Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Debat<br />
Temperamentskvotient <strong>–</strong> en replik<br />
Stor tak til Jens Jørgen Nissen for<br />
hans kreative reaktion (Psykolog Nyt<br />
7, 2009) på mine overvejelser over<br />
det hypotetiske begreb “temperamentskvotient”<br />
(Psykolog Nyt 5,<br />
2009).<br />
Det er nyttigt at skelne mellem<br />
“primære” ufrivillige reaktioner (fx<br />
hidsighedsanfald) og tillærte “sekundære”<br />
modifikationer (fx ”Nu skal<br />
jeg tælle til 100 og tænke på, at min<br />
partner sikkert mener det godt”). Jeg<br />
er enig i, at tilstedeværelsen af de sidste<br />
i nogen grad kan betragtes som<br />
udtryk for af en intelligens eller evne.<br />
Kvalitativt set består temperamentsfaktorer<br />
i en række forskellige<br />
typer reaktioner eller beredskaber,<br />
der hver især alle er hjælpsomme<br />
(overlevelsesfremmende) i en bestemt<br />
klasse af situationer. (Det er<br />
nyttigt at reagere med angst på trusler,<br />
men med nysgerrighed på nye<br />
omgivelser.) Både de objektive situationer,<br />
der kvalitativt tilhører samme<br />
kategori (fx trusler), og vores adækvate<br />
subjektive reaktioner (fx angst)<br />
kan imidlertid have forskellig styrke.<br />
(En sulten myg og en sulten tiger er<br />
begge objektivt truende, men i forskellig<br />
grad.) Vi kan derfor i princippet<br />
skelne mellem en kvalitativ og en<br />
kvantitativ kobling mellem objektiv<br />
situation og subjektiv reaktion. (Nysgerrighed<br />
ved udsigten til at blive<br />
ædt af en tiger udgør et kvalitativt<br />
mismatch, et panikanfald ved udsigten<br />
til et myggestik et kvantitativt<br />
ditto.)<br />
De enkelte items i en personlighedsprøve<br />
spørger i reglen alene til<br />
hyppigheden eller styrken af en persons<br />
reaktioner i situationer, hvor<br />
disse principielt er adækvate. (I modsætning<br />
til visse kliniske test, fx<br />
MMPI.) Omfanget af sådanne reaktioner<br />
er en funktion af to ting: Situationens<br />
objektive styrke og personens<br />
36 Psykolog nyt • 9 • 2009<br />
DEBATindlæg<br />
<strong>–</strong> må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne<br />
personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne<br />
indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.<br />
subjektive tilbøjelighed. Det er den<br />
sidste, vi håber på at kunne isolere<br />
fra den første, når vi anvender en god<br />
personlighedstest. (Ikke alle mennesker<br />
er bange for at gå ned i en mørk<br />
kælder om natten, men nogle er. Alle<br />
mennesker reagerer derimod formentlig<br />
med angst på få stillet diagnosen<br />
cancer, men nogle bliver mere<br />
bange end andre.)<br />
Intelligensprøver består altid af<br />
række af opgaver (items), der bliver<br />
gradvist vanskeligere (analogt til en<br />
række lodder, der fx vejer 5 kg, 25 kg,<br />
50 kg). Den samlede score er derfor<br />
udtryk for, hvor vanskelige opgaver<br />
en bestemt person kan magte (analogt<br />
til hvor meget en vægtløfter kan<br />
bære). De items, der tilsammen udgør<br />
en skala i en personlighedsprøve,<br />
består derimod næsten altid enten af<br />
korte abstrakte beskrivelser af mulige<br />
reaktioner, som en person kan vælge<br />
at tildele forskellige mulige pointværdier<br />
(fx “Jeg bliver nemt bange”: Helt<br />
enig = 5 point, helt uenig = 0 point)<br />
<strong>–</strong> eller af mulige reaktioner på situationer,<br />
der har omtrent samme objektive<br />
styrke (fx “Selskabelighed keder<br />
mig ofte” og “Glædelige begivenheder<br />
kan få mig til at juble”), og<br />
hvor hvert svar tæller med omtrent<br />
samme vægt (ja/nej).<br />
Resultatet af sådanne prøver er alene<br />
egnet til at fortælle, om en bestemt<br />
person er mere tilbøjelig end<br />
andre mennesker til at reagere på bestemte<br />
måder. Hvis det tillige skulle<br />
kunne fortælle, om en persons reaktioner<br />
er kvalitativt og kvantitativt<br />
adækvate, måtte dette bygges ind i de<br />
items, der udgør den pågældende<br />
prøve. (Fx “Lyden af en myg i mørket<br />
kan holde mig vågen en hel nat.”)<br />
Dette er da også, hvad nogle test<br />
for såkaldt “emotionel intelligens”<br />
forsøger på. Sådanne prøver kan beskrives<br />
som en slags “normative” personlighedsprøver.<br />
Det er der næppe<br />
noget forkert i <strong>–</strong> men det er værd at<br />
overveje og tydeliggøre, hvilke normer<br />
de afspejler.<br />
Hvis en stor gruppe personer systematisk<br />
tildeler meget forskellige<br />
værdier til forskellige grupper af<br />
items fra samme skala, er dette derimod<br />
næppe uden videre udtryk for,<br />
at de pågældende reagerer mere fleksibelt<br />
eller adækvat end andre. I sådanne<br />
tilfælde vil testkonstruktøren<br />
nok snarere overveje, om de pågældende<br />
items reelt måler det samme.<br />
Nikolaj