker med flere oplysninger,

med en større detaljeringsgrad osv., og det kræver

at svampene indsamles og bestemmes hjemme.

I det sidste tilfælde forekommer den fysiske

størrelse af bestemmelsesværket underordnet.

Politikens store svampebog dækker med andre

ord et behov som i det mindste også, men

måske udelukkende, kan beskrives som et symbolsk

behov. For at blive anerkendt som interesseret

i naturen er det tilsyneladende kun nødvendigt

at udtrykke interesse herfor. Tilsyneladende

er det ikke nødvendigt i praksis at have

omsat ord til handling; at udtrykke intentioner

er nok.

Symbolsk er ikke praktisk

Betegnelsen symbolsk signalerer at det træder i

stedet for noget andet; dette andet er noget

praktisk; en symbolsk naturinteresse træder i

stedet for en praktisk naturinteresse. Samtidig

afsløres det symbolske som sådan ved konfrontationen

med det praktiske; det symbolske mesterskab

afsløres som symbolsk ved konfrontationen

med det praktiske mesterskab som er erhvervet

praktisk og som er til stede i praktisk

tilstand. Man kunne lidt mere populært (og

unøjagtigt) beskrive det symbolske mesterskab

som „indirekte“ og det praktiske som „direkte“.

Politikens store svampebog tilfredsstiller

m.a.o. køberens behov for at kunne udtrykke

naturinteresse, hvor en investering bestående i

249 kr., og 2 cm hyldeplads træder i stedet for en

langt mere omfattende investering i et praktisk

mesterskab, som til gengæld kræver at man begynder

tidligt, selv bevæger sig ud i felten, dvs.

rent faktisk investerer et stykke praktisk arbejde

i at opnå en praktisk erfaring med svampene.

Det er den samme symbolske naturinteresse

som næres af, betinger og forklarer at man på

den kommercielle tv-kanal MTV – par excellen-

25

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!