Svampe 39

Tv. store sklerotier i aks af Rug. Foto Jan Vesterholt. Th. frugtlegeme på sklerotium på Tagrør. Foto Jens H.
Petersen.
(Jungehülsing & Tudzynski 1997), og faktisk finder
man allerede hos Lind (1913) tre accepterede
arter på græs, uden jeg dog skal udtale mig om disse
navnes relevans. I varmere egne findes en række
Claviceps-arter på de dér dyrkede græsser (fx
Sorghum).
I Danmark findes udover „Ægte“ Meldrøjer
også en art Claviceps på Sumpstrå (Heleocharis),
C. nigricans Tul. & C. Tul. (Lind 1913, Munk
1957). Så vidt jeg ved, er den i Danmark kun kendt
fra sine sklerotier, så her er der en mulighed for
lidt detektivarbejde, når der er blomster i sumpstråene
i forsommeren. Uden for landets grænser
findes der desuden Claviceps på arter af Star (Carex
spp.).
Kulturhistorisk set er Meldrøjer mindst lige så
spændende som systematisk og biologisk. Sklerotierne
indeholder store mængder meget giftige
stoffer som under kraftigt angreb i brødkornet, og
ofte i forbindelse med generel hungersnød og deraf
følgende accept af dårligt korn, har afstedkommet
masseforgiftninger.
Symptomerne er bestemt ikke rare. Blodtilførslen
til de perifere kar forhindres og der går
koldbrand i lemmerne, ofte med en langsom og pinefuld
død til følge. Pinen har givet navn til et af
sygdommens navne nemlig St. Antonius ild, der
stammer fra middelalderen. På fagsprog kaldes
sygdommen ergotisme. Medicinsk har man udnyttet
Meldrøjers alkaloider til medicin, hvor en sammentrækkende
virkning har været ønskelig, bl.a.
SVAMPE 39, 1999
til standsning af blødninger og behandling af migræne.
Sklerotierne blev anset for så værdifulde, at
de helt i stil med nutidens morkelannoncer blev
efterlyst i avisannoncer (Brøndegaard 1978).
Navnet Meldrøjer kommer efter sigende af, at
man visse steder, helt fatalt, havde den opfattelse
af svampen faktisk drøjer melet (Brøndegaard
1978). Hos sidstnævnte og hos Lind (1913) findes
en lang fortegnelse over alternative folkenavne:
Hornrug, Rugdrenge, Drog, Sorte Drenge, Slemme
Drenge, Hjortetak, Hanesporer, Giftrug, Ruggift,
Brødgift, Sorte Rugkorn, Moderkorn, Brandkorn,
Sekelkornut og Sekelkorn.
Langt op i sidste århundrede har der været
tilfælde af ergotisme i Danmark. I dag opererer
man med en maksimumsgrænse for sklerotier i
brødkorn. Vi må så håbe, at det er den rigtige
grænse, og at det også bliver kontrolleret.
Litteratur
Brøndegaard, V.J. 1978. Folk og flora. Dansk etnobotanik.
Dennis, R.W.G. 1978. British Ascomycetes. – Vaduz.
Jungehülsing, U. & P. Tudzynski 1997. Analysis of genetic
diversity in Claviceps purpurea by RAPD
markers. – Mycol. Res. 101(1): 1-6.
Lange, C. & J.H. Petersen 1998. Sæsonens art. Kernerør.
– Svampe 38: 18-19.
Lind, J. 1913. Danish fungi as represented in the herbarium
of E. Rostrup. – København.
Munk, A. 1957. Danish pyrenomycetes. – Dansk Bot.
Ark. 17(1): 1-491.
39