På blå stue – - Elbo

15. maj 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening 

På blå stue – 

Børn på et børnehjem i Mozambique har lige nu en anderledes 

oplevelse: En af de voksne om dem er dansk psykolog. 

Side 3 

9

Leder 

Hvis ledigheden kommer – 

Med mere end 1400 medlemmer af Sektionen 

for Selvstændige Psykologer ud af en erhvervsaktiv 

psykologgruppe på hen ved 7000 

udgør selvstændige psykologer omkring en 

femtedel af alle Dansk Psykolog Forenings 

medlemmer. De skal lige som alle andre sikres 

ordentlige forhold på arbejdsmarkedet – 

også i krisetider. 

Psykologerne er en af de faggrupper, der 

er mindst ramt blandt akademikere. Vi kan 

lige nu konstatere en stigning i ledigheden 

på blot 3 promille, absolut i bunden set i forhold 

til fx arkitekter eller magistre. Og med 

mange medlemmer i det offentlige har vi som 

gruppe ikke noget at frygte i umiddelbar 

fremtid. Men med skattestop og med en drastisk 

stigning på 10.000 fyringer inden for 

blot den sidste måned er der grund til skærpet 

opmærksomhed. For de mange fyringer 

giver mindre skatteindskrivning, og det bliver 

da op til centrale politikere at turde opskrive 

på offentlige investeringer. 

Vi skal derfor have blikket fast rettet mod 

udviklingen på det offentlige område, men også 

huske, at svære perioder inviterer til flere atypiske 

ansættelser. Og at mange herudover vil 

søge at etablere selvstændig virksomhed. 

Vi er ikke sene til at rose os af vores ”flexicurity 

model” på det danske arbejdsmarked. Akassemedlemmer 

rammes mindre hårdt ved 

ledighed end i andre lande. Understøttelsen er 

ikke til at råbe hurra over, men alligevel klart 

at foretrække frem for kontanthjælp. 

Men for den selvstændige psykolog ser billedet 

anderledes ud. Han eller hun skal for 

at få understøttelse afvikle alt – ja, alt – og 

må ikke i det små forsøge et komme igen eller 

bare i nogen grad søge at holde skruen i 

vandet. Ledighedsreglerne er alt for stive, og 

de bremser en ellers ønskelig udvikling. Det 

burde være muligt på embedsmandsplan at 

opstille modeller eller systemer, der kan understøtte 

og være fleksible ud fra brugernes, 

herunder psykologernes, behov. Som det er 

nu, går systemer og bureaukrati frem for indhold. 

Iværksætteri kan være vejen frem i svære 

tider, og der er alt for ringe fokus på den 

vanskelige overgang fra lønmodtager til selvstændig 

i vores dagpengesystem. 

Fakta kalder på handling. Erhvervs- og 

byggestyrelsen meddeler i december 2008, 

at København ligger sidst i en måling af, hvordan 

37 europæiske storbyer understøtter 

iværksætteri. Samtidig med at netop københavnsområdet 

står for 70 % af værditilvæksten 

i Danmark, og at omkring en tredjedel 

af alle danske virksomheder med over ti ansatte 

netop ligger i København. 

Alle gode tanker og initiativer behøver ikke 

komme fra Folketinget. Det er således værd 

at notere, at AC har lagt en ny linje ud på 

dette område. Almindelig virksomhedsdrift, 

skat og moms er emner i relation til mange 

akademikeres virke, hvor universiteterne absolut 

ingen tilbud har til de vordende kandidater. 

Den nye AC-formand vil tage problemstillingen 

op med beskæftigelsesministeren. 

Vi kender det jo kun alt for godt fra egne faglige 

rækker, at den tidlige og den forebyggende 

indsats, hvor man undgår dyre feberredninger, 

er den, der på langt sigt dur. 

Det politiske mod ligger i at turde låse sig 

fast på mulige kommende scenarier og så 

gøre en indsats her. Skulle det gå hen og vise 

sig, at alvoren i den nuværende finansprognose 

ikke holder, så er det alligevel vigtigt at 

træffe de rigtige beslutninger ud fra givne 

forudsætninger. Jeg kan heller ikke fraskrive 

mig lysten til at sige, at det netop er den tidlige 

opmærksomhed, der gør, at et givet eller 

antaget problemkompleks ikke går hen og 

materialiserer sig. 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Produceret af: 

Elbo Grafisk ApS, Fredericia 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.169 ex. 

Trykoplag: 8.650 ex. 

Medlem af 

Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Foto: Kirstine Holgerson 

Jobannoncer 2009 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: Kr. 11.570,- Kr. 9.985,- 

176 x 237 mm: 

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMyK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

11 25/5 12/6 

12 8/6 26/6 

13 13/7 31/7

fotos: privAtfotos 

se mig, 

hold mig! 

En dansk psykolog har indgået i udviklingsarbejde i Mozambique i det sydlige 

Afrika. Hun fortæller her om virkeligheden på det spæd- og småbørnshjem, 

hvor hun arbejder, og om at bruge sit fag under fremmede vilkår. 

Indsats Af Kirstine Holgerson 

Som udstationeret med min familie i Maputo, hovedstaden 

i det afrikanske land Mozambique, bestod en del af min 

forberedelse inden afrejsen fra Danmark i at finde mig til 

rette med, at jeg for en periode skulle stille mit arbejdsliv 

som psykolog i bero. 

Jeg ser nu, at virkeligheden skulle blive en anden. Trods 

forestillingen om det modsatte har jeg erfaret, at det er muligt 

at gøre brug af min uddannelse, min faglighed og min 

erfaring i en kontekst så anderledes end den danske, at det 

en gang imellem har været svært at få øje på lighederne – 

og muligheden for at skabe forandring. 

Kort efter at jeg fik tilladelse til at begynde almindeligt 

omsorgsarbejde på Maputos eneste offentligt finansierede 

spæd- og småbørnshjem, blev behovet for en bredere indsats 

på hjemmet tydelig. Jeg slukkede ildebrande og satte 

plastre på. To hænder alene var slet ikke nok til at løfte den 

tunge udfordring, det ville være at forandre til det bedre udviklingsbetingelserne 

for børnene på dette hjem. 

Projekt ”Se mig, hold mig” blev udarbejdet i erkendelse 

af mine hænders utilstrækkelighed og i sommeren 2008 

godkendt som et Danida-finansieret såkaldt ”Mini-projekt”. 

Dette i håbet om, at ikke kun mine hænder, men også min 

Psykolog nyt • 9 • 2009 3

faglige baggrund og erfaring kunne være med til at styrke 

hjemmets forudsætninger for at imødekomme den sårbare 

børnegruppes behov. 

I en kontekst uden tradition for brug af psykologfaglig 

bistand var forventningerne til mit arbejde få. I den første 

tid på hjemmet brugte jeg derfor sideløbende med almindeligt 

omsorgsarbejde tid på både at definere, hvad mine 

kompetencer som psykolog inkluderer (og ikke inkluderer), 

og vurdere og kommunikere, hvad eventuelle indsatsområder 

kunne være. 

Projektets målsætning blev tredelt med fokus på uddannelse 

og vejledning af hjemmets plejepersonale, målrettet 

social og emotionel stimulation af hjemmets dybt understimulerede 

spæd- og småbørn samt mindre, varige forbedringer 

af hjemmets fysiske rammer: etablering af myggenet, 

indkøb af senge og madrasser, tørretumbler mv. – og indkøb 

af materiale til kvalificering af plejearbejdet mere generelt: 

fx sutteflasker, sengetøj og tæpper, badekar, håndklæder 

og vaskeklude. 

Et dystert udgangspunkt 

Ved projektperiodens begyndelse var børnenes generelle 

funktion og trivsel meget ringe. Frakoblingsadfærd og tilknytningsforstyrrelser 

var at observere hos samtlige børn, 

men begreberne syntes ikke dækkende til at beskrive børnenes 

tilstand. Nærmest kommer måske begrebet NO-FTT 

(non-organic failure to thrive), en multifaktoriel trivselsforstyrrelse 

kendetegnet ved ringe fysisk trivsel og udvikling, 

samt en række adfærdsmæssige symptomer. 

Årsagsforhold associeret med NO-FTT inkluderer såvel 

fysisk som social og emotionel deprivation, og forstyrrelsen 

medfører risiko for generel vækstretardering, somatisk 

sygdom samt kognitive og emotionelle vanskeligheder, der 

bredt påvirker barnets forudsætning for at fungere normalt 

fysisk, neurologisk, psykosocialt og emotionelt. 

Den fysiske deprivation, som børnene oplevede, var massiv, 

og det var ikke svært at få øje på konsekvenserne i form 

af visuel og motorisk understimulation, ubehandlede sygdomsforløb 

og uforudsigelig adgang til mad. De inkluderede 

mangelfuld vægtøgning hos spædbørnene, retarderet 

motorisk udvikling, ringe fysisk trivsel (fx hudlidelser og 

infektioner, liggesår, hudætsninger i skridtet på grund af for 

få bleskift, hyppige luftvejsinfektioner) og vægring mod eller 

glubsk spisning som følge af kontinuerlige negative er- 

4 Psykolog nyt • 9 • 2009 

faringer hermed: Maden blev fjernet, før end barnet var 

færdig med at spise, barnet blev stopfodret med ske eller 

med flaske, hvor der var lavet store huller i sutten, for at 

måltidet kunne afsluttes hurtigt, maden blev ikke afkølet, 

før barnet skulle mades, og børnene konfronteredes med 

negativt samspil omkring måltidet i form af irettesættelser 

og råben og skænd. 

Se mig, hold mig – eller jeg dør 

Med adgang til god ernæring, lægelig bistand, med mulighed 

for at imødekomme børnenes basale behov for varme 

og søvn og med hænder nok blev det tidligt tydeligt for mig, 

at den væsentligste årsag til børnenes ringe funktion og trivsel 

var at finde i den sociale og emotionelle deprivation, som 

havde rod i plejepersonalets begrænsede viden om børnepleje, 

deres kulturelt betingede opfattelser af børns behov 

samt deres for lave engagement i børnenes trivsel og udvikling. 

Med et miljø omkring børnene, hvor samspilskvaliteten 

forekom præget af ligegyldighed, i værste fald overgreb i 

form af slag, råben og afvisning af kontaktforsøg, hvor positiv 

kommunikation var en uhyre sjælden gæst i samspillet, 

og hvor fejltolkning af børnenes signaler eller ignorering 

af deres kommunikation var gængs, var børnenes reaktioner 

tydelige og stærke.

Afhængig af alder og individuelle faktorer inkluderede 

reaktionerne ved projektperiodens begyndelse dyb tristhed, 

mangel på alderssvarende social respons, afvisning af eller 

ingen respons på tentative kontaktforsøg, generelt fravær 

af initiativ til kontakt, vigende, meget flygtig (oftest) eller 

ingen øjenkontakt, motorisk initiativløshed, kortvarige protester 

ved frustration, der normalt ville fremkalde en stærk 

emotionel reaktion og svag eller ingen undersøgende og 

nysgerrighedsstyret adfærd. 

Hos nogle børn forekom frakoblingsadfærden så massiv, at 

den næsten syntes at gælde selve livet. Frakoblet den menneskelige 

kontakt var der i løbet af projektperiodens første måneder 

to børn, hvis modstandskraft over for meget banale lidelser 

ikke slog til. Den slutning var ikke en nødvendighed. 

Det gør det dybeste indtryk og skaber den dybeste frustration 

og indignation at være vidne til, hvor gennemgribende 

den sociale og emotionelle deprivation påvirker et 

barns trivsel og udvikling. I arbejdet blev jeg hurtigt bekræftet 

i, hvilken afgørende betydning det tidlige sociale og 

emotionelle samspil har for barnets funktion, trivsel og udvikling, 

og identificerede børnenes møde med deprivation 

på netop disse områder som den stærkeste risikofaktor i deres 

udvikling. Projektets målsætning om at give hjemmet 

bedre forudsætninger for at imødekomme børnenes sociale 

og emotionelle behov gennem samarbejde med hjemmets 

ledelse og struktureret undervisning og vejledning til hjemmets 

personale blev mit vigtigste fokus. 

Lysstrejf 

At være vidne til overgreb og omsorgssvigt forpligter til 

handling, og i arbejdet har det været en løbende udfordring 

at holde vejen til konstruktivt samarbejde og kommunikation 

åben og samtidig gribe akut og konfrontativt ind, når 

jeg blev vidne til overgreb. Mange gange skulle jeg opleve, 

at det kun var stædigt fokus og tro på projektarbejdets målsætninger 

og dets langsigtede muligheder, der afholdt mig 

fra at forlade hjemmet under protest og i fortvivlelse. Men 

i Mozambique skriver man ikke underretninger. Op med 

ærmerne og i gang med arbejdet! 

Midt i frustrationen, som særligt i begyndelsen var en 

fast følgesvend, var der to forhold, som blev de lysstrejf, der 

pegede fremad. 

På hjemmet var grundstemningen og samspillet blandt 

plejepersonalet bemærkelsesmæssigt positivt – i skarp kontrast 

til samspillet mellem børn og voksne – og jeg oplevede 

meget hurtigt en åbenhed og modtagelighed over for vejledning 

og en villighed til at prøve sig frem på nye måder. 

Konkret vejledning, struktureret vidensdeling, modellering 

af kommunikations- og samspilsstrategier, italesættelse af 

børneperspektivet og anerkendelse skabte modvægt til auto- 



Se mig, 

hold mig!

matiserede arbejdsgange, utilstrækkelig uddannelse og kulturelt 

betingede opfattelser af børns behov. 

Meget hurtigt så jeg antydninger af gode processer begynde. 

Plejepersonalets forsøg med nye kommunikations- 

og samspilsstrategier blev belønnet af børnenes egne spontane 

og positive reaktioner, og jeg så, hvordan der lige bag 

facaderne lå glimt af kærlig omsorg for børnene gemt. Det 

var svært for mig at få armene ned igen, da jeg første gang 

hørte ”Ele precisa de contacto” (’Han har brug for kontakt’) 

som reaktion på en drengs gråd, og ikke ”Han er sur” eller 

”Han er fræk”. 

Hurtigere end forventet så jeg ligeledes glimt af positive 

forandringer i børnenes adfærds- og reaktionsmønstrer. 

Først som respons på mine egne tentative invitationer til 

kontakt, siden i relationen til de øvrige ansatte. Jeg kunne 

observere, hvordan mange børn bevægede sig fra et adfærdsmønster 

præget af massiv frakobling over i, hvad jeg 

kalder en gentilkoblingsproces. 

Vejen ud af ensomheden 

Et sigte i mit arbejde på hjemmet har været at stimulere børnenes 

sociale og emotionelle trivsel og styrke deres forudsætninger 

for alderssvarende funktion og udvikling på disse 

områder. Redskabet i dette arbejde var relationsarbejdet 

med fokus på at etablere eller styrke sunde tilknytningsrelationer 

mellem børnene og personalet på hjemmet. 

Da projektperioden begyndte, var frekvensen og kvantiteten 

af det enkelte barns samspil med samme omsorgsperson 

– især for spædbørnene og de mindste småbørn – så 

lav, at børnene næppe havde reel mulighed for at danne tilknytninger. 

De levede i små sociale vakuummer, hvor fx det 

spæde og småbarnets nær eneste sociale interaktion fandt 

sted i forbindelse med deres fysiske pleje (mad, ble- og tøjskifte) 

eller transport fra et sted til et andet. Man kunne således 

dårligt tale om eksistensen eller kvaliteten af tilknytning 

eller definere mit og personalets arbejde som relationsarbejde. 

Den slags kræver, at der findes relationer. 

Foran mig lå derfor opgaven med at gentilkoble mange 

af disse børn en meningsfyldt social verden, hvor relationsdannelse 

og tilknytning reelt var mulig. Gentilkoblingsprocessen 

rummede arbejde på to niveauer. Dels med det enkelte 

barns motivation og forudsætning for at indgå i sociale 

samspil – via nænsom social og emotionel stimulation 

og velafstemt responsivitet. Dels med undervisning og vej- 

ledning af hjemmets personale for at fremme deres forståelse 

af det enkelte barns behov for kontinuitet i omsorgen 

og få styrket deres forudsætninger for at imødekomme børnenes 

sociale og emotionelle behov. 

Undervejs bemærkede jeg mange forskellige mønstre og 

tempi i børnenes gentilkoblingsprocesser. Jeg så, hvordan 

de blev gentilkoblet menneskelig kontakt, ved at de reagerede 

på kontaktforsøgene og gradvist begyndte selv at vise 

initiativer til kontakt. 

Et typisk mønster bestod i, at mine forsøg på kontakt først 

blev mødt ved, at barnet ophørte med sin aktivitet, vendte 

blikket bort eller antog en spændt kropsholdning. Overraskende 

hurtigt herefter – hos nogle børn allerede på førstedagen 

af mit arbejde med dem – tog børnene enten selv initiativ 

til kropslig kontakt eller svarede imødekommende på 

mine invitationer. Hver eneste af dem, der konsekvent undveg 

øjenkontakt, opsøgte og klamrede sig fast i den omfavnelse, 

jeg kunne tilbyde, som gjaldt den tryghed og nærhed, 

der formidles i en omfavnelse, selve overlevelsen. 

I begyndelsen brugte jeg mange minutter, ja, halve timer 

på at imødekomme behovet for nærhed. Jeg er fortsat benovet 

over, hvor stærkt et behov for nærhed det udtrykker, 

og hvor stærkt et mod det kræver af et lille barn, hvis livserfaring 

bygger på afvisning, at vove endnu en smertefuld 

afvisning og tage initiativ til kontakt. 

Efter en tid med fokus på fysisk nærhed fulgte den første 

flygtige blikkontakt og dermed var også et forsigtigt løfte 

om emotionel nærhed afgivet. Gennembruddet i gentilkoblingsprocessen 

betragtede jeg som nået, når børnene turde 

tilbyde mig eller en plejer længerevarende øjenkontakt og 

verbale (eller præverbale) udvekslinger. Hos nogle viste dette 

gennembrud sig at være betinget af den længerevarende 

fysiske nærhed alene, hos andre af mine tentative forsøg på 

verbal kommunikation, hos andre igen af legende og pjattende 

samspil, og endelig hos nogle af delt opmærksomhed 

omkring et fælles tredje. Relationsarbejdet var begyndt. 

Jeg måtte betragte det som milepæle i mit og hjemmets 

arbejde, da jeg i kølvandet på gentilkoblingen hos nogle observerede 

udvikling af kritisk kontaktsøgende adfærd og 

alderssvarende frustration ved skuffelse af ønsker og behov. 

Hos andre noterede jeg et adfærdsskifte i retning af mere 

ukritisk kontaktsøgende adfærd. Også heri så jeg imidlertid 

potentiale for positiv forandring, da der selv i den ukritisk 

kontaktsøgende adfærd rummes en forestilling og et 


håb om responsivitet, som er vanskeligere at få øje på i den 

massive frakoblingsadfærd. 

Resiliens og sårbarhed 

Arbejdet på hjemmet i Maputo har givet anledning til mange 

refleksioner over børns resiliens og deres sårbarhed i mødet 

med svære opvækstbetingelser. Hvordan vil det gå disse 

små mennesker, der ved livets begyndelse har levet i en 

så dyster virkelighed? 

I megen litteratur inden for udviklingspsykologiens område 

er der fokus på børns resiliens i mødet med modgang 

og aversive opvækstbetingelser. Når man én gang har været 

vidne til, at et barn, der af selvbeskyttende årsager er forsvundet 

ind i ensomheden, lige så stille og med små, subtile 

signaler finder styrke til at tilvælge menneskelig kontakt 

igen, da bevidner man også dette barns resiliens og dets 

livsduelighed. 

Men ligeså kompetente, resiliente og tilpasningsdygtige 

børn er i mødet med deres livsbetingelser, lige så socialt afhængige, 

påvirkelige og modtagelige er de. Fra den neuroaffektive 

udviklingspsykologis forskningsområder ved vi, 

hvordan kvaliteten af det tidlige samspil påvirker nervesystemets 

organisering og funktion. Vi ved, at udviklingsveje 

lukkes, og fejludvikling er resultatet, når udviklingsfremmende 

stimulation udebliver. Børn, som står ved livets begyndelse 

uden velafstemt stimulation og uden støtte til at 

imødegå livets udfordringer, forbliver sårbare og udsatte. 

En beskeden målsætning i mit arbejde har været at modifi-cere 

disse børns møde med en række svære opvækstbetingelser 

og styrke hjemmets forudsætning for at holde 

veje mod nor-maludvikling åbne for nuværende og kommende 

børn her. Jeg tror på, at projektet har bevirket, at 

visse udviklingsveje, som ellers ville være lukkede, forbliver 

åbne. Præcist hvilke spor mødet med opvækstbetingelserne 

på hjemmet i Maputo træk-ker ind i børnenes fremtid, afhænger 

af både individuelle og miljømæssige faktorer. 

Mod slutningen af projektperioden i Maputo kunne jeg 

se børn, som tog initiativ til kontakt, som havde overskud 

til at undersøge den verden, de er en del af, som viste alderssvarende 

reaktioner ved frustration – og som havde 

smil om læben. Kvantespring. Men at børnene der formes 

af deres tidlige erfaringer og påvirkes i deres funktion og 

trivsel nu og på sigt, det er vist. For børnelivet på dette hjem 

er stadig ikke fyldt med anerkendelse og glæde, alderssva- 


rende udfordringer og kærlighed og håb om en lys og god 

fremtid på den måde, som børneliv bør være det. 

At se uden om udfordringerne 

Når man vælger at lave internationalt udviklingsarbejde, 

hvor udgangspunktet for indsatsen ligger så fjernt fra, hvad 

man kan forvente at møde i en dansk kontekst, møder man 

arbejde på helt særlige betingelser. I dette møde rummes 

mulighed for faglig udvikling, men også udfordringer. 

I kraft af mit projektarbejde på hjemmet i Maputo, rejser 

jeg fra Mozambique mange fagligt relevante erfaringer rigere. 

I processen er allerede krystalklare erkendelser af det 

lille barns sårbarhed i mødet med social og emotionel deprivation 

forstærkede. Jeg har set adfærds- og reaktionsmønstrer, 

som burde være del af Bowlby og Co.’s fjerne virkelighed, 

men også observeret gentilkoblings- og udviklingsprocesser, 

som blæser mig omkuld i fascination af det 

lille barns styrke i mødet med svære opvækstvilkår. Jeg har 

fået koblet empiri til udviklingsteori på en måde, som jeg 

– heldigvis – ikke længere tror det er muligt i Danmark. 

Trods min forestilling om det modsatte har jeg gjort brug 

af min danske, psykologfaglige baggrund, men også i processen 

mødt udfordringer, som jeg ikke ville forvente at 

møde i en dansk kontekst. Jeg har arbejdet ved siden af mine 

samarbejdspartnere og ikke kun været medspiller på sidelinjen, 

som jeg kender det fra mit arbejde i Danmark. Jeg 

har haft oplevelser, som har tvunget mig til at forholde mig 

til nødvendigheden af at bruge min faglighed og min etik 

langt mere konfrontativt, end jeg nogen sinde tidligere har 

oplevet. Jeg har undværet og savnet (!) muligheden for faglig 

drøftelse af arbejdsprocesser, observationer og detaljer i 

børns udviklingsprocesser og i deres adfærd. 

Kan man se uden om disse udfordringer og måske ligefrem 

se muligheden i for en tid at leve med et sæt helt anderledes 

arbejdsbetingelser, er det min opfattelse, at psykologfagligt 

arbejde i et udviklingsland rummer en enestående 

mulighed for faglig udvikling og kvalificering ligesom 

også tilfredsheden ved et dybt meningsfyldt virke. 

Kirstine Holgerson, cand.psych.


foto: bAM/scAnpix 

En NEUROPSyKOLOGISK 

præsentation af en neuropsykologisk arbejdsplads på Hvidovre Hospital, 

hvor arbejdsopgaverne er varierende og omskiftelige, og hvor 

neuropsykologien anvendes i en bred kontekst. 

Arbejdsplads Af Anne Norup, Lars Siert m.fl. 

10 Psykolog nyt • 9 • 2009

arbejdsplads 

Traditionelt har neuropsykologer været tilknyttet somatiske 

og neurologiske afdelinger på hospitalerne og primært 

varetaget opgaver med at udrede patienters kognitive vanskeligheder 

og ressourcer. 

På Afdeling for Traumatisk Hjerneskade, Hvidovre Hospital, 

har vi erfaret, at en neuropsykologisk indfaldsvinkel ikke 

kan stå alene, men at det at inddrage andre discipliner inden 

for psykologien har stor værdi i vores arbejde med patienterne, 

de pårørende og personalet. Ved at tage udgangspunkt 

i en bred psykologisk referenceramme har vi mulighed for at 

udføre en vifte af relevante opgaver. 

Afsnittet modtager patienter med svær hjerneskade til tidlig 

intensiv rehabilitering i den subakutte fase fra Østdanmark, 

Færøerne og Grønland. Afsnittet er en højt specialiseret 

enhed, hvor det tilstræbes at modtage den 

enkelte patient hurtigst muligt efter afsluttet 

behandling i den akutte fase. 

På afsnittet behandles patienter med 

svær traumatisk hjerneskade, dvs. læsioner 

som følge af trafikuheld, slag, fald eller 

lignende. Afsnittet behandler endvidere 

patienter med ikke-traumatisk hjerneskade, 

der kan være forårsaget af spontan 

diffus hjerneblødning, hjertestop, 

nærdrukning/-kvælning, tumorer eller 

hjernebetændelse. Afdelingen er normeret 

til 22 senge; fire senge til børn med 

traumatisk eller ikke-traumatisk hjerneskade, 

fire senge til voksne patienter med 

ikke-traumatisk hjerneskade og 14 senge 

til voksne med traumatisk hjerneskade. 

Alle patienter vil, efter at de er udskrevet, 

som minimum have behov for et 

ambulant forløb med kognitiv træning, 

fysisk og funktionsmæssig genoptræning. 

Halvdelen udskrives direkte til 

hjemmet, størstedelen af de øvrige patienter 

udskrives til fortsat intensiv rehabilitering 

på hospital eller anden institution, 

og en lille del udskrives direkte 

til plejehjem. 

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 107 døgn for patienter 

med traumatisk skade og 109 døgn for ikke-traume 

patienter. Den enkelte patient behandles under hele indlæggelsen 

af et fast tilknyttet tværfagligt team, der foruden en 

neuropsykolog består af læge, plejepersonale, ergo- og fysioterapeut, 

audiologopæd, socialrådgiver, pædagog og portør. 

Arbejdet med patienten 

Neuropsykologernes opgave her på stedet omfatter de indlagte 

patienter, deres pårørende og personalet. Ved at indgå 

direkte i det tværfaglige samarbejde som en del af patientens 

behandlerteam får neuropsykologen et indgående kendskab 

til den enkelte patient, patientens individuelle forløb 

og afdelingen. Psykologen deltager i alle team- og behandlermøder 

vedrørende patienten og er derfor i høj grad synlig 

i dagligdagen. 

Vores fokus ligger på neuropsykologisk observation og 

vurdering, kognitiv træning og samtale, og tilgangen til patienten 

afhænger af patientens bevidsthedsniveau. 

Opvågningsforløbene i klinikken er forskellige, og det er 

ikke muligt at forudsige, hvordan det enkelte patientforløb 

vil udvikle sig, da forløbet kan stagnere på alle niveauer: 

koma, vegetativ tilstand, minimalt bevidsthedsniveau, konfusion 

eller post-konfusion. Patientens bedring afhænger 

både af hjerneskadens sværhedsgrad, tilstødte komplikationer 

og den videre rehabiliteringsindsats. 

En væsentlig opgave består i at vurdere patientens bevidsthedsniveau. 

Dette gøres primært ved hjælp af forskellige 

ratingskalaer og gennem klinisk observation af patienten 

i tæt samarbejde med det tværfaglige personale. Den 

kontinuere rating af patientens bevidsthedsniveau anvendes 

dels af det tværfaglige team i behandlingen, dels i informerende 

samtaler med de pårørende. 

Patienten vurderes løbende, og intensiteten i arbejdet med 

patienten varierer afhængig af patientens tilstand. I de tilfælde, 

hvor patienten ikke kan kooperere til en fuld neuropsykologisk 

undersøgelse, gennemføres anden screening af 

patientens kognitive funktionsniveau. Når det er muligt, 

bliver patientens kognitive funktionsniveau vurderet med 

en fuld neuropsykologisk undersøgelse. 

Den kognitive træning foregår i et struktureret samar- 


ejde med det tværfaglige team både som led i fysio- eller 

ergoterapeutisk træning og gennem målrettet pædagogisk 

indsats. Vi bestræber os på at give et neuropsykologisk tilbud 

om træning i en kognitiv gruppe til de patienter, der 

kan kooperere til dette. Formålet er at skabe et miljø, hvor 

træning af kognitive og sociale færdigheder indgår, men ligeledes 

at give patienterne mulighed for at udveksle erfaringer 

om deres aktuelle livssituation. 

Patientens bevidsthedsniveau er afgørende for deltagelse 

i den kognitive træning, hvorfor ikke alle vore patienter kan 

profitere af dette tilbud. 

Voldsom ulykke og deraf følgende svær hjerneskade kan 

medføre psykisk krise og eksistentielle problemstillinger for 

patienten. En vigtig opgave er derfor støttende samtaler, oftest 

med udgangspunkt i eksistentielle temaer. Samtaler med 

patienten af mere psykoedukativ karakter, om hvad vil det 

sige at pådrage sig en hjerneskade, er ofte et relevant tema. 

Samtalerne varierer ligesom andre former for terapeutisk 

intervention i omfang og intensitet. 

De pårørende 

Vores erfaring er, at de pårørende har brug for intervention 

og støtte til at bearbejde de følelsesmæssige reaktioner, der 

naturligt opstår i forbindelse med livstruende sygdom og 

deraf følgende konsekvenser. 

I forbindelse med patientens indlæggelse får de pårørende 

tilbudt en primært informerende samtale om svær hjerneskade, 

bevidsthedssvækkelse, rollen som pårørende, emotionelle 

reaktioner mv. I mange tilfælde bliver der efterfølgende 

etableret et samtaleforløb af mere støttende karakter, 

der kan strække sig over hele patientens indlæggelse. Så vidt 

muligt har de pårørende som minimum altid én samtale 

med neuropsykologen i patientens team. 

De pårørende kan desuden deltage i afsnittets pårørendegruppe, 

der afholdes hver tredje uge. Gruppen ledes af 

en neuropsykolog sammen med enten en fysioterapeut eller 

en sygeplejerske. De pårørende kan her tale med andre, 

der befinder sig i en lignende situation, og de har mulighed 

for at dele sorg og glæde, fremskridt og skuffelser. En sekundær 

gevinst ved at deltage i denne gruppe er, at de pårørende 

ofte opbygger et uformelt socialt netværk, som de 

kan gøre brug af under og efter indlæggelsen. 

I anerkendelse af de pårørendes betydning for patientens 

rehabilitering er en af afsnittets neuropsykologer i gang med 


et ph.d.-projekt om pårørendes emotionelle reaktioner og 

livskvalitet, hvori indgår en undersøgelse af effekten af psykologisk 

støtte til de pårørende på forskellige tidspunkter i 

patientens sygdomsforløb. På baggrund af resultaterne håber 

vi at kunne udvikle retningslinjer for, hvordan og hvornår 

de pårørende kan profitere af psykologisk støtte og intervention 

i patientens behandlingsforløb. 

Supervision til personalet 

Siden afsnittet blev oprettet, har det tværfaglige personale 

modtaget supervision af afsnittets neuropsykologer. Formålet 

med supervisionen er primært at støtte personalet til 

at bearbejde den arbejdsmæssige belastning, mindske risikoen 

for udbrændthed og fastholde personalet i ansættelsen. 

Aktuelt udbydes supervision i to tværfaglige grupper af 

ti personer to gange om året. Grupperne mødes otte gange 

med to ugers mellemrum. Deltagerne tilmelder sig supervisionen, 

der er et frivilligt tilbud, men bindende ved tilmelding. 

Det er ikke nemt at organisere og gennemføre et fast supervisionstilbud 

inden for den traditionelle ramme i en hospitalsafdeling. 

Personalets arbejdsbetingelser på et travlt 

og omskifteligt afsnit fører til et ikke så stabilt fremmøde. 

Det er dog vores indtryk, at det er muligt at gennemføre et 

meningsfuldt supervisionstilbud, der støtter det tværfaglige 

personale i at reflektere over både faglige og personlige 

problemstillinger, der opstår i arbejdet. 

Ud over det faste formelle supervisionstilbud gennemføres 

ad hoc supervision til enkelte personalemedlemmer og 

team efter behov. 

Efter ønske og behov udbydes undervisning til de monofaglige 

og tværfaglige grupper med udgangspunkt i både 

specifikke neuropsykologiske emner såvel som temaer af 

mere almen psykologisk karakter. Der gennemføres såvel 

enkeltstående temadage som længere undervisningsforløb. 

Anne Norup, Lars Siert (ledende neuropsykolog), 

Christina Malling Engelmann, Susanne Hagel-Sørensen, 

Karina Hansen, Tina Møller Rasmussen, Vivi Stets 

Alle cand.psych., Afdeling for Traumatisk Hjerneskade, 

Hvidovre Hospital

Ingen tvivl er for lille. 

