Læs om: - Dansk selskab for rejsemedicin

Fig. 8: Hotel La Reine i Isalo.
Fig. 9: På tur i Isalo park.
gav en oaseagtig frodig stribe i ørknen.
Der havde været mennesker før, der var
hugget velanbragte trin i klipperne og det
var fint, for det gik temmelig meget op og
ned i den smukke, fugtige frodighed, hvor
vi passerede flere flotte vandfald og småsøer.
Vi så en særlig mimose, hvis blade
foldede sig sammen ved berøring og en
kamæleon, der blev foreviget på niveau
med en Hollywoodstjerne. Vi så også en
del fugle, men ikke nogle vi kunne bestemme.
Om det skyldes manglende
ornitologiske kundskaber, eller at der var
tale om endemiske arter, må stå hen i det
uvisse. Til sidst nåede vi frem til den blå
og den sorte lagune, små bjergsøer for foden
af vandfald. Nogle af os, inklusive de
to infektionsmedicinere, som ikke havde
givet den for lidt med schistosomaadvarsler,
hoppede i baljen. Det var køligt, men
meget forfriskende. Tilbage i Base Camp
blev vi modtaget af adskillige lemurer,
tydeligvis vante til mennesker, men dog
lidt mere ’vilde’ end dem på Lemur Island.
Flemming så en kolibri. Vi har set masser
af store fugle i det mere ørkenagtige Isalo,
mest glenter og nogle store hvidhalsede
krager.
Efter en god frokost og en kop kaffe på
terrassen kørte vi til ’lufthavnen’. Starten
gik over al forventning, der var endda flere
meter tilbage på banen, da maskinen gled
op over dette besynderlige, eventyrlige
luksushotel, som hurtigt blev mindre og
forsvandt i ørknen. Var det hele bare en
luftspejling?
Kursen var sat mod Tulear på Madagascars
sydlige vestkyst, hvor lufthavnen var
mere civiliseret end i Isalo, men – skulle
det vise sig – også noget af det mest
avancerede i denne ekstremt fattige by.
Inden landingen havde vi set en del baobabtræer
fra flyet. Dem havde vi ikke har
set før. De er ellers godt opreklamerede i
rejselitteraturen.
I en noget antik, buslignende ombygget
lastbil, som stank af diesel, blev vi kørt
til byen og Hotel Victory, som ligger i en
muromkranset have med alskens tropiske
vækster bl.a. nogle enorme mangotræer
og med masser af fuglekvidder og en stor
pool midt i det hele. Selve hotellet – med
Hotel la Reine i frisk erindring – en noget
rodet affære, men meget hyggeligt. Vi nåede
lige at checke ind og tørre sveden af
panden, inden undervisningen begyndte.
Den foregik under en pavillon ved siden
af poolen i den tropiske skumring, mens
myggene kom frem og flagermusene begyndte
at flakse over forsamlingen. De
øvrige hotelgæster kiggede lidt undersøgende
på foretagenet. I øvrigt fungerer
disse interimistiske undervisningssteder
glimrende. Stemningen, påklædningen og
dialogerne er afgjort mere laid-back end
i et sterilt auditorium, men undervisningen
super og på et niveau, der holder folk
fanget.
Victory er ifølge rejselitteraturen et af
byens bedste spisesteder, så vi blev der
til middagen. Man kan få fisk og skaldyr
i mange udgaver overalt på Madagascar
og priserne er helt overkommelige. For
mit vedkommende stod den i dag på setmenu:
grønsagssuppe og fiskespyd, sidstnævnte
fremkommelig, men ikke noget
at skrive dagbog om. Andre havde mere
eksotiske gastronomiske oplevelser. Vores
undervisere var helt absorberede i nogle
mega skaldyrsanretninger der fyldte 1½
kuvert. Lone fik lokket Bent til at krydre
suppen med noget hakket chili, som at
dømme efter hans ansigtskulør var noget
16 Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 11 | Tema: Travelling doctors