Læs om: - Dansk selskab for rejsemedicin

More documents

Recommendations

Info

KuRSuS I INTERNATIoNAL REJSEMEDIcIN - SEpTEMBER 2008 Madagascar Dagbog Henrik Mørk 19.9. Mobilen ringede kl. 3.30 et sted i København. Et ugudeligt tidspunkt, men hvad gør det, når rejseadrenalinet er begyndt at pumpe. Det var dog en noget søvndrukken forsamling, der gav møde i Kastrup kl.5, men efterhånden som man fik øjne op ad formiddagen og mange begyndte at genkende hinanden, kom der mere facon på det hele. Efter 12½ timer i luften, eksklusive mellemlanding i Paris, er der nu 27 minutter til landing i Antananarivo, Madagascars hovedstad. Fin, glat flyvning. Flot tordenvejr i tusmørke omkring Kilimanjaro, ellers ingen dramaer. Benpladsen sparsom. Hvad ved vi så på forhånd om Madagascar? Ikke så meget, men lidt fra nettet, Lonely Planet og leksikon. Det er verdens 4. største ø, hvordan man så definerer det. Det er en republik og har været det i snart 50 år, efter tidligere fransk overherredømme, som det hedder. Befolkningen, ca. 17 millioner, er blandet afrikansk, arabisk, indisk, indonesisk og europæisk. Sproget malagasy, angiveligt en lige så blandet cocktail som befolkningssammensætningen, men der tales vist også en del fransk, hvorimod engelsk ikke er specielt gangbart. Klima og natur mangeartet, der er 3 klimazoner og betragtelige højdeforskelle. En stor del af flora og fauna er endemisk d.v.s. findes kun på Madagascar, så hvad biologien angår, kunne det være en anden planet. Vi skal flytte os meget omkring, så vi bliver nok en hel del klogere den næste halve snes dage. Vi blev modtaget af Mads Buhl og vores rejseleder Henrik Annesen i lufthavnen. De var ankommet dagen før og havde sonderet terrænet lidt. Vi blev også modtaget af en noget nidkær security. Efter tjek ind på Hotel La France strejfede vi i samlet flok byens natteliv og prøvesmagte den lokale øl. Det blev ikke vildt, men vi kom først i seng ved 2 tiden. Den første Doxycyclin skyllet ned med øl gav ½ times ulidelig kvalme. Det fremgår af natbordsfolderen, at det her på hotellet koster det 2000 ariary - ca. 6 kr - at få vasket underbukser og 12000 ariary at få vasket en brudekjole. Fint tilbud, men vi klarer os indtil videre. 10 Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 11 | Tema: Travelling doctors 20.9 Ok morgenmad på hotellet. Kl. 8.30 entrede vi bussen, som skulle køre os til Pasteurinstituttet. Man skal ikke have været længe i denne by for at se fattigdommen. Masser af tiggende mødre med spædbørn, folk der sover på gaden, mange prostituerede, meget slum. Men også en flot, spraglet by med sin egen eksotiske stemning. Brolagte gader, alle slags huse i mange farver og med meget forskellige facader, farvestrålende gademarkeder. Vi bor på Boulevard Independence, byens monumentale hovedstrøg, bygget af den franske kolonimagt før republikkens tid og efter europæisk målestok temmelig provinsielt. Så snart vi træder ud af hotellet, bliver vi overfaldet af gadesælgere, der falbyder lokale strengeinstrumenter, broderede billedtæpper, tilvirkede fossiler, vanilje, kunstfærdigt emballerede krydderier og ditto halvædelstene. Noget for enhver smag, kan man sige. Pasteurinstituttet ligger højere oppe ad bjerget afsondret fra det virkelige liv i en næsten paradisisk, parklignende have. Her blev vi vist rundt af 3 meget venlige læger, som briefede os om Madagascars status m.h.t. infektionssygdomme på et engelsk, de skulle hente meget langt væk. Madagascars officielle opgivelser om incidenser, stemmer ikke helt overens med WHO’s estimater og det ved de godt - nogen har pyntet på tallene. Essensen var, at HIV ligger væsentlig lavere end i mange afrikanske lande, omkring 1,7, angiveligt. Derimod er syfilis hyppig, TB og pest ligeledes. I Antananarivo gives 5000 post exposure rabies behandlinger årligt, og mange dyrebid bliver ikke behandlet. Jeg tror lige, vi holder lidt øje med hundene. Der har været flere store koleraepidemier de senere år. Instituttets udstyr og lokaleforhold virkede beskedne efter danske forhold. Fra instituttet kørte vi højere op ad bjerget og fik nu et flot vue over by og omgivelser. Der bor 1,2 millioner i Tana og ca. 4 millioner i Antananarivo regionen. Besynderligt med en millionby, hvor det urbane veksler med særdeles landlige, lavtliggende vådområder med rismarker.