Du skal handle, når du er bekymret for et barn. 

Som fagperson har du et særligt ansvar for 

at reagere, hvis et barn har problemer. Det 

gælder for eksempel, hvis du er pædagog, 

lærer, sundhedsplejerske, jordemoder, læge 

eller psykolog. 

Når du ser et barn, som måske er trængt op i 

en krog, skal du dele din bekymring med kolleger, 

forældre og måske med kommunen. 

Det kan være grænseoverskridende at konfrontere 

forældre med noget, som måske 

ikke er et stort problem. Det kan føles som et 

tillidsbrud. Men det gælder om at gribe problemerne, 

inden de vokser sig for store. 

Hvis ikke barnets problemer kan løses i 

samarbejde med forældrene, har du som 

fagperson en særlig pligt til at underrette 

kommunen. 

Hvis du ikke synes, at kommunen tager 

tilstrækkeligt hånd om situationen, kan du 

kontakte Ankestyrelsen. 

Lad tvivlen komme 

barnet til gode. 

Se mere om, hvad du skal gøre på 

www.ast.dk 


ModElfoto: bAM/scAnpix 

14 Psykolog nyt • 9 • 2009

incest 

Unge udsat for 

på incest center fyn har man iværksat et forsøg med gruppebehandling 

af unge udsat for incest og seksuelle overgreb under opvæksten 

Tilbud Af Lone Westphal Eriksen, Line Højbjerg Olesen og Christine Siri Ueland Lund 

Fra juni til december 2008 har Incest Center Fyn forsøgsvis 

tilbudt et psykoterapeutisk gruppebehandlingsforløb 

rettet mod unge i alderen 18-24 år, der har været udsat for 

incest eller andre seksuelle overgreb under opvæksten. 

Tilbuddet bestod af psykoedukative temagange kombineret 

med individuel psykoterapi i gruppe, med mødefrekvens 

en gang ugentlig samt en indledende og en afsluttende 

individuel samtale med hver deltager. Inden opstart og 

ved gruppens afslutning udfyldte alle gruppedeltagerne et 

spørgeskema, der inkluderede Harvard Traumatic Questionnaire 

(HTQ) til udredning af PTSD-symptomer samt 

Millon Clinical Multiaxial Inventory – III (MCMI-III) [1]. 

Anvendelsen af disse spørgeskemaundersøgelser er generelt 

central i behandlingen på centret og bruges dels forskningsmæssigt, 

dels som et led i den enkeltes behandlingsplanlægning 

og fortløbende evaluering. 

De unge i gruppen har profiteret hurtigt af behandlingen, 

hvilket især synes at skyldes to forhold. For det første har 

det været gavnligt at møde jævnaldrende med samme problematikker 

som dem selv. Dette har haft en skyld- og skamreducerende 

effekt og været med til at bryde tabuet og dermed 

følelsen af at være anderledes og isoleret. For det andet 

har terapiforløbet indeholdt psykoedukative temaer, 

hvad der har skabt forståelse hos deltagerne for de vanskeligheder, 

der kan være forbundet med incest og seksuelle 

overgreb i barndommen. For deltagerne har dette været 

springbræt til at ændre tidligere uhensigtsmæssige tanke- 

og handlemønstre til fordel for nye mere hensigtsmæssige 

strategier. 

Teoretisk udgangspunkt 

I forståelsen af unge, der har været udsat for incest eller andre 

seksuelle overgreb, har vi taget udgangspunkt i den psykodynamiske 

og traumeorienterede litteratur, der findes på 

området, og som beskriver incest og seksuelle overgreb som 

et udviklingsmæssigt traume og et choktraume. Særligt trækker 

vi på objektrelationsteoretikere som Bateman og Fonagy 

(2004), Klein (1952) og Stern (1991), tilknytningsteoretikere 

som Ainsworth (1978) og Bowlby (1988; 1979) samt teoretikere, 

der inddrager en fysiologisk forståelse af traumer (fx 

Damasio (1999), Ledoux (1998), Levine (2001), Heller & Heller 

(2005) og Sørensen (2005; 1996)). Endelig bygger vores 

forståelse af senfølger efter seksuelle overgreb på teori, der 

inddrager familiesystemet og dette systems dysfunktionelle 

grænser og interaktionsmønstre (se blandt andre Maddock 

& Larson, 2005; 1995; Hildebrand & Christensen, 1986). 

De teoretiske overvejelser er kommet til udtryk i gruppestrukturen 

samt i udvælgelsen af de forskellige temaer i 

behandlingen. Fællesnævneren for de forskellige teoretiske 

retninger er, hvordan det seksuelle overgreb og omsorgssvigt 

i barndommen får betydning for individets intrapsykiske 

struktur samt interpersonelle relationsmønstre. 

Det overvejende psykodynamiske grundlag for vores forståelse 

af de unge og i vores arbejde generelt kan umiddelbart 

virke modsætningsfyldt i forhold til det psykoedukative 

indhold i terapien. Til incestbehandling er det imidlertid 

vores erfaring, at en helhedsorienteret og eklektisk metodik 

i højere grad end en stram dogmatisk tilgang imødekommer 

klientens præmisser og behov og dermed fører til 


edre behandlingsresultater. I forhold til ungegruppen har 

det i praksis betydet, at behandlingen er blevet kombineret 

yderligere, end det er gældende for det øvrige klientel, med 

psykoedukation på et kognitivt og adfærdsterapeutisk grundlag. 

Styrken ved den psykoedukative tilgang er dels den symptomlindrende, 

især angstdæmpende, effekt, og dels at den 

hjælper de unge til at sætte ord på tanker og følelser tidligt 

i forløbet. Dette må ses i lyset af, at de unge befinder sig et 

sted i livet, hvor deres ydre livsvilkår er i stor forandring, 

hvorfor de kan have vanskeligt ved at forpligte sig til et længerevarende 

behandlingsforløb. Blandt andet de omskiftelige 

ydre livsvilkår har desuden indvirkning på de unges 

evne til refleksion, angsthåndtering og -udholdelse, hvorfor 

inddragelse af strukturerende psykoedukation kan virke 

tryghedsskabende. 

Seksuelt misbrug medfører imidlertid altid relationelle 

traumer, som har større kompleksitet, end hvad vi har erfaring 

for kan behandles alene ved hjælp af kognitive og adfærdsterapeutiske 

metoder. Derfor er en dynamisk grundforståelse 

af målgruppen nødvendig. Vi ville derfor ikke 

have valgt at etablere en ungegruppe uden muligheden for 

også at kunne tilbyde yderligere individuel behandling til 

dem, dette måtte være nødvendigt for. 

Rammer for behandlingen 

Visitation 

Gruppen henvendte sig til unge på 18-24 år, bosiddende 

i det tidligere Fyns Amt, som i deres barndom eller ungdom 

havde været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb. 

I visitationsproceduren screenede vi for organiske skader, 

krænkende personlighedstræk og alvorlig psykopatologi, 

der kunne gribe forstyrrende ind i gruppens dynamik. Gruppedeltagerne 

kan beskrives med funktionsniveau over middel 

sammenlignet med vores øvrige klienter, og alle var således 

enten i arbejde eller under uddannelse under behandlingsforløbet. 

Typiske senfølger for deltagerne var symptomer, der opfylder 

kriterierne for PTSD målt på HTQ, affektive tilstande, 

især angst og depression, relationelle og seksuelle vanskeligheder, 

selvværdsproblematikker samt lettere til moderat 

selvskadende adfærd. 

Vi havde kalkuleret med en gruppedeltagelse på 4-8 del- 


ModElfoto: bAM/scAnpix 

tagere. Ved opstart i juni 2008 havde vi syv deltagere, men 

grundet frafald lige inden og lige efter gruppestart, endte vi 

ud med en gruppe, der bestod af fire kvindelige deltagere 

og to psykologer. Frafaldet skyldes hovedsageligt ændringer 

i de unges uddannelsesog boligforhold, som vanskeliggjorde 

deltagelse i gruppen. At alle gruppedeltagerne var 

kvinder var forventeligt, selv om gruppen var åben for begge 

køn. Forskning har vist, at mænd ofte er mere tilbageholdende 

med at søge behandling end kvinder, hvilket bl.a. 

kan skyldes, at den ”offer-identitet”, der kan være forbundet 

med at søge hjælp, strider imod de traditionelle mandlige 

kønsidealer (se bl.a. Lyager og Lyager, 2005) [2]. 

Opbygning og gruppestruktur 

Behandlingens udgangspunkt var ni grupperegler, der havde 

til formål at skabe sikkerhed og forudsigelighed i gruppen. 

Centralt i gruppereglerne og behandlingsstrukturen på 

Incest Center Fyn generelt er fastsættelse af rammer til facilitering 

og udvikling af autonomi, indrestyring (defineret som 

erkendelse af at have en reel indflydelse på og kontrol over 

eget liv) og differentiering (defineret som evnen til at afgrænse 

sig fra andre) (se bl.a. Lyager og Lyager, 2005). I gruppereglerne 

og behandlingsstrukturen var der derfor lagt vægt

på tydelige grænser og gennemsigtighed. Formålet var endvidere 

at skabe en symbolsk tryg familie, som er i kontrast til 

de ofte dysfunktionelle familier, mange af de unge er vokset 

op i (se bl.a. Hildebrand & Christensen, 1986; Lyager & Lyager, 

2005; Maddock & Larson, 2005; 1995). 

Hver gruppesession varede 2,5 timer fordelt med en gruppesession 

pr. uge. I praksis var behandlingen bygget således 

op, at der hver anden uge var tema og hver anden uge individuel 

terapi i gruppe. Hver gruppesession blev indledt og 

afsluttet med en øvelse i mindfulness. Øvelsen fungerede 

som en transition, der afgrænsede terapien. Derudover havde 

den til formål at hjælpe deltagerne til at blive nærværende 

i situationen samt at træne indrestyring, idet deltagerne 

blev opfordret til at mærke efter og med tre ord beskrive, 

hvordan de havde det. Ved temagangene holdt vi som terapeuter 

et oplæg, som deltagerne efterfølgende blev opfor- 

Et afregningssystem behøver ikke være indviklet! 

Skift til Equus og få et billigt og meget brugervenligt 

afregningssystem, som altid er ved hånden 

uanset hvor du er. 

Hvis du kan læse hjemmesider på internettet, så 

kan du uden flere investeringer og uden teknisk 

bøvl bruge Equus 

100 % internetbaseret, så du kan bruge det 

overalt: i klinikken, hjemme eller hvorsomhelst 

Sikkerheden er i top og du behøver ikke tænke 

på backup eller bekymre dig om computernedbrud 

- vi sikrer at dine data altid er der 

Fuld support uden yderligere betaling og uden 

ventetid 

Et årsabonnement på Equus koster 5.430 kr. incl. moms 

og inkluderer alt, også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, 

edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, 

aftalebog, journalsystem, elektronisk fakturering, 

indrapportering til "danmark" og meget mere. 

Equus er naturligvis godkendt af MedCom. 

dret til at reflektere over i konkrete øvelser. Øvelserne kunne 

eksempelvis bestå af at lave collager, tegne, reflektere over 

konkrete spørgsmål. 

Når der var individuel terapi i gruppe, var deltagerne hver 

sikret lige megen tid for at forebygge et ”smertehierarki”. 

For at træne indrestyring valgte den enkelte deltager selv, 

hvad hun ville tale om i sin individuelle tid, og hvornår hun 

ville gå på. Dette markerede hun ved at tage et ur, som var 

placeret midt i lokalet og bede en anden gruppedeltager om 

at holde øje med tiden for sig. Når hendes tid var gået, blev 

uret sat tilbage i midten af rummet, så en ny deltager kunne 

tage det. Som terapeuter havde vi forinden aftalt, hvem 

der var terapeut før og efter pausen. 

Herefter havde deltagerne en halv time, hvor de var alene 

sammen uden terapeuterne. Hensigten hermed var relationstræning, 

herunder at træne færdigheder i indresty- 

Afprøv Equus gratis i 3 uger. 

Tilmeld dig på internettet på www.MIBIT.dk. Du 

får tilsendt en adgangskode og kan afprøve 

Equus med det samme - gratis og uden forpligtelser. 

Du kan anvende Equus fra 

Windows computere 

Mac computere 

Linux computere 

Vi giver dig naturligvis en personlig og grundig 

introduktion til Equus uden yderligere betaling. 

Ring til 62 24 17 34 eller skriv til info@mibit.dk 

hvis du ønsker at vide mere. 

www.MIBIT.dk 

MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, 

sygehuse og regionerne. Vores filosofi er enkel: 

vores systemer skal være meget brugervenlige og supporten 

skal være i top. 


ing og grænsesætning i en mere tryg sammenhæng end 

uden for centrets mure. 

Behandlingens effekt 

Ud fra testdata, vores kliniske vurdering og de unges egen 

vurdering af behandlingen fremgik det, at de unge havde 

haft stort udbytte af forløbet. En enkelt deltager havde fortsat 

behov for behandling og fik tilbudt individuel behandling. 

Herudover blev der tilbudt afrundende samtaler til en 

deltager, der gav udtryk for, at det ville give denne en mere 

tryg behandlingsafslutning. 

Før behandlingens start opfyldte alle deltagerne kriterierne 

for PTSD-diagnosen målt ud fra HTQ. Efter de seks 

måneders gruppebehandling var dette ikke længere gældende 

for tre af deltagerne [3]. 

Endvidere var der klar fremgang at spore i deltagernes 

MCMI-III-profiler i forhold til de symptomer, som var årsag 

til henvendelse – blandt andet angst, depression, lavt 

selvværd samt symptomer på PTSD. 

Deltagernes erfaringer 

Testdata var samstemmende med klienternes egen oplevelse 

af behandlingen. Ved behandlingens afslutning gav 

klienterne således udtryk for en bedre og mere afgrænset 

følelse af selv, større selvtillid og selvværd, øget fysiologisk 

ro, en markant nedgang i angst, depression og PTSD-symptomer, 

større lyst til at indgå i sociale sammenhænge, bedre 

egenomsorg og øget evne til konflikthåndtering. Det var 

forandringer, vi som terapeuter ikke blot så afspejlet hos 

deltagerne, men som ligeledes var tydelige i forholdet til deres 

netværk. Flere oplevede at få positive kommentarer på 

deres adfærds- og relationsændringer fra deres omgivelser, 

hvad der yderligere styrkede de unges følelse af sikkerhed 

og selvværd. 

Deltagerne har især beskrevet to forhold, som har været 

hjælpsomme i behandlingsforløbet. Først og fremmest har 

det været givtigt at møde andre unge, som selv har været 

udsat for overgreb. For det andet har de psykoedukative 

indslag betydet, at deltagerne har fået en større forståelse 

for sammenhænge mellem barndommens overgreb og nuværende 

handlemønstre samt opnået større opmærksomhed 

på de problematikker og gentagelsesmønstre, der i særlig 

grad gør sig gældende i deres tilværelse. 

Alle deltagere lægger vægt på, at de har været glade for at 


ModElfoto: bAM/scAnpix

kunne få talt om egne tanker og følelser samt høre, hvilke erfaringer 

og problemer de andre har, og hvordan de håndterer 

disse. Denne erfaringsudveksling mellem gruppedeltagerne 

har ført til spejling af hinanden. Eksempelvis har nogle 

af deltagerne fået en anderledes oplevelse af at have mestret 

tidligere problematikker, hvilket har gjort, at de i gruppen 

har kunnet positionere sig selv og er blevet positioneret af de 

andre som rollemodeller. Omvendt har denne dynamik for 

andre betydet tro på ændring og håb om bedring. Dette har 

været aktuelt i forhold til udfordring og mestring af undgåelsesstrategier 

under temaet om PTSD. 

Ifølge deltagerne har gruppens egen tid uden psykologerne 

betydet, at de udviklede større tryghed ved hinanden. 

Refleksioner 

Når vi ved Incest Center Fyn valgte at igangsætte en ungegruppe, 

skyldtes det en forventning om, at det dynamiske 

forståelsesgrundlag kombineret med temabaseret psykoedukation 

samt muligheden for identifikation med andre 

unge ville intensivere den terapeutiske proces. 

Sammenholdes vores erfaringer med behandling af unge 

i individuelle forløb, er vi blevet bekræftet i denne formodning, 

i en grad som oversteg vores forventning. Ligeledes 

har behandlingstiden i ungegruppen været væsentlig kortere 

sammenlignet med de øvrige gruppebehandlingstilbud 

på centret [4]. Den kortere behandlingstid formoder vi skyldes, 

at senere tilstødende traumer og ydre belastninger, som 

ofte forstærkes af og forstærker ubearbejdede overgrebsproblematikker 

og relationsforstyrrelser, ikke er lige så fremtrædende 

hos de unge som hos den øvrige målgruppe ved 

Incest Center Fyn. Endelig befinder de unge sig i en livsfase, 

hvor vigtige beslutninger tages og deres ydre livsvilkår 

er i forandring, hvorfor de konfliktfyldte temaer, der gør sig 

gældende i deres liv, i højere grad end senere i livet er direkte 

i spil og tilgængelige for bearbejdning og ændring. 

Netop omskifteligheden i de unges ydre livsvilkår var dog 

forhold, som vi ikke i tilstrækkelig grad havde taget højde 

for i begyndelsen. Skift af bolig, uddannelser, kærester mv. 

har betydet frafald i perioden mellem visitation og behandlingens 

iværksættelse. Derfor finder vi det hensigtsmæssigt 

ikke at lade ungegruppen forløbe over en længere periode 

end seks måneder. I lyset af disse erfaringer kan det desuden 

være nødvendigt at visitere et større antal klienter til 

opstart end i de øvrige grupper, ligesom det måske kan være 

NOTER 

incest 

Unge udsat for 

vigtigt at begrænse ventetiden mellem visitationssamtaler 

og gruppestart. Ovenstående overvejelser forstærkes af, at 

den enkeltes engagement aftog i takt med oplevelsen af bedring. 

For at fastholde de unges engagement har vi derfor 

overvejet, om en belønning i form af et diplom eller lignende 

ville have en gunstig effekt på de unges motivation hen 

imod afslutning. 

På baggrund af deltagernes subjektive oplevelser, testdata 

og vores vurdering af deltagernes udbytte har vi besluttet 

at fortsætte og videreudvikle ungegruppen som tilbud. 

Perspektivering 

Sammenfattende mener vi, at det er væsentligt at se unge, der 

har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb i et 

helhedsperspektiv for at fremme en så effektiv behandling som 

muligt. Det kræver, at man er opmærksom på dels de unges 

senfølger efter seksuelle overgreb, dels på de unge som unge. 

Vi mener, dette må omfatte en dynamisk forståelse af det 

enkelte menneske og dermed af senfølgerne efter seksuelle 

[1] Spørgeskemaet er konstrueret i samarbejde med professor 

Ask Elklit, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Det indeholder 

dels demografiske spørgsmål og spørgsmål om overgrebenes 

karakter, dels følgende standardiserede screeningsinstrumenter: 

Harvard Trauma Questionaire (HTQ), Crisis Support 

Scale (CSS), Trauma Symptom Checklist (TSC), Coping Style 

Questionaire (CSQ), Revised Adult Attachment Scale (RAAS), 

World Assumption Scale (WAS), Millon Clinical Multiaxiale Inventory-III 

(MCMI-III) og SIDES-SR. 

[2] Den øvrige kønsfordeling blandt centrets klientel består af 

ca. 90 % kvinder og 10 % mænd. 

[3] Til sammenligning fremgik det af en undersøgelse fra 

2002 blandt klienterne i forløb ved Incest Center Fyn, at 86 % 

ved behandlingens begyndelse opfyldte kriterierne for PTSD. 

Efter 6 måneders behandling var dette gældende for 60 % 

(Artke & Elklit, 2002; Elklit, in press). 

[4] Den gennemsnitlige behandlingstid ved Incest Center Fyn 

for grupper såvel som for individuel behandling er 18 måneder. 


overgreb som beskrevet i det teoretiske udgangspunkt, men 

også en hensyntagen til de unges særlige refleksionsform 

og evne til angsthåndtering og -udholdelse samt en forståelse 

af de identitets- og udviklingsmæssige udfordringer, de 

unge befinder sig i på dette tidspunkt i livet. 

Vores erfaring med gruppeforløbet leder tankerne hen 

på, om behandlingen af de unge har en præventiv effekt. Vi 

kan naturligvis ikke sige, hvilken effekt behandlingen har 

LITTERATUR 

Ainsworth, M., Blehar, M., Waters, E. & Wall, S. (1978): 

Patterns of Attachment: A Psychological study of the 

strange situation. Hillsdale, NJ: Erlbaum. 

Artke, E. & Elklit, A. (2002): Følger af Incest. En beskrivelse 

af en gruppe incestofre i behandling. www.incestcenterfyn.dk. 

Elklit, A. (in press): Traumatic Stress and Psychological 

Adjustment in Treatment-seeking Women Sexually 

Abused in Childhood: a Follow-up. Scandinavian Journal 

of Psychology. 

Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2004): Psychotherapy for 

Borderline Personality Disorder: mentalization-based treatment. 

Norfolk, England: Oxford University Press. 

Boe, T.U. & Christie, H.J. (1991): Incest som psykologisk 

skade – en model for forståelse. Kap. 4, s. 47-69. I: 

Borchgrevink, T. S., Christie & H. Johnsen (red.): Incest. 

Psykologisk forståelse og behandling. Oslo: Universitetsforlaget. 

Bowlby, J. (1979[1996]): At knytte og bryde nære bånd. 

Det lille Forlag. 

Bowlby, J. (1988 [1994]): En sikker base. Det lille Forlag. 

Clark, D. & Ehlers, A. (2000): A cognitive model of 

posttraumatic stress disorder. Behavior Research and 

Therapy 38 (2000). 319-345. 

Damasio, A.R. (1999 [2004]): Fornemmelsen af det der 

sker. Hans Reitzels Forlag. 

Erikson, E.H. (1950): Childhood and Society (3. udg.) 

New York: Norton. 

Finkelhor, D. (1988): The trauma of child sexual abuse. 


på lang sigt. Vi har dog en klar formodning om, at tidlig 

indsats over for unge med overgrebsproblematikker kan 

nedsætte risikoen for, at senfølgerne udvikler sig og medfører 

langtidssygemeldinger og førtidspensioner, sådan som 

det er tilfældet blandt vore ældre klienter. 

Lone Westphal Eriksen (daglig leder), 

Line Højbjerg Olesen, Christine Siri Ueland Lund, 

psykologer, Incest Center Fyn 

I Wyatt, G. & Powell, G. (red.): The lasting effects of child 

sexual abuse. Newbury Park: Sage. 

Heller, D.P. & Heller, L.S. (2005): Traumeheling. Borgen. 

Herman, J. (1995): I voldens kølvand. Hans Reitzels Forlag. 

Hildebrand, E. & Christensen, E. (1986): Familier med 

sexuelt misbrug af børn. Hans Reitzels Forlag. 

Hougaard, E. (2006): Kognitiv behandling af angst og 

panik. Dansk psykologisk Forlag. 

Klein, M. (1952 [1973]): Psykoanalyse af børn. Rhodos. 

LeDoux, J. (1998): The Emotionel Brain. London: Phoenix, 

Orion Books Ltd. 

Levine, P.A. (2001): Væk tigeren. Helbredelse af traumer. 

Borgen. 

Lyager, J. & Lyager, L. (2005): At bestige bjerge. VFC for 

socialt udsatte. 

Maddock, J. & Larson, N. (2004): The Ecological Approach 

to Incestuous Families. I Catherall, D. R. (Ed.): 

Handbook of Stress, Trauma and the Family. Vol. 1, part 4, 

p. 367-392. Routledge Psychosocial Stress Series. 

Maddock, J. & Larson, N. (1995): Incestuous Families: 

An ecological approach to understanding and treatment. 

New York: Norton. 

Stern, D. (1991): Barnets interpersonelle univers – Et 

psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. København: 

Hans Reitzels Forlag. 

Sørensen, L. (2005): Smertegrænsen. Dansk psykologisk 

Forlag. 

Sørensen, L. (1996): Særpræg – Særhed – Sygdom. 

Hans Reitzels Forlag.

Stinne Glasdam (red.): 

Folkesundhed – i et kritisk perspektiv. 

Bogen går bag om den herskende forestilling om folkesundhed 

og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret. 

Tanken bag er at danne grundlag for en udvidet forståelse 

af begreberne sundhed og sygdom samt at give anledning 

til refleksion over den tilgang til folkesundhed, som er 

udbredt i det moderne samfund. 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009, 421 sider, 349 kr. 

Susan E. Gathercole. Tracy Packiam Alloway: 

Børn, læring og arbejdshukommelse. 

En god arbejdshukommelse er afgørende for indlæring. 

Børn, læring og arbejdshukommelse forklarer på en enkel 

måde begrebet arbejdshukommelse og giver et sammenhængende 

overblik over den rolle, som arbejdshukommelsen 

spiller i indlæring. I bogen gives konkrete forslag til pædagogiske 

handlinger i forskellige undervisningssammenhænge 

til at understøtte dårligt fungerende arbejdshukommelse. 

Dansk psykologisk Forlag, 2009, 183 sider, 238 kr. 

Lindsay Edwards. Susan Crocker: 

Døve og hørehæmmede børn med særlige behov. 

En evidensbaseret praktisk vejledning om psykologisk og 

pædagogisk udredning og behandling af børn, som ud over 

høretab også har andre vanskeligheder. Døve børn opfattes 

ofte grundlæggende som hørende børn, der ikke kan høre, 

med den indforståede forudsætning, at hvis kommunikationsbarrieren 

fjernes, vil udvikling og uddannelse kunne 

foregå normalt. Bogen dokumenterer, at det imidlertid er 

mere kompliceret. 

Materialecentret, 2009, 230 sider, 250 kr. (www.matcen.dk) 

”BØGER” præsenterer løbende de 

nye bogudgivelser primært inden for 

det psykologiske område. Det redaktionelle 

princip er at søge inspiration 

til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale 

– ikke redaktionens anbefaling af bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Nye bøger 

Suzanne Krogh. Søren Smidt: 

Anerkendelse og iagttagelse i børnehøjde. 

Om relationer og rummelighed i pædagogisk arbejde i dagtilbud 

med børn med behov for en særlig indsats. I bogen 

argumenteres der for væsentligheden af en anerkendende 

tilgang i pædagogisk arbejde, også for børn med behov for 

en særlig indsats. Bogen består dels af en teoretisk del, hvor 

anerkendelsesbegrebet og en anerkendende tilgang til pædagogisk 

arbejde udfoldes, dels af en metodisk del om iagttagelse 

og udarbejdelse af handleplaner. 

Dansk psykologisk Forlag, 2009, 179 sider, 268 kr. 

Ingrid Ortmann: 

Meditation for alle. 

Her er øvelser til alle situationer: når vækkeuret ringer, i 

brusebadet, ved morgenbordet, i toget, før et vigtigt møde, 

i supermarkedet osv. Man plukker bare de kapitler og øvelser, 

man står og har brug for. Bag i bogen findes ydermere 

en cd med en række af bogens øvelser, som forfatterens blide 

og rolige stemme fører dig igennem. Forfatteren er psykolog. 

Pretty Ink, 2009, 120 sider, 199 kr. indb. (inkl. cd) 

Lene Bjerring Bagger. Lisbeth Lenchler-Hübertz: 

Mistrivsel i skolen 

Sætter fokus på, hvordan man kan hjælpe børn med eksempelvis 

psykisk syge forældre, børn i sorg, skilsmissebørn, 

børn med afføringsproblemer eller børn, der bliver mobbet. 

Den bidrager med en baggrundsforståelse af disse børns 

problemstillinger og giver konkrete redskaber til at hjælpe 

børnene tilbage i trivsel. På den måde kan den enkelte lærer 

gøre en forskel for de børn, der har det svært. 

Dafolo, 2009, 160 sider, 225 kr. 


Humor forlænger livet og gør 

det lettere at tackle alvorlige 

livskriser. verden over er 

interessen stigende for humor 

som et fælles psykologisk 

fænomen. 

Mennesket har i årtusinder grinet, leet og smilet af livets 

pudsigheder – for latteren eksisterede, før mennesket udviklede 

sproget. 

Hvad der får os til at grine, er meget forskelligt, for humor 

dækker meget bredt. Fra den pjattede og umiddelbare 

humor til ironi og sarkasme. Ironien, som kan stille folk 

skakmat, fordi det er svært at gennemskue, om afsenderen 

er alvorlig eller humoristisk, og sarkasmen, som kan være 

svidende ond på andres bekostning. Og så er der den stille 

humor, som i modsætning til pjat og dåselatter åbner op og 

skaber forståelse på flere niveauer. 

Psykolog, forsker og underviser i humor, lektor Martin 

Führ, Aalborg Universitet, har i mere end ti år beskæftiget 

sig med humor – på et videnskabeligt niveau. 


Humor Af Dorthe la Cour 

Med humor som 

- Da jeg begyndte at beskæftige mig med humor, læste 

jeg den schweiziske psykiater Viktor Frankl. Han havde tilbragt 

fire år i tyske koncentrationslejre, og han beskriver 

humor som ”overlevelsesstrategi”. Han lavede en aftale med 

en medfange om, at de skulle fortælle hinanden en vits hver 

eneste dag. De brugte humor til at holde angsten på afstand 

i en verden, hvor de døgnet rundt måtte frygte for deres liv, 

fortæller Martin Führ. 

Selv den store mester Sigmund Freud skrev i 1925 om 

humor i bogen ”Vitsen og dets betydning for det ubevidste”. 

Heri betegner han humor som noget nær den højeste 

menneskelige præstation og som en forsvarsmekanisme på 

lige fod med andre forsvarsmekanismer som fortrængning, 

sublimering og projektion.

illustrAtion: HEnning cHristiAnsEn 

forsvar 

- For Freud var humor en ventil til at komme af med ophobet 

psykisk energi – på en socialt acceptabel måde. Man 

blev jo ikke særlig populær, hvis man talte åbent om sin seksualitet 

i det gode gamle victorianske Wien, men ved brug af 

humor kunne man slippe godt af sted med det meste, siger 

Martin Führ og forklarer, at de tidligste teorier om børns humor 

følger henholdsvis Freuds stadieteori om barnets psykoseksuelle 

udvikling og Piagets teorier om barnets kognitive 

udvikling. Når børnehavebarnet uafbrudt fortæller om 

tis, prut og lort, så handler det om, at humor er et redskab, 

mennesket bruger, når vi skal forholde os til noget, vi for tiden 

er optaget af. 

- Mine egne undersøgelser peger på, at børn bruger humor 

til håndtering af såvel stress og angst som aggression og sex, 

men også til et positivt humørskifte, når man er ked af det. 

Psykologisk interessant er jo netop disse store kognitive skift 

eller den spændingsforløsning, vi alle kan mærke, når vi kommer 

til at grine godt og grundigt. 

Lykkestoffer frigives 

Forsøg fra blandt andet USA og Tyskland har vist, at en gruppe 

studerende, der så fire timer Monty Python, havde produceret 

store mængder af immonuglobulin, endorfiner og 

andre stoffer, som blandt andet kendes fra ”lykkepiller”, som 

fx cerotin. I Norge har man gennemført en folkesundhedsundersøgelse 

med 64.000 deltagere, som blev fulgt over en 

periode på ti år. Et af resultaterne fra denne undersøgelse peger 

på, at mennesker med en veludviklet sans for humor har 

større chancer for at overleve bestemte cancersygdomme. 

- Vi ved, at latter har en gavnlig virkning på immunforsvaret, 

er befordrende for et positivt livssyn og forhøjer smertetærsklen. 

Et konkret eksempel er hospitalsklovnen, der nonverbalt 

ved brug af humor signalerer nærhed og åbenhed, og 

som ved inkongruens og overdrivelse gør angsten legitim. 

Når patienten er bange, er klovnen skidebange, og det fjerner 

det halve af patientens angst. Samtidig signaliser klovnen 

åbenhed og nærvær og inviterer til at dele angsten, siger Martin 

Führ. 

- Sarkasme, sort humor eller galgenhumor, som man for 

eksempel kan finde på et hospital, er et redskab, patienten 

bruger til at håndtere angsten og til at forholde sig til den situation, 

han står i. Det er ikke forbavsende, at mennesker 

med sans for humor, der generelt er mere optimistiske og har 

et mere positivt selvsyn, hyppigere overlever meget alvorlige 

sygdomme. Som Freud sagde, så er humor en forsvarsmekanisme, 

og i dag ved vi, at vi bruger den til at håndtere mere 

end libidoen. 

Humor er også et vigtigt socialt og kommunikativt redskab, 

som er meget anvendeligt ved konfliktløsning, men man 

skal passe på. På den ene side kan en sjov bemærkning på 

rette tid og sted skabe identitet og samhørighed, men i en anden 

sammenhæng og over for andre personer kan den samme 

sjove bemærkning derimod give anledning til at holde 

andre udenfor eller at nedgøre andre for at ophøje sig selv. 

Det handler om det motiv, afsenderen af humoren har. 

