Læs om: - Dansk selskab for rejsemedicin

More documents

Recommendations

Info

Fig. 8: Hotel La Reine i Isalo. Fig. 9: På tur i Isalo park. gav en oaseagtig frodig stribe i ørknen. Der havde været mennesker før, der var hugget velanbragte trin i klipperne og det var fint, for det gik temmelig meget op og ned i den smukke, fugtige frodighed, hvor vi passerede flere flotte vandfald og småsøer. Vi så en særlig mimose, hvis blade foldede sig sammen ved berøring og en kamæleon, der blev foreviget på niveau med en Hollywoodstjerne. Vi så også en del fugle, men ikke nogle vi kunne bestemme. Om det skyldes manglende ornitologiske kundskaber, eller at der var tale om endemiske arter, må stå hen i det uvisse. Til sidst nåede vi frem til den blå og den sorte lagune, små bjergsøer for foden af vandfald. Nogle af os, inklusive de to infektionsmedicinere, som ikke havde givet den for lidt med schistosomaadvarsler, hoppede i baljen. Det var køligt, men meget forfriskende. Tilbage i Base Camp blev vi modtaget af adskillige lemurer, tydeligvis vante til mennesker, men dog lidt mere ’vilde’ end dem på Lemur Island. Flemming så en kolibri. Vi har set masser af store fugle i det mere ørkenagtige Isalo, mest glenter og nogle store hvidhalsede krager. Efter en god frokost og en kop kaffe på terrassen kørte vi til ’lufthavnen’. Starten gik over al forventning, der var endda flere meter tilbage på banen, da maskinen gled op over dette besynderlige, eventyrlige luksushotel, som hurtigt blev mindre og forsvandt i ørknen. Var det hele bare en luftspejling? Kursen var sat mod Tulear på Madagascars sydlige vestkyst, hvor lufthavnen var mere civiliseret end i Isalo, men – skulle det vise sig – også noget af det mest avancerede i denne ekstremt fattige by. Inden landingen havde vi set en del baobabtræer fra flyet. Dem havde vi ikke har set før. De er ellers godt opreklamerede i rejselitteraturen. I en noget antik, buslignende ombygget lastbil, som stank af diesel, blev vi kørt til byen og Hotel Victory, som ligger i en muromkranset have med alskens tropiske vækster bl.a. nogle enorme mangotræer og med masser af fuglekvidder og en stor pool midt i det hele. Selve hotellet – med Hotel la Reine i frisk erindring – en noget rodet affære, men meget hyggeligt. Vi nåede lige at checke ind og tørre sveden af panden, inden undervisningen begyndte. Den foregik under en pavillon ved siden af poolen i den tropiske skumring, mens myggene kom frem og flagermusene begyndte at flakse over forsamlingen. De øvrige hotelgæster kiggede lidt undersøgende på foretagenet. I øvrigt fungerer disse interimistiske undervisningssteder glimrende. Stemningen, påklædningen og dialogerne er afgjort mere laid-back end i et sterilt auditorium, men undervisningen super og på et niveau, der holder folk fanget. Victory er ifølge rejselitteraturen et af byens bedste spisesteder, så vi blev der til middagen. Man kan få fisk og skaldyr i mange udgaver overalt på Madagascar og priserne er helt overkommelige. For mit vedkommende stod den i dag på setmenu: grønsagssuppe og fiskespyd, sidstnævnte fremkommelig, men ikke noget at skrive dagbog om. Andre havde mere eksotiske gastronomiske oplevelser. Vores undervisere var helt absorberede i nogle mega skaldyrsanretninger der fyldte 1½ kuvert. Lone fik lokket Bent til at krydre suppen med noget hakket chili, som at dømme efter hans ansigtskulør var noget 16 Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 11 | Tema: Travelling doctors
