Svampe 39

(Ionomidotis fulvotingens), der bryder frem i
knipper på visne pilegrene. Den er kun fundet
få gange i Danmark.
Slørhatten Cortinarius helobius er fundet på
to lokaliteter i Danmark, den første sikre angivelse
er fra Dyrehaven.
Samlet vurdering af Dyrehaven
som svampelokalitet
Et af formålene med undersøgelsen var at registrere
antallet af arter i en ganske almindelig
østjysk skov. I tilsvarende danske undersøgelser
overgås Dyrehaven i antallet af fundne arter
kun af Jægersborg Dyrehave og Høstemark
Skov. Et artstal på 881 må vel siges at være ganske
tilfredsstillende.
Et andet formål var at finde ud af, om Dyrehaven
rummede enkelte større eller mindre
værdifulde områder, som eventuelt krævede
særlig hensyntagen fra forstfolk eller skovgæster.
Hertil kan man bemærke at størstedelen af
Dyrehaven er typisk østjysk bøgeskov, dog med
en overvægt af gamle træer. Her findes, hvad
man kan forvente. Da muldjorden ingen steder
ligger på ler, savnes de mere „ædle“ bøgeskovsarter,
f. eks. fra slægterne Rørhat, Slørhat og
Glat Ildporesvamp (Phellinus laevigatus) på en fældet
birkestamme. Foto Jens Mårbjerg.
SVAMPE 39, 1999
Koralsvamp.
De gamle bøgetræer rummer interessante
trænedbrydende arter.
Dyrehaven udmærker sig ved at have nogle
gode/meget gode elle- og birkemoser.
De mest værdifulde områder, „parasolhattelokaliteterne“,
er små lysninger med bl.a. Stor
Nælde, vejkanter og blandingsskoven bag tennisbanerne.
I de næste to afsnit undersøges, om der er
grundlag for indgreb for at bevare de mest værdifulde
lokaliteter i Dyrehaven.
Dyrehaven som rekreativt område og
publikums eventuelle påvirkning af
svampelivet
Dyrehaven er som en bynær skov sammen med
søerne af meget stor rekreativ betydning for
børn og voksne i Skanderborg og besøges af
mange turister fra ind- og udland. For at tilgodese
publikums forskelligartede behov er der
indrettet følgende faste anlæg:
Tennisbaner, fodboldstadion, skovrestaurant
(kendt som Pølse Ras), søbadeanstalt, kajakklub,
vandrerhjem, frihedsmuseum og festivalplads.
Sidstnævnte er arealmæssigt vokset meget
i de senere år. Den er anlagt i forbindelse
med en gammel friluftsscene og er en moderne
videreførelse af den tradition, der startede med
friluftsteater, politiske møder og fester. Festivalpladsen
har nu bredt sig fra friluftsscenen i
en bred korridor helt ned til badeanstalten.
Hvert år, når „Danmarks smukkeste festival“
slutter, lægges der grus ud på de mest fugtige
steder, og de nedtrampede arealer sås til med
græs, så området nu fremtræder som park.
Svampene er stort set forsvundet her, men heldigvis
hørte denne del af Dyrehaven ikke til de
mest spændende. Særligt interesserede har
første weekend i august lejlighed til at studere
gærsvampenes eller rettere deres stofskifteprodukters
virkninger og bivirkninger på den menneskelige
organisme!
Vandrerhjemmet og kajakklubben ligger i
det gode, lavtliggende birkeområde, men fylder
kun en meget beskeden del af dette, så her er
heller ingen konflikter. Det samme gælder for
de øvrige faste installationer.
Som før antydet benyttes Dyrehaven flittigt
af publikum: Der gås tur, luftes hund, jogges,
11