Svampe 39

Symbolske svampesamlere
Morten Nørholm
Oprindelig var denne artikel ment som en anmeldelse.
Jeg havde fået et eksemplar af Politikens
store svampebog fra en redaktør som vist
forventede at jeg til gengæld skulle levere en
anmeldelse af bogen for et syns skyld, for det
var uden for den pågældende publikations fagområde.
Imidlertid blev jeg hurtigt færdig med at forholde
mig loyalt kritisk til bogen; der var helt
enkelt for mange forhold som irriterede mig.
Eller rettere: der var for mange forhold som forekom
paradoksale og som derfor råbte på en
forklaring som ville ligge uden for rammerne af
en anmeldelse. Samtidig slog det mig at det slet
ikke er særlig enestående at bogen er både appetitlig,
utilstrækkelig, flot, uanvendelig, omfattende,
sjusket redigeret osv. osv., og at den sandsynligvis
kan sælges alligevel.
Indledning
Boghandlerens hylder bugner i øjeblikket af natur/felthåndbøger
• som er illustreret så farvestrålende at de nærmest
er uanvendelige til det deklarerede formål.
• som hylder en illustrationsmode hvor fritskrabede
eksemplarer af fx svampe præsenteres
på steril, snehvid baggrund, som om vi
befandt os på en operationsstue.
• som er holdt i et helt ensartet udstyr hvilket
viser hvordan udseende og udstyr prioriteres
over indhold.
• som udgør danske versioner(inger) af internationale
publikationer. Omkostningerne
hertil kan holdes nede fordi illustrationsarkene
kan trykkes i kæmpeoplag, hvorefter
forlaget i det enkelte sprogområde trykker
teksten herpå.
• som når det skal besluttes fx hvilke svampe
der skal omtales, tager udgangspunkt i det
vilkårlige udvalg af billeder forlaget ligger
inde med, i stedet for i den geografiske regi-
SVAMPE 39, 1999
som bogen skal dække.
• som i og med det ovenstående bliver stedse
mindre regionale, dvs. i stedse mindre grad
henvender sig specifikt til ét geografisk område
og i stedet sigter bredt. Det er imidlertid
det samme som ikke at sigte.
Det ovenstående er skrevet for at understrege
at „Politikens store svampebog“ (249 kr.) er et
eksempel og at den udgør mit udgangspunkt for
en kommentar til udbudet af og markedet for
natur/felthåndbøger. Dermed er udgangspunktet
for artiklen forholdsvis vilkårligt, og for så
vidt kunne jeg lige så godt have behandlet „Politikens
visuelle svampebog“, „Nordens svampe“,
„Svampe – fra mark og skov til køkken“ eller
en anden svampebog. Politikens store svampebog
er et eksempel på en generel tendens,
hvad enten talen falder på Politiken, Gyldendal,
Lademann, Gad eller helt andre, inden- eller
udenlandske forlag, og hvad enten der diskuteres
natur/felthåndbøger, håndbøger som
sådan, ordbøger, leksika, oversigtsværker eller
jeg ved ikke hvad. Tendensen ser ud til at være
den samme overalt. Og det er dén tendens og de
tilsyneladende paradokser der knytter sig til at
bøgerne kan sælges på trods af eller på grund af
manglerne, artiklen diskuterer/kommenterer.
Det må nemlig ikke glemmes at ganske vist produceres
bøgerne af store forlag med internationale
aftaler – og de er meget handy som fjendebilleder
– men det hele bæres oppe af at der
også er både producenter og aftagere som er
villige til at stå for fremstillingen henholdsvis vil
købe bøgerne. For slet ikke at tale om anmelderne;
det siges jo at dårlig omtale er bedre end
slet ingen . . .
Samtidig er det vigtigt at understrege at selvfølgelig
forekommer bondefangeri, men det er
ikke mit ærinde, og i denne sammenhæng er det
egentlig uinteressant. I stedet må man lede efter
helt andre forklaringer på at bøgerne sælges og
købes nærmest med henblik på ikke at blive an-
Morten Nørholm, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, Njalsgade 80, 2300
København S.
23