- Nogle mennesker er i stand til at bruge humor som en 

del af deres livsanskuelse, og de har tilegnet sig evnen til at 

håndtere mindre alvorlige hændelser i livet med et grin. I 


FAKTA Nyt forskningsprojekt 

På Aalborg Universitet gennemfører Martin Führ et forskningsprojekt om sammenhængen mel- 

lem børnenes brug af humor og børnenes trivsel. Projektet ser nærmere dels på sammenhæng 

mellem livsglæde, positiv fremtidsforventning, positive læringsmiljøer og humor, dels på sammenhæng 

mellem ensomhed, mobning, fravær i skolen og angsten at blive grinet ad. Lige nu 

er der 1.200 deltagere i projektet, som skal udvides til godt og vel 2.000 elever fra 5.-9. klasse 

fra folkeskoler fordelt over hele landet. Dataindsamlingen forventes afsluttet i juni 2009. 

Martin Führ er medlem af bestyrelsen for International Society for Humorstudies. Selskabet er 

interdisciplinært, og medlemsskaren omfatter bl.a. psykologer, læger, lingvister, filosoffer, 

kunstnere med forskningstilknytning og historikere. Selskabet har deres eget tidsskrift ”Humor”, 

som udkommer 4 gange om året. Se www.humorstudies.org. 

stedet for at blive arrige på sig selv eller nedgøre sig selv, når 

de laver fejl, så griner de ad sig selv. Det gør dem ressourcestærke, 

når der sker mere alvorlige ting i livet, understreger 

Martin Führ. 

Kompetence på arbejdspladsen 

Det er ikke kun i livets svære stunder eller i selskabslivet, at 

humor er en eftertragtet kompetence. Tag blot dagens avis, 

og læs stillingsannoncer. I rigtig mange af dem søger man 

efter medarbejdere, som har sans for humor. 

- Medarbejdere med humoristisk sans er mere fleksible, 

og de kommer hurtigt videre, hvis de begår en fejl, i stedet 

for at bruge tid og ressourcer på at bortforklare situationen 

– for de kan nemlig grine ad sig selv. De er i stand til at se 

det positive i nederlaget, og det gør dem mere åbne – også 

over for forandringer på arbejdspladsen, for de er ikke så 

fastlåste og bliver ikke bange, når noget rokker ved deres 

ståsted. De fleste vil også hellere arbejde sammen med en 

kollega, der har sans for det sjove, siger Martin Führ og minder 

om det synspunkt, Jacob Haugaard engang gav udtryk 

for: at mennesker uden sans for humor burde tildeles mellemste 

førtidspension. 

Samtidig er humor på en arbejdsplads et tegn på, om virksomheden 

har det godt og om det er en arbejdsplads med 

positiv trivsel. 

- Den leder, der kan indlede et møde med en anekdote 

eller en joke, mister ikke respekten hos sine medarbejdere, 

men signalerer både overskud og nærvær. Når latteren har 

lagt sig, arbejder alle koncentreret videre – og i en god stemning. 

- På arbejdspladsen bruger vi humor til at forholde os til 

hverdagen. Operationssygeplejersken og overlægen har deres 

helt egen humor, når de er på arbejde, og den er som oftest 

grov! Deres hverdag er så voldsom – lyden af saven, der 

skærer gennem knoglen, blodet, der sprøjter og så videre – 

og de oplever det hver dag. Når de kommer hjem, kan de 

ofte ikke tale med partneren, børnene eller vennerne om 

det. Derfor bruger de humor i deres hverdag til at håndtere 

indtrykkene indbyrdes, forklarer humorforskeren. 


Humor bliver hot 

Der er overalt i verden en stigende interesse for humor. På 

Aalborg Universitet er ”humorens psykologi” et af de mest 

populære valgfag for psykologistuderende, og det har Martin 

Führ en forklaring på. Han peger på, at vi lever i en tid 

med fokus på lidelser, hvor arbejdet i psykologien primært 

handler om at forstå, diagnosticere og behandle alt det syge 

i mennesket, og kun i meget ringe grad handler om at få fat 

på alle de positive psykiske energier og kvaliteter, som alle 

mennesker rummer. 

- Synet på humor er ved at ændre sig, i samfundet generelt 

og i psykologien. Humor er en positiv ressource inden 

i hver enkelt af os, som vi kan bruge i vores håndtering af 

tilværelsen. Inden for positiv psykologi ses humor som en 

af mange karakterstyrker som sans for retfærdighed, kærlighed, 

kreativitet, integritet, håb/optimisme, åbenhed for 

nye erfaringer m.m., og netop bevidstheden om, at vi alle i 

mere eller mindre grad er i besiddelse af disse egenskaber, 

kan bruges i fx terapiforløb med mennesker, der er brudt 

sammen og har mistet troen på sig selv og livet, forklarer 

Martin Führ. 

- I mit virke som områdepsykolog har jeg ofte arbejdet 

med børn med både omfattende faglige som adfærdsmæssige 

problemer og et heraf resulterende negativt selvsyn, eller 

børn med ar på sjælen, som var ved at miste lysten til at 

leve. Her kunne samtalen om netop disse karakterstyrker 

være kimen til troen på, at man er noget værd alligevel. Bare 

lidt. Og at kunne grine sammen, kan åbne døren til at samtalen 

overhovedet finder sted. 

Samtidig oplever forskeren, at humor som fag i stigende 

grad bliver anskuet videnskabeligt og seriøst. 

- Alle har en mening om humor, men ingen tør endnu 

rigtig sætte det på et videnskabeligt niveau. Det vil dog komme. 

Forskning i humor som psykologisk fænomen i vores 

tilværelse er dybt alvorligt, og der stilles de samme videnskabelige 

krav som til andre discipliner, siger Martin Führ 

og understreger, at der ikke er noget sjovt ved at forske i humor! 

Dorthe la Cour, journalist

Norske psykologer jubilerer 

Vi er ved at vænne os til, at Dansk 

Psykolog Forening ikke længere er nogen 

helt ung forening – vi blev dannet 

i 1947 og fyldte altså 60 for to år siden. 

Men konkurrere med nordmændene 

kan vi ikke, for de norske psykologers 

forening etableredes allerede i 1934. 

Den 10. april 2009 kunne Norsk Psykologforening 

holde 75-års jubilæum 

– dagen blev dog på grund af påsken 

markeret en uge senere med et stort 

festarrangement i Oslo. Fra Danmark 

deltog Dansk Psykolog Forenings formand 

Roal Ulrichsen. 

Aldersforspringet betød, at det var 

Nu over 600 job agenter 

Hvor mange psykologer går med 

overvejelser om at skifte job? Det vides 

naturligvis ikke. I den læserundersøgelse, 

Psykolog Nyt gennemførte i 

2007, angav fire ud af fem, at de altid 

eller ofte læser jobannoncer, halvdelen 

dog uden at have planer om karriereskift. 

Hver fjerde tjekker altid eller ofte 

jobannoncerne på psykologjob.dk – 

alle med jobskifte i tankerne! 

De seriøst sultne nøjes dog ikke med 

det. De opretter en jobagent, altså et 

søgeværktøj, der holder øje med ledige 

job inden for et nærmere defineret 

felt. 

Husk at holde øje 

Et ud af ti børn bliver anbragt uden 

for hjemmet eller får støtte. Syv ud af 

hundrede børn har en mor eller far, 

som er misbruger. Otte ud af hundrede 

børn oplever vold mellem forældre. 

Et ud af hundrede børn bliver udsat for 

incest. 

Tal som disse har fået Ankestyrelsen 

til at iværksætte en kampagne, som ret- 

Norge, som tog initiativ til den første 

nordiske psykologmøde. Det var i 1947. 

Initiativet blev siden fulgt op med dannelsen 

af den nordiske paraplyorganisation 

Samarbejdskomiteen, SAK. I 

kraft af Norsk Psykologforening blev 

Norge i 1959 det første land i Norden, 

der fik gennemført en lovgivning knyttet 

til uddannelsen – den danske parallel 

er Lov om psykologer. På europæisk 

plan skabtes i 1981 European 

Federation of Psychologists’ Associations, 

også med Norsk Psykologforening 

som en af initiativtagerne. Og 

mere til konkurrencetemaet var det 

En ny opgørelse viser, at nu mere end 

600 psykologer har oprettet en job agent 

på psykologjob.dk og hver gang en relevant 

stilling opslås ledig, modtager 

en e-mail med besked herom. Søgekriterierne 

er arbejdsområder (fx ledelse, 

forskning, konsulentarbejde, patientrådgivning), 

ansættelsesforhold (fx fuldtid, 

deltid, vikariat) og geografi (regioner 

og udland). 

Jobagenten oprettes på psykologjob. 

dk: Det er bare at skrive sin e-mailadresse 

og så tre tastetryk. Alle kan være 

med, også de it-forsigtige. Og de jobsultne 

bør vel. 

jc 

ter sig mod en række centrale fagpersoner, 

og som skal minde om underretningspligten. 

De møder børnene og 

har bedre end mange andre har en mulighed 

for at opfange signaler om, at 

noget er galt. 

Nærmere oplysninger kan findes på 

www.ast.dk. 

jc 

I kort form 

Norsk Psykologforening, der som den 

første nordiske forening i 1998 vedtog 

de etiske principper for nordiske psykologer. 

Der har gennem alle årene bestået 

et tæt samarbejde mellem den danske 

og norske psykologforening, som begge 

kombinerer det at være en fagforening 

med at være en forening for psykologfaget 

og på anden vis har mange 

lighedspunkter. Norsk Psykologforening 

har 6225 medlemmer, heraf knap 

1000 psykologistuderende. I sekretariatet 

i Oslo er 40 ansatte. 

jc 

Stopper 

som EFPAformand 

Dansk Psykolog Forenings formand 

Roal Ulrichsen træder tilbage 

som formand for den europæiske 

psykologorganisation EFPA. Det 

sker i forbindelse med, at der i juli 

2009 afholdes EFPA-generalforsamling 

i Oslo. Om baggrunden siger 

Roal Ulrichsen: 

- De kommende år vil kræve betydelige 

ressourcer i forbindelse 

med implementeringen af EuroPsy, 

og det bliver afgørende, om man i 

EFPA kan beslutte sig for en professionalisering 

og opgradering af 

ressourcer omkring formandsposten 

og bestyrelsen, siger Roal Ulrichsen. 

I den sammenhæng ønsker 

jeg at trække mig fra posten 

og vil prioritere arbejdet med de 

mange opgaver i Dansk Psykolog 

Forening. Jeg er dog klar til at bidrage 

til arbejdet, når det drejer 

sig om EFPA. 

meh 

!Psykolog nyt • 2 • 2009 25

COACHING & STRESS 

stress er et voksende problem på de danske arbejdspladser – både i omfang 

og alvor. svensk-engelsk forskning peger på, at coaching kan virke positivt 

på menneskers evne til at håndtere stress på arbejdspladsen. 

Forskning Af Ebbe Lavendt og Ulla Schade 

Når medarbejdere får problemer med arbejdsrelateret 

stress, kan mange virksomheder i dag tilbyde en vifte af professionelle 

behandlingstilbud. Coaching som interventionsform 

står som regel ikke øverst på listen, når det gælder 

stressreduktion. En del af forklaringen er, at coaching normalt 

bliver betragtet som en værktøjskasse, der hjælper 

mennesker med at forbedre deres præstationer og nå deres 

mål. Coaching beskæftiger sig traditionelt ikke med de fysiske 

og mentale problemer, der ofte følger med stress. Nogle 

går endda så langt som til at kalde begreberne coaching 

og stress for selvmodsigende. 

Ny forskning peger imidlertid på, at coaching rent faktisk 

kan virke positivt på menneskers evne til at håndtere 

stress på arbejdspladsen. Den svenske psykolog (DPsych) 

Kristina Gyllensten står bag en række forskningsprojekter 

om coaching og stress i samarbejde med den engelske professor 

Stephen Palmer. Hun præsenterede i november 2008 

resultaterne af denne forskning på en master class i Selskab 

for Evidensbaseret Coaching. 

Forskningens centrale tema var at undersøge erfaringer med 

coaching på arbejdspladsen, herunder et kvalitativt studie med 

analyse af, om og i givet fald hvordan coaching indvirker på 

oplevelsen af stress. En række medarbejdere fra to større virksomheder 

i finans- og telekommunikationssektoren i henholdsvis 

England og Skandinavien deltog i undersøgelsen. 

Forskerne gennemførte semi-strukturerede interview, og data 

blev analyseret med udgangspunkt i interpretativ fænomenologisk 

analyse (IPA) (Gyllensten & Palmer, 2006). 

Ingen af deltagerne havde på forhånd søgt coaching med 

det specifikke mål at reducere stress. Deres hensigt med at 

deltage i coachingsamtalerne handlede primært om at forbedre 

præstationer eller færdigheder. Ikke desto mindre pegede 

de kvalitative forskningsresultater på, at coaching også 

virkede stressreducerende, både direkte og indirekte. 

Støtte i forandringsprocesser 

Coaching viste sig at have direkte effekt ved at hjælpe del- 


tagerne med at identificere stressfaktorer og udvikle nye 

strategier til forandringer og problemløsning. I takt med at 

deltagerne blev bedre til at tackle stressende situationer som 

for eksempel kontakt med vanskelige kunder, konflikter 

med kolleger eller nå personlige mål for eksempelvis bedre 

præstation, effektivitet og kommunikation, hjalp det dem 

til at finde mere ro og var derfor også indirekte med til at 

mindske oplevet stress på det område, der var genstand for 

coaching. 

En væsentlig stressfaktor er rollekonflikter i job med flydende 

og uklare grænser. Også her viste coaching indirekte 

effekt ved at hjælpe deltagerne med at blive mere bevidste 

om og tilfredse med deres rolle på arbejdspladsen. De 

fleste deltagere gav udtryk for, at de oplevede mindre stress 

i takt med øget tryghed og tilfredshed i jobbet. 

Forskerne dokumenterer ikke, at coaching er en direkte 

vej til at reducere eller helt undgå stress. Men deltagerne 

oplevede, at de gennem coaching blev bedre i stand til at 

håndtere stress i situationer, som de tidligere ville have frygtet 

eller helt undgået. 

En hyppig årsag til stress ligger fx i at indgå i en ny jobfunktion. 

Nogle medarbejdere havde oplevet stress i så alvorlig 

grad, at de havde valgt at forlade arbejdspladsen frem 

for at konfrontere den nye situation. Her hjalp coaching deltagerne 

i forskningsprojektet med at blive på arbejdspladsen 

og håndtere den nye jobfunktion mere konstruktivt. 

Det peger på, at coaching kan være et vigtigt redskab på arbejdspladser, 

der står over for store organisatoriske forandringer. 

Og arbejdspladser, der planlægger ændringer i organisationen 

og jobfunktioner kan derfor med fordel overveje 

at rekruttere coaches, der kan hjælpe medarbejderne 

gennem forandringsprocessen. 

Som en yderligere gevinst viste undersøgelsen, at medarbejderne 

følte sig værdsat af arbejdsgiveren, der gav dem 

mulighed for coaching. Alle deltagerne gav udtryk for, at 

de ville overveje coaching, hvis de i skulle få stressproblemer 

fremtiden. Det tolker forskerne på den måde, at coa-

ching rent faktisk kan være med til at forebygge stress. Det 

at medarbejdere har et sted, hvor de kan henvende sig på et 

tidligt tidspunkt, hvis de får problemer, kan måske afværge 

nogle af de mere alvorlige stressrelaterede sygdomme som 

fx angst, depression og udbrændthed. 

Coaching som stressfaktor 

Enkelte deltagere tilkendegav, at coaching i nogle tilfælde 

kan være en stressfaktor i sig selv. Coaching kan for eksempel 

forårsage stress, når deltagerne hjælpes til at fokusere 

på deres problemer. For enkelte andre deltagere, der oplevede 

coaching som ’spild af tid’, kunne coaching også være 

en kilde til stress. 

Selve relationen mellem coach og klient blev oplevet som 

meget vigtig for udviklingsforløbet, og coachens faglige dygtighed 

viste sig også at være af stor betydning. Hvis coachen 

ikke har de nødvendige kompetencer, er der større risiko 

for, at klienten oplever coaching som tidsspilde. 

Et coachingforløb er og bliver en proces, som viser sin 

gavnlige effekt efter en periode. Og selv om coaching i enkelte 

tilfælde kunne betyde øget stress først i forløbet, hjalp 

det i sidste ende deltagerne med at nedbringe deres oplevelse 

af stress. 

Kristina Gyllensten er ikke enig med dem, der mener, at 

LITTERATUR 

coaching og stress er selvmodsigende. Under den pågældende 

master class sagde hun: 

- Det afhænger af, hvordan man definerer stress – et godt 

eksempel på et problem, der ikke nødvendigvis er klinisk. 

Hvis stress fx handler om at have for travlt eller opleve, at 

kravene overstiger kompetencen, mener jeg, at coaching 

kan være en perfekt metode til at hjælpe folk. 

Når det er sagt, er stress et vanskeligt område, der i højere 

grad kræver psykologisk indsigt og viden af den, der 

coacher. Det giver mulighed for at skelne lettere stressproblemer 

fra fysiske og mentale lidelser og i givet fald henvise 

folk til den rette behandling. Frem for alt er det vigtigt 

som coach at anvende coaching psykologiens evidensbaserede 

teorier og metoder. 

- Sverige er coaching i relation til stress stadig nyt. Men 

det er en kendsgerning, at stress er et voksende problem. 

Derfor har vi brug for effektive metoder til at håndtere og 

forebygge problemet. Og jeg er helt overbevist om, at coaching 

har et stort potentiale, ikke som den eneste løsning, 

men som en væsentlig del af en samlet indsats, lød hendes 

bud. 

Ulla Schade, journalist, master i professionel 

kommunikation, certificeret kognitiv coach 

Ebbe Lavendt, cand.psych., erhvervspsykolog 

Gyllensten, K., & Palmer, S. (2006). Experiences of coaching and stress in the workplace: An Interpretative Phenomenological 

Analysis. International Coaching Psychology Review, 1(1), s. 86-98. 

Gyllensten, K., & Palmer, S. (2005). Can coaching reduce workplace stress? The Coaching Psychologist. 1, s. 15-17. 

Gyllensten, K., & Palmer, S. (2006). Workplace stress: Can it be reduced by coaching? The Coaching Psychologist, 2(1), s. 17-22. 

Noter fra Master Class. (2008). Coaching og stress – et kognitivt perspektiv. Selskab for Evidensbaseret Coaching under Dansk 

Psykolog Forening. 


Forskningsnyt 

Spiseforstyrrelser: 

Mediernes rolle 

De såkaldte spiseforstyrrelser falder især i tre grupper: 1) 

Anoreksi, hvor den spiseforstyrrede næsten holder helt op 

med at spise, ikke fordi vedkommende fejler noget fysisk, 

men fordi stærke indre psykologiske kræfter fremkalder 

denne adfærd. Anoreksi kan i værste tilfælde føre til sultedøden; 

det sker i op til 15 % af alle tilfælde. 2) Bulimi, hvor 

den spiseforstyrrede også forsøger at reducere sin vægt ”urimeligt”, 

men hvor selvkontrollen – i modsætning til ved 

anoreksi – engang imellem svigter og resulterer i såkaldte 

ædeflip, hvor den pågældende sætter enorme mængder af 

madvarer til livs. Hvis der kun forekom ædeflip, ville det 

naturligvis resultere i vægtforøgelse og dermed fedme (og 

det sker også i nogle tilfælde), men det, der kendetegner en 

bulimi, er netop, at kvinden (det er langt oftere kvinder end 

mænd) efter ædeflippet fremkalder en opkastning eller indtager 

farligt store mængder af afføringsmidler for at undgå 

en vægtforøgelse. Bulimi fører ikke som anoreksi til en livsfarlig 

afmagring, men er ofte forbundet med stærke skamfølelser, 

der giver øget risiko for senere depressioner. 

De to spiseforstyrrelser regnes for at høre til kategorien 

af psykiske lidelser eller afvigelser. Det gælder ikke for 3) 

Almindelig fedme, hvor der blot er tale om for meget spiseadfærd 

og efterfølgende vægtforøgelse, men ikke nødvendigvis 

om indre psykiske forstyrrelser eller afvigelser. Til 

gengæld er fedme som bekendt forbundet med øget risiko 

for en række alvorlige kropslige sygdomme. 

Der kan være et utal af forskellige psykologiske årsager 

til disse former for spiseforstyrrelser, men en af de faktorer, 

der formodentlig spiller en rolle i mange af forstyrrelserne, 

er et brændende ønske om at være slank! En intens trang 

til at være slank ses først og fremmest ved anoreksi, hvor 

den helt tager magten fra sit offer, så der i stedet for slankhed 

opstår livsfarlig afmagring. Men det er interessant, at 

patienten med anoreksi ikke selv synes, hun er for tynd. Der, 

hvor andre ser en uhyggelig magerhed, ser hun selv en fornem 

slankhed! 

Det intense ønske om slankhed ligger formodentlig også 

ofte bag bulimi, hvor der ikke opstår egentlig afmagring, 

men hvor patienten, trods hyppige indtagelser af store mængder 

mad, alligevel kan opretholde en for hende selv passende 

slankhed ved fx opkastninger, voldsom motion eller jævnlig 

spisning af store mængder afføringsmidler. 

forskningsnyt: 


Det er måske svært umiddelbart at se, hvad ønsket om 

slankhed kan have med fedme at gøre, men det kan det bestemt 

alligevel – i hvert fald for overvægtige kvinder. Sagen 

er den, at man har fundet, at mange overvægtige kvinder i 

ungdomsårene har været på flere og langvarige afmagringskure, 

fordi de dengang syntes, at de var lidt for ”buttede” 

(og måske endda blev drillet med det), og derfor gerne ville 

være meget mere slanke. Det menes, at sammenhængen 

mellem overdrevne slankekure i ungdomsårene og senere 

fedme beror på, at man under langvarige eller gentagne 

slankekure bliver så stærkt påvirket og optaget af sin sultfornemmelse, 

at denne senere i livet kommer til at spille en 

alt for dominerende rolle i dagliglivet – med hyppig overspisning 

og deraf følgende fedme til følge. 

Men hvis et urimeligt stærkt og brændende ønske om at 

føle sig slank er en væsentlig del af ondets rod ved alle tre 

former for spiseforstyrrelser, så kan man passende spørge, 

hvorfor unge piger ofte får denne for andre at se helt urimelige 

trang til at føle sig særlig slanke. 

Det har et engelsk forskerhold set nærmere på. De engelske 

forskere mente som udgangspunkt, at behovet for (overdreven) 

slankhed kunne bero på, at de unge kvinder både 

bevidst og måske ubevidst forbandt det at være slank med 

en række positive egenskaber som at være tiltrækkende, 

fornem, smuk, succesfuld og beundret. For at teste denne 

hypotese udsatte de engelske forskere 99 unge kvinder for 

en test, der skulle måle deres ubevidste opfattelse af egenskaber 

hos slanke mennesker. Det foregik ved at man viste 

forsøgspersonerne billeder på en tv-skærm af dels let overvægtige 

og dels let undervægtige (meget slanke) kvinder. 

Lige efter fremvisningen af de forskellige kvindetyper fremkom 

der en række bogstaver på skærmen. I nogle tilfælde 

udgjorde disse bogstaver et ord, i andre tilfælde var det bare 

en række tilfældige bogstaver, der ikke dannede et ord. Forsøgspersonernes 

opgaver var blot at afgøre med et tryk på 

en knap, om der var tale om et ord eller ej. Det menes, at 

resultaterne ved dette eksperiment afslører, hvor nært de to 

ting – billedet og det efterfølgende ord – hænger sammen 

i forsøgspersonens underbevidsthed. Hvis forsøgspersoner 

ubevidst opfatter slankhed som noget stærkt positivt, vil de 

hurtigere kunne genkende et positivt ord (fx fornem) efter 

en slank kvinde end et negativt ord (fx grim), fordi det sidste 

ord ikke lige er et af dem, som den slanke kvinde minder 

om i deres underbevidsthed. 

Ved at regne på, hvor meget hurtigere den enkelte forsøgsperson 

reagerede ved positive end med negative ord efter en 

Redaktionsgruppen: Ask Elklit, thomas nielsen (redaktør), dion sommer og peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 

Sekretariat: ingrid graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

slank kvinde (og omvendt ved en fyldig skikkelse), kunne forskerne 

få et mål for, hvor meget den enkelte kvinde ubevidst 

forbandt det at være slank med noget generelt positivt, og det 

at være overvægtig med noget lige så generelt negativt. 

For at se om dette mål for ”ubevidst glorificering af slankhed” 

havde noget med trangen til slankhed at gøre lod forskerne 

de 99 kvinder udfylde et spørgeskema, der handlede 

om deres bevidste ønske om at være slanke. Det viste sig 

ganske som ventet, at dette mål for ”ønsket slankhed” hang 

meget nært sammen med målet for ”ubevidst glorificering 

af slankhed”. 

Men hvorfra kommer så denne ”ubevidste glorificering 

af slankhed”, som tilsyneladende forbindes med alt godt i 

tilværelsen? Den kommer selvfølgelig fra mange forskellige 

steder, men forskerne havde særlig mistanke til medierne, 

herunder fremvisningen af kvinder i tv og film, og ikke 

mindst i modemagasiner. For at teste denne hypotese nærmere 

bad de 99 kvinder om at udfylde et spørgeskema om, 

hvor meget tv-udsendelser, avisartikler og modemagasiner 

om kvinder og kvindemode betød for dem i dagliglivet. 

Ganske som ventet viste det sig, at de kvinder, der scorede 

højt på dette mål for ”afhængighed af medierne”, i deres opfattelse 

af kvindelig skønhed og tøjmode også var dem, der 

viste både stærk (ubevidst) glorificering af slankhed og stærke 

(bevidste) ønsker om slankhed. 

Endelig havde forskerne benyttet et spørgeskema om forekomsten 

af symptomer på spiseforstyrrelser hos de unge 

kvinder. Her fandt man som forudsagt af teorien, at alle tre 

mål for henholdsvis 1) ubevidst glorificering af slankhed, 

2) bevidst ønske om slankhed og 3) optagethed af kvindeidealet 

i forskellige medier viste nær sammenhæng med 

spiseforstyrrelser hos de unge kvinder. 

Det ser altså virkelig ud til, at medierne har et tungt ansvar 

i denne forbindelse! 

tn 

Kilde: Ahern, A.L. & Bennett, K.M., & Hetherington, M.M. 

(2008). Internalization of the Ultra-Thin Ideal: Positive Implicit 

Associations with Underweight Fashion Models are Associated 

with Drive for Thinness in Young Women. Eating Disorders, 16. 

294-307. 

Skjulte årsager til 

depression 

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er depressioner 

den tredjestørste årsag til tab af arbejdsevne på verdensplan 

og således årsag til enorme økonomisk tab, alene i Danmark 

formodentlig i størrelsesordenen 15 til 20 mia. kr. årligt 

(til bl.a. behandling, sygedagpenge, tab af arbejdsevne 

og førtidspensionering). Nok så alvorligt er de mange de- 

Forskningsnyt 

pressive lidelser netop lidelser, altså et lige så enormt tab af 

trivsel og livskvalitet; faktisk er der ikke nogen anden sygdom, 

som giver et så stort tab af livskvalitet som depression, 

heller ikke en kræftsygdom eller en hjertelidelse. Og ligesom 

det gælder for disse sidstnævnte sygdomme, kan man 

også dø af depression; deprimerede mennesker begår 50 

gange så ofte selvmord som andre, og depressionen i sig selv 

kan påvirke kroppen, så rent kropslige sygdomme opstår 

eller forværres. 

Der er to vidt forskellige måder at forstå og behandle depression 

på, nemlig den medicinske og den psykologiske. 

Den medicinske teori om depression er bl.a. inspireret af 

den maniodepressive lidelse, temmelig sikkert beror på biologiske 

forandringer i hjernen (som for ca. 80 % vedkommende 

kan føres tilbage til arvelige anlæg). Men de mere 

end 20 gange så mange tilfælde af depression, hvor der ikke 

forekommer maniske faser, er ikke nært så sikkert af biologisk 

art. 

Den psykologiske teori om depression (der altså ikke gælder 

de specielle maniodepressive lidelser) går ud på, at depression, 

nedtrykthed, er en naturlig og normal følelsesmæssig 

reaktion på modgang i tilværelsen, ligesom angst 

for en eksamen eller vrede over en fornærmelse er naturlige 

og normale følelser. 

Ligesom for angst og vrede kan man også se tilfælde af 

”deprimeret adfærd” hos vores nærmeste fætre i dyreriget, 

chimpanserne. Man har fx set udpræget ”adfærdslammelse” 

hos en chimpansemor, hvis unge døde kort efter fødselen, 

og hos en tidligere ”overchimpanse”, der var blevet gammel 

og svag og derfor nedstødt fra tronen af en yngre og 

stærkere chimpanse. I sidstnævnte tilfælde mener man, at 

den deprimerede adfærd kan have det naturlige formål at 

skåne gruppen for, at den gamle overchimpanse skulle forsøge 

at genvinde magten, og i tilfældet med moderen til den 

døde unge, kan adfærdslammelsen også tjene til gruppens 

trivsel, idet den forhindrer den ulykkelige mor i at søge at 

erobre en unge fra en anden mor. Den adfærdsmæssige lammelse, 

der er kernen i en depressiv lidelse, kan altså være 

en instinktiv adfærdsform, der var nyttig for de andre i fortidens 

menneskeflokke – men i nutiden er den jo nok blot 

mest årsag til lidelse og tab af arbejdsevne. 

Det har indtil for nylig været langt det almindeligste at se 

depression som en hjerneforstyrrelse og behandle den med 

medicin. Men selv om medicin vitterlig kan dæmpe en depression 

(for en tid), er det selvfølgelig ikke et bevis for, at 

depressionen havde kemiske snarere end psykologiske årsager. 

Alle følelser er knyttet til visse hjernecentre, som arbejder 

ved hjælp af særlige signalstoffer, der sætter gang i 

hjernecellerne. Ved at manipulere kemisk med de stoffer, 

der er forbundet med de forskellige følelser, kan man både 

øge og dæmpe forskellige følelser, men det siger ikke noget 

om, hvad der oprindelig udløste disse følelsesmæssige tilstande 

i første omgang. 


Forskningsnyt 

I de senere år er der kommet et væld af forskningsresultater, 

der på mange måder dokumenterer, at der kan være 

og ofte er psykologiske årsager til de almindelige depressioner. 

For det første ydre, men ofte svært gennemskuelige 

belastninger, som i mange tilfælde handler om kærlighedstab 

eller statustab. Fx viser en undersøgelse, at mennesker, 

som på et tidspunkt har følt sig afvist af genstanden for deres 

kærlige følelser, i ikke mindre end 40 % af tilfældene får 

en efterfølgende langvarig depression (formodentlig ofte 

uden at ville fortælle nogen om årsagen til denne depression!) 

Ligeledes har man fundet en høj hyppighed af depression 

hos mennesker, der mister status på arbejdsmarkedet 

ved at blive fyret. Det ser også ud til, at der kan opstå 

depressioner hos dem, der blot bliver dybt skuffede over 

ikke at have opnået en længe ønsket forfremmelse (selv om 

disse nok heller ikke har lyst til at fortælle andre om dette). 

Den anden gruppe af tidligere omtalte undersøgelser over 

”skjulte årsager” til depression handler om negative tankemønstre, 

ofte af næsten ubevidst art. Disse tankemønstre 

kan få mange til at fortolke deres modgang og nederlag på 

en langt mere negativ og ”katastrofal” måde, så de bliver 

langt mere slået ud og deprimerede end de fleste andre. 

Det er vigtigt at fremhæve, at der her kan være tale om 

netop skjulte psykologiske årsager, for det har tidligere været 

almindeligt at begrunde den medicinske teori med, at 

de deprimerede ikke kan give lægen en ’fornuftig’ (dvs. psykologisk) 

forklaring på deres depression. 

Nu viser tre helt nye undersøgelser, at der også kan være 

tale om tre andre typer af forholdsvis skjulte årsager til depression 

– og ligeledes årsager, der kan være svære at forstå 

for dem, der ikke er specialister i psykologisk analyse af deprimerede 

tilstande. 

For det første har flere psykologer tidligere ment, at der 

kunne ligge dybe skamfølelser bag adskillige depressioner. 

Da skamfølelser adskiller sig fra stort set alle andre følelser 

ved at være særligt svære at tale om – fordi blot det at tale 

om skamfølelsen kan fremkalde yderligere skamfølelse over 

for den man taler med – kan skamfølelser også være en udpræget 

skjult årsag til depression. Denne hypotese er for 

nylig blevet underbygget af et canadisk forskerhold. Disse 

forskere bad simpelt hen unge i 15-16-årsalderen om at besvare 

et spørgeskema om, hvor ofte og hvor meget de i dagliglivet 

var tilbøjelige til at reagere med skamfølelse, samt 

om hvorvidt de følte sig deprimerede. Nogle år senere spurgte 

man de nu noget ældre unge mennesker om det samme. 