hot. Det måtte hun høre en del for. Samme Bent er fra Nakskov og hans syngende sydhavsdialekt er som skræddersyet til alle de underholdende historier, han synes at have et uudtømmeligt lager af. Det er ikke kedeligt at spise med dette hold. De velvoksne Three Horse Beers har i vidt omfang fortrængt vin, og bidrager mærkbart til stemningen. 25.9 Efter morgenbad i poolen og morgenmad tog vi en slentretur på hovedgaden. Hotellets nabo fremstiller oksekærrer på absolut gammeldags maner af ubearbejdet tømmer. Han var i gang med et vognhjul, som uden videre ville gøre god fyldest som gavlpynt på en sydfynsk bindingsværksidyl. Det hele lavet med gammeldags håndværktøj. Jeg så ham fra hotellets balkon, da vi stod op. Da afbrød han arbejdet for at tage sin mobiltelefon. Sikkert 4. generation. Surrealistisk. På gaden var der andre små virksomheder, f.eks. et mobilt cykelværksted under et simpelt palmebladsdækket stativ, helt sikkert uden iværksætterydelse. Eller små primitive forretninger med nogle få maniokrødder, et par klaser bananer og intet andet. Beboelserne igen simple bræddeskure. Alt vidner om stor fattigdom og der er masser af mennesker. Også her er der nogle, der har råd til at lade sig transportere i det enorme antal rickshaws, der også findes her, dog i et lettere og mere elegant design, end dem vi hidtil har set. Busserne kørte os til havnen, hvorfra vi skulle sejles til Anacao Beach i en lille passagerkatamaran, som på grund af lavvande måtte ankre op nogle hundrede meter fra kysten. Det betød, at hele selskabet skulle fragtes hen over lavtvandsområdet i oksekærrer. Da der blev givet signal til at der var brug for dem, kom kærrerne flintrende henover området fra nær og fjern, alle styret af ivrige kuske, som piskede løs på de stakkels okser for at komme først til en god forretning. Stemningen var høj og let nervøst afventende m.h.t. hvordan det projekt skulle spænde af. Ingen af os havde vist prøvet at køre i oksekærre før og slet ikke i mudder eller vand til hjulnavene, men bortset fra en enkelt punktering - de fleste af disse havgående kærrer havde gummihjul - af en noget tungt lastet kærre, blev al skepsis gjort til skamme og vi nåede velbeholdne ud til ’mellembådene’, som skulle sejle os fra kærrer til Fig. 11: Utraditionel befordring. Fig. 10: Undervisning på hotel Victory i Tulear. katamaran. Kuskene så ud til at have det lige så sjovt som os andre. Der blev givet godt med drikkepenge og jeg tror, vores kuske havde en god dag. Vejret var fantastisk, skyfrit, brise, behagelig temperatur og det blev en skøn sejltur i adstadigt tempo, fordi kun den ene af to motorer var funktionsdygtig. Vi sejlede fra kl. 10 til 14, så solen var næsten i zenit. Mange af os tilbragte de timer på fordækket, så der var godt gang i solcremen. Stemningen blev meget høj, grænsende til det ekstatiske, da vi pludselig så hvaler om styrbord, først på ret lang afstand, hvor vi næsten kun så skyen fra de vældige blåst, men efterhånden kom vi tættere på, helt ned til omkring 100 m. Det var en kæmpemæssig hunhval med en unge. Det var stort at se de enorme rygge komme op af vandet i en lang glidende bevægelse fra mange vinkler. Der var en del diskussion om hvilken hval, der var tale om. Efter hjemkomst har nærmere studier af farver, blåsthøjde, adfærd - vi så aldrig halefin- Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 11 | Tema: Travelling doctors 17
Page 1 and 2: Dansk Selskab for Rejsemedicin Dani
Page 3 and 4: Malaria importeret fra Gambia Cars
Page 5 and 6: og en 69-årig mand, som alle havde
Page 7 and 8: Fig. 8 Badestrand i Gambia. tvivl o
Page 9 and 10: forfattet af Klaus boss,Almen Medic
Page 11 and 12: Vi måtte vente længe på frokoste
Page 13 and 14: engelsk bedre end de fleste andre h
Page 15: Fig. 7: Epokegørende landing i Isa
Page 19 and 20: udendørs og indendørs. Der var le
Page 21 and 22: Fig. 16: Landligt område i hovedst
Page 23 and 24: forstå, bl.a. fordi de kinesiske o
Page 25 and 26: sonale eller af lægen selv. Der in
Page 27: Naturen var uendelig smuk med stort

Læs om: - Dansk selskab for rejsemedicin

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?