Vi måtte vente længe på frokosten på en nærliggende, hyggelig restaurant, men da maden kom, var den upåklagelig – røget fisk til forret, bøf af den lokale okse zebu til hovedret. Vi kom for sent til besøget på byens store, offentlige sygehus, som viste sig at være et helt overvejende kirurgisk hospital, lidt uden for vores interessesfære. Vi blev dog vist lidt rundt og det var ikke specielt opløftende. Selve sygehuset er en nedslidt betonrædsel, antagelig fra 60-erne. Patienterne lå i ældgamle, ramponerede jernsenge direkte på plastikbeklædte madrasser eller i bedste fald i nusset sengetøj, de selv havde medbragt. Behandlingen af en traumepatient med skudsår gennem lår og abdomen og en anden med fremskreden ileus var meget expecterende, præget af mangel på ressourcer. En 20 årig mand havde været udsat for kynisk, grov vold. Nogen havde amputeret hans penis. Han var helt tom i øjnene. Ellers syntes patienterne tålmodigt at affinde sig med tingenes tilstand. På os virkede det rystende. Fra dette sygehus blev der i al hast arrangeret et besøg på et langt mindre infektionshospital. Det var vores indtryk, at dette var noget man nødigt viste os og vi fik med det samme at vide, at her måtte vi ikke fotografere. Stedet var endnu mere utidssvarende og nedslidt, sygestuerne mørke som fængelsceller, triste, snavsede og dårligt ventilerede. Vi blev vist rundt af en heltinde af en sygeplejerske, som kunne berette, at hun er en af de få, der tør arbejde på stedet, folk er bange for infektionsfaren. Der var tydeligvis mangel på lægelig ekspertise. En pige på 21 år havde ’febris causa ignota’, 40 i feber gennem 3 uger, bleg og kronisk medtaget, antibiotisk behandlet for endocarditis, hvad hun ikke havde symptomer på. Hun havde angiveligt været igennem en masse undersøgelser. Der lå også et thoraxrøntgen som ingen læge havde fået kigget på. Det viste infiltrat i venstre lunge og store hilusglandler, altså efter al sandsynlighed lunge TB. Mads var insisterende m.h.t. at spørge ind til tilfældet. Måske bliver hun nu behandlet, fordi vi tilfældigt kom forbi… Tilbage på hotellet fik vi formelt præsenteret os for hinanden og så var der to timers intensiv undervisning i rejsemedicin, som virker endnu mere relevant i disse omgivelser. – For vores vedkommende meget lækker middag – grouper (stor fisk) - på fransk restaurant med 60-er jazz. Fig. 2: Gademarked i Tana. Fig. 2: Pasteurinstituttet i Antananarivo. Kontrasterne er til at få øje på i denne by. Gad vist hvordan privathospitalerne ser ud? Livlig snak og hyggeligt selskab, vores rejseguide Henrik, Mads, Carsten, Eva og Flemming fra Silkeborg. 21.9 Bussen var der kl.8.00, programmet er stramt. Man kunne godt bruge en stund på at vegetere lidt. Men meget skal nås. Det var nogle spændende og fremmedar- tede views, der blev rullet ud for os under turen østpå. Ikke de store vidder, men skiftende tableauer af floddale, små afgrænsede områder med grønsagsdyrkning og rismarkspatchwork, små landsbyer meget forskellige og meget pittoreske, men beskedne og fattige bebyggelser med huse i alle tænkelige materialer: mursten fra de utallige miniteglværker som ligger midt i rismarkerne, eller træ, lerklining, bambusflet dækket af blik- eller stråtage. Og masser af menneskelig aktivitet: bear- Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 11 | Tema: Travelling doctors 11
Page 1 and 2: Dansk Selskab for Rejsemedicin Dani
Page 3 and 4: Malaria importeret fra Gambia Cars
Page 5 and 6: og en 69-årig mand, som alle havde
Page 7 and 8: Fig. 8 Badestrand i Gambia. tvivl o
Page 9: forfattet af Klaus boss,Almen Medic
Page 13 and 14: engelsk bedre end de fleste andre h
Page 15 and 16: Fig. 7: Epokegørende landing i Isa
Page 17 and 18: hot. Det måtte hun høre en del fo
Page 19 and 20: udendørs og indendørs. Der var le
Page 21 and 22: Fig. 16: Landligt område i hovedst
Page 23 and 24: forstå, bl.a. fordi de kinesiske o
Page 25 and 26: sonale eller af lægen selv. Der in
Page 27: Naturen var uendelig smuk med stort

Læs om: - Dansk selskab for rejsemedicin

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?