Det viste sig, at de, der ved den første undersøgelse havde 

rapporteret om særlig stor tilbøjelighed til at opleve skamfølelse 

i dagliglivet, uden at være deprimeret på dette tidspunkt, 

havde oplevet væsentlig flere depressioner i den efterfølgende 

tid end unge uden særlig tendens til skamfølelse. 

Problemer i parforhold, som måske også er svære at tale 

med andre om og undertiden svære at gennemskue for én 


selv, er også blevet nævnt som en hyppig årsag til depression 

hos både yngre og ældre voksne. 

Også denne antagelse er nu blevet solidt underbygget af 

en amerikansk undersøgelse, hvor man studerede forekomsten 

af ægteskabelige konflikter og vanskeligheder samt depressive 

tilstande hos en stor gruppe ægtefæller to gange 

med fem års mellemrum. Det viste sig, at de, der ved den 

første undersøgelse oplevede skuffelser og konflikter i parforholdet 

– uden på dette tidspunkt at være deprimerede – 

langt oftere end andre ægtefæller havde udviklet alvorlige 

depressioner i løbet af de fem efterfølgende år. 

Endelig kan vi nævne en anden amerikansk undersøgelse, 

der bekræfter det gamle ord om ”strået, der knækker kamelens 

ryg”. I denne undersøgelse fulgte man 24 kvinder 

over nogle år og bad dem omhyggeligt notere, hver gang de 

kom ud for en ærgrelse, skuffelse, konflikt eller anden form 

for modgang. Man har tidligere vidst, at en enkelt stor belastning, 

fx skilsmisse eller fyring, kan give depression. Men 

denne undersøgelse viste nu, for første gang, at også en lang 

række mindre belastninger – der hver for sig næppe ville 

kunne fremkalde en depression – kan hobes op og blive årsag 

til en depression. En depression, som udenforstående, 

der ikke kender de mange tidligere belastninger, kan have 

svært ved at forstå, hvis de kun kender den sidste, mindre 

belastning. 

Man skal altså nok være forsigtig med at sige, at der må 

være tale om en ”hjernesygdom”, hvis en person bliver deprimeret, 

uden at man umiddelbart kan se nogen rimelig 

grund til denne depression! 

tn 

Kilder: De Rubeis, S. & Hollenstein, T. (2009). Individual differences 

in shame and depressive symptoms during early adolescence. 

Personality and Individual Differences, 46. 477-482. 

Choi, H. & Marks, N.F. (2008). Marital Conflict, Depressive 

Symptoms and Functional Im-pairment. Journal of Marriage and 

Family, 70. 377-390. 

Lenze, S.N., Cyranowski, J.M., Thompson, W.K. & Anderson, 

B. & Frank, E. (2008). The Cumulative Impact of Nonsevere Life 

Events Predicts Depression Recurrence During Main-tenance 

Treatment With Interpersonal Psychotherapy. Journal of Consulting 

and Clinical Psychology, 76(6). 979-987. 

Parterapi mod 

depres sion 

Undersøgelser tyder på, at mange ”uforståelige” depressioner 

kan have udspring i mere eller mindre skjult vantrivsel 

i parforholdet – en vantrivsel, som andre kan have svært 

ved at forstå. Undertiden kan det nok også være svært for 

den deprimerede selv at gennemskue de måske delvist ube-

vidste skuffelser i parforholdet, som i årenes løb hober sig 

op og til sidst skaber den depressive tilstand. 

I nyere tid har man udviklet en særlig psykologisk terapi 

til behandling af depressioner, nemlig kognitiv adfærdsterapi, 

der ser ud til at være det for tiden bedste bud på en effektiv 

psykologisk behandling af depression. Men selv om 

kognitiv adfærdsterapi er den mest virksomme behandlingsform 

(også sammenlignet med medicin), hjælper den 

dog ”kun” 60 %-80 % af deprimerede klienter, mens 20 %-40 

% ikke får den store hjælp af denne behandling. Det kan 

dog tænkes, at en del af de mislykkede behandlingsforløb 

med kognitiv adfærdsterapi beror på, at det er en individuel 

terapi, der kun beskæftiger sig med et enkelt menneske 

ad gangen. Hvis de psykologiske årsager til en depression 

skjuler sig i komplicerede vanskeligheder i parforholdet, 

kan det måske være mere nyttigt at benytte parterapi end 

individuel terapi ved nogle af disse depressioner? 

Dette spørgsmål har et internationalt forskerhold fra 

Østrig, Schweiz, Tyskland og USA set nærmere på. Forskerne 

fra de fire lande arbejdede alle på institutter for psykologisk 

behandling af depression og havde aftalt i en periode 

at tilbyde enten sædvanlig kognitiv adfærdsterapeutisk behandling 

(individuel terapi) eller parterapi til i alt 60 deprimerede 

personer, som alle var gifte. 

Fordelingen til de to behandlingsformer blev ikke foretaget 

ud fra et skøn om, hvorvidt der lå ægteskabelige vanskeligheder 

bag den enkelte depression eller ej. Det mente 

man ikke at kunne afgøre på forhånd, så patienterne blev 

fordelt til de to grupper ved ren lodtrækning. 

Den kognitive adfærdsterapi handlede som sædvanlig 

især om at analysere de tanke- og adfærdsmønstre, der hos 

den enkelte patient kunne have medført unødvendigt store 

følelsesmæssige belastninger, eventuelt i form af onde cirkler, 

hvor reaktionen på en belastning i sig selv fører til yderligere 

vanskeligheder og belastninger. 

Den benyttede form for parterapi kaldes af forskerne for 

”copingorienteret” parterapi. Det indebærer, at man ikke så 

meget ser på de indre, eventuelt ubevidste, tankeprocesser 

hos den enkelte klient, men mere på samspillet i deres parforhold, 

altså deres måde at tackle problemerne. Det drejer 

sig bl.a. om deres (mangel på) evner til at tale sig til rette 

om vanskelighederne og i det hele taget at kunne samarbejde 

på en konstruktiv måde i stedet for – som det ofte tidligere 

havde været tilfældet – at reagere med vrede eller med 

depressiv tilbagetrækning over for problemerne i parforholdet. 

Den kognitive teori blev givet i form af 20 ugentlige terapitimer, 

mens parterapien blev givet som 10 ugentlige 2-timersmøder 

med begge ægtefæller, således at de to grupper 

havde fået nøjagtig lige mange terapitimer. 

Før og efter behandlingen scorede man graden af depression 

hos patienterne i de to grupper med et almindeligt benyttet 

spørgeskema, som kan resultere i en scoring fra 0 (ab- 

Forskningsnyt 

solut ingen depression) til 36 (den værst tænkelige depression). 

I begge grupper var der efter behandlingsforløbet et 

væsentligt fald i graden af depression hos patienterne. Hos 

patienterne, der havde fået kognitiv adfærdsterapi, var depressionsgraden 

i gennemsnit faldet fra 26,1 til 14,5, mens 

den i gruppen, der havde fået parterapi, var faldet fra 24,7 

til 14,9 – altså næsten det samme fald, dog med en svag fordel 

til den kognitive behandling. Denne lille fordel til den 

kognitive terapi var dog stort set forsvundet ved en efterundersøgelse 

halvandet år senere, hvor den kognitivt behandlede 

gruppe nu scorede 16,4, mens parterapi-gruppen 

scorede 15,3. 

Selv om den kognitive terapi altså viste et lidt bedre resultat 

umiddelbart efter behandlingen, var langtidsvirkningen 

af de to behandlingsformer næsten nøjagtig lige god. 

Den førstnævnte forskel på de to grupper var imidlertid så 

lille, at den let kunne være opstået ved en tilfældighed, og 

den helt overordnede konklusion på denne undersøgelse 

var således, at parterapi (af den omtalte art) for gifte mennesker 

kan være lige så effektiv til depressionsbehandling 

som kognitiv adfærdsterapi. 

Som forskerne siger, kan man forhåbentlig i fremtiden blive 

bedre til på forhånd at skønne, hvilke depressioner der 

overvejende har individuelle årsager, og hvilke der mere har 

parforholdsbetingede årsager, således at man kan fordele de 

to typer af deprimerede mennesker til den behandlingsform, 

der virker bedst for dem – og dermed formodentlig opnå 

endnu bedre samlede resultater end i denne undersøgelse. 

tn 

Kilde: Bodenmann, G. & Plancherel, B., Beach, S.R. H., Widmer, 

K., Gabriel, B., Meuwly, N., Charvoz, L., Hautziner, M. & 

Schramm, E. (2008). Effects of Coping-oriented Couples Therapy 

on Depression: A Randomized Clinical Trial. Journal of Consulting 

and Clinical Psychology, 76(6). 944-954. 

Terapi for ”eksplosiv 

vredladenhed” 

Adskillige nyere undersøgelser har vist, at man i vid udstrækning 

kan afhjælpe depressioner og svære angsttilstande 

med kognitiv adfærdsterapi. Nu viser en amerikansk undersøgelse 

– for første gang – at man også kan afhjælpe den 

”lidelse”, der kaldes eksplosiv vredladenhed. Vi har sat lidelse 

i gåseøjne, fordi det her drejer sig om en art af følelsesmæssige 

”forstyrrelser”, der nok mere er til lidelse for 

omgivelserne end for den person, der har den eksplosive 

vredladenhed. Det er da også ofte den vredladnes omgivelser, 

fx ægtefællen, der er særlig motiveret for at hjælpe den 

vredladne til en eller anden form for behandling for vreden. 


Forskningsnyt 

Den eksplosive vredladenhed er dog ikke blot ubehagelig 

eller skadelig for omgivelserne, men også for den vredladne 

selv især på længere sigt. På to måder endda. Dels kan 

en høj vredladenhed, der er plagsom for de nærmeste, selvfølgelig 

føre til, at disse forlader den vredladne, som derefter 

risikerer isolation og ensomhed, hvilket igen kan føre til 

alvorlige depressioner. Dels kan den hyppige ophidselse med 

stærk vrede være direkte helbredstruende for den vredladne, 

der risikerer livsfarlige sygdomme, som forhøjet blodtryk, 

blodpropper og hjerneblødning. 

Man har tidligere udført forsøg med psykologisk behandling 

af høj vredladenhed – ofte med godt resultat i øvrigt – 

men ifølge den amerikanske forskergruppe er det første 

gang nogen sinde, at man i en videnskabelig undersøgelse 

har belyst spørgsmålet, om man kan behandle den særlige 

form for vredladenhed, der ytrer sig som netop ”eksplosive” 

og helt ubeherskede raserianfald, som kan være direkte farlige 

og i hvert fald plagsomme for omgivelserne. 

Forskerne fandt først frem til 45 personer, 30 mænd og 

15 kvinder, der alle ”led” af hyppige, eksplosive vredesanfald. 

Disse vredladne personer blev ved lodtrækning fordelt 

til tre grupper (hver med 10 mænd og 5 kvinder), der i løbet 

af tolv uger fik henholdsvis 1) individuel terapi mod deres 

vredladenhed én time om ugen, 2) gruppeterapi mod 

vredladenhed i grupper på fem personer med halvanden 

times møde om ugen og 3) ingen behandling. Den sidstnævnte 

gruppe var altså en ”kontrolgruppe”, der skulle belyse 

graden af spontane ændringer i vredladenheden i løbet 

af de knap tre måneder, behandlingen i de to andre grupper 

stod på. 

Terapien, der blev benyttet i det forholdsvis korte behandlingsforløb 

for både gruppe 1 og 2, var kognitive adfærdsterapi, 

der sigter på at udvikle mere hensigtsmæssige tanke- 

og adfærdsmønstre hos de mennesker, der ofte løber 

ind i svære følelsesmæssige problemer. 

Terapien i begge grupper (med henholdsvis individuel og 

gruppebehandling) forløb efter et fast skema med tre faser. 

I første fase, der omfattede de første par møder, lærte de 

vredladne især at få bedre kontrol over deres egen ophidselse 

ved at træne visse effektive afslapningsmetoder, så de 

efterhånden vilkårligt kunne fremkalde en ny følelse af indre 

ro og afslapning. Derefter kom en længere fase, hvor de 

vrede mennesker især lærte at gennemskue deres egne tidligere 

uhensigtsmæssige tankemønstre vedrørende andre 

menneskers adfærd – tankemønstre, som ofte fik de pågældende 

til at fortolke andres adfærd som langt mere irriterende, 

urimelig eller ”provokerende”, end der for andre at 

se var grund til. Efter at have fremdraget disse til dels ubevidste 

”destruktive” tankemønstre, lærte de (tidligere) vredladne 

mennesker at tænke i nye baner, der kunne kaste et 

mere forsonende og forstående skær over andre menneskers 

adfærd. 

I tredje og sidste fase øvede man klienterne i at kombi- 


nere de to ting, de hidtil havde lært, gennem en række fantasiøvelser. 

De skulle nu forestille sig ”provokerende” begivenheder 

og derefter først bruge deres evne til at slappe af 

og dermed vente med at reagere på situationen, til de var 

faldet helt til ro. Først når de havde genvundet roen, skulle 

de begynde at tænke over situationen, og i denne forbindelse 

skulle de bruge deres nylig indlærte evne til at tænke 

mere alsidigt og positivt over mere tilforladelige årsager, der 

kunne ligge bag den ”provokerende adfærd”. De kunne så 

bedre forsone sig med denne adfærd uden at reagere med 

vrede eller ligefrem eksplosivt raseri. 

Sådan noget kan selvfølgelig være let nok at øve i fantasien, 

men hjælper det også i praksis? Dette undersøgte man 

ved at lade alle personerne interviewe grundigt om deres 

følelser af vrede og deres vredladne opførsel i den sidst forløbne 

uge dels inden og dels efter det tre måneder lange 

kursus i bekæmpelse af eksplosiv vredladenhed. På grundlag 

af hvert interview fik personen tildelt en pointsum, der 

gik fra 0 til 40, svarende til fra ”ingen som helst” til ”ekstrem” 

vredladenhed i den sidste uges tid. 

Resultaterne var særdeles opmuntrende. Gruppen, der 

ikke havde fået nogen terapi, udviste efter tre måneder en 

lille stigning i scoringen på skalaen for eksplosiv vredladenhed 

fra 23 til 26. De, der havde fået gruppeterapi, udviste i 

gennemsnit et tydeligt fald i den eksplosive vredladenhed 

fra 27 til 11, mens gruppen, der havde fået individuel terapi, 

udviste det største fald, nemlig fra 27 til 7. En gennemsnitlig 

scoring på 7 er så lav, at den nogenlunde svarer til 

den grad af tendens til vredladenhed, man finder hos de 

fleste almindelige mennesker, således at personerne i den 

individuelt behandlede gruppe kunne siges at være blevet 

ganske helbredte for deres tidligere destruktive og eksplosive 

vredladenhed. 

Dette resultat kunne umiddelbart tyde på, at den lidt dyrere 

individuelle terapi mod vredladenhed er bedre end 

gruppeterapien, men da man udførte en efterundersøgelse 

tre måneder senere, viste det sig dog, at de, der havde fået 

gruppeterapi, fuldt ud havde bevaret deres fremgang og stadig 

kun scorede 11 på målet for vredladenhed, mens den 

individuelt behandlede gruppe havde udvist en lille svækkelse 

af resultatet, så de nu var steget fra 7 til 11 – altså nøjagtig 

det samme som resultatet af gruppeterapien på dette 

tidspunkt. Man kunne ønske, at forskerne vil følge de tre 

grupper endnu længere for at se, om deres fremskridt kunne 

holde i flere år. 

tn 

Kilde: McCloskey, M.S., Noblette, K.L., Deffenbacher, J.L. & Gollan, 

J.K. (2008). Cognitive-Behavioral Therapy for Intermittent 

Explosive Disorder: A Pilot Randomized Clinical Trial. Journal 

of Consulting and Clinical Psychology, 76(5). 876-886.

Kognitiv terapi for 

”normale”? 

Kognitiv terapi kan være særdeles effektiv til at afhjælpe psykiske 

lidelser, især angst og depression. Kognitiv terapi er 

uden sammenligning den terapiform, hvis effektivitet er bedst 

underbygget af forskningen i virkninger af forskellige behandlingsmetoder 

ved angst og depression. Kognitiv terapi 

er endda også mere effektiv end pillebehandling ved de fleste 

angst- og depressionslidelser. Det viser sig især på længere 

sigt, fordi der kommer færre tilbagefald i tiden efter terapien 

end med den noget højere hyppighed af tilbagefald i tiden 

efter en medicinsk behandling. I de senere år har man 

endda i flere tilfælde haft held til at afhjælpe skizofreni med 

kognitive metoder. Selv om skizofrenien må anses for i vid 

udstrækning at bero på en hjernelidelse, kan man åbenbart 

afhjælpe følgerne af denne hjernelidelse med kognitiv terapi 

– ligesom man ofte kan afhjælpe følgerne af en regulær hjerneskade 

(fx efter en trafikulykke) med kognitiv terapi og genoptræning. 

Men når nu denne kognitiv terapi kan gøre så meget gavn 

for mennesker med forskellige psykiske lidelser og handicap, 

så kunne man spørge, om den kunne gøre gavn for ganske 

”normale” mennesker, så disse blev (endnu) mere glade, harmoniske 

og tilfredse med tilværelsen og måske endda mere 

effektive på jobbet? 

Dette spørgsmål har en australsk-engelsk forskergruppe 

faktisk sat sig for at besvare, og det er, siger de, første gang, 

at nogen har underkastet spørgsmålet en grundig videnskabelig 

udforskning. 

Forskergruppen mente, at mange almindelige mennesker, 

der til daglig trives nogenlunde med sig selv og deres job, 

også kunne have sådanne uhensigtsmæssige, negative tanker 

– og adfærdsformer, som man finder i større stil hos mennesker 

med egentlige psykiske lidelser, og derfor måske kunne 

have gavn af en form for kognitiv terapi for at få det bedre. 

De pågældende forskere ville dog rimeligt nok ikke tale om 

”tera-pi” for normale mennesker, men omtalte deres specielle 

behandlingsprogram som ”kognitiv træning”. Dette behandlingsprogram 

eller psykologiske træningsforløb blev tilbudt 

til ca. 200 af i alt 1000 ansatte ved et stort engelsk forsikringsselskab. 

Af de 200 indvilligede de 160 i at deltage i 

undersøgelsen, og disse 160 personer blev ved lodtrækning 

fordelt til en træningsgruppe og en kontrolgruppe, der ikke 

fik nogen træning, men blot blev undersøgt på samme tidspunkter 

som træningsgruppen. 

Den kognitive træning i træningsgruppen foregik i grupper 

med ca. ti ansatte ad gangen og strakte sig over syv ugentlige 

møder a tre timer. Programmet fulgte en bestemt opskrift 

uge for uge: 

I det første møde blev deltagerne præsenteret for teorien 

bag det pågældende træningsprogram og blev i den forbin- 

Forskningsnyt 

delse gjort mere opmærksom på deres egne tankeprocesser. 

I det andet møde blev de trænet i at analysere en opgavesituation 

og sætte overkommelige mål. Ved det tredje møde 

blev de trænet i at afsløre selv flygtige tanker, der kunne give 

negative eller forstyrrende følelsesmæssige reaktioner i arbejdslivet. 

Det fjerde møde gik med at analysere og ændre 

uhensigtsmæssige tankemønstre, mens det femte møde gik 

med at afsløre dybereliggende, negative holdninger til eller 

ideer om én selv og arbejdslivet. Det sjette møde gik med at 

analysere den såkaldte attributionsstil, dvs. den måde, man 

for sig selv forklarer sine egne nederlag eller fiaskoer (og som 

i mange tilfælde fører til unødvendige, langvarige grublerier 

og nedtrykthed). Endelig gik den syvende og sidste gang med 

at øve ”eleverne” i selv at arbejde videre med de ting, de havde 

lært under træningen. 

Før træningen, lige efter træningen og tre måneder senere 

blev både træningsgruppen og den ubehandlede kontrolgruppe 

bedt om at udfylde spørgeskemaer om: 1) Deres stresstilstand 

på jobbet, 2) Deres tilfredshed med jobbet, 3) Deres 

følelse af ”selvværd” på jobbet samt 4) Deres tanker om eventuelt 

at forlade jobbet. 

På alle fire områder så man klare fremskridt i træningsgruppen, 

så at de efter træningen var mindre stressede i dagliglivet, 

mere glade for jobbet og sig selv og mindre tilbøjelige til at 

tænke på at forlade jobbet. På intet af de fire punkter var der 

sket nogen tydelig ændring i kontrolgruppen. Det måske mest 

imponerende ved dette positive resultat i træningsgruppen var, 

at det holdt sig med helt uformindsket styrke ved efterundersøgelsen 

tre måneder senere, mens der heller ikke på dette tidspunkt 

var nogen ændring i kontrolgruppen. 

Kontrolgruppen blev dog ikke snydt for træningen for efter 

den sidstnævnte undersøgelse (tre måneder efter afslutningen 

af behandlingen i træningsgruppen) fik også kontrolgruppen 

tilbudt det kognitive træningsforløb, og umiddelbart 

efter deres træning i ”hensigtsmæssig tænkning og adfærd” 

fik også denne gruppe en lige så stor fremgang på alle 

fire punkter som den første træningsgruppe. 

Ud over blot at spørge de ”trænede” medarbejdere, om de 

tænkte på at kvitte jobbet, fulgte forskerne også alle de ca. 

1000 ansatte i firmaet i halvandet år for at se, hvem der virkelig 

forlod jobbet. Det viste sig, at træningen også på dette 

punkt havde en vis effekt, idet procentvis noget færre i de to 

træningsgrupper forlod jobbet i denne periode sammenlignet 

med de resterende lidt over 800 ansatte i firmaet. Endelig 

hører det med til historien, at de ansatte efter ”behandling” 

med kognitiv terapi også fik mere arbejde fra hånden i 

arbejdstiden. 

tn 

Kilde: Proudfoot, J.G., Corr, P.J., Guest, D.E. & Dunn, G. (2009). 

Cognitive-behavioural training to change attributional style improves 

employee well-being, job satisfaction, produc-tivity and 

turnover. Personality and Individual Differences, 46. 147-153. 


Anmeldelse Af Ala Goldblum Elczewska 

Benjamin Katz, min gamle psykologkollega og etniske fælle, 

er i sin ny engelsksprogede bog ”Global Psychology” foruroliget 

og ked af det. Han er blevet ældre, har talt med flere 

hundrede personer, der er kommet til kort på grund af selvoptagethed 

og manglende opmærksomhed på andre end sig 

selv. Han har desuden fulgt i den daglige debat om økologi, 

videnskab, økonomi og politisk virkelighed. Det er gået op 

for ham, at verden er i vanskeligheder, og hans forhenværende 

optimistiske ånd er under voldsomt pres. 

Hans israelske rødder har forsynet ham med robusthed og 

følsomhed. Hans danske virkelighed har udfordret ham til at 

revidere fortiden. Begge dele har bidraget til, at han gennemskuer 

den ansvarsløse eksistens, der tramper på fællesskabet 

og kultiverer individet uden den nødvendige forankring i et 

ansvar, der er større end de individuelle og ofte snæversynede 

interesser. 

I bogen præsenterer han sin ven Eddie, der fremstår som 

et eksempel på et godt menneske, der har opfostret en god 

familie, skabt et trygt hjem, hvor der ikke mangler materielle 

goder, har tjent sit land og alligevel i livets modne alder står 

foran et dilemma: ”how to give own life meaning and purpose 

beyond own private spheres of interest?” 

Er Eddies succes i eget liv nok? Eddie er 62 år gammel og 

tror, det er for sent for ham at ændre noget i sit liv. Den jævnaldrende 

Benjamin Katz tager hans dilemma som en udfordring 

og beslutter at formulere en manifest for at vise, at det 

ikke er for sent, og at der er en vej mod en bedre verden for 

os alle. De fleste kan nikke genkendende til Eddies dilemma. 

Bogen vil vise os, at vi lever med gensidigt ansvar. Forfatterens 

geografiske og geopolitiske referenceramme går mellem 

de lande, han kender bedst, navnlig Israel, Danmark og 

USA. Det er netop i den vestlige verden, at mange af os har 

opnået en levestandard, der tillader os et liv med mange valg. 


GLOBAL 

Psychology 

det kræver respekt for dig selv, respekt for andre og ansvar for vores 

gerninger at påvirke verdens fremtid. benjamin Katz har skrevet en 

bog, som tager de helt store spørgsmål op. 

Vi er overbevist om, at vi har fri vilje, at vi kan tænke selvstændigt, 

at vi har frihed til at vælge det, vi tror er bedst for 

os selv og vores børn. Vi tror, at vi kan blive alt det, vi vil. Ud 

fra disse præmisser har mange besluttet at bruge energi og 

kræfter på en jagt efter materielle goder, der ikke bruges til 

at tjene andre interesser end vore egne. 

Til hvilken nytte? spørger forfatteren. 

Religionen og dens betydning 

Bogens første del præsenterer en række eksempler fra forfatterens 

liv, psykologisk praksis og refleksioner over den menneskelige 

natur, børneopdragelse og den kortsigtede tilpasning 

til det omgivende samfund. Benjamin Katz reflekterer 

over den pris, vi mennesker betaler for forældrenes dårlige 

pædagogik og mangelfulde eller manglende aflæsning af børnenes 

behov, følelsesmæssige og sociale tilpasning til situationer, 

der ødelægger vores selvværd og selvbillede, og ikke 

mindst den ubetænksomme socialisering, der bliver trukket 

ned på os og kan være ødelæggende for vores kreativitet og 

mod til at kunne stå på egne ben. Vi er bange for ensomhed 

og isolation. Men angsten for at handle alene eller bryde ud 

kan forvandle os til tankeløse væsener, der forbliver i meningsløse 

sammenhænge. Flokmentaliteten kan ligeledes 

være ødelæggende for vores jordiske miljø. 

Jeg må her pointere, at der trods det kæmpe forbrugspres 

fra den ”civiliserede” verden findes små samfund og grupper 

af mennesker, der på en bevidst måde værner om både fællesskab 

og planeten. Paradokset ligger ofte i, at det netop er 

de små samfund, vi kalder for primitive og vil kolonisere med 

vores vestlige visdom, der på mange områder har spillet fallit! 

Endnu en gang bliver vi draget ind i et dilemma vedrørende 

religion og dens betydning. Igen en diskussion om pro et 

kontra. Millioner af vores medmennesker finder fred, ro og

håb i deres religiøse praksis og hengivenhed. Men alt for mange 

bruger den samme religion til at ødelægge, slå andre ihjel 

og misbruge magt. Hvad er så det rigtige – bliver vi spurgt. 

Hvad er Guds rolle i vores liv og livets mening for os? Benjamin 

Katz spørger og fører polemik. Men der er i bogen også 

plads til, at læseren kan reagere med sine egne refleksioner. 

Ifølge vores tradition er der ingen tvang til enighed! 

Bogens anden del indeholder præsentation af MAPIL-modellen, 

som blev beskrevet i Benjamin Katz’ tidligere bog ”The 

Fifth Narrative” (2004). Det drejer sig om en vision, der bør 

hjælpe menneskeheden til overlevelse på længere sigt, og hvor 

solidariteten for individet, grupper, nationer og planeten skal 

hjælpe til et fælles mål og redning af Jorden. 

MAPIL-modellen har fået uhyggelig aktualitet i forbindelse 

med finanskrisen, der har bundet verden i et fald på grund 

af grådighed, uansvarlighed og manglende respekt og ansvar 

for det overordnede fællesskab. Alt sammen menneskelige 

egenskaber, som forfatteren ønsker sig fjernet i en bedre verden, 

hvor mennesker vil stræbe og sætte pris på en høj selvværd, 

solidaritet og følelse af fælles ansvar. 

Efter et meget spændende kapitel om ”Homo robust” og 

de basale værdier i de menneskelige relationer afslutter Benjamin 

Katz sin bog med et reflekterende kapitel om Eddie, 

den robringende ”bustan” (frugthave på arabisk) og hans egen 

idé om, hvordan alt det, han foreslår, kan og bør sættes i 

gang. 

Det kræver respekt 

Benjamin Katz anklager mange af os borgere i Vesten for egoisme, 

selvoptagethed og selvbedrag. Han taler med missionærens 

stemme og peger med en udstrakt finger på de syndere, 

der har svært ved at forstå, at verden er meget større 

end deres egen næse. 

Det er nemt at være enig, men jeg er også nødt til at polemisere 

med forfatterens manifest. Verden er større og mere 

kompleks end den verden, vi bliver præsenteret for. Der er 

samfund, hvor daglig overlevelse står øverst på listen, men 

hvor børn bliver opdraget til at passe på hinanden og leve op 

til de værdier, der fasttømrer fælles ansvar og solidaritet. 

Overlevelsen får i denne sammenhæng en anden betydning. 

Der er på den anden side også samfund, hvor børn, især 

piger, bliver solgt, fordi de ingen værdi har som individer, og 

hvor deres eget samfund lader, som om problemet ikke eksisterer, 

hvor de voksne er vidner uden at reagere og den vestlige 

verden udnytter miseren til egen fordel. 

Der er samfund, hvor retorik og praksis står så langt fra 

hinanden, at det skaber usikkerhed, forvirring, angst og depression 

af epidemisk karakter hos individer og store grupper 

af befolkningen. Især dem, der ligger nederst på rangstigen. 

Hvor skal vi begynde, og i hvilken retning skal vi bevæge 

os? For mange vil det være svært at starte med den overord- 

nede vision om bevarelse af planeten, men de bidrager til planetens 

overlevelse, fordi de ikke forbruger, forurener eller på 

anden måde bidrager til Jordens ødelæggelse som os i Vesten. 

De betaler både en individuel og fælles pris for deres egen eller 

for deres families fattigdom. 

Et sted henvises til en bog, der i sin tid blev vældigt populær 

i USA, ”All I Really Need To Know I Learned in Kindergarten” 

af Robert Fulghum. Visdommen handler om spilleregler 

i menneskelige relationer. De spilleregler, der er universelle 

og for mig at se udgør rødder i den globale psykologi 

sammen med en positiv og venlig tilbagemelding, når vi 

ikke er på rette spor. Spilleregler, hvor ironi og sarkasme, magt 

misbrug eller nedværdigelse af et andet menneske ikke hører 

hjemme. Hvor ordentlighed og klog pædagogik stræber 

efter at forebygge angst og mental smerte. Derfor starter 

”Homo robust” sin vækst- og udviklingsproces allerede i kravlealderen 

i egen familie og de institutioner, der påtager sig 

børneopdragelse. Blikket må rettes i to retninger: mod egen 

familie/børn og den større verden, hvor vi kan engagere os i 

noget, der er større end os selv, men også noget, vi i den grad 

afhænger af. Det er min holdning, at vi, der læser bogen i 

Danmark, må feje for egen dør først. Når vi i dagens Danmark 

hører om manglende anstændighed i politik, mobning 

på arbejdspladser, når vi læser om brud på de vedtagne konventioner 

der vedrører menneskerettigheder, når vi hører om 

natur katastrofer i selve landet er det i høj grad også vores 

problemer og vi er nødt til at reagere, blande os og sige fra. 

”Global psychology” har ikke psykologer som sin målgruppe, 

men den kan også læses af psykologer. Bogen er skrevet 

til et bredt publikum, der interesserer sig for verdens tilstand 

og fremtid samtidig med at forfatteren tør kigge i et bredt 

spejl , hvor læseren kan se forfatterens og mange andres liv i 

en reflekterende bevægelse. Læseren kan frit vælge at bruge 

spejlet eller spejlene til at kunne reflektere over deres eget liv 

og vores bidrag til andres og planetens fremtid. 

Forfatteren er på en vigtig mission og inviterer os alle til at 

deltage i rejsen. Bliv aktiv, og bidrag selv til verdens positive 

udvikling. Start med at feje for egen dør, i dit eget land. Start 

med at værne om anstændighed, menneskerettigheder og 

solidaritet med andre, der har brug for din støtte for at værne 

om noget, der er større end deres overlevelse her og nu. 

Det kræver respekt for dig selv, respekt for andre og ansvar 

for vores gerninger at påvirke verdens fremtid. 

Ala Goldblum Elczewska 

BOGDATA 

Benjamin Katz: Global Psychology – 

Solving Eddie’s Dilemma. Xlibris, 2008. 

593 sider. 23,99 $, www.xlibris.com 


Debat 

Temperamentskvotient – en replik 

Stor tak til Jens Jørgen Nissen for 

hans kreative reaktion (Psykolog Nyt 

7, 2009) på mine overvejelser over 

det hypotetiske begreb “temperamentskvotient” 

(Psykolog Nyt 5, 

2009). 

Det er nyttigt at skelne mellem 

“primære” ufrivillige reaktioner (fx 

hidsighedsanfald) og tillærte “sekundære” 

modifikationer (fx ”Nu skal 

jeg tælle til 100 og tænke på, at min 

partner sikkert mener det godt”). Jeg 

er enig i, at tilstedeværelsen af de sidste 

i nogen grad kan betragtes som 

udtryk for af en intelligens eller evne. 

Kvalitativt set består temperamentsfaktorer 

i en række forskellige 

typer reaktioner eller beredskaber, 

der hver især alle er hjælpsomme 

(overlevelsesfremmende) i en bestemt 

klasse af situationer. (Det er 

nyttigt at reagere med angst på trusler, 

men med nysgerrighed på nye 

omgivelser.) Både de objektive situationer, 

der kvalitativt tilhører samme 

kategori (fx trusler), og vores adækvate 

subjektive reaktioner (fx angst) 

kan imidlertid have forskellig styrke. 

