Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DEBAT Neurosekventiel og labyrintsansen P sykolog Nyt 14/2012 bragte en lang artikel, der handler om tidlig indsats for adopterede børn. I en tekstboks i artiklen reklameres for en ny bog (”Adoptionshåndbogen”), som begge forfattere har bidraget til. Artiklen indeholder en præsentation af den ’neurosekventielle tilgang’, som hævdes at være ”en af de virksomme terapeutiske og pædagogiske indfaldsvinkler til at arbejde med børn og unge med adoptionsspecifikke vanskeligheder” (en påstand, der dog ikke underbygges med henvisning til undersøgelser, der viser dette). Vi finder artiklen stærkt problematisk SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 af flere grunde: Den fremstiller den omtalte terapeutiske tilgang som funderet i hjernevidenskab, samtidig med at en mængde begreber anvendes forkert eller upassende. Dette giver artiklen (og den beskrevne terapeutiske retning) et skær af neurovidenskabelig holdbarhed, der ikke er belæg for. Det postuleres for eksempel, at man kan have en negativ sensorisk alder (altså svarende til at ikke være født endnu), at der findes et fysiologisk niveau, som hedder ”labyrintsansen”, og at hjernen kan være ”disintegreret som følge af traumer”. Ingen af disse påstande har rod i alment accepterede kendsgerninger inden for neurovidenskaben. Angreb på etikken I interviewet i Psykolog Nyt 13/2012 plæ derer Allan Holmgren for større åbenhed i både behandlingssystemernes og psykologernes måde at møde mennesker på, som er trængt i deres liv, herunder mennesker med alvorlige psykiatriske problemstillinger. Hans udtalelser forekom mer bevidst både firkantede og provokerende, når han i interviewet kalder den kognitive adfærdsterapi for en form for ’hundetræning’. Et andet vigtigt budskab er hans signal om, at der i behandlingssystemet ikke lyttes nok til patienterne. Denne debat kan ikke ses adskilt fra, at dagbladet Politiken i en lang række artikler i dette forår og efterår har dokumenteret et massivt og til tider livsfarligt overforbrug af medicin til sindslidende mennesker bl.a. i psykiatrien i Hovedstadsområdet. Både psykologer, patienter og deres pårørende ved, at menneskelig kontakt, nærvær, lytning samt professionelt kvalificeret psykoterapi er gode alternativer til overforbrug af medicin. Reaktionerne på Allan Holmgrens udspil har været meget dramatiske fra de Artiklen indeholder en mængde konkrete råd til terapeuter og forældre, og dette gør det desto mere problematisk, at den præsenterede ’teori’ i bedste fald er en terapeutisk tilgang iklædt neurobegreber og neologismer, der ikke synes at have basis i hverken neuropsykologi eller neurovidenskab. Denne artikel fremstår først og fremmest som meget konkret fejlinformation, og Psykolog Nyt burde have gennemgået artiklen mere kritisk, inden den blev antaget til publikation. Randi Starrfelt, Signe Vangkilde, Anders Gade, Mette Væver kognitive psykologer. I Psykolog Nyt 15/2012 kalder Nicole Rosenberg og Krista Staarup således direkte Allan Holmgren og hans tilgang om at møde mennesker igennem den fortælling, som de har om sig selv og det, der betyder noget for dem, for romantisk og ideologisk. I en efterfølgende kronik i Politiken (25-9-12) plæderer Nicole Rosenberg og Irene Oestrich ensidigt for relevansen af den kognitive terapi. De beskriver uden forbehold, at kognitiv adfærdsterapi er den bedste og mest evidensbaserede tilgang,
og derfor bør være den primære tilgang ved behandling. Begge skal have tak for at bidrage markant til udviklingen af kognitiv adfærdsterapi i Danmark, som både nationalt og internationalt er kommet meget videre end sit udspring i Skinners betingning-afbetingning. Derimod er Rosenberg og Oestrichs utilslørede idyllisering af den kognitive adfærdsterapi som den bedste og mest rigtige metode dybt problematisk og direkte vildledende, eftersom der eksisterer rigtig mange andre terapier og indfaldsvinkler, der er hjælpsomme i psykologisk behandling som led i at hjælpe mennesker til at komme videre i deres liv, samt at de non-specifikke faktorer i relationen mellem klient og behandler har afgørende betydning for udfaldet af en terapi. De åbenlyse forsøg på at latterliggøre Allan Holmgrens indsats hører således ingen steder hjemme og må anses for at være direkte etisk