Svampe 39

Slørhattekongressen i Arbois 1998
Ved årets slørhattekongres som blev afholdt i
den lille midtfranske by Arbois, var antallet af
danske deltagere forøget med 100% i forhold til
kongressen i Sverige året før – nemlig fra to til
fire personer.
De to kongresser kom på en lærerig måde til
at afspejle mange forskelle i nordeuropæisk og
sydeuropæisk opfattelse og tankegang. Kongressen
i Sverige var velorganiseret til mindste
detalje, og der var arrangeret fælles indkvartering
og samlet indtagelse af alle måltider til
fremme af det sociale samvær. Det savnede man
i Frankrig hvor det hele var mere præget af gallisk
laissez faire-mentalitet. Begge steder var
der et meget stort og fortræffeligt arbejds- og
udstillingsrum, men medens det tekniske udstyr
i Sverige var upåklageligt, var det i Arbois
yderst beskedent. Udstillingsbordet var ikke organiseret
efter underslægter etc. som i Sverige,
og bestemmelsen af de fremlagte svampe var i
øvrigt ikke altid helt pålidelig. En del foredrag
og diskussioner blev annonceret sent og
upræcist eller blev aflyst.
Det fremragende billedværk Cortinarius Flora
Photographica prægede i meget høj grad
kongressen i Sverige, dets forfattere var mødt
talstærkt op og kunne repræsentere den “nordiske”
artsopfattelse som værket er eksponent
for. Disse forfattere glimrede i år ved deres næsten
totale fravær, og derved gik vi glip af mange
diskussioner som nok kunne have været udbytterige,
også for tilhørerne.
Én ting var en ubetinget succes: svampene!
Arbois ligger i Jurabjergene 50 km syd for Belfort.
Området er klimatisk og jordbundsmæssigt
begunstiget i mykologisk henseende. Klimaet er
varmt uden at være solsvedet som Middelhavsegnene,
nedbøren er rigelig at dømme efter den
frodige vegetation, og jordbunden er kalkrig.
Knoldslørhattene som man herhjemme finder i
begrænset mængde, vadede man nærmest i.
Man oplevede ikke bare at se, men selv at indsamle
ekstremer som den underskønne, blå Indigo-Slørhat
(Cortinarius terpsichores) og den
voluminøse Kæmpe-Slørhat (C. praestans). En
oplevelse var det også at se en ædelgranskov
hvor hele skovbunden var bogstavelig talt gulerodsfarvet
af Laksefarvet Mælkehat (Lactarius
salmonicolor).
Skulle nogen på gennemrejse komme igen-
30
nem Belfort i svampetiden, kan det anbefales at
tage en afstikker på et par kilometer ud til skovområderne
i byens udkant (hvor også Morten
Christensen har samlet ind som nævnt i dette
nummer af Svampe). De er ikke umiddelbart
charmerende, temmelig nedslidte, men der venter
mykologiske oplevelser.
Mogens Holm, Tobias Frøslev
og Thomas Nedergaard
Bøgehat – en ny dyrket svamp i
handelen i Danmark
Mange svampeinteresserede vil sikkert have
bemærket en ny svamp på supermarkedernes
grøntsagshylder i den senere tid. Dens handelsnavn
er „Bøgehat“, men ved opslag i de almindeligste
danske svampebøger bliver man ikke
klogere på svampens identitet. Ikke engang foreningens
store oversigt over „Danske svampenavne“
fra 1985 nævner en svamp af dette navn.
FDB oplyser imidlertid at det drejer sig om
en svamp med det latinske navn Hypsizygus
marmoreus, og Karen Husted, som sammen
med sin mand dyrker svampene i Skals Ådal
nord for Viborg, oplyser at det drejer sig om en
træboende svamp der stammer fra Asien. På
engelsk kaldes den ifølge Karen Husted for
„Beech mushroom“, og da den dyrkes på bøgetræ,
er navnet „Bøgehat“ måske ikke noget helt
dårligt valg.
Bøgehattene forhandles af FDB, og sammen
med svampene udleveres en lille brochure med
syv opskrifter på hvordan de kan bruges i madlavningen.
En prøvesmagning giver indtryk af
en svamp med en mild, champignonagtig smag
og en behagelig, nærmest sprød konsistens.
Hans Strandberg