(En sulten myg og en sulten tiger er 

begge objektivt truende, men i forskellig 

grad.) Vi kan derfor i princippet 

skelne mellem en kvalitativ og en 

kvantitativ kobling mellem objektiv 

situation og subjektiv reaktion. (Nysgerrighed 

ved udsigten til at blive 

ædt af en tiger udgør et kvalitativt 

mismatch, et panikanfald ved udsigten 

til et myggestik et kvantitativt 

ditto.) 

De enkelte items i en personlighedsprøve 

spørger i reglen alene til 

hyppigheden eller styrken af en persons 

reaktioner i situationer, hvor 

disse principielt er adækvate. (I modsætning 

til visse kliniske test, fx 

MMPI.) Omfanget af sådanne reaktioner 

er en funktion af to ting: Situationens 

objektive styrke og personens 


DEBATindlæg 

– må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne 

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. 

subjektive tilbøjelighed. Det er den 

sidste, vi håber på at kunne isolere 

fra den første, når vi anvender en god 

personlighedstest. (Ikke alle mennesker 

er bange for at gå ned i en mørk 

kælder om natten, men nogle er. Alle 

mennesker reagerer derimod formentlig 

med angst på få stillet diagnosen 

cancer, men nogle bliver mere 

bange end andre.) 

Intelligensprøver består altid af 

række af opgaver (items), der bliver 

gradvist vanskeligere (analogt til en 

række lodder, der fx vejer 5 kg, 25 kg, 

50 kg). Den samlede score er derfor 

udtryk for, hvor vanskelige opgaver 

en bestemt person kan magte (analogt 

til hvor meget en vægtløfter kan 

bære). De items, der tilsammen udgør 

en skala i en personlighedsprøve, 

består derimod næsten altid enten af 

korte abstrakte beskrivelser af mulige 

reaktioner, som en person kan vælge 

at tildele forskellige mulige pointværdier 

(fx “Jeg bliver nemt bange”: Helt 

enig = 5 point, helt uenig = 0 point) 

– eller af mulige reaktioner på situationer, 

der har omtrent samme objektive 

styrke (fx “Selskabelighed keder 

mig ofte” og “Glædelige begivenheder 

kan få mig til at juble”), og 

hvor hvert svar tæller med omtrent 

samme vægt (ja/nej). 

Resultatet af sådanne prøver er alene 

egnet til at fortælle, om en bestemt 

person er mere tilbøjelig end 

andre mennesker til at reagere på bestemte 

måder. Hvis det tillige skulle 

kunne fortælle, om en persons reaktioner 

er kvalitativt og kvantitativt 

adækvate, måtte dette bygges ind i de 

items, der udgør den pågældende 

prøve. (Fx “Lyden af en myg i mørket 

kan holde mig vågen en hel nat.”) 

Dette er da også, hvad nogle test 

for såkaldt “emotionel intelligens” 

forsøger på. Sådanne prøver kan beskrives 

som en slags “normative” personlighedsprøver. 

Det er der næppe 

noget forkert i – men det er værd at 

overveje og tydeliggøre, hvilke normer 

de afspejler. 

Hvis en stor gruppe personer systematisk 

tildeler meget forskellige 

værdier til forskellige grupper af 

items fra samme skala, er dette derimod 

næppe uden videre udtryk for, 

at de pågældende reagerer mere fleksibelt 

eller adækvat end andre. I sådanne 

tilfælde vil testkonstruktøren 

nok snarere overveje, om de pågældende 

items reelt måler det samme. 

Nikolaj Lunøe

Kulturændring i psykiatrien 

Der vil ske en kulturændring på de 

psykiatriske afdelinger, når den nye 

specialuddannelse af psykologer i 

psykiatri slår igennem. Dansk Psykolog 

Forening og Danske Regioner er 

blevet enige om, at en sådan uddannelse 

er en vigtig og rigtig vej til at få 

flere patienter behandlet i en tid med 

lægemangel. 

Psykologstanden er sikret 15 videreuddannelsesforløb 

inden for børne- 

og ungdomspsykiatri samt 30 

forløb inden for voksenpsykiatri. 

Men den er ikke garanteret, at de 

kommende specialpsykologer vil 

komme til at få beføjelser, som psykologer 

ikke har i dag. Dertil kræves 

en nytænkning – ikke mindst hos afdelingsledelserne, 

men også hos speciallæger 

i al almindelighed. Sker 

denne nytænkning ikke, må psykologerne 

nøjes med at løse opgaver på 

niveau med de hidtil kendte. 

Betingelserne for en kulturændring 

er dog gode. Lægestanden vil 

kunne tænke, at hvis de erfarne psykologer 

(som påtænkt) har fået deres 

specialuddannelse autoriseret af 

Sundhedsstyrelsen, da er de omfattet 

af et særligt ansvar, som lægerne 

trygt vil kunne udnytte i en tid med 

knappe lægeressourcer. 

Det vil også understøtte processen 

mod en kulturændring, at psykologerne 

undervejs skal være borte på 

kursus i 66 dage, at de af afdelingens 

speciallæger og dygtige psykologer 

skal modtage en mængde supervision 

(timetal er ikke nedfældet), og at 

de i 12 uger skal igennem en forskningstræning 

med afsluttende fremlæggelse 

og godkendelse af rapport. 

Denne voldsomme eksponering mod 

uddannelsesforløb og forbrug af arbejdstimer 

i forsknings- og uddannelsesøjemed 

vil givet være en øjenåbner 

for, at afdelingens psykologer 

ikke blot har kompetencer ved an- 

sættelsen, men i den grad får det siden. 

Ydermere har det betydning for 

kulturændringen, at der vil opstå en 

særlig vi-følelse mellem læger og 

psykologer, når der på afdelingen vil 

eksistere I-psykologer (introduktionspsykologer 

i et etårigt ansættelsesforløb), 

U-psykologer (på vej til at 

blive specialpsykologer i en treårig 

hoveduddannelse) og specialpsykologer. 

Altså helt parallelt med I-læger, 

U-læger og speciallæger. Psykologgruppen 

vil på denne måde komme 

til at adskille sig yderligere fra 

andre faggrupper inden for psykiatrien, 

fx sygeplejersker og socialrådgivere, 

som slet ikke vil have et lignende 

uddannelsesforløb. 

Et sidste skridt mod en opfattelse 

af, at man trygt og sikkert kan overlade 

visitation, akutarbejde, stuegang 

og teamledelse til psykologer, sker, 

hvis løndannelsen for specialpsykologer 

nærmer sig lægernes niveau. Vi 

kommer nemlig ikke uden om, at 

megen bevidsthed om faggruppers 

værd er knyttet op til den løn, de oppebærer. 

Her ligger der således en 

særlig opgave og forpligtelse for tillidsmænd 

og overenskomstforhandlende 

parter. 

Og så har jeg måske alligevel i 

ovenstående glemt en vigtig faktor. 

Nemlig at psykologerne selv skal 

brænde for ændringerne. Ikke alle 

psykologer er begejstrede for at påtage 

sig det ansvar, som ligger i helt 

selvstændigt at visitere, tage vagter 

(akutarbejde) og ledelsesansvar (fx 

via stuegange). I første omgang er det 

dog frivilligt for psykologer (i modsætning 

til hvad der gælder for læger), 

om de vil reflektere på stillingsopslagene 

som specialpsykolog; men 

der skulle jo gerne være nok, som er 

parate til at videreuddanne sig og få 

papir på deres færdigheder. Også selv 

Debat 

om det efterfølgende indebærer særlige 

forpligtelser. 

Det bliver en spændende fremtid 

med kulturændring, øget værdsættelse 

af psykologers kompetencer, statsanerkendelse 

af deres position, større 

brug af psykologfaglig viden og færdigheder. 

Pierre Topaz 


Indmeldte og Nyt job 

NyT JOB 

Offentlig ansættelse 

Cand.psych. 

Peter Bregendahl 

HR & Organisation 

Københavns Universitet 

Pr. 1.3.2009 

Cand.pæd.psych. 

Camilla Böcher 

PPR, Slagelse Kommune 

Pr. 1.10.08 

Cand.psych. 

Emily G.H.Dean 

Det Børne og ungdomspsykiatriske 

Hus 

Region Syddanmark 

Pr. 1.4.2009 

Cand.psych. 

Jama Deria 

Psykoterapeutisk Amb. 


Pr. 9.3.2009 

Cand.psych. 

Pernille Mathilde Ekeløf 

UPPR, Ringsted Kommune 

Pr. 15.3.2009 

Cand.psych. 

Annemette Venborg Hansen 

Psykiatrisk Afdeling 

Odense Universitets Hospital 


Pr. 1.4.2009 


Birthe Hvidegaard Hay 

PPR, Horsens Kommune 

Pr. 1.3.2009 

Cand.psych. 

Søren Johansen 

DPC-Tønder 


Pr. 1.9.2008 

Cand.psych. 

Aleksandra Kristensen 

PPR, Solrød Kommune 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Trine Meincke 

Familierådgivningen 

Mariagerfjord Komune 

Pr. 1.4.2009 

Cand.psych. 

Christel Merlin 

Retspsykiatrisk Afd. 

Distrikstpsykiatrien Middelfart 


Pr. 1.3.2009 

Cand.psych. 

Badria Nawabi 

Den Matrikelløse 

Døgninstitution, 

Næstved Kommune 

Pr. 1.1.2009 


Cand.psych. 

Ulrik Molly-Søholm 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center, Bispebjerg 

Region Hovedstaden 

Pr. 15.3.2009 

Cand.psych. 

Anine Juhl Nielsen 

PPR, Århus Kommune 

Pr. 1.3.2009 

Cand.psych. 

Sisse Find Nielsen 

PPR, Herlev Kommune 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Henriette M. Olsen 

Studenterrådgivningen 

Odense/Esbjerg 

Pr. 1.11.2008 


Mona Pedersen 

PPR, Jammersbugt Kommune 

Pr. 1.3.3009 

Cand.psych. 

Line Rosenlund 

PPR, Skanderborg 

Pr. 1.3.2009 

Cand.psych. 

Louise Schwartz 

Børne-Ungdomspsyk. Afd. 

Kolding Sygehus 


Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Anne Birgit Sears 

Statsforvaltningen, Hovedstaden 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Lis Skov 

Personale & HR 

Randers Kommune 

Pr. 16.4.2009 

Cand.psych. 

Jan Skovengaard 

Færdselssektionen 

Gladsaxe Politi 

Pr. 5.1.2009 

Cand.psych. 

Karina Stistrup 

Børne- og Ungdomspsyk. 

Bispebjerg 

Region Hovedstaden 

Pr. 1.11.2008 

Cand.psych. 

Hanne Runge Svendsen 

Børnepsykiatrisk Ambulatorium 

Region Sjælland 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Annette Elton Thomsen 

PPR, Odsherred Kommune 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Åse Wisti 

Ungdomsuddannelsernes 

Psykologisk Rådgivning 

Pr. 12.1.2009 

Privat ansættelse 


Linda Nørgaard Albrektsen 

Rådgivningscentret 

Kræftens Bekæmpelse, Herning 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Louise Einspor 

Health People, ALECTIA A/S 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Lene Finderup 

Arbejdsmiljøcentret, Randers 

Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

Louise Caroline Harder 

Roskilde Lænkeambulatorium 

Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

Linette Hartvig 

PTU – RehabiliteringsCenter 

Rødovre 

Pr. 1.4.2009 

Cand.psych. 

Anne Mette Hoffmann 

Markmann, Aalborg 

15.4.2009 

Cand.psych. 

Svend Klingberg 

GR Psykologerne 

Nordbanevej 15, 7800 Skive 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Eva Jagd Mauritzen 

Dambyhahn, Svendborg 

Pr. 15.3.2009 

Cand.psych. 

Catja Pedersen Mosgaard 

Kærshovedgård Statsfængsel, 

Blå Kors Danmark, Ikast 

Pr. 1.3.2009 

Cand.psych. 

Anne-Mette Lyngvold Nielsen 

Ingeniørernes A-kasse 

Pr. 23.3.2009 

Cand.psych. 

Anne Wiell Thastum 

TUBA, Blå Kors 

Pr. 1.11.2008 

Selvstændig virksomhed 

Cand.psych. 

David Grønbæk Afsar 

Psykologen Kbh. 

Kompagnistræde 27 

1208 København 

Pr. 2.2.2009 

Cand.psych. 

Christian Lyngby Blaabjerg 

Privat Klinik 

Jernbanegade 19, st. 

9000 Aalborg 

Pr. 2.2.2009 

Cand.psych. 

Pia Brabrand 

Psykologerne Frb. & City 

Løngangstræde 37 B, 1. 

1468 København K. 

Pr. 1.11.2008 

Cand.psych. 

Trine Brøns 

Psykolog-Klinikken 

Spølrundevej 31, 6000 Kolding 

Pr. 1.12.2008 

Camd.psych. 

Nina Christiansen 

Psykologisk Klinik Herlev 

Herling Ringvej 2 C 

2730 Herlev 

Pr. 1.4.2009 


Gitte Engelhardt 

Psykolog Jens Lundgren 

Nygade 20, 1., 4300 Holbæk 

Pr. 25.3.2009 

Cand.psych. 

Maria Østergaard Hancock 

Cektos 

Riddergade 4, 4700 Næstved 

Pr. 4.2.2009 

Cand.psych. 

Eva Hansen 

Psykologisk Klinik 

Kildestræde 9 A, 3730 Nexø 

Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

Per Bernth Jensen 

Neuropsykologisk Klinik ApS. 

Kystvejen 55, st.th. 

8000 Århus C. 

Pr. 1.3.2009 

Cand.psych. 

Gitte Knudsen 

Psykologklinikken Cantadora 

Algade 56, 1.tv. 

9000 Aalborg 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Belinda Labrosse 

Privat Praksis 

Skydebanegade 25, 1.tv. 

1709 København V. 

Pr. 1.4.2009 

Cand.psych. 

Majken Matzau 

Matzau Erhvervspsykologerne 

Nørrebrogade 26, 4, tv. 

2200 København. N. 

Pr. 1.6.2007

ModElfotos: bAM/scAnpix 

Helle Weis Jensen død 

Vores kære psykologkollega Helle Weis Jensen døde 21. 

februar 2009, kun 52 år gammel. Helle fik i 2002 konstateret 

kræft, som hun siden da ihærdigt kæmpede imod. I lange 

perioder så det ud til, at hun havde vundet over sygdommen, 

men den kom ulykkeligvis gang på gang tilbage, og 

for et par år siden måtte Helle stoppe med at praktisere som 

psykolog. 

Helle blev cand.psych. fra Københavns Universitet i 1985. 

Hun har været privatpraktiserende psykolog på Psykologcentret 

Trekanten næsten siden dets tilblivelse i 1985, og 

frem til sygdommen satte en stopper for hendes faglige virke. 

Desuden har Helle haft forskellige ansættelser. Blandt 

andet beklædte hun en kandidatstilling på Københavns Universitet 

og var siden en periode ekstern lektor sammesteds. 

Undervisningsjobbet afspejlede Helles store interesse for at 

formidle sit fag på en både teoretisk og praktisk gedigen 

måde. Et hovedemne var ”førstegangssamtalen”. 

Helle lagde megen energi på Trekanten til stor gavn for 

Brug VISO – få viden – skab kvalitet 

VISO yder gratis specialistrådgivning og udredning inden for områderne: 

• Udsatte børn, unge og voksne 

• Børn, unge og voksne med handicap 

• Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne. 

www.servicestyrelsen.dk/viso 

Mindeord Af Mette Bendixen, Jette Jantzen, Merete Rasmussen 

VISO temamøder 

Er du kommunal sagsbehandler, leder, ansat i PPR, på et 

specialtilbud eller fra en brugerorganisation på social- og 

specialundervisningsområdet? 

Hør hvordan du kan få gavn af VISO på et af vores temamøder 

• mandag den 8. juni 2009 i Vejle, 

• onsdag den 10. juni 2009 i København eller 

• tirsdag den 25. august 2009 i Sønderborg. 

Temamøderne er gratis og fra kl. 13-16. Se mere på 

www.servicestyrelsen.dk og meld dig til senest 28. maj 2009. 

hendes klienter og til gavn, glæde og fornøjelse for os, hendes 

kolleger og venner. Også på Trekanten var Helle en af 

dem, der stod for den interne gensidige undervisning, og 

som altid havde et teoretisk højt niveau for øje. Helle var 

også en værdsat supervisor for de yngre psykologer på centret. 

På Trekanten lærte vi Helle at kende som en fagligt klog 

og nysgerrig person. Dette var kombineret med varme og 

omsorg overfor klienterne og os andre. Helle var et muntert, 

livsnydende menneske. Motionerede, elskede mad, var 

kulturelt interesseret i litteratur og musik. Endvidere var 

hun et naturmenneske – var den, der på udflugter hoppede 

i vandet og svømmede en tur. Stærk og sej. Helt uforståeligt, 

at kræften kunne ramme hende. 

Helle efterlader sig mand og to døtre med et stort savn. 

Vi, hendes kolleger og venner, vil også savne Helle. 

Mette Bendixen, Jette Jantzen, Merete Rasmussen 

På Psykologcentret Trekantens vegne 

SÅDAN SKREV LEDER PÅ BOTILBUD 

OM DEN RÅDGIVNING OG UDREDNING 

INSTITUTIONEN HAR FÅET I VISO: 

” Jeg vil gerne sige tak for en 

rigtig god indsats omkring 

beboer MM. Det har været 

en stor hjælp for personalet 

i afdelingen. Der er kommet 

afklaring omkring MM 

som person, og vi har fået 

redskaber til bedre at kunne 

afl æse reaktionsmønstre. Det 

har betydet, at der er en hel 

anden ro på afdelingen nu, og 

det er ikke længere nødvendigt 

at have ekstra personale 

på. Vi vil kunne anvende de 

pædagogiske redskaber på 

andre beboere, så jeg tror, at 

ressourcerne, der er brugt i 

denne forbindelse, er givet 

rigtigt godt ud.” 


Møder og meddelelser 

SEKTIONER 

Hospitalssektionen 

Fyraftensmøde med Kristian Ditlev 

Jensen 

Sektionen holder sammen med Dansk 

Sundhedspsykologisk Selskab fyraftensmøde 

27. maj 2009 kl. 15.00 til 17.00. 

Læs venligst om arrangement og tilmelding 

nedenfor under ’Selskaber’. 

iwn 

SELSKABER 

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 

Fyraftensmøde med Kristian Ditlev 

Jensen 

Selskabet og Hospitalssektionen holder 

fyraftensmøde med forfatter og 

journalist Kristian Ditlev Jensen, som 

taler under overskriften “Det bliver 

sagt – også til psykologerne”. 

I 2001 udkom bogen: ”Det bliver 

sagt” – en bog om pædofili skrevet fra 

barnets perspektiv. Og sagt, det blev 

det: i bøger, på tv, i radioen, i aviser og 

på teatret. I en voksen alder har forfatteren 

Kristian Ditlev Jensen været i terapi 

hos fire forskellige psykologer for 

at bearbejde det tre år lange misbrug. 

Den 27. maj får vi lov til at høre Kristian 

Ditlev Jensen fortælle, hvordan 

det var at gå i terapi for det seksuelle 

misbrug hos psykologer, der anvendte 

fire forskellige metoder. Kristian har 

haft udbytte af alle de terapier, han har 

været i. Men hvad fik han ud af det? 

Hvad virkede? Og hvad virkede ikke? 

Dette og meget mere kan du høre 

om på Vejle Sygehus, Foredragssalen 

bag personalekantinen (Bygning 11, 1. 

sal) Kabbeltoft 25, 7100 Vejle onsdag 

27. maj 2009 kl. 15.00-17.30. 

Entré for medlemmer af selskabet 

eller sektionen: 0 kr. Andre 50 kr. Medlemskontingent 

af selskabet: 300 kr. 

Medbring venligst lige penge. Der serveres 

kaffe, te og brød i pausen. Tilmelding: 

eg@sundhedspsykologi.org. 

Ida Waage Nielsen 


Psykologfagligt Selskab for Klinisk 

Hypnose 

Trance og mediumistiske fænomener 

Onsdag 27. maj 2009 kl. 19.00 afholder 

selskabet et foredrag af psykolog 

Kaare Claudewitz med titlen ”Trance 

og mediumistiske fænomener”. Foredragsholderen 

vil her komme ind på 

de videnskabelige undersøgelser, der i 

begyndelsen af det 20. århundrede blev 

foretaget af trancemedier og de fænomener, 

de producerede. Desuden også, 

hvilken betydning den spiritistiske bevægelse 

fik for kvindefrigørelsen. 

Foredraget finder sted i Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø. Der er gratis adgang og 

alle er velkomne. Læs mere om selskabet 

på www.klinisk-hypnose.org. 

Kaare Claudewitz 

MM I ØVRIGT 

Psykologer søges til gensidig 

sagssupervision 

Jeg søger en eller flere psykologer til 

gensidig sagssupervision – specielt inden 

for områderne stress og depression. 

Geografisk er afgrænsningen området 

Midt- og Østjylland. Venligst 

kontakt: cand.psych.aut. Martin Peter 

Mikkelsen, m.p.mikkelsen@ofir.dk. 

Martin Mikkelsen 

Dansk Selskab for Kreativitet og In- 

novation 

Kreativ problemløsning – hvorfor, 

hvordan? 

Mange problemløsningsmøder er ineffektive 

på grund af dårlig processtyring. 

På dette møde vil cand.psych. Herluf 

Trolle fra Krealogi præsentere en enkel 

SENIORTRæF 

Sommertid – og hvad så!? 

Seniortræf 

Møder efteråret 2009 

Tak for seks fornøjelige og lærerige 

sammenkomster med kollegerne 

i sæsonen 2008/09. 

Vi ser frem til møderækken i 

efteråret og kan oplyse, at møderne 

i Seniortræf afholdes: 

12. september, 24. oktober og 

7. november 2009 kl.10.30 til 

13.30. 

Emnerne for møderne samt 

oplysning om tilmelding vil 

fremgå af annoncering i Psykolog 

Nyt. 

Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen 

model for kreativ problemlæsning, som 

dramatisk kan forbedre forløbet af sådanne 

møder. Med udgangspunkt i deltagernes 

egne erfaringer og indsigt indkredses 

og kortlægges kreativitetsbegrebet. 

På det grundlag opstilles en model 

for kreativ problemløsning, som sammenlignes 

med andre modeller for kreativ 

problemløsning. 

Tid og sted: Onsdag 28. maj 2009 kl. 

16-19 i Kvarterhuset, lokale 407, 4. sal, 

Jemtelandsgade 3. København S. Deltagelse 

er gratis, men tilmelding til Herluf 

Trolle nødvendig, tlf. 43 45 03 13, 

mail: herluf.trolle@get2net.dk. 

Herluf Trolle 

Den 12. juni er der deadline til Psykolog Nyt 12, 2009. Det er om 

mindre end en måned. Har du en annonce eller en meddelelse, 

der skal ud inden sommer, så er det sidste chance. Bladet udkommer 

den 26. juni. næste blad Psykolog Nyt 13, 2009, har 

deadline 13. juli og udkommer 31. juli. / red.

DM i golf for psykologer 

Psykologer med det rette drive kan glæde sig til 

medio august, hvor vi indbyder til endnu en udgave 

af ”Det uofficielle DM i golf for psykologer”, 

som afholdes efter de kendte traditioner, 

og hvor det kollegiale samvær er i højsædet. 

Meld dig bare til nu! 

Kravene for at deltage er: 

At du er medlem af Dansk Psykolog Forening, 

og at du har et handicap på max. 48. 

Tid og sted 

Mødetid: søndag 15. august 2009 kl. 10.00. 

Første bold slår ud kl. 11.00. 

Sted: Hedensted Golf Klub, Rindbækvej 6, Hedensted. 

Se mere på www.hedenstedgolf.dk 

Møder og meddelelser 

Pris for deltagelse 

Prisen for deltagelse er 800 kr., som dækker 

green-fee, startpakke, præmier, forplejning før 

og under turneringen samt den efterfølgende 

gallamiddag. 

Tilmelding og nærmere oplysning 

Tilmelding senest fredag 12. juni 2009 til: 

Verner Pedersen: tlf. 75 82 81 24, 

verner@pedersholm.dk 

Venligst oplys navn, adresse, tlf.nr., 

e-mailadresse, handicap og polo-størrelse. 

Efter tilmeldingen vil du få yderligere oplysninger 

og program for dagen. 

Arrangørerne 

Akademi for Integrerende Psykoterapi 

Seminar med Benjamin Lipton, LCSW (USA) 

Accelerated Experiential Dynamic Psychotherapy 

Tirsdag den 15. og onsdag den 16. september 2009 i Århus 

The workshop will introduce AEDP’s emergent conceptual 

framework that integrates findings from Affective Neuroscience, 

Attachment Theory, Emotion Theory, Somatic Experiencing, 

Developmental Studies of Dyadic Interaction, 

and Trauma Studies. The implications of this synergistic 

framework for the specifics of therapeutic stance, 

technique, and precisely attuned interventions will be detailed. 

Videotapes of actual therapy cases will be used 

throughout the two days of training to illustrate how to: 

• Rapidly promote a secure attachment relationship via a 

therapeutic stance of empathy, affirmation, emotional 

engagement, and intersubjective delight 

• Track moment-to-moment the patient’s somatic, affective 

and relational experiences 

• Facilitate and regulate a patient’s body-based experiencing 

of affect 

• Integrate right- and left-brain functioning to actively work 

through traumas 

• Target and repair relational pathology 

• Work intra-relationally with different ego states 

• Work with the pathogenic affects of fear and shame 

• Bring emotion work to completion 

• Track healing affects as somatic markers of transformational 

experiences 

• Foster True Self experience through being a True Other 

• Facilitate receptive affective experiences: feeling seen, 

loved, understood 

• Promote core state: flow, ease, compassion, selfempathy 

• Use videotape to catalyze the therapeutic process and 

maximize self-supervision 

Benjamin Lipton er medlem af lærerstaben på AEDP- 

instituttet i New York City. Han er en af de nære medarbejdere 

af Diana Fosha, den oprindelige udvikler af AEDP, en 

form for dynamisk korttidsterapi, som betoner empati, bekræftende 

relationelle samspil og emotionelt engagement. 

Seminararrangør: Psykolog Teit Juel Jensen. Yderligere 

oplysninger på: www.aip.dk og www.aedpinstitute.com 

(eller hos Teit Juel Jensen, e-mail: teitjj@mail.dk) 

Tilmelding: Bindende tilmelding ved indbetaling til AIPkonto: 

reg.nr: 1551, kontonr. 16978582, og samtidig skriftligt 

tilmelding via e-mail til psykolog Nicolai Lade gaard, 

AIP’s sekretær, e-mail: nicolai@aip.dk senest 15. august 

2009. Husk at anføre ”seminar med Benjamin Lipton”, samt 

navn, adresse, tlf. nr., faggruppe og e-mail-adresse ved tilmeldingen. 

EAN fakturering er ikke mulig. 

Tid og sted: 15.-16. september 2009, kl. 9.00-17.00, Auditoriet, 

Århus Universitetshospital Risskov. 

Pris: inkl. frokost og kaffe/te: kr. 2000,- for medlemmer af 

AIP, samt kr. 2300,- for ikke-medlemmer. 

Rabatpris for studerende: kr. 1000,- for medlemmer af 

AIP, samt kr. 1150,- for ikke-medlemmer. 

Seminaret arrangeres af AIP i samarbejde med Århus 

Universitetshospital Risskov 


Rubrikannoncer 

Dansk Psykolog Forenings 

Kurser 

3.8. Fokus på 

apopleksi, 

kranietraumer 

og demens 

Tid og varighed 

Mandag 25. maj - tirsdag 26. maj 2009. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 

varighed: 12 timer. 

Sted 

dansk psykolog forening, København. 

Eksternat. 

Pris 

3.450,- ekskl. moms. 

Tilmelding 

15. april 2009. 

Undervisere 

Palle Møller Pedersen, cand.psych., 

specialist og supervisor i neuropsykologi. 

Jens Østergaard Riis, cand.psych., specialist 

og supervisor i neuropsykologi. 

Asmus Vogel, cand.psych., ph.d. 

Ny ordning 

specialistuddannelserne i gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.8., 12 

timer. 

KURSUSNR.: 90308 

Adolescent Clients 

Kursustype III 

Tid og varighed: 

onsdag 7. oktober - fredag 9. oktober 

2009. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 3. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 


OM KURSERNE 

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: se dansk psykolog forenings publikation ”Kurser 2009” udsendt med psykolog nyt 23/2008. 

selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. 


Tilmelding 

1. juli 2009. 

Underviser 

Anne Andronikof, professor i psykopatologi 

ved universitet-10 i paris. Hun 

har arbejdet sammen med John E. Exner 

Jr. gennem en længere årrække og 

regnes som den største europæiske 

kender af Exners rorschach system i 

Europa. Hun er tidligere præsident for 

det internationale rorschach society og 

har gennem en årrække været medlem 

af bestyrelsen, samt redaktør af rorschachiana. 

Hun er medstifter af og tidligere 

formand for den Europæiske rorschach 

Association. 

Kursusleder: 

Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et 

art., specialist og supervisor i psykoterapi. 

privatpraktiserende psykolog. 

Ny ordning 

specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 

6.4.4.2.2., 18 timer. 

specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi: 

15.4.4.2.5., 8 timer. 

specialistuddannelse i psykopatologi: 

13.4.4.2.2., 18 timer. 

specialistuddannelse i psykoterapi: 

12.4.4.2.1., 18 timer. 

specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: 

i.c., 18 timer. 


3.99. Legeterapi 

og behandling af 

traumatiserede børn 


onsdag 2. september - fredag 4. september 

2009. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 3. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

20. juli 2009. 

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser. 

Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk 

– Uddannelse, kurser, kursusprogram 2009 – på de enkelte kurser. 

Underviser 

Anne Bovbjerg, cand.psych. 

Ny ordning 

specialistuddannelserne i klinisk børnepsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, pædagogisk 

psykologi og sundhedspsykologi: 

3.99., 18 timer. 


3.99. De nonspecifikke 

faktorer 

i psykoterapi 

Terapeutens accept, 

empati og troværdighed 

i teori og praksis 


onsdag 9. september - fredag 11. september 

2009. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 3. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

29. juli 2009. 

Underviser 

Lisbeth Sommerbeck, cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi. 

Ny ordning 

specialistuddannelserne i gerontopsykologi, 

klinisk børnepsykologi, psykoterapi, 

psykotraumatologi og sundhedspsykologi: 

3.99., 18 timer. 

KURSUSNR.: 903992

GDU: 1-årig gruppedynamisk uddannelse 

På arbejde under overfladen i gruppen 

GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, 

lærere og andre uddannelsesansvarlige, personale- 

og HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbejdere, 

ansatte ved politiet og forsvaret. 

Som deltager får du en dybere forståelse af 

dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din 

egen rolle og andel i gruppers processer. Du får 

indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige 

ressourcer i dit professionelle arbejde med og i 

grupper. 

GDU forløber over 17 tirsdage kl. 17:00 til 22:00. 

Tilmeldingsfrist 15. november 

Pris 22.000 kr. 

Se mere på www.gdu.dk 

GAU-D: 4-årig diplomuddannelse 

i gruppeanalytisk psykoterapi 

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk 

psykoterapi. 

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og 

speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre 

faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og 

teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk 

Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykologforening som 

kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og 

voksne. Den 4-Ârige uddannelse kvalificerer til 

certifikation som gruppeanalytiker. 

Uddannelse indeholder: 

• Egenterapi i gruppe (210 timer) 

• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk 

arbejde (144 timer) 

• Teoriundervisning som seminarer og 

forelæsninger (126 timer) 

• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider) 

• Storgruppe (32 timer) 

• Åbne refleksionsmøder og plenum (13 timer) 

Kandidater der tidligere har gennemført den 3 

årige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig 

det 4. år, som videreuddannelse i gruppeanalytisk 

psykoterapi. 

Se mere på www.gapu.dk 


OPU: 2-årig Organisationspsykologisk 

uddannelse for ledere & konsulenter 

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det 

private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er 

interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks: 

• konfliktløsning 

• ændringsprocesser i organisationer 

• projektorienterede arbejdsformer 

• personale- og ledelsesudvikling 

Gennem uddannelsen udvikles konkrete 

færdigheder i at analysere psykologiske processer 

og intervenere i forhold til dem. 

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30 samt 

tre konferencer per år. 

Ansøgningsfrist 15. oktober 

Pris for 1. år inkl. konferencer 46.500 kr. 

Se mere på www.opu.dk 

GAU-B: 2-årigt basiskursus 

i gruppeanalytisk psykoterapi 

Uddannelse til gruppeterapeut. 

De to første år på den 4-årige GAU-D udannelse 

består af et Basiskursus GAU-B der kan tages som et 

selvstændigt modul. 

Ansøgningsfristen er 2. september 

Pris: 35.000 kr. 