angribeligt. Deres udspil må samtidig også læses som en mistænkeliggørelse af det faglige niveau hos de mange psykologkolleger, der ligesom Allan Holmgren drister sig til at tage udgangspunkt i systemiske og narrative tilgange, og som dygtiggør sig på feltet. Hvis jeg skulle pege på en psykolog, der har betydet rigtig meget for udbredelsen af både den systemiske og narrative terapi og tænkning i Danmark, så står Allan Holmgren helt i front. Det er mange af os psykologer blevet meget klogere og mere kompetente af. Den heftige debat drejer sig derfor ikke kun om, hvilken terapiretning er den bedste, mest relevante eller ”rigtige”. Den drejer sig lige så meget om magt og markedsandele og om de strukturer, hvorfra vi som psykologer yder hjælp. Den handler om menneskesyn og i sidste instans om psykologers rolle, kompetencer og ansvar. Ikke kun i forhold til vores terapier, men i forhold til det samfund og den sociale virkelighed, vi vitterlig er en del af. Debatten peger på et behov for, at Psykologforeningen i samarbejde med de relevante faglige selskaber og Etiknævnet tager initiativ til at afholde nogle temadage og debatmøder, hvor vi mere kon- › DEBAT struktivt og fremadrettet kan debattere temaer knyttet til forskellige opfattelser af psykologiske kompetencer (jf. afsnit II.2 Kompetence i Etiske principper for nordiske psykologer): 1) ”På hvilket grundlag arbejder psykologer?”. Skal noget erklæres for mere korrekt end andet og i givet fald på hvilket grundlag? Hvordan udvikler vi mangfoldighed frem for ensretninger? 2) Hvad er psykologernes rolle i forhold til at tilbyde kvalificeret hjælp også til de persongrupper, som har komplekse psykologiske og sociale problemer – når vi ved, at bl.a. borgere med dobbeltdiagnoser ofte ikke passer ind i systemtilbud og -tænkning? Og bekymringen kan være, at det først og fremmest er dem, der passer i kasserne, og som ligner os selv mest, der har størst chance for at få behandlingstilbud. 3) Hvad er psykologernes rolle i for hold til at arbejde med brugernetværk, pårørendenetværk, andre sociale netværk og nye indfaldsvinkler? Jonas Gustafsson Psykiatrien og sygdomsmodellen I Psykolog Nyt 13/2012 udtrykker Allan Holmgren sig kritisk over for holdningen til patienter i psykiatrien, som han, hvis jeg har forstået ham ret, finder alt for domineret af ”sygdomsmodellen”. I replikken hertil i Psykolog Nyt 15/2012 efterlyser Nicole K. Rosenberg og Krista Staarup dokumentation for Allan Holmgrens påstande, uden dog selv at bidrage med dokumentation for de psykiatriske diagnosers reliabilitet og validitet, som de tilsyneladende tager for givet i deres indlæg. Forskning på dette område har imidlertid i årevis draget de psykiatriske diagnosers reliabilitet og validitet afgørende i tvivl. En liste med relevante forskningsresultater, især vedr. skizofrenidiagnosen, kan fås ved henvendelse til undertegnede. Denne tvivl har betydet at den internationale organisation ISPS for nylig skiftede navn fra International Society for Psychotherapy of Schizophrenia and other Psychoses til International Society for Psychological and Social Approaches to Psychosis, og at relevansen af skizo- PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 25
Page 1 and 2: Modernisering til debat Psykologer
Page 3 and 4: › I KORT FORM Stor a-kasse fusion
Page 5 and 6: En samtale er en forhandling om men
Page 7 and 8: At ville udråbe én teori til den
Page 9 and 10: Birgitte Bonnerup; Thor Simony: ›
Page 11 and 12: A lle privatpraktiserende psykologe
Page 13 and 14: D e uledsagede mindreårige flygtni
Page 15 and 16: ge, der går til psykolog. Det er b
Page 17 and 18: Etikken sat i pakkesystem D et er t
Page 19 and 20: Da vi var ved at forlade vores cykl
Page 21 and 22: › ANMELDELSE Innovationspsykologi
Page 23: ug for markedsføring I Psykolog Ny
Page 27 and 28: pi (eller nogen anden terapi) har e
Page 29 and 30: KredSe Kreds Vestsjælland › Jule
Page 31 and 32: Øvrige Dansk Selskab for Affektive
Page 33 and 34: Selskab vedr. Autisme og andre Udvi
Page 35 and 36: ER DU LEDIG PSYKOLOG? › RUBRIKANN
Page 37 and 38: Ønsker du, at sekretariatet bistå
Page 39 and 40: Organisationskonsulent til det priv
Page 41 and 42: Psykolog til behandlingsarbejde på
Page 43 and 44: › NYT JOB › offentlig ansættel

Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?