Se mere på www.gapu.dk 

Alle uddannelserne er med start i januar 2010. 

www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64 

INSTITUT FOR 

GRUPPEANALYSE 

KØBENHAVN 



Selskab for Evidensbaseret Coaching 

BEHANDLING AF STRESSRAMTE 

– praktiske metoder og en 

helhedsorienteret tilgang til stress 

Målgruppe 

Kurset henvender sig til psykologer, coaches og psykoterapeuter. 

Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger. 

Udbytte 

Som deltager får du viden om: 

• Hvordan du opbygger et forløb med stressramte 

• Hvordan du skelner mellem stress og andre problematikker 

• Hvornår du involverer andre eksperter / faggrupper 

• Hvordan du samarbejder med arbejdspladsen / lederen 

• Coachingmetodens styrker og begrænsninger i forhold til 

stress 

• Mindfulness som metode til stressreducering og forebyggelse 

af stress 

Du får også konkrete værktøjer, som du kan bruge i arbejdet med 

stressramte. 

Form 

Kurset varer 2 dage og veksler mellem oplæg, diskussion og øvelser. 

Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens praktiske arbejde og 

erfaringer fra Hillerød Stressklinik. 

Indhold 

• Hvad er vigtigt i arbejdet med stressramte? 

• Hvordan arbejdes der med stress – en helhedsorienteret 

tilgang 

• Sygemelding – hvorfor og hvor længe? 

• Hvordan håndterer du depression og arbejdsafhængighed? 

• Mindfulness som metode til stressreducering 

Underviser 

Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen. Pernille arbejder på Hillerød 

Stressklinik og har derudover sit eget firma, GrowPeople, hvor 

hun coacher ledere og stressramte. Pernille er ligeledes forfatter 

til bogen: Når arbejdet tager magten. 

Pris 

Kr. 6000,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer 

og associerede medlemmer af SEBC. Prisen inkluderer 

kursusafgift, kursusmateriale, forplejning og kursusbevis. Deltagere 

sørger selv for transport og overnatning. 

Praktiske oplysninger 

Kurset er arrangeret af SEBC og afholdes hos Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, 2100 København Ø: 

Mandag den 17. august 2009 kl. 10.00-17.30 

Tirsdag den 18. august 2009 kl. 9.00-16.30 

Tilmelding til stifter for SEBC, Ebbe Lavendt på e-mail adresse: 

el@reframe.dk. Der er et begrænset antal pladser. Bemærk, tilmeldingen 

er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, 

kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere oplysninger 

om kurset se selskabets hjemmeside på www.sebc.dk. 


v/psykologerne 

Lene Iversen og 

Peter Rasmussen 

KognitivGruppen 

v/psykolog Morten Hecksher 

Mindfulness Baseret Kognitiv 

Terapi / Stressreduktion 

på Kreta 

Mindfulness-træneruddannelse, trin 1 og 2 

(Trin 1 kan tages uafhængigt af Trin 2) 

Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder 

inden for den kognitive terapitradition. Den hviler på et videnskabeligt 

grundlag og inddrager bl.a. forskellige former for meditation. 

Her er tale om en form for opmærksomhedstræning, hvor man 

opøver evnen til at være til stede i nuet. 

Metoden har vist sig effektiv til bla. reduktion af stress, tilbagevendende 

depressioner, angst og smerter. 

Målgruppe: 25 læger, psykologer og tværfagligt personale (25 %). 

Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi og supervision, 

Morten S. Hecksher, Kognitiv Gruppen, Århus, Lene Iversen, Peter 

H. Rasmussen, Kognitiv Center Fyn. Underviserne har alle stor 

erfaring i at undervise i Mindfulness. 

Det er 11. gang, vi udbyder kursus på Kreta. 

Sted: Kreta, www.eloundabluebay.gr 

(4 stjernet hotel 200 m. fra vandet, eneværelser med havudsigt) 

Tidspunkt: 

Trin 1: 21/5 - 28/5 2009 (Formål: At lære metoden og bruge den på 

sig selv) 

Trin 1 (ekstra) 24/9 - 1/10-2009 (Formål: At lære metoden og bruge 

den på sig selv) 

Trin 2: 1/10 - 8/10 2009 (Formål: At lære at træne/lave kurser for 

andre – for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation.) 

Pris: Kr. 17.440,- pr. kursus (rejseudgifter, undervisningshonorar, 

forsikringer og fuld forplejning.) 

Tilmeldingsfrist: 

Trin 1: 15. maj 2009/Trin 1 ekstra og Trin 2: 1. juli 2009. 

For tilmeldingsprocedure: se www.kognitivcenterfyn.dk eller 

kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 51 24 04 50 onsdag og fredag 

kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk. 

KliniklokaleiKoldingudlejes 

MøbleretlokalecentraltbeliggendeiKoldingudlejesfra1.august2009 

2til4dageiugen.Adgangtilventeværelse,toilet,køkken. 

Prisfra1000,til2000,pr.mdr. 

Henvendelse61263010

Supervisorer til 

ydernummerpsykologer 

i Region Syddanmark 

I samarbejdsudvalget i Region Syddanmark har vi valgt at bruge 

de kursuspenge, som sygesikringen stiller til rådighed for regionens 

psykologer, til mindre supervisionsgrupper. Supervisionen 

vil blive delvist finansieret af sygesikringen og delvist af de deltagende 

psykologer. 

I første omgang vil vi gerne have en tilkendegivelse fra psykologer 

her i regionen, som har lyst og evne til at udbyde supervisionsgrupper. 

Supervisionen skal have et fagligt tema, som er relevant for psykologer 

med ydernummer. Du skal kunne udmelde 4 kursusdage 

a 3 timer i løbet af efteråret. 

Vi har lavet et lille hurtigt arbejdende fagligt udvalg bestående af 

Ole Sølling (os@psykologhuset-aabenraa.dk) 

Tue Toft (tt@psykologhuset.dk) og 

Erik Bredtoft (psyk.bredtoft@mail.dk) 

Hvis du er interesseret i at være supervisor, vil vi bede dig, senest 

1. juni 2009, at maile til en af ovenstående mailadresser. 

f/samarbejdsudvalget i Region Syddanmark 

Ole Sølling 


Dear colleague! 

This is just to remind you that the 

European Congress of Psychology 

will take place in Oslo next year! 

Oslo 7-10 July 2009 

A Rapidly Changing World 

– Challenges for Psychology 

See www.ecp2009.no 

HVOR 

LANGT VIL DU GÅ FOR 

AT REDDE ET BARN? 

Tag første skridt i dag 

- meld dig som koordinator for Red Barnets 

landsindsamling søndag d. 6. september 2009 

Du bliver Red Barnets lokale kontaktperson 

og er med til at hverve indsamlere i dit 

lokalområde. 

Læs mere og tilmeld dig på: 

www.redbarnet.dk/landsindsamling 

eller 35 36 55 55 

Red Barnet går hele vejen. 

Går du med os? 



Supervisionsgrupper 

For psykologer til autorisation eller specialistgodkendelse 

Tid: august 2009 - januar 2010 

Helsingør: PSYKOLOGERNE PÅ VÆRFTET 

Hver 2. fredag kl. 9 - 14, i alt 60 timer 

Start: fredag d. 28. august 

Hvidovre: PSYKOLOGHUSET I HVIDOVRE 

Hver 2. fredag kl. 9 - 14, i alt 60 timer 

Start: Torsdag d. 27. august, fremover fredage 

Pris: 2 rater a 10.000 kr. 

Deltagerantal: 3-5 

Tilmeldingsfrist: 20.6.2009 

NYT: På opfordring starter vi en løbende supervisionsgruppe 

den 1. onsdag i hver måned fra onsdag 2. september kl. 13-17 

Deltagerantal: 3 - 8 

Man binder sig til min. 5 gange. 

Pris: kr. 5.500 for 5 gange (20 timer) 

Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi 

Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi, 

supervisor i klinisk børnepsykologi. 

Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseretog 

narrativ terapi og supervision. 

Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 – også for 

individuel supervision 

www.psykologerne-paa-vaerftet.dk 

SUPERVISIONSGRUPPE 

Mhp. autorisation eller specialisering 

60 timer over 20 gange hver 2. onsdag 

Start 9.9.2009 

Tidspunkt: onsdage i ulige uger kl. 15-18 

Holdstørrelse: 3-4 deltagere 

Sted: Solrød Strand 

Pris: 22.500 kr. (Betales i 2 rater) 

Supervisionen foregår på integrativt grundlag. 

Der lægges vægt på en nysgerrig, udogmatisk og undersøgende 

grundholdning, hvor udvikling af tryghed i gruppen kan understøtte 

en konstruktiv, engagerende og reflekterende proces. 

Se endvidere min hjemmeside: www.annettlevy.dk 

Annett Lévy Andersen 

Specialist og supervisor i psykoterapi 

Tlf.nr. 27 28 59 30 

e-mail: annettlevy@mail.dk 

Dejligt kontorfællesskab 

i stor lys herskabslejlighed på Strøget i Århus. 

For selvstændig organisationspsykolog, klar til indflytning. 

www.erhvervspsykologerne.dk 

Mail: bg@erhvervspsykologerne.dk 

Tlf. 86 13 66 73 eller 61 10 64 40 


 

KREDS FREDERIKSBORG 

afholder kursus i 

NATUREN SOM MEDSPILLER 

– LÆRINGSRUM 

12. juni 2009 kl. 9.30-15.30 

Herefter sommermiddag i samisk kåte 

Indhold: 

Dagen vil søge at give os inspiration til at inddrage naturen mere 

i det terapeutiske rum. 

Skovskolens Personaleudvikling har 15 års erfaring med at benytte 

naturen som ramme for læring og udvikling. Ca. 20.000 kursister 

fra private og offentlige virksomheder har mødt denne arbejdsform. 

Afdelingen har de sidste tre år inddraget kliniske målgrupper 

med spiseforstyrrelser og depression. 

I arbejdet tages udgangspunkt i den eksperimentelle læringsteori 

og ud fra, at læring og udvikling styrkes gennem direkte erfaringer. 

I praksis benyttes strukturerede aktiviteter i naturen, hvor 

oplevelsen følges op med forskellige refleksionsmetoder inspireret 

af systemisk tænkning, anerkendende udforskning og narrativ 

praksis. Aktiviteterne i naturen afstemmes efter målgruppen, således 

at alle har mulighed for en positiv oplevelse og for at få 

større indsigt i sig selv og hinanden. Fokus er på ressourcer og 

målet er på samme tid at skabe et trygt og udfordrende rum, 

hvor hver deltager kan få en succesoplevelse. 

Kursusdagen: 

Vi starter ud med velkomst og orientering om dagen samt morgenmad 

i auditoriet. Herefter går vi i Gribskov i grupper a 8-9 personer 

og prøver nogle strukturerede opgaver i naturen samt forskellige 

refleksionsmetoder. Vi samles til frokost, hvor erfaringer 

og oplevelser kan udveksles. Herefter afprøves nye opgaver, til vi 

alle samles igen til eftermiddagskaffe. Kurset afsluttes kl. 15.30 i 

auditoriet. Herefter der vil være mulighed for en middag tilberedt 

af stedets kokke samt socialt samvær i en samisk kåte (tipi). 

Vi tilrettelægger dagen således, at alle kan være med uanset alder 

og fysisk formåen, vi kommer til at gå 5-8 kilometer i et roligt 

tempo. 

Undervisere: 

Skov- og landskabsingeniør Henrik Berg, cand.psych.aut. Lene Sørensen, 

cand.psych. Ditte Svensson og cand.psych. Tine Reinhold. 

Tid: 12.06.2009 kl. 09.00-15.30. Sommermiddag i Gribskov i en 

samisk kåte. 

Sted: Skovskolen, Københavns Universitet, Nødebovej 77A, 3480 

Fredensborg. 

Velkomst og morgenmad i Skovskolen auditorium – herefter er vi 

i Gribskov. 

Deltagerkreds: Medlemmer af DP, med arbejdsplads i kredsen. 

Øvrige medlemmer får en stand-by-plads, efter først-til-mølleprincip. 

Kursusgebyr: Kr. 600,00 inkl. morgenmad, sandwich, frugt, kage, 

vand, kaffe, te samt middag i samisk kåte i Gribskov. 

Tilmelding: Senest d. 2. juni 2009 til kasserer Britta Hartmeyer, 

Hostrupvej 17, 3400 Hillerød, mail: hmey@worldonline.dk med 

angivelse af navn, medlemsnummer, adresse og arbejdssted. Tilmelding 

er først gyldig ved indbetalt gebyr på konto nr: 0400 

4012353931, Lån og Spar Bank. Husk dit fulde navn ved indbetalingen. 

Af hensyn til det praktiske omkring middagen i kåten, skal 

du angive på din tilmelding, om du ønsker at spise med. 

Karen Bering, formand for styrelsen.

Trin 1 kursus 

Formål: 

Deltagerne får kendskab til og gør sig personlige 

erfaringer med kognitiv mindfulness 

meditation. De personlige erfaringer er afgørende, 

hvis man vil anvende kognitiv mindfulness 

meditation i en professionel sammenhæng. 

Målgruppe: 

Kurset er for læger, psykologer og andre professionelle 

behandlere inden for diverse behandlingsområder, 

der både har et professionelt 

og personligt ønske om at få kendskab til 

kognitiv mindfulness meditation. Deltagerne 

skal være indstillet på at lære metoderne ved 

at praktisere dem i forhold til sig selv. 

Indhold: 

Træningen indeholder siddende og liggende 

meditationer, refleksioner over øvelserne, små 

teoretiske oplæg og diskussioner. Læringen tager 

udgangspunkt i deltagernes oplevelser og 

erfaringer gennem kurset. 

Tidspunkt: 

17. og 18. august og 14. og 15. september 

2009. 

Tilmeldingsfrist: 

1.7.2009 er bindende. 

Pris: 

Kr. 6.400. Prisen inkluderer undervisningsmaterialer, 

mindfulness DVD, morgenmad, 

frokost, frugt og kaffe og te. 

Trin 2 kurser 

Formål: 

• At opnå grundig forståelse for principperne 

bag de evidensbaserede metoder. 

• At udforske, hvordan vi som behandlere 

kan anvende den forståelse, der følger 

egen meditationspraksis i arbejdet med 

klienters/patienters emotionelle vanskeligheder. 

• At få erfaring i at gennemføre et 8-sessioners 

program. 

• At deltagerne lærer at træne andre i Mindfulness 

Baseret Kognitiv Terapi/stressreduktion. 

Målgruppe: 

Kurset er for læger, psykologer og andre pro- 




Træner-kurser i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi/stressreduktion 

– med udgangspunkt i nyt DVD træningsprogram, som udleveres ved kursusstart 

Der udbydes et Trin 1 kursus og to Trin 2 kurser 

fessionelle behandlere med en sundhedsfaglig 

grunduddannelse, der har kendskab til 

kognitiv terapi og erfaring med mindfulness 

meditation. 

Målgruppen er behandlere, som selv benytter 

og/eller underviser i mindfulness meditation, 

eller planlægger at anvende metoderne 

inden for den nærmeste fremtid. Deltagere, 

der arbejder med metoderne i deres daglige 

arbejde, vil have første prioritet. Det er vigtigt, 

at behandlerne, som anvender metoden, 

har egen mindfulness meditationspraksis. 

Deltagelse på kurset forudsætter derfor egen 

mindfulness meditationspraksis. 

Det er en forudsætning, at deltagerne har 

gennemført Trin 1 kursus i Mindfulness Baseret 

Kognitiv Terapi eller et tilsvarende kursus. 

Deltagerantal: 

Max 26 deltagere. 

Indhold: 

På kurset vil du modtage undervisning i at 

træne andre i kognitiv mindfulness meditation. 

Det vil ske gennem træning, erfaringsudveksling 

og i begrænset omfang teoretiske 

oplæg. Træningsdelen er meget vigtig, og det 

er afgørende, at man i kursusperioden afsætter 

tid til træning mellem kursusdagene. 

Det skal understreges, at der er tale om et 

kursus og ikke en terapigruppe. Det betyder, 

at hovedformålet med deltagelsen er at lære 

metoden og udveksle erfaringer i forbindelse 

med træningen og hjemmearbejdet. Der vil 

således ikke være mulighed for at arbejde terapeutisk 

med mere personlige problemstillinger. 

Litteratur: 

Det forventes, at deltagerne forud for kurset 

har læst: 

Segal Z.V., Williams J.M.G., Teasdale J.D., 

Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Depression 

– A new approach to preventing relapse. 

The Guildford Press 2002. 

Hecksher, M.S. (2007): Mindfulness-baseret 

kognitiv terapi I, træning af bevidst nærvær: 

Månedsskrift for praktisk lægegerning, Årgang 

85, side 761-8. 

Hecksher, M.S. (2007): Mindfulness-baseret 

kognitiv terapi II, træning af bevidst nærvær: 

Månedsskrift for praktisk lægegerning, Årgang 

85, side 919-26. 

Tidspunkt: 

Kursus 1 afholdes 

Den 12. og 13. august 2009, begge dage fra 

klokken 09.00-16.00 

Den 26. og 27. august 2009, begge dage fra 

klokken 09.00-16.00 

Tilmeldingsfrist: 22.6.2009 er bindende. 

Kursus 2 afholdes 

Den 2. og 3. november 2009, begge dage fra 

klokken 09.00-16.00 

Den 23. og 24. november 2009, begge dage 

fra klokken 09.00-16.00 

Tilmeldingsfrist: 7.9.2009 er bindende. 

Pris: 

Kr. 6.400. Prisen inkluderer undervisningsmaterialer, 

mindfulness DVD, morgenmad, 

frokost, frugt og kaffe og te. 

Underviser: 

Underviser på alle kurserne er Morten 

Hecksher, cand.psych.aut. og godkendt specialist 

og supervisor i psykoterapi. Morten 

Hecksher har taget intensive kurser i Kognitiv 

Mindfulness Meditation, bl.a. hos professor 

Mark Williams, Oxford University og 

psykolog Ferris Urbanovsky, Center for 

Mindfulness USA, workshop ved Jon Kabat 

Zinn, Center for Mindfulness USA. Morten 

Hecksher har desuden mangeårig erfaring 

med at praktisere mindfulness og i at undervise 

andre behandlere i Kognitiv Mindfulness 

Meditation. 

For yderligere information om underviserne 

henvises til: www.kognitivgruppen.dk 

Sted: 

Alle kurserne afholdes i KognitivGruppens 

kursus- og undervisningsafdeling, Sverigegade 

1, 8000 Århus C. 

Tilmelding: 

Online eller ved henvendelse til: 


Rolighedsvej 45 B, 2. sal 

Tlf: 87 30 39 39 

E-mail: ec@kognitivgruppen.dk 

Kort tid efter tilmeldingsfristens udløb vil du 

modtage bekræftelse på kursusoptagelse og 

faktura på kursusgebyret. 



Intensivt videregående kursus 

for mindfulness-trænere 

Formål: 

At konsolidere og udvikle trænerfærdigheder hos personer, som allerede 

har erfaringer med at afholde 8-sessioners kurser i Mindfulness Baseret 

Kognitiv Terapi. 

Forudsætninger: 

Deltagerne skal have gennemført trænerkursus 1 og 2 eller tilsvarende 

uddannelse i mindfulness. 

Indhold: 

• Udvikling og træning af mindfulness trænerfærdigheder 

• Træning og feedback på tilbagemeldingsprocessen efter meditation 

• Brug af mindfulness i individuel mindfulness-baseret behandling 

• Brug af DVD-baseret træning 

Ny mindfulness-trænings-DVD udleveres som en del af kursusmaterialet. 

Kursusleder: 

Morten Hecksher, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi og supervisorgodkendt. 

Morten Hecksher har praktiseret mindfulness i mange år, skrevet 

artikler, bøger og lavet DVD træningsprogram i mindfulness baseret 

kognitiv terapi. Har trænet psykologer, læger og andre i Danmark og i udlandet. 

Tidspunkt: 23.-26. juni 2009 

Pris: Kr. 5900,- 

Tilmelding: 

Online på www.kognitivgruppen.dk eller ved henvendelse til vores klinik 

på tlf. 87 30 39 39 senest den 4. juni 2009. 




Masterclass i Gestaltterapi 

for psykoterapeuter og psykologer 

med internationale undervisere 

Efteruddannelse i gestaltterapi for psykologer og psykoterapeuter 

med Gary Yontef, Hanne Hostrup, Lynne 

Jacobs, Jørgen Groth og Jesper Peter Rasmussen. 

Masterclass i Gestaltterapi henvender sig til uddannede 

psykologer og psykoterapeuter, der ønsker at videreuddanne 

sig inden for gestaltterapi. Indholdet vil 

bestå af en god blanding procesarbejde, teori/metode 

og supervision. Masterclassen indeholder 5 internater 

med hvert sit tema inden for gestaltterapi. 

NB! Opstart Juni 2009. 

Læs mere på www.kgicph.com 

Københavns Gestalt Institut 

Tlf. 3213 0707 el. 2989 0707 el. 2711 6767 

Dialektisk adfærdsterapi 

og misbrugsbehandling 

5. og 6. oktober 2009 

2-dages workshop med professor Stacey B. Daughters fra USA. Hun 

vil redegøre for det teoretiske grundlag for dialektisk adfærdsterapi 

og misbrug som alkohol, narkotika og piller. Hun vil vise, hvordan 

tolerance over for fysisk ubehag, vanskelige og stærke følelser ofte 

resulterer i misbrugsadfærd og dropout af behandlingen. Med klinisk 

erfaring og forskningsmæssig empiri vil hun vise, hvordan det 

kan håndteres inden for en ramme af dialektisk adfærdsterapi. DAT 

kan hjælp klienten til at forbedre evnen til at identificere, acceptere 

og effektivt håndtere vanskelige emotioner og reducere dysfunktionel 

adfærd. Hun vil demonstrere behandlingsteknikker for at reducere 

behandlingsdropout og tilbage i misbruget. Der vil være 

dybdegående træning af behandlingsteknikker, der hjælper klienterne 

til at udholde det ubehag, der er forbundet med at reducere 

misbruget og håndtere den ”truende”virkelighed, de har lukket øjnene 

for gennem misbruget. 

Professor Stacey B. Daughters er fra University of Maryland, USA. 

Hun arbejder til daglig som kliniker med misbrugsbehandling og 

har udgivet flere forskningsartikler om DAT og misbrug. 

Tid: 5. og 6. oktober 2009 fra 9.00-16.00 

Sted: Det færøske hus, Vesterbrogade 17A, 1620 København V. 

Kursuspris: 2000,- plus moms. 

Tilmelding: Tilmeldingsfrist er 1. september 2009 og sker på 

www.casper-aaen.com 

Se endvidere uddannelsen i dialektisk adfærdsterapi med 

professor Alan Fruzzetti i 10 dage. 

København 

centrum 

Psykologerne 

Vesterbrogade 62 (ca. 50 

psykologer tilknyttet) 

udlejer møblerede lokaler 

til samtaleterapi. 

Adgang til køkken/venterum. 

Husleje (inkl. varme, lys og 

rengøring) fra ca. 500 kr. 

til 1100 kr. pr. md. for én 

hverdag pr. uge. 

H.C. Hansen 

tlf. 23 60 84 83 

København K 

Lyse lokaler til leje 

ved Nørreport St. 

www.n41.dk 

Møblerede lokaler til leje 

på dagsbasis 

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. 

Velegnet til fx.samtale,coaching mv. 

Se mere: 

www.klinikudlejning.dk 

Kognitivepsykologer 

 

Ungliv.dk udlejer lokaler til kognitive psykologer, der har interesse inden for 

B&U-arbejdet. Fuld tid eller på dagsbasis. 

Adgang til fælles køkken, ventelokaler, konferencerum og stort undervisningslokale. 

Henvendelse: 

Marianne Schøler Lind 

Jernbanegade 14 a, 8550 Ryomgård 

Tlf. 24 49 07 40 eller 30 42 07 40

DPSPs ÅRLIGE INTERNATIONALE 

HELDAGSSEMINAR 

Dr. Nancy McWilliams 

4. september 2009 

På Radisson SAS Scandinavia Hotel – København 

Det er os en stor glæde at kunne invitere den internationalt anerkendte 

psykoanalytiker Nancy McWilliams til vores årlige heldagsseminar 

2009. Nancy McWilliams er verdenskendt for sine bøger og forelæsninger 

og har modtaget flere priser. 

Dr. Nancy McWilliams underviser på Rutgers University’s Graduate 

School of Applied and Professional Psychology og har privat praksis i 

New Jersey. Hun har skrevet de meget anerkendte bøger Psychoanalytic 

Diagnosis: Understanding Personality Structure in the clinical process 

(1994), Psychoanalytic Case Formulation (1999) og Psychoanalytic Psychotherapy: 

A practitioner’s Guide (2004), som er blevet oversat til mange 

sprog, og hun er medredaktør på Psychodynamic Diagnostic Manual 

(2006). Hun er tidligere præsident for den psykoanalytiske afdeling 

af the American Psychological Association og med i redaktionsgruppen 

for Psychoanalytic Psychology. Nancy McWilliams underviser desuden 

på træningsinstitutter for psykoterapi og psykoanalyse i New 

Jersey og New York. 

Tid og sted: 

Fredag den 4. september 2009 kl. 8.50-16.30 (Morgenkaffe og registrering 

kl. 7.30) 

Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, København S. 

Tema 

Caseformulering. Diskussion af begrænsningerne i DSM-kategoriernes 

konceptualisering af personlighed og psykopatologi. Præsentation 

af casemateriale som illustration af den terapeutiske værdi af en 

gennemarbejdet caseformulering. 

Program 

7.30-8.45 Modtagelse og indskrivning. Kaffe, te, morgenbrød og 

frisk frugt. 

8.50 Velkomst og introduktion. 

9-10.30 The fate of Case Formulation in the Era of Descriptive 

Psychiatry. 

10.30-10.40 Pause. 

10.40-12.00 Contemporary Clinical and Empirical Contributions to 

Useful Case Formulation. 

12.00-13.15 Frokostbuffet. 

13.15-14.30 Paranoid Psychologies as Exemplary of Current Problems in 

Formulation. 

14.30-15 Kaffepause og kage. 

15-16.30 Clinical examples and discussion. 

16.30 Bogsignering & vinreception 


Deltagerpris: 

• 1.290 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk 

Selskab for Psykologer. 

• 990 kr. inkl. moms for studerende, som er medlemmer af Dansk 

Psykolog Forening. 

• 1.690 kr. inkl. moms for andre akademikere. 

• Prisen inkluderer frokost, morgen- og eftermiddagskaffe. EAN-fakturering 

er ikke mulig. 

• Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker at 

indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent melde sig ind 

via www.dpsp.dk. 

Tilmelding: 

Medlemmer af DPSP 

Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende. 

Sidste frist for tilmelding er 7. august 2009. Medlemmer af DPSP har 

fortrinsret. Såfremt der er ledige pladser på seminaret, vil du inden for 

3 uger modtage en bekræftelse på din deltagelse. I modsat fald vil du 

blive noteret på vores venteliste. 

Ikke-medlemmer af DPSP 

Hvis du ikke er medlem af DPSP, men ønsker at deltage i seminaret, 

bedes du kontakte sekretær Lotte Dehli, ld@dpsp.dk, med angivelse 

af navn, adresse, e-mail, uddannelse samt eventuelt medlemsnummer 

i Dansk Psykolog Forening. 

Hotelinformation: 

Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København 

S. Tlf. 33 96 50 00. www.radissonsas.com. Beliggenhed: 10 minutters 

gang fra centrum. 

Meritering: 

Forventes godkendt med 6 timer i relevante specialistuddannelser. 

Andet: 

Ved force majeure vil DPSP forsøge at flytte arrangementet. DPSP kan 

ikke hæfte for medlemmernes opholds- og rejseudgifter m.m. 

Afbestillingsregler mv.: 

Se www.dpsp.dk under Tilmelding/Praktiske oplysninger. 

Afbestilling kan kun ske via e-mail til DPSP’s sekretær Lotte Dehli, 

ld@dpsp.dk 

Arrangører: DPSP v. Mette Vinum, Anne Vonger Kaas & Klaus Pedersen 




Målgruppe: 

Psykologer og læger og evt. andre behandlere (max. 

20 %). 

Vi forventer, at uddannelsen godkendes til specialistuddannelsen 

i psykoterapi. 

Formål: 

• at give kursisterne en grundlæggende fortrolighed 

med den teoretiske baggrund for ACT. 

• at øge kursisternes tryghed i at integrere principperne 

i deres daglige arbejde. 

• at deltagerne efter kurset skal have udviklet et 

bredt repertoire inden for ACT, som kan integreres 

med deres hidtil anvendte teknikker. 

• at udvikle større fleksibilitet omkring egne barrierer 

og personlige ”fastlåsthed”i forhold til at være 

en effektiv ACT-terapeut. 

• at opnå personlige erfaringer med teknikkerne og 

modtage konstruktiv feedback. 

Form: 

Uddannelsen starter med 2 modulers introduktionsuddannelse 

og fortsætter med to videregående moduler. 

Vi arbejder oplevelsesorienteret, og deltagerne 

kommer, i det omfang de selv ønsker det, til at bruge 

sig selv som redskab for indlæring. Formen vil veksle 

mellem oplæg, rollespil og øvelser, træning og supervision 

i mindre grupper samt feedback på personlig 

stil. 

Indhold: 

Modul 1: Trin 1: Introduktionsmoduluddannelse i ACT. 

Deltagerne vil opnå en grundviden i de seks ACTprincipper: 

Kontakt med nuet, Selv som kontekst, 

Accept, Afkobling af sproget (defusion), Livsværdier 

og Dedikeret handling. 

Modul 2: Trin 2: Målet er, at deltagerne efter intromodulet 

trin 1+2 skal kunne integrere principperne i deres 

daglige arbejde. 

Modul 3: Teoretiske rødder for ACT 

Anvendt Adfærdsanalyse, Funktionel Analytisk Psykoterapi 

(FAP) og Relational Frame Theory (RFT) og 

Funktionel kontekstualisme. 

Modul 4: Træning, rollespil og case-konceptualisering 

med afsæt i den lærte teori. 

Undervisere: 

Tobias Lundgren, autoriseret klinisk psykolog med 



Introduktions- og videregående uddannelse i 

Acceptance and Commitment Therapy 

Med Tobias Lundgren, Morten Hecksher og Louise Nielsen 

KognitivGruppen tilbyder en samlet introduktions- og 

videregående uddannelse i ACT i efterår og vinter 2009. 

specialisering inden for kognitiv adfærdsterapi, ansat 

ved institut for psykologi på Uppsala Universitet i 

Sverige. Tobias er kliniker, supervisor og forsker inden 

for det kliniske område. Han er endvidere medforfatter 

til bogen ”Living Beyond your Pain.” 

Morten Hecksher, autoriseret klinisk psykolog, specialist 

i psykoterapi og supervision. Morten Mecksher 

er leder og indehaver af KognitivGruppen og forfatter 

til en række artikler, medforfatter til flere bøger 

om kognitiv adfærdsterapi og mindfulness. Han har 

siden 2002 lavet mindfulnesstræning i grupper og individuelt 

og har produceret DVD selvhjælpsprogrammer 

på DVD og CD til personer med stress, angst og 

tidligere depressive episoder. 

Louise Kronstand Nielsen, psykolog ved Kogntiv- 

Gruppen. Louise har specialiseret sig i ACT behandling 

og er ved at skrive bog med samme tema. Hun 

har gennemført flere vipassana kurser i Indien og har 

gennem de seneste år været lærer i yoga og træner i 

mindfulness Baseret Kognitiv Terapi. 

Sted: 

Uddannelsen finder sted i Århus C tæt ved havnen og 

hovedbanen i vores kursuslokaler Sverigesgade 1. 

Dato: 

Modul 1: 9.-10. september 2009, kl. 10-17 første dag 

og 9-15 anden dag 

Modul 2: 21.-22. oktober 2009, kl. 10-17 første dag og 

9-16 anden dag 

Modul 3: 11.-12. november 2009, kl. 10-17 første dag 


Modul 4: 9.-10. december 2009, kl. 10-17 første dag 


Pris 

14.800,- 

Inkluderet i prisen er kursusmaterialer samt morgenmad, 

frokost og eftermiddagskage, kaffe og te. 

Deltagere: 

Højst 30 deltagere. 

Tilmelding: 

Senest den 14. august 2009 online eller til vores sekretær 

Else Christiansen på tlf.: 87 30 39 39 eller mail: 

ec@kognitivgruppen.dk. Tilmelding er først endelig 

efter indbetaling af tilsendt faktura.

v 

VOLD, OVERGREB, 

MÆND & SKAM 

- genskabelse af respekt gennem 

”inviterende” praksis 

Workshoppen henvender sig til alle, som arbejder med 

vold i parforhold, seksuelle overgreb og pludselig 

umotiveret vold og som er interesserede i, hvordan man 

kan arbejde med mænd, som udøver vold. 

Med Alan Jenkins, Adelaide, Australien 

Den 8. - 9. juni 2009 • Snekkersten • Kursusnr. 864-09 

Juniseminar 2009 

KØNSASPEKTER I TERAPI, 

SUPERVISION & 

BEHANDLINGSARBEJDE 

Med Art Fisher, Bronwyn Davies, 

Dorte Staunæs & Alan Jenkins 

Den 3. - 4. juni 2009 • Helsingør 

Kursusnr. 800-09 

Psykologen som organisationsenzym: 

NARRATIVE TEKNOLOGIER & 

POSTSTRUKTURALISTISK 

TEORI 

2-dages workshop med 

Allan Holmgren & Dorte Nissen 

Den 11. - 12. juni 2009 • Snekkersten 


Supervisionsgruppe for supervisorer 

INSPIRATION & FORNYELSE 

Med udgangspunkt i problemstillinger i deltagernes 

supervisioner vil der blive arbejdet med såvel direkte 

som indirekte supervision samt udvikling af den enkeltes 

personlige stil som supervisor. 

Med Sygeplejerske, MARC, Dorte Lund-Jacobsen 

Den 9. november 2009 samt 5 dage i 2010 • Snekkersten 


D I SPUK 

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: dispuk@dispuk.dk 


NARRATIV PRAKSIS 

Dette seminar om narrativ praksis, er det første seminar i 

Skandinavien til minde om Michael Whites arbejde 

Præsentér dit narrative arbejde for interesserede kolleger. 

Der er mulighed for at 15 deltagere kan præsentere sit 

narrative arbejde i workshops. 

Den 20. - 21. august 2009 • Snekkersten 


Masterclass med Allan Holmgren: 

NARRATIV TERAPI 

Intentioner, intensitet, problemer, begreber, flugtlinjer, 

mangfoldigheder samt andre interessante begreber – 

& hvorfor relationsbegrebet er irrelevant. 

Med Allan Holmgren 

3 dage • Den 29. juni - 1. juli 2009 • Snekkersten 


NARRATIVE SAMTALER 

OM PROFESSIONELLE 

IDENTITETER 

- alternativer til udbrændthed? 

Med Thilde Westmark & Anne Romer 

Den 20. - 21. oktober 2009 • Snekkersten 


TRAUMEBEHANDLING I 

NARRATIV TERAPI 

Deltagerne introduceres til grundprincipperne i narrativ 

traumebehandling. Grundprincipperne vises og 

eksemplificeres i praksis. Deltagerne får mulighed for at 

tilegne sig praksisformer, som de umiddelbart kan anvende 

i eget arbejde med personer ramt af traumer. 

Med Allan Holmgren & Anne Romer 

Den 3. - 4. september 2009 • Helsingør 


864_800_870_790_826_822_814_801-psykolognyt.indd 1 30-04-2009 14:15:23 


Stillinger 

NåR Du SøgeR job 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes 

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via 

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved 

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og 

individuelle interesser. 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet 

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne 

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal 

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen 

uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod 

foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. 

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog 

Forening’s forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation 

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang 

eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du 

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, 

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke 

opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig 

med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. 

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette 

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles 

individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende 

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv 

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde 

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, 

ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. 

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten 

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til 

forhandling@dp.dk: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste). 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget 

af dig til stillingen. 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ 

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning 

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 


Solskovgaards 

service- og rådgivningscenter 

søger ny psykolog 

Da Solskovgaards psykolog går på pension, søger vi 

en ny fuldtidspsykolog pr 1.8.2009 eller snarest derefter. 

Solskovgaard er en privatejet organisation og består 

af 3 opholdssteder med henholdsvis 8, 8 og 6 beboere 

samt en intern skole med p.t. 26 elever. 

Beboerne er mellem 12 og 17 år og har alle sociale, 

emotionelle eller skolemæssige problemer. 

(Læs mere om organisationen og om vores pædagogik, 

idégrundlag og værdifundament på 

www.solskovgaard.dk) 

Psykologen vil blive tilknyttet alle afdelinger og vil 

komme til at indgå i et tværfagligt team bestående af 

pædagoger, lærere, socialrådgivere og ledelsesrepræsentanter. 

Psykologens primære opgaver: 

- psykologiske undersøgelser af børn 

- udføre skriftlige opgaver/rapporter 

- kortere støttende samtaler 

- supervision af personalegruppen 

- undervisning af personalet 

- sammen med ledelsen at skabe fornyelse i organisationen 

Vi søger en psykolog, som: 

- er faglig kompetent og udviklingsorienteret 

- evner at videreformidle psykologfagligt stof til personalet 

- er omstillingsparat i en omskiftelig og travl hverdag 

- er alsidig 

- er psykisk robust og i besiddelse af et godt humør 

- ser muligheder frem for begrænsninger. 

Vi kan tilbyde: 

- et godt og udviklende arbejdsmiljø 

- mulighed for selv at udbygge/skabe dit eget arbejdsområde 

- en hverdag fyldt med gode oplevelser 

- løn efter kvalifikationer. 

Henvendelse vedrørende stillingen kan ske til psykolog 

Merete Jensen, tlf. 20 23 42 92, leder René Laursen 

eller leder Jacob Snedker, tlf. 98 23 52 12. 

Send din ansøgning vedlagt relevante bilag til 

Solskovgaards service- og rådgivningscenter, Nyvej 8, 

9460 Brovst, mærket: psykolog. 

Ansøgningsfrist 4. juni 2009, ansættelsessamtaler afholdes 

i uge 24/ 25. 

forhandling@dp.dk

Kan du begejstre, 

og ser du ”osten frem for hullerne?” 

- og er du interesseret i selv at være med i udviklingen af nye muligheder 

…så søg den nyoprettede stilling som 

ledende psykolog i Børn & Familie, 

Sønderborg Kommune 

Børn & Familie er i en udviklingsproces, 

hvor vi har fokus på tidlig forebyggelse, 

herunder konsultative funktioner, som pt. 

er under implementering. På uddannelsesområdet 

er vi i gang med at introducere 

LP-modellen, hvilket også vil påvirke den 

ledende psykologs arbejdsopgaver. 

Du vil blive en del af Børn & Families lederteam, 

som består af den ledende psykolog, 

tre distriktsledere og Børn & Familiechefen. 

Vi er et ret ”ungt” team, idet tre af os har 

været ansat mindre end et halvt år. Vi er 

alle dybt engagerede i arbejdet med at udvikle 

det tværfaglige samarbejde og udvikle 

andre og mere hensigtsmæssige måder at 

løse opgaverne på. 

…så søg én af de tre psykologstillinger 

i Børn & Familie, Sønderborg Kommune. 

 

stilling til besættelse snarest eller pr. den 

 

fuld tid, deltid eller i vikariat. 

Børn & Familie er i en udviklingsproces, 

hvor vi har øget fokus på tidlig forebyggelse, 

herunder konsultative funktioner. Du vil få 

mulighed for at være med i processen og 

dermed være en del af den faglige udvikling 

inden for det psykologfaglige, men også for 

hele Børn & Familie. 

Hvorfor skal du vælge os? 

 

og med fokus på forandring og fornyelse. 

Dine opgaver vil blandt andet blive: 

 

tale-hørelærere, evt. med mere, da vi er 

ved at evaluere og justere Børn & Families 

organisering af de ledelsesmæssige 

opgaver. 

visningstilbud. 

 

& Familiechefen at etablere og udvikle 

nye forebyggende tiltag samt udvikle det 

tværfaglige samarbejde. 

ring 

af de specialpædagogiske undervisningstilbud. 

 

LP-modellen. 

Ser du muligheder frem for begrænsninger 

- og er du interesseret i selv at være med i udviklingen af nye muligheder? 

Sønderborg Kommune har 77.000 indbyggere. Området er kendetegnet 

ved et rigt kultur- og fritidstilbud, som bl.a. foregår i Sønderjyllands nye 

viden- og kulturcenter Alsion, der rummer universitet, forskerpark og koncertsal. 

Naturen omkring Sønderborg er særdeles smuk, og vi vil kunne 

 

uhøjtidelig omgangsform og -tone. 

 

- De konsultative funktioner, som er under 

implementering. 

- Udvikling af generalistopgaver og psykologfaglige 

specialer 

 

nye arbejdsformer og tiltag i 

Børn & Familie 

 

af metode som i forhold til planlægning af 

dit arbejde. 

mende. 

 

færdiguddannet - kontakt os alligevel. 

Stillinger 

Hvorfor skal du vælge os? 

ling 

samt med fokus på forandring og 

fornyelse. 

 

uhøjtidelig omgangsform og tone 

 

- De konsultative funktioner, som er under 

implementering. 

- Udvikling af psykologfaglige specialer 

 

af nye arbejdsformer og tiltag i Børn & 

Familie 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende 

overenskomst og efter principperne om ny 

løn. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse 

 

 

 

 

 

senest den 2. juni 2009. 

 

den 8. og 9. juni. 

telsens 

start. Løn og ansættelsesvilkår 

efter gældende overenskomst og efter 

principperne om ny løn. 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende 

overenskomst og efter principperne om ny 

løn. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse 

til chef for Børn & Familie, 

 

 

 

 

 

 


 

den 8. og 9. juni. 

indfri din families behov vedr. bolig, pasnings- og uddannelsestilbud 

samt gode erhvervsmuligheder til ægtefælle i offentligt eller privat regi. 

Læs mere på www.sonderborg.dk 

Psykolog nyt • 9 • 2009 53 

forhandling@dp.dk 

forhandling@dp.dk

Stillinger 


2 faste stillinger som specialist i voksenneuropsykologi på 

Sclerosecenter Haslev og Sclerosecenter Ry 

De to Sclerosecentre ønsker at få tilført flere 

kompetencer og søger derfor 2 specialister i klinisk 

neuropsykologi, en til hvert Center. Arbejdstiden 

er 30 timer ugentlig, men der er mulighed 

for at aftale såvel kortere som længere 

arbejdstid (37 timer ugentlig). 

Vi søger psykologer, som er godkendte specialister 

i voksenneuropsykologi, eller som er ved at 

fuldføre specialistuddannelsen. 

Sclerosecentrene tilbyder behandling, specialiseret 

genoptræning og rehabilitering til mennesker 

med sclerose. Sclerosecenter Haslev indlægger 

årligt ca. 550 mennesker og Ry 450. Der 

indlægges typisk i 2-4 uger, og der kan efter en 

konkret, individuel og faglig vurdering også tilbydes 

forundersøgelse på Centret, hjemmebesøg 

før indlæggelse, efterundersøgelse på Centret 

eller opfølgning i eget nærmiljø. På Centrene 

arbejdes der i tværfaglige team sammensat 

ud fra den enkeltes behov. Den enkeltes forløb 

er individuelt og målrettet. Så vidt det er muligt, 

har den enkelte en personlig vejleder, som 

er personens, og eventuelle pårørendes, sparringspartner 

igennem hele forløbet. 

Sclerosecentrene har udviklet et koncept for arbejde 

med kognitive funktioner og prioriterer 

at foretage hjemmebesøg eller forundersøgelse 

af brugere, hvis skriftlige forarbejde indikerer 

kognitive vanskeligheder (brugerne udfylder et 

internationalt udviklet og valideret skema: 

”Functional Assessment in Multiple Sclerosis”). 

Konceptet kan rekvireres ved at ringe til kontoret 

i Haslev på 56 31 20 60, dagligt mellem kl. 

8-12. 

Neuropsykologens opgaver 

• At indgå i team, hvor brugerens målsætning 

handler om kognitive funktioner 

• At indgå i forberedelse, gennemførelse og 

opfølgning af forløb, hvor brugeren har kognitive 

vanskeligheder 

• At undervise og supervisere medarbejdere i 

kognition generelt og specifikt 

• At undervise og supervisere Centrets brugere 

i kognition generelt og specifikt 

• At indgå i gruppeforløb for brugere med 

kognitive vanskeligheder og opfølgningen 

med brugerne og pårørende 

• I sjældnere tilfælde at foretage neuropsykologiske 

undersøgelser, idet vi til start ønsker 

at prioritere en højnelse og integration af 

neuropsykologisk viden 

Da vi ikke har neuropsykologer ansat nu, forventer 

vi, at ansøgerne vil være med til at udvikle 

stillingernes indhold. 

Nærmeste samarbejdspartnere 

Sclerosecentrene har tilknyttet kliniske psykologer 

via en samarbejdsaftale med Scleroseforeningen, 

og funktionen varetages primært af 

én psykolog på hvert Center, og denne vil være 

en naturlig samarbejdspartner, ligesom neuropsykologen 

på det andet Center vil være det. 

Generelt om Centrene 

Anerkendelse er en væsentlig værdi, og god 

kommunikation værdsættes højt. Vi lægger 

stor vægt på muligheder for faglig og personlig 

udvikling og har bl.a. prioriteret certificeret 

coach-uddannelse af et meget stort antal 

medarbejdere. Flere medarbejdere er under 

uddannelse til neuropædagoger. Som arbejdsplads 

er Centrene karakteriseret ved 

langvarige ansættelser og godt arbejdsmiljø. 

Vi samarbejder med kolleger i et europæisk 

netværk af fagprofessionelle, der arbejder 

med sclerose. Læs mere om Centrene på 

www.sclerosecentrene.dk. 

Ansøgning og ansættelse 

Centrene følger overenskomsten indgået mellem 

Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening. 

For yderligere oplysninger kan du kontakte 

centerdirektør Brita Løvendahl på mobil 

27 11 78 81 bedst om morgenen mellem kl. 8-9. 

Din ansøgning sendes til Sclerosecenter Haslev, 

Ringstedvej 106, 4690 Haslev og skal 

være os i hænde senest fredag den 29. maj 

2009 med posten eller inden kl. 12 på mail: 

haslev@sclerosecentret.dk 

Ansættelsessamtaler finder sted i Haslev torsdag 

den 11. juni 2009 og i Ry tirsdag den 16. 

juni 2009. 

forhandling@dp.dk

Ledende psykolog til PPR 

Brænder du for at lede og udvikle? 

Er du den dygtige psykolog, der brænder for dit psykologarbejde og samtidig 

ønsker at udvikle PPR-arbejdet i Lolland Kommune? 

Som PPR-leder i Lolland Kommune har du mulighed for i et tværfagligt fællesskab 

at gøre en forskel i den forbyggende og foregribende indsats uden dog 

at nedprioritere den indsats, der er nødvendig i de indgribende og segregerede 

specialtilbud. 

Som leder af PPR er du også psykologfaglig leder, og derfor skal du være 

psykolog med autorisation og ledererfaring. 

Lolland Kommune er ung og energisk. Vi tør, vi vil og vi kan gøre en forskel 

for børn og unge. Vil du være med, så send os en ansøgning. 

Ansøgningsfrist er 25. maj 2009. 

Læs det fulde stillingsopslag på www.lolland.dk/Job. 

Vil du UDVIKLE KØBENHAVN? 

ARBEJDSMILJØ KØBENHAVN 

Organisationskonsulent 

Vil du være med til at styre og udvikle projekter og større udviklingsopgaver 

i Arbejdsmiljø København? 

Du har en relevant akademisk uddannelse og har beskæftiget dig med: 

 

 

udviklingsstrategier. 

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi glæder os til at modtage din ansøgning 

senest torsdag den 28. maj 2009 kl. 12.00 på mail til amk@amk.kk.dk. 

 

Vi er miljø- og arbejdsmiljøcertificerede. 

Læs stillingsannonce i længere version og mere om os på www.amk.kk.dk 

Københavns Kommune ser mangfoldighed 

som en ressource og værdsætter, at medarbejderne 

hver især bidrager med deres 

særlige baggrund, personlighed og evner. 

KØBENHAVNS 

KOMMUNE 

Sundheds- og 

Omsorgsforvaltningen 

www.kk.dk/job 

TR: Anne Kirk, tlf. 33 66 57 75 

Stillinger 

anerkendelse 

tværfaglighed 

Vil du UDVIKLE KØBENHAVN? 

Københavns Kommune ser mangfoldighed 

som en ressource og værdsætter, at medarbejderne 

hver især bidrager med deres 

særlige baggrund, personlighed og evner. 

KØBENHAVNS 

KOMMUNE 

Socialforvaltningen 

www.kk.dk/job 

innovation 


PSYKIATRIPROJEKTET 

PSYKOLOG, supervisor 

Nyt arbejdsfelt med spændende udfordringer søger erfaren 

psykologkollega. 

Psykiatriprojektet arbejder med undervisning, vejledning og supervision 

af personale på anbringelsessteder (institutioner, plejefamilier m.m.), der 

har psykisk skrøbelige og syge børn og unge fra Københavns Kommune 

anbragt - med det mål at give barnet optimale muligheder for at udvikle 

sig under anbringelsen. 

Vi søger en erfaren kollega med interesse og viden inden for børne- og 

ungdomspsykiatri og/eller socialområdet. Formidling, tværfagligt samarbejde 

og udvikling er blandt nøgleordene for vores arbejde. 

Se mere på www.psykiatriprojektet.dk eller kontakt Niels Dueholm 

2637 4708. Ansøgningsfrist d.20/5 09. 

Ansøgning sendes til: Psykiatriprojektet, Frederiksborgvej 150 B st. 

2400 Kbh. NV 



Stillinger 

Erhvervspsykolog 

Vil du blive Danmarks bedste underviser? 

Vi tilbyder 

MBK A/S tilbyder dig et spændende job med rige muligheder for 

udfordringer og udvikling. Du får masser af træning og feedback. 

Du bliver en del af et team af dygtige og engagerede medarbejdere, 

der har kunderne i fokus. Vi har et godt internt arbejdsmiljø og 

attraktive personalegoder. 

Jobbet 

Vi søger en dygtig psykolog, som kan lide at gøre sig umage, være 

engageret og motivere mennesker. Du skal skabe grundlag for, at 

kursisterne kan udvikle sig, få et bedre liv og blive bedre til deres 

arbejde. Du lærer andre at blive bedre undervisere, og vil komme til 

at undervise meget inden for præsentationsteknik, konflikthåndtering, 

forhandlingsteknik, kommunikation og ledelse. Du skal holde 

styr på alle opgaverne omkring kurserne, når du ikke underviser. 

Dig 

Du kan være næsten nyuddannet med f.eks. 1 års joberfaring – 

eller du har erfaring med at undervise i f.eks. salg, forhandlingsteknik 

eller personlig gennemslagskraft. Det vigtigste er, at du har lyst 

til at undervise og evne til at formulere dig. Du er udadvendt, positiv, 

aktiv og kan lide at samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt 

og udviklingsorienteret. Du har ordenssans, er systematisk 

og kan færdiggøre dine opgaver. Det er en fordel, hvis du har 

haft et fuldtidsjob i det private erhvervsliv. Du skal kunne klare 

sving ende arbejdstider og være fleksibel i forhold til kundernes behov. 

MBK 

MBK er en succesfuld kursusvirksomhed i vækst. Danmarks største 

og mest velrenommerede virksomheder – såvel private som offentlige 

– bruger MBK til at dygtiggøre deres medarbejdere og udvikle 

deres ledere. Firmaet er etableret og ejet af erhvervspsykolog Michael 

Brorsen. MBK har undervisningslokaler i centrum af København. 

Kontakt 

Send din ansøgning på mail til camilla@mbk.dk 

Se vores hjemmeside www.mbk.dk eller ring på tlf. 3543 4474, 

hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2009, men vi påskønner, at du er 

hurtig. 



Den selvejende institution 

Skolen på Slotsvænget 

Kost- og dagskole søger psykolog 

snarest (20 timer ugtl.) 

Vi har til huse i smukke omgivelser 

i Fredensborg og kan tilbyde 

• Et spændende arbejde i et dynamisk miljø med alsidigt 

indhold 

• En hverdag med kort afstand fra idé til handling 

• Engagerede og kompetente kolleger og plads til refleksion, 

fællesskab og humor 

• Tæt kontakt med alle vores herlige kost- og dagelever 

Vi har brug for en psykolog med 

erfaring og interesse inden for 

• Akutsamtaler med elever 

• Planlagte samtaleforløb med elever 

• Visitation i samarbejde med ledelsen 

• Organisations- og udviklingsarbejde 

• Supervision og rådgivning vedr. overordnede pædagogisk/psykologiske 

problemstillinger 

• Supervision og rådgivning vedr. de enkelte elever og 

grupper af elever 

• En anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til 

børn og unge 

• Specialpædagogiske metoder og undervisningsforløb 

Skolen hører under loven om Frie Grundskoler med kostafdeling 

og har p.t. 30 kostelever og 25 dagelever (3.-9. 

klassetrin) samt 30 medarbejdere, som arbejder tæt sammen 

om at skabe en udviklende og sammenhængende 

hverdag for eleverne. Alle kostelever og den største del 

af dageleverne er henvist via Serviceloven og Folkeskoleloven. 

Henvisningsårsager kan være sociale, følelsesmæssige 

og/eller specifikke vanskeligheder (fx ADHD, 

Tourette, aspergers syndrom). 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Yderligere oplysninger findes på vor hjemmeside 

www.slotsvaenget.dk eller ved at kontakte os på tlf. 

48 47 67 77, spørg efter skoleleder Lisbet Søndergård 

eller viceskoleleder Lis Thordal. 

Ansøgningen sendes til Skolen på Slotsvænget, Slotsvænget 

61, 3480 Fredensborg senest fredag d. 29. maj 

2009. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 

9. juni 2009. 

forhandling@dp.dk

PPR-leder 

Vil du være med til at præge udviklingen af PPR og 

børne- og ungeområdet i Greve Kommune 

PPR i Greve er en selvstændig enhed i Center for Børn og Familier. 

Vi betjener skoler og institutioner for børn i alderen 0 - 18 år, 

og har et tæt samarbejde med Center for Skoler og Center for 

Dagtilbud samt med andre afdelinger i Center for Børn og Familier. 

Vi arbejder på tværs af faglige kompetencer med henblik på 

at sikre en sammenhængende indsats på børne- og ungeområdet. 

Du vil indgå i ledelsesteamet i Center for Børn og Familier. 

Læs hele stillingsannoncen på greve.dk under ledige job. 

Der er ansøgningsfrist den 29. maj kl. 12.00. 

Vi er bevidst om, at vi er her for børnenes og de unges skyld, 

og vi tager ansvar for, at de har de bedste muligheder for 

udvikling. 

 

 

PPR i Horsens søger pr. 1. august/1. oktober 2009 3 psykologer. 

Der er tale om 2 barselsvikarer på henholdsvis 37 timer pr. uge 

i perioden 1.08.09 – 28.02.10 og 30 timer pr. uge i perioden 

1.10.09 – 30.06.10. Der kan blive tale om forlængelse. Desuden 

et vikariat på 30 timer pr. uge i perioden 1.08.09 – 31.12.09. 

PPR er organiseret i 2 tværfagligt sammensatte afdelinger med 

hver deres afdelingsleder. Der er etableret 3 specialteam: et på 

småbørnsområdet, et på skoleområdet og et på specialområdet. 

De ledige stillinger er i småbørnsteamet og skoleteamet. Kendskab 

og interesse for almindeligt PPR-arbejde vil derfor være en 

fordel, men ikke en betingelse. 

Ansøgning sendes inden den 28.5.09 med morgenposten til PPR, 

Børn og Unge området, Horsens Kommune, Rådhustorvet 4, 

8700 Horsens. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24. 

Se hele stillingsopslaget på www.horsenskommune.dk 


 

 

 

 

 

TR: Susanne Pedersen, tlf. 76 29 32 35 

Stillinger 

Sykehuset Innlandet HF sine oppgaver er pasientbehandling, 

utdanning, forskning og opplæring av pasienter og pårørende. 

Vi har tilbud på 41 ulike steder i Hedmark og Oppland innen 

somatikk, psykisk helsevern og rusomsorg. Som ett av landets 

største helseforetak, med 8 500 ansatte, er vi den største 

kompetanseorganisasjonen i Innlandet. 

Divisjon Psykisk helsevern har om lag 1 600 ansatte og behandler 

mer enn 16 000 mennesker pr. år. Divisjonen er inne i en prosess 

med særlig vektlegging av videreutvikling av desentraliserte 

tjenester i Hedmark og Oppland. 

Barne- og ungdomspsykiatrisk døgnavdeling 

Hagen behandlingsenhet 

Sykehuset Innlandet HF organiserer all 

spesialisthelsetjeneste til befolkningen i Hedmark og 

Oppland. BUP Døgnavdeling er en avdeling innen Divisjon 

Psykisk helsevern. BUP Døgnavdeling består av akuttenhet 

for ungdom (Sanderud), ungdomsenhet på Elverum, 

ungdomsenhet på Lillehammer, barneenhet i Brumunddal, 

familiebehandlingsenhet på Gjøvik samt en enhet for barn 

knyttet til Seljelia på Gjøvik. 

BUP - Hagen behandlingsenhet for barn 

Vi har følgende ledige stillinger: 

Psykologspesialist/psykolog Sak S 176/09 

100% fast stilling fra d.d. 


100% vikariat tom 01.10.2010. 

Kontaktpersoner: Tove Huggins, tlf. +47 62 33 26 50 

eller Hallgeir Lange, tlf. +47 62 58 85 38 

Barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk 

Hamar og Østerdalen Poliklinikk Elverum 

Barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk Hamar og 

Østerdalen har 67 årsverk og består av fire enheter; 

BUP Elverum, BUP Hamar og BUP Tynset. 

BUP Elverum har til sammen 16,3 kliniske stillinger og er 

lokalisert i Elverum sentrum. Stillingen inngår i et aktivt 

fagmiljø som for tiden består av følgende stillinger: 3 leger, 

6 psykologer, 2,5 kliniske sosionomer, 3 kliniske pedagoger, 

1 miljøterapeut og 1 psykiatrisk sykepleier. 

Poliklinikkens leder er psykologspesialist. 

Poliklinikken har ledig stilling for: 

Psykologspesialist/psykolog Sak 193/09 

100% fast stilling. 

Kontaktperson: 

Enhetsleder Åse Gjersheim, tlf. +47 62 58 84 30 / 

aase.gjersheim@sykehuset-innlandet.no, 

Avdelingssjef Trygve Hannevold, tlf. +47 62 58 85 00, 

trygve.hannevold@sykehuset-innlandet.no 

Søknadsfrist: 25.05.2009 

Se fullstendig utlysningstekst og søknadsadresse på: 

www.sykehuset-innlandet.no 

Psykolog nyt • 9 • 2009 57 

Jobbnorge.no

Stillinger 

Psykologer til PPR 

Ansøgningsfrist: 29. maj 

Da fl ere af vores gode og erfarne psykologer går på 

pension og en enkelt starter ny praksis, søger vi til 

1. august fuldtidsansatte psykologer til Pædagogisk 

Psykologisk Rådgivning. 

Læs mere på www.vejle.dk/job eller ring på tlf. 

7942 7200 og få annoncen tilsendt. 

TR: Edith Bødker Bakkestrøm, tlf. 79 42 72 06 

STUDENTERRÅDGIVNINGEN 

søger 

en psykolog 

Studenterrådgivningen søger en psykolog til 

vores afdeling i Esbjerg. Stillingen er ledig fra 

den 1. august 2009. 

Den ugentlige arbejdstid er på 15 timer pr. uge. 

Studenterrådgivningen tilbyder social, psykologisk 

og psykiatrisk rådgivning, behandling og vejledning 

til studerende ved de mellemlange og lange 

videregående uddannelser. 

Vil du vide mere 

er du velkommen til at kontakte afdelingsleder 

og psykolog Ulla Søgaard Kristensen på telefon 

75 13 25 33. 

Ansøgning 

skal være Studenterrådgivningen i hænde senest 

fredag den 29. maj 2009 inden kl. 12.00. 

Læs det fulde stillingsopslag på Studenterrådgivningens 

hjemmeside www.srg.dk 


studenterrådgivningen 

TR: Marianne Vinter, tlf. 86 19 04 88 

Har du lyst til at være 

”føl” i privatpraksis? 

Mahtab er den femte psykolog, som har taget halvdelen af sit autorisationsforløb 

som turnuskandidat hos Psykologpraxis ved Hovedbanen, 

og vi skal nu finde hendes afløser. 

Der er tale om en 1 -års kontrakt på fuld tid som selvstændig praktiserende 

psykolog (ikke ansat), i et klinikfællesskab midt i København. 

Du vil få eget konsultationslokale og vil få personlig erfaring med 

samtlige opgaver som privatpraktiserende møder – udover det faglige 

vil dette sige: regnskabsføring som selvstændig, professionel kontakt 

med offentlige myndigheder, forsikringsselskaber og henvisende 

læger, daglige praktiske gøremål i en klinik, etc. 

Der er tale om en udfordrende opgave med store krav til din myndighed 

og dit personlige engagement, mens dine formelle afgangskarakterer 

er sekundære. 

Klienterne er fortrinsvis i voksengruppen, og det skal påpeges, at konsultationer 

overvejende ligger eftermiddag og aften. 

På klinikkens hjemmeside www.prax.dk kan du finde en mere udførlig 

beskrivelse af funktionen, har du spørgsmål som ikke dækkes af 

denne, skal du ringe til klinikkens forretningsfører på tlf. 2086 3966. 

Ansøgning med CV. (begge dele kortfattede), skal fremsendes med 

post (”håndaflevering” og e mail frabedes). 

Ansøgningsfrist mandag d. 15. juni 2009. 

Interviews gennemføres fredag d. 19. og lørdag d. 20. juni – du kan 

risikere at skulle møde op begge dage. 

Psykologpraxis ved Hovedbanen 

Att: Irene Tordrup, Tietgensgade 64, 1704 København V 

forhandling@dp.dk

Godhavn 

søger en psykolog 30 timer om ugen 

Godhavn er en smukt beliggende døgninstitution med intern skole i 

Tisvildeleje normeret til 35 børn i den undervisningspligtige alder. 

Godhavn består af 4 behandlingsafdelinger for 9-20-årige børn og 

unge af begge køn med sociale, psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder, 

en udrednings- og observationsafdeling samt Netværket, 

som fungerer som udslusning og efterværn. I Netværket indgår 2 satellitafdelinger 

med i alt 10 ungdomsboliger. På Godhavn er vi 91 ansatte 

fordelt på pædagoger, skolelærere, værksteder, administration, 

forstander, 2 socialrådgivere, 3 psykologer samt eksternt tilknyttede 

psykiatriske konsulenter. 

I forhold til at styrke Godhavn til fortsat at være blandt de mest progressive 

døgninstitutioner i Danmark på såvel behandlings-, rådgivnings– 

samt observation og udredningsområdet opnormeres Rådgivningsteamet 

med en psykolog. Der er tale om en fast stilling, som dog 

det første år skal fungere som dækning for, at vores ene psykolog går 

på barsel pr. 24.08.09 og ca. et år frem. Din funktion vil være at varetage 

behandlingsansvaret i samarbejde med den ledende psykolog og 

efter et år også at varetage psykologiske undersøgelser af de børn, vi 

har indskrevet i vores observations- og udredningsafdeling samt supervision 

af personalet på den pågældende afdeling. 

Vi har brug for dig til at 

varetage følgende opgaver: 

- Udarbejde behandlingsplaner og revidere behandlingsplaner i samarbejde 

med de respektive kontaktpædagoger og afdelingsledere i 

samråd med Godhavns ledende psykolog 

- Supervision af de respektive afdelingers pædagogiske/behandlingsmæssige 

arbejde ud fra det enkelte barns særlige forudsætninger/ 

vanskeligheder 

- Udvikle Godhavns behandlingstænkning i samarbejde med den ledende 

psykolog og det øvrige personale 

- Deltage i relevante behandlingsmøder, teammøder etc. med sagsbehandler/pårørende 

- På sigt varetage psykologiske undersøgelser af børn indskrevet med 

henblik på observation og udredning 

Til stillingen er tilknyttet intern, individuel supervision. Organisatorisk 

refererer du til den ledende psykolog og indgår i Rådgivningsteamet 

bestående af socialrådgivere og psykologer, IT-medarbejder og eksternt 

tilknyttede konsulenter. 

Vi lægger vægt på: 

- at du er cand.psych. eller cand.pæd.psych. 

- at du kan arbejde struktureret i en supervisions- og behandlingsmæssig 

referenceramme baseret på systemisk-narrativ og kognitiv 

tænkning på et eksistentielt grundlag i en socialpædagogisk behandlingskontekst 

Stillinger 

- at du er indstillet på/har erfaring med at lave psykologiske undersøgelser 

med børn/unge 

- at din grundviden inden for det udviklingspsykologiske felt er opdateret 

- at du besidder evner for at supervisere det pædagogiske personale 

og er god til dit virke i et dynamisk/handleorienteret miljø med fokus 

på åben, ærlig og direkte kommunikation – såvel skriftligt som 

mundtligt 

- at du har en indre styrke til at holde begge ben på jorden og grundlæggende 

besidder en uhøjtidelighed omkring dig selv og din omverden, 

hvor et lyst sindelag, humor og selvironi er en del af hverdagen 

- at du kan balancere mellem at være synlig og til rådighed og samtidig 

være refleksiv og fleksibel i forhold til Godhavns vægtning af socialpædagogisk 

faglighed i behandlingsarbejdet 

Vi tilbyder: 

- et varieret arbejde, hvor kreativitet og et højt energiniveau præger 

hverdagen med fokus på, at vi ved en fælles og koordineret indsats 

skaber optimale udviklingsmuligheder for børnene på Godhavn 

- en arbejdsplads i konstant udvikling præget af en stor grad af individualitet 

- engagerede og humørfyldte kolleger, som har en meget involverende 

tilgang til deres arbejde 

Yderligere oplysninger om stillingen: kan fås ved henvendelse til ledende 

psykolog Henriette Lieblein Misser på 48 76 55 18/40 30 25 02. 

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter aftale. 

Ansættelsestidspunkt: 10.08.09. Der forventes afholdt ansættelsessamtaler 

i uge 24/25. 

Ansøgningsfrist: 29.05.09 

Ansøgningen sendes til: Godhavn, Godhavnsvej 1, 3220 Tisvildeleje, 

Att.: Ledende psykolog Henriette Lieblein Misser. Du kan også maile 

din ansøgning til: hlm@godhavn.dk 

Vil du vide mere om Godhavn er du velkommen til at læse på vores 

hjemmeside www.godhavn.dk, eller du kan kontakte os på 48 70 70 

08. 



Stillinger 


Børnepsykolog 

– Børneafdelingen 

I forbindelse med en opnormering søges 

en børnepsykolog med særlig interesse 

for kognitiv terapi med børn. Stillingen 

er på 37 timer ugentligt. 

Psykologen skal sammen med tre 

kolleger og ledende psykolog betjene 

Børneafdelingen og Børneambulatoriet, 

hvor målgruppen er børn med epilepsi 

og deres familier. Desuden tilbyder vi 

behandling af psykogene non-epileptiske 

anfald. Vi arbejder tværfagligt. 

Børneafdelingen har 22 senge med børn 

i alderen få måneder til ca. 15 år. 

Psykologernes primære arbejde er 

neuropsykologiske undersøgelser og 

deraf afl edte opgaver som rådgivning, 

psyko-edukation og rapportering. 

Fokus er på de psykosociale problemer, 

der ofte rammer børn og familier med 

epilepsi. 

En del af vores patienter har psykogene 

non-epileptiske anfald, som behandles 

bl.a. med kognitiv terapi. Vi ønsker i de 

kommende år at udbygge denne funktion. 

Det er især til denne opgave, vi søger 

en psykolog. 

Psykologens opgaver vil især være 

> Kognitiv terapi og adfærdstræning 

med børn 

> Testning og udredning 

> Rådgivning og vejledning af forældre 

> Afrapportering til lokale instanser 

> Deltagelse i det tværfaglige team 

ved udredning og behandling 

> Undervisning 

> Supervision af personale. 

www.filadelfia.dk 

Vi tilbyder 

> Oplæring i alle aspekter ved 

udredning og behandling af epilepsi 

og psykogene non-epileptiske anfald 

> Mulighed for at medvirke i udviklingsarbejde 

om psykogene anfald 

> Oplæring i neuropsykologisk 

undersøgelse (hvis der er behov) 

> Gode arbejdsforhold sammen med 

andre neuropsykologer. 

> Ugentlig tværfaglig postgraduat 

undervisning 

> Gode muligheder for at erhverve 

indgående kendskab til epilepsi 

og andre neurologisk betingede 

tilstande 

> Betalt uddannelse med henblik på 

autorisation/specialistgodkendelse 

> Deltagelse i kongresser og konferencer. 

Løn efter overenskomst om Ny Løn. 

Der aftales tillæg efter kvalifi kationer. 

Ved ansættelse i stillingen indhentes 

børneattest. 

Ansøgning vedlagt CV, kopi af eksamensbevis 

samt relevante udtalelser og 

referencer sendes til Epilepsihospitalet, 

att. ledende psykolog Kirsten Juul, 

Kolonivej 1, 4293 Dianalund. Mærk 

din ansøgning “Stilling Børn”. 

Yderligere oplysninger hos ledende 

psykolog Kirsten Juul tlf. 5827 1088, 

eller mail: kjl@fi ladelfi a.dk eller 

TR Hanne Kryger tlf. 5827 1085 

eller mail: hky@fi ladelfi a.dk 

Frist: 2. juni 2009. 

Ansættelsessamtaler i uge 25. 

Filadelfi a: Epilepsihospitalet, Forskning, Neurorehabilitering, Neurofysiologi, Søvnklinik, Laboratoriet, 

Skoler, Botilbud, Værkstedscenter, Konferencecenter, Specialrådgivning og Diakoni 

TR: Hanne Kryger, tlf. 58 27 10 85

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE 

FAKULTET 

ADJUNKTUR VED PSYKOLOGISK INSTITUT 

Ved Psykologisk Institut er et adjunktur ledig til besættelse 

pr. 1. september 2009 eller snarest derefter. 

Stillingen er en tidsbegrænset videreuddannelsesstilling 

og besættes for en tre-årig periode. Hoved - 

opgaverne er forskning og forskningsbaseret undervisning 

(herunder forpligtelse til publicering/videnska - 

belig formidling). Stillingen vil indebære varetagelse 

af undervisning i statistik på studiets bachelordel samt 

kriminologi, herunder temaer inden for social- og personlighedspsykologien. 

Det forventes, at den ansatte 

ved sin tilstedeværelse deltager aktivt i udviklingen af 

instituttets forsknings- og undervisningsmiljø. 

Ansøgningsfrist: 15. juni 2009 kl. 12.00 

LEKTORAT I BIOLOGISK PSYKOLOGI MED 

SÆRLIGT HENBLIK PÅ NEUROVIDEN - 

SKABELIG OG FYSIOLOGISK PSYKOLOGI 

Ved Psykologisk Institut er et lektorat i biologisk psykologi 

ledigt til besættelse pr. 1. oktober 2009 eller snarest 

derefter. Fagområde: Biologisk psykologi med 

særligt henblik på neurovidenskabelig og fysiologisk 

psykologi. Stillingens indhold: 

Stillingen der er en varig stilling med forsknings- og undervisningsforpligtelse, 

og indebærer bl.a. varetagelse 

af undervisning i biologisk psykologi særligt vedrøren - 

de samspillet mellem neurologiske, fysiologiske og 

psykologiske processer. 

Ansøgningsfrist: 1. juli 2009 kl. 12.00 

En komplet oversigt over aktuelle opslag samt 

opslagenes fulde ordlyd kan ses på 

www.samfundsvidenskab.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger 

Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelsesog 

forskningsmiljø for 35.000 studerende og 8.500 medarbejdere 

der præsterer videnskabelige resultater af høj international 

standard. Den budgetterede omsætning i 2009 udgør 5,3 mia. kr. 

Universitetsstrategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk. 

TR: Lars Larsen, tlf. 89 42 49 00/62 

Stillinger 

Psykologspecialister 

til vikariater i Norge 

Vi søger psykologspecialister til 

længerevarende vikariater i Norge. 

Vi tilbyder individuelt tilpassede 

vikariater - tilpasset dig 

og det du er bedst til. 

Kontakt os hurtigst muligt 

for et interview. 

Ring allerede idag til: 

Salgschef, Stefan Persson 

+45 3118 8426 

sp@medicotrust.com 

Brundtlandparken 2, 

DK - 6520 Toftlund 

Tlf.: +45 4344 8420 

Ledende psykolog 

WWW.JOB.RN.DK 

her kan du læse mere om de ledige stillinger 

www.medicotrust.com 

Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus 

Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus, søger ledende 

psykolog pr. 1. august 2009 eller snarest muligt. 

Socialmedicinsk Enhed er Regionens tilbud til de nordjyske 

kommuner på det socialmedicinske område, og 

afdelingens læger og psykologer yder konsulentbistand 

såvel på revalideringsinstitutionerne som i relation til sygedagpenge-, 

revaliderings- og førtidspensionssager. 

Yderligere oplysninger 

Afdelingens psykologer, 

tlf. 96 31 34 70. 



Stillinger 

CENTER FOR SOCIALFAGLIG UDVIKLING 

UDVIKLINGSKONSULENT 

Center for Socialfaglig Udvikling søger en erfaren konsulent til 1/8. 

En del af CSU er en intern konsulentfunktion, der varetager forskelligartede 

udviklingsopgaver inden for hele socialforvaltningens virkefelt. 

Det kan være opgaver iværksat af øverste chefniveau, og det 

kan være rekvirerede konsulentopgaver fra projekter og institutioner 

i forvaltningen. 

Typiske opgaver for denne stilling: 

konsulentbistand i forhold til forandringsprocesser og udviklingsinitiativer 

implementering i organisationen af ny viden, metoder, programmer 

tilrettelæggelse og styring af udviklingsforløb, dialogdage etc. 

sparring med ledere i forbindelse med udviklingsprocesser og 

med decentrale udviklingsmedarbejdere etc. 

Som udviklingsafdeling forsøger vi hele tiden også at udvikle vores 

egne konsulentfærdigheder via direkte sparring på opgaver, fælles 

faglige arrangementer og interne sparringsgrupper. Vi arbejder med 

høj metodebevidsthed men uden bestemt ”metodekoncept”. 

I det daglige hører du sammen med 7 andre ambitiøse, erfarne og 

muntre konsulenter i ”Huset for konsultation og implementering” 

(jvf. www.aarhuskommune.dk/csu). 

Løn forhandles efter relevant overenskomst. 

For nærmere oplysninger om Århus Kommunes Socialforvaltning 

på: www.aarhuskommune.dk 

Yderligere oplysninger: 

Vil du høre mere, kan du kontakte udviklingschef Søren Frost, tlf. 

8940 3097 eller ledende udviklingskonsulent Mariane Johansen, tlf. 

8940 3116. 

www.aarhuskommune.dk/job 


Stillinger Århus Kommune 

Ansøgning: 

Ansøgningsfrist: 8/6. Ansættelsessamtaler: 18/6 

Ansøgningen sendes til Center for Socialfaglig Udvikling, Jægergården, 

Værkmestergade 15, 8000 Århus C, att. Søren Frost. 

ÅRHUS KOMMUNES SOCIALCENTRE 

PROJEKTPSYKOLOG 

”Børn og unge i Psykiatriens Grænseland” 

Århus Kommunes Socialcentre søger fuldtidsansat koordinerende 

psykolog til udrednings- og behandlingsprojekt i forhold til udsatte 

børn og unge i alderen 0-14 år med begyndende eller lettere psykiske 

vanskeligheder / psykiatriske problemstillinger. Formålet er at forebygge 

udvikling af mere alvorlige psykiske lidelser, der nødvendiggør 

behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien. 

Projektet er startet 1/8 2008 og i første omgang er den bevilgede 

periode 2 år med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år. 

Den ledige stilling løber indtil videre fra 1/8 - 31/7 2010. 

Forventet tiltrædelse: 1. august 2009. 

Se hele stillingsopslaget på: www.aarhuskommune.dk/job. 

Vi søger psykolog med erfaringer: 

indenfor psykologisk udredning, herunder testning, og behandling 

indenfor børnepsykologi og børnepsykiatri 

og kendskab til projektkoordinering og -udvikling. 

Ansøgning: 

Ansøgningsfrist: 29/5 kl. 12.00. 

Yderligere information: 

Kandu få ved at ringe til afd.leder Inge Kjærgaard, tlf. 8940 1423. 

forhandling@dp.dk

Vi ønsker at omprioritere indsatsen over for 

børn, unge og deres familier og søger 3 

psykologer til Familierådgivningen i Vordingborg 

Kommune. 

Familierådgivningen er en afdeling med 38 medarbejdere, heraf 

15 psykologer, der rummer funktioner som PPR, støtte til børnefamilier, 

behandlingsarbejde samt undersøgelser. 

Den organisatoriske placering for Familierådgivningens personale 

er central, med et såvel fagligt som tværfagligt netværk og 

samarbejde. Medarbejderen tilknyttes et lokalområde. Med 

vægt på en relations- og ressourceorienteret tilgang, arbejder vi 

med stor vægt på det konsultative i lokalområderne. 

Familierådgivningen er en dynamisk arbejdsplads, der hele tiden 

er under udvikling. Vi kan tilbyde dig et udviklende fagligt 

miljø blandt engagerede kolleger, med gode muligheder for at 

udvikle og tilrettelægge arbejdsfunktioner. 

Arbejdsområderne er: 

- Psykolog i ét af Vordingborg Kommunes seks lokalområder. 

- Undersøgelser og behandling iht. Serviceloven. 

- Vurdering, rådgivning og konsultativ indsats ift. folkeskolens 

bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk 

bistand. 

Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst og principperne 

i Ny løn. 

Yderligere oplysninger fås hos ledende psykolog/afdelingsleder 

Peter Veistrup eller psykolog/tillidsrepræsentant Helle Ramskov 

Dyrmose på tlf. 5536 3636. Se i øvrigt www.vordingborg.dk 

Ansøgning med kopier af eksamensbeviser, anbefalinger og referencer 

til: 

Vordingborg Kommune, Familierådgivningen, Valdemarsgade 

43, 4760 Vordingborg, att.: Marianne Mikkelsen eller 

på mail til mami@vordingborg.dk 

Ansøgningsfrist: 2. juni 2009. 

Samtaler forventes afholdt den 16. juni 2009. 

TR: Helle Ramskov Dyrmose, tlf. 55 36 36 36 

Kandidat i følordning 

i privatpraksis 

Stillinger 

Psykolog søges til ”følordning” som efterfølger for Mette, der afslutter 

sit forløb 1. oktober 2009. 

Der tilbydes en 1-årig samarbejdskontrakt på det kliniske område 

med tiltrædelse i august på deltid og fra oktober fuldtids. 

• Du vil komme til at indgå i en velfungerende og attraktiv klinisk 

virksomhed i gode nyindrettede lokaler i centrum af Roskilde 

tæt ved stationen. 

Milos’ kliniske arbejde er rettet mod voksne: individuelt, par 

og grupper. 

• Du vil få kvalificeret faglig sparring og supervision. 

• Du vil komme til at lære virksomhedsdrift på alle områder i en 

selvstændig virksomhed, markedsmæssigt, administrativt og 

organisatorisk. 

• Du vil få frie muligheder og støtte til at udfolde din faglighed 

og din kreativitet. 

Der forventes af dig, 

• at du har en høj ansvarlighed, etik og respektfuldhed over for 

dine klienter og arbejde 

• at du kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og initiativrigt 

• at du har klinisk erfaring 

Evt. yderligere oplysninger kan du få på 46 40 35 70 kl. 13-14 

eller på www.milos.dk 

Ansøgning med CV sendes senest den 1. juni 2009. 

MILOS 

Eva Jørgensen 

Mag.art.psych., Ph.D. 

Autoriseret psykolog 

Ringstedgade 29A, 2.sal 

4000 Roskilde 

Psykolog 

PPR søger en psykolog (29 t./uge) fra den 1. august. 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning løser primært 

opgaver i forhold til børn, unge og familier og betjener 

bl.a. dagtilbud, skoler, dagbehandling, døgntilbud og 

gymnasium. Frist: 2. juni. Læs annoncen på herlev.dk 

Yderligere oplysninger hos ledende psykolog, 

Henning Strand, tlf. 4452 5650. 


TR: Karen Jessen, tlf. 44 52 56 46 


Stillinger 

Køge Rådgivnings- og 

Behandlingscenter søger 

psykolog 37 timer pr uge pr. 1. 

august 2009 eller snarest muligt 

Vil du være med til at varetage og udvikle behandlingsind 

satsen for stofmisbrugere i Køge kommune? 

Vil du være en del af en god arbejdsplads, hvor du får et 

spændende og selvstændigt job sammen med 9 andre 

engagerede kolleger ? 

Vi søger en kollega, som er uddannet psykolog helst med 

autorisation og gerne med erfaring fra misbrugsområdet. 

Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter varetager den 

ambulante behandlingsindsats for stofmisbrugere i Køge 

kommune og andre kommuner i henhold til Servicelovens 

§ 101. 

Brugerne er voksne misbrugere med meget forskellige 

problemstillinger varierende fra yngre mennesker med et 

lettere misbrug og netværket intakt til ældre mennesker 

med et alvorligere misbrug, større belastninger og evt. helt 

uden netværk. 

Psykologens arbejdsfelt vil primært være individuelle samtaleforløb 

eller gruppeforløb med brugere og evt. pårørende. 

Vi er pt. 10 ansatte, bestående af socialrådgivere, pædagoger, 

psykolog, forstander og sekretær. 

Vi tilbyder en glad arbejdsplads i udvikling, gode kolleger, 

supervision og mulighed for efteruddannelse. 

Til Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter er tilknyttet et 

Værested, hvor du lejlighedsvis skal være til stede. Vi har et 

tæt samarbejde med Medicinsk Misbrugsklinik Roskilde, som 

varetager den medicinske behandling, og som har udleveringsambulatorium 

på matriklen. 

Du kan finde yderligere oplysninger om os på Køge 

Kommunes hjemmeside www.koege.dk. 

Eller du kan rette telefonisk henvendelse til forstander Bente 

Nielsen eller psykolog og stedfortræder Poul Willer Klein på 

telefon 56 66 11 22. 

Ansøgningsfrist er den 25. maj, og vi holder ansættelsessamtaler 

den 3. eller den 10. juni 2009. 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer skal sendes til 

b.nielsen@koege.dk eller 

Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter 

Egøjevej 34 

4600 Køge 

Mrk. ”Ansøgning” 

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen 

mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. 

www.koege.dk 



Psykolog 

til den psykiatriske behandlingsinstitution 

Dyssegården 

32 timer ugentligt 

Vi tilbyder: 

Et spændende job, hvor du selv har stor mulighed for at videreudvikle 

på dine funktioner. Du vil på alle måder være i dialog og 

samarbejde med de øvrige engagerede kolleger, hvor din faglighed 

bidrager til at få de bedste ressourcer frem i de unge og alle 

personalegrupper. Du har mulighed for, i samarbejde med den 

øvrige stabsgruppe, at udstikke bud på retningen for vores arbejde 

og skaber sammenhængende løsninger. 

Dine faste opgaver vil være: 

Individuelle og gruppeterapeutiske forløb, familiearbejde, formidling 

af psykologfaglig viden, deltagelse i tværfaglige møder, 

ledelse af behandlingskonferencer, skriftlig udarbejdelse af behandlingsplaner 

og supervision af miljøterapeutisk personale, 

herunder også skolelærer. 

Vi ønsker, at du: 

• Har autorisation og relevant klinisk erfaring fra psykiatri, helst 

fra børne- og ungdomspsykiatri. 

• Har erfaring med arbejde som psykolog på behandlingsinstitutioner 

i døgnregi. 

• Har erfaring med psykoterapi, gerne med psykotiske unge. 

• Har testerfaring og/eller kan ”oversætte” psykologiske undersøgelser 

til brug for praktisk behandlingsarbejde. 

• Har erfaring med at supervisere. 

• Er tålmodig og kan skabe overblik i komplekse situationer. 

• Kan formulere psykologfaglig viden i let forståelig tekst, til 

både intern og ekstern brug. 

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomsten mellem KL og 

Dansk Psykolog Forening. Lønnen fastsættes efter principperne i 

Ny løn. 

Du er meget velkommen til at besøge institutionen og/eller få 

nærmere oplysninger hos viceforstander Gitte Bell, tlf. 72 56 20 80. 

Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelse 

sendes senest den 26. maj 2009 til 

Den psykiatriske behandlingsinstitution 

Dyssegården 

Avderødvej 32A 

2980 Kokkedal 

Dyssegården er en psykiatrisk behandlingsdøgninstitution med viderebehandling, 

typisk i en 2-3-årig periode, for 10 normalt begavede unge i alderen 

12 til 18 år (23) med begyndende psykiatriske problemstillinger. Dyssegården 

er beliggende i den natur skønne Nordsjælland, som danner rammen for de 

unge i et miljø, der søger at støtte alle dele af de unges liv gennem behandling, 

social træning og undervisning. Se mere www.dyssegaarden.dk 

forhandling@dp.dk

Erfaren 

HR-konsulent 

til MA 

Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) søger en erfaren HR-konsulent 

til kompetence- og organisationsudvikling med tiltrædelse 

1. august 2009. 

MA’s vigtigste konkurrenceparameter er vores kompetente og engagerede 

medarbejdere. Deres store viden om a-kassereglerne 

og om medlemmernes uddannelser og arbejdsmarked har sammen 

med en anerkendende tilgang gjort MA til den fortrukne akasse 

for humanister og scient’er. 

Men a-kasserne møder konstant nye udfordringer, og konkurrencen 

er stor. Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle vores kultur, 

organisation og kompetencer. 

MA har rødder i en tid med de facto monopol. Selvom det giver os 

et stærkt afsæt, afføder det også nogle udfordringer. Vi skal blive 

bedre til at tænke vores opgaveløsning i et medlemsperspektiv, 

og vi skal blive bedre til at se os selv som sælgere af vores attraktive 

produkt. 

Øget automatisering og skiftende politiske udmeldinger stiller 

også store krav til kompetenceudviklingen i MA. Den løbende digitalisering 

efterlader sagsbehandlerne med stadigt mere komplicerede 

sager, og konsulenterne skal gennemføre meningsfulde 

rådighedssamtaler inden for nogle snævre politisk udstukne rammer. 

Dine evner til at udvikle MA’s organisation og skabe den nødvendige 

kompetenceudvikling vil derfor være afgørende for MA’s 

strategiske differentiering. 

Dit arbejde vil skulle ske inden for rammerne af The Human Element 

®. I The Human Element ligger en forståelse af åbne og modne 

relationer mellem mennesker som det bedste middel til en effektiv 

problem- og opgaveløsning. Det gælder både internt i MA 

og i mødet med vores medlemmer. 

Vi forventer, at du 

• er erhvervspsykolog eller har lignende akademisk uddannelse 

• har minimum 5 års erfaring fra lignende stilling 

• har erfaring med at facilitere udviklende gruppeprocesser med 

gode resultater 

• har erfaring med at tilrettelægge uddannelsesforløb, opstille mål 

for dem og sikre en løbende opfølgning 

• kan give ledelsen sparring på den overordnede prioritering af HRindsatsen 

med afsæt i MA’s strategi og forretningsmæssige mål 

Vi kan tilbyde dig 

• arbejde i en organisation, der tillægger HR-området stor forretningsmæssig 

værdi 

• en udviklende stilling med indflydelse og ansvar 

• god løn, gode ansættelsesvilkår og mulighed for efteruddannelse 

Læs mere 

Læs mere om stillingen på www.ma-kasse.dk/hr-konsulent. 

Ansøgning 

Ansøgning mærket ”HR” mailes til jobansoeg@ma-kasse.dk. Ansøgningen 

skal være MA i hænde senest mandag den 8. juni 2009, 

kl. 12.00. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 15. og 16. juni og 

2. samtale den 26. juni med ansættelse pr. 1. august 2009. Der vil 

indgå test i ansættelsesforløbet den 22. eller 23. juni. Yderligere 

oplysninger kan fås hos afdelingschef Hans Peter Messerschmidt 

Andersen på tlf. 35 86 68 09. 

Magistrenes Arbejdsløshedskasse er a-kassen for højtuddannede inden 

for humaniora, naturvidenskab, it, kommunikation, samfundsvidenskab, 

sundhed og pædagogik. Vi er ca. 110 medarbejdere i København, 

Odense, Århus og Aalborg, der guider vores ca. 51.000 

medlemmer gennem regeljunglen og vejleder ledige i job, der passer 

til dem. Vi arbejder på løbende at udvikle vores service og kvalitet til 

gavn for medlemmerne. Vores værdier er derfor professionalisme, 

samarbejde og udvikling. 

PsyKolog 

Hjortholm Kostskole 

Stillinger 

Vi vil gøre behandlingen af vores elever endnu bedre, og 

derfor søger Hjortholm Kostskole en autoriseret psykolog 

(cand.psych.). Vi ansætter samtidig yderligere ti pædagoger 

og en socialrådgiver. 

Vi stiller høje krav til vores faglighed, og vi stræber efter at 

være de bedste. Vi er kreative og fleksible i vores opgaveløsning. 

Vi inddrager hinanden og samarbejder på tværs af institutionen 

for at gøre effektivt brug af vores kompetencer. 

Vi tilbyder 

• Spændende faglige udfordringer 

• Mulighed for løbende at udvikle dine egne kompetencer 

og for faglig sparring 

• Fleksible arbejdsforhold 

• Gode kolleger, som vægter en positiv og uformel omgangstone 

højt 

Vores nye psykolog skal være forankret i et systemisk og anerkendende 

udgangspunkt og være kreativ og innovativ i 

sin tilgang til arbejdet. 

- Du skal kunne foretage specifik testning (kognitive og 

projektive test) og give en handlingsorienteret formidling 

af test og undersøgelser videre til de pædagoger, der i det 

daglige arbejder med børnene. 

- Du skal derudover have erfaring med jeg-støttende samtaler 

og børneterapeutiske forløb. 

- Du vil også skulle beskæftige dig med individuel sagssupervision 

og forældresamtaler. 

Du vil i samarbejde med en psykolog og en socialrådgiver 

indgå i visitationen af børn til institutionen, og du vil løbende 

få ad hoc opgaver i skoledelen på institutionen. 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos forstander 

Aksel Christensen på: 72 22 32 03 eller på mail: 

akc@gentofte.dk. Du kan læse mere om Hjortholm Kostskole 

på www.hjortholmkostskole.dk. 

Din ansøgning skal være modtaget af Hjortholm Kostskole 


Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23. 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der vil forud 

for ansættelse blive indhentet børneattest og straffeattest. 

Hjortholm Kostskole 

Næstved Landevej 20 

4250 Fuglebjerg 

Hjortholm Kostskole er en døgninstitution, der tilbyder behandlingsophold 

og undervisning til børn og unge med psykosociale 

og indlæringsmæssige vanskeligheder. Målgruppen er tidligt 

skadede normalt begavede børn med tilknytningsvanskeligheder. 

Børn med ADHD indskrives på en af vore afdelinger, der har 

dette område som specialefelt. Skolen har fire afdelinger med 

plads til i alt 56 børn. Hjortholm Kostskole har driftsaftale med 

Gentofte Kommune. 

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk 


Stillinger 

Psykolog til PPR 

Ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Skive Kommune 

har vi pr. 1. august 2009 et vikariat som psykolog 

ledig på 37 timer. Vikariatet er ledigt i perioden fra den 1. 

august 2009 og frem til den 30. april 2010. 

Vi søger en kollega, der har lyst, energi og den fornødne råstyrke 

til, at gå ind i en række udfordrende og spændende 

opgaver. 

PPR’s hovedopgave er, at støtte op omkring børn og unge 

med særlige behov og deres familie. 

Vi arbejder udfra en ressource- og relationsorienteret 

tænkning med hovedvægt på rådgivning/vejledning til de 

voksne omkring barnet/den unge. 

Hvad tilbyder vi: 

• et fagligt og engageret arbejdsmiljø. 

• spændende opgaver både indenfor småbørns- og skoleområdet. 

• mono- og tværfaglig sparring 

• kolleger med humor og omsorg for hinanden 

• tæt samarbejde med den øvrige Børne- og Familieafdeling 

intern supervision 

• 

Hvad ønsker vi af dig ? 

• uddannet cand.psyk. el. cand.pæd.psyk. gerne med autorisation 

• at du har lyst til og kendskab til, at arbejde udfra en ressource- 

og relationsorienteret tænkning 

• at du magter at fastholde en ressource- og relationsorienteret 

synsvinkel i til tider pressede og frustrerede 

situationer 

• at du både kan arbejde selvstændigt og samtidigt indgå 

i et tæt teamsamarbejde 

• løn sker efter gældende overenskomst og regler for Ny 

Løn 

Yderligere oplysninger om PPR på www.skivekommune.dk. 

Oplysninger om stillingen hos familiechef Svend Frøslev, 

9915 5650. 

Ansøgningsfrist senest fredag den 29. maj 2009 med morgenposten. 

Samtaler forventes afholdt: mandag den 8. juni 2009. 

Ansøgning sendes til Skive Kommune, Børne- og Familieforvaltningen, 

PPR, Torvegade 10, 7800 Skive. 

E-mail: svfr@skivekommune.dk. 

Skive Kommune opfordrer alle interesserede – uanset alder, 

køn, race, religion eller etnisk baggrund – til at søge. 



Sykehuset Innlandet HF sine oppgaver er pasientbehandling, 

utdanning, forskning og opplæring av pasienter og pårørende. 

Vi har tilbud på 41 ulike steder i Hedmark og Oppland innen 

somatikk, psykisk helsevern og rusomsorg. Som ett av landets 

største helseforetak, med 8 500 ansatte, er vi den største 

kompetanseorganisasjonen i Innlandet. 

Divisjon Psykisk helsevern har om lag 1 600 ansatte og behandler 

mer enn 16 000 mennesker pr. år. Divisjonen er inne i en prosess 

med særlig vektlegging av videreutvikling av desentraliserte 

tjenester i Hedmark og Oppland. 

Barne- og ungdomspsykiatrisk poliklinikk 

Gjøvik 

BUP Gjøvik har opptaksområde Vestoppland og 

har 45 fagstillinger, hvorav 15 psykologstillinger. 

12 av disse stillingene er besatt. I forbindelse med 

Opptrappingsplanen har vi fått nye stillinger for 2008. 

Vi har også ledige vikariater. 

I tillegg til hovedkontor på Gjøvik, har vi kontor på Gran, 

og reisevirksomhet til Valdres. 

Poliklinikken har ledig stillinger for: 


3 x 100% fast stilling, ledig for snarlig tiltredelse 

Arbeidssted kan velges - enten Gjøvik eller Gran. 

Det er gode korrespondansemuligheter fra Oslo 

med tog til Gran. 

Arbeidsoppgavene er varierte, og innebærer blant annet 

diagnostisering, vurdering og behandling av barn, 

ungdom og deres familier, samt et utstrakt samarbeid 

med 1. linjetjenesten. 

Det vil bli lagt vekt på personlig egnethet. 

Vi kan tilby: 

• Spennende og selvstendige arbeidsoppgaver 

• Stort psykologmiljø 

(12 av 15 psykologstillinger er besatt) 

• For søkere uten spesialistkompetanse 

vil det bli lagt til rette for spesialisering 

• Godt arbeidsmiljø og god faglig kompetanse 

• Konkurransedyktig lønn 

• Mulighet for deltakelse i forskningsprosjekter 

og/eller spesialiserte team som sped-/småbarnsteam, 

ambulant team eller familieteam 

• Vi vil kunne være behjelpelig med bolig 

Kontaktpersoner: 

Avdelingssjef Bjørg Antonsen eller psykolog Ida Enemo, 

tlf. +47 61 14 51 50 

Søknadsfrist: 25.05.2009 

Se fullstendig utlysningstekst og søknadsadresse på: 

www.sykehuset-innlandet.no 

Jobbnorge.no

Ansøgning med 

relevante bilag 

sendes til: 

Thisted Kommune, 

Børne-, Familie- og 

Kulturforvaltningen, 

Asylgade 30 

7700 Thisted 

Frist: 29. maj kl. 12. 

Samtaler forventes 

afholdt i uge 24. 

Ansøgere må påregne 

at blive anmodet om 

samtykke til indhentelse 

af børneattest. 

Udviklingsorienteret 

psykolog 

Pædagogisk Udviklingsafdeling 

En psykolog på fuld tid med tiltrædelse 1. juli 2009 

eller snarest derefter. 

Pædagogisk Udviklingsafdeling er en stabsfunktion i 

Børne-, Familie- og Kulturforvaltningen. Afdelingen 

består af psykologer, talehørelærere, specialpædagoger, 

fysioterapeut og udviklingskonsulenter. 

Som psykolog i pædagogisk udviklingsafdeling skal 

bl.a. du arbejde med nogle af nedenstående funktioner: 

 

 

unge 

 

 

af lærere og pædagoger 

 

 

 

udvikling i Thisted Kommune. 

 

Vi tilbyder 

 

præget af en positiv, udviklingsorienteret og 

anerkendende ånd 

 

opgaveløsningerne 

 

uddannelse. 

Afl ønning vil ske efter principperne om Ny Løn og 

efter forhandling med den forhandlingsberettigede 

organisation. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til 

pædagogisk udviklingschef Jesper Carlsen på tlf. 

9917 2055 eller mobil 2034 8554, eller sektionsleder 

for psykologerne Dagmar Ebbesen på tlf. 9917 2061. 


Stillinger 


Indhold 

se mig, hold mig! 

En dansk psykolog fortæller om virkeligheden 

på det spæd- og småbørnshjem i 

Mozambique, hvor hun arbejder, og om at 

bruge sit fag under fremmede vilkår. 

unge udsat for incest 

Side 3 

På Incest Center Fyn har man iværksat et 

forsøg med gruppebehandling af unge udsat 

for incest og seksuelle overgreb under 

opvæksten. 

Side 14 

Faste rubrikker 

En neuropsykologisk 

arbejdsplads 

Debat side 36 

Møder og meddelelser side 40 

Rubrikannoncer side 42 

Stillinger side 52 

Præsentation af en neuropsykologisk arbejdsplads, 

hvor arbejdsopgaverne er omskiftelige, 

og hvor neuropsykologien anvendes 

i en bred kontekst. 

Side 10 

Med humor som forsvar 

Humor gør det lettere at tackle alvorlige 

livskriser. Verden over er interessen stigende 

for humor som et fælles psykologisk 

fænomen. 

Side 22 

AL HENVENDELSE TIL: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55 

mAGASINPOST - Umm

På blå stue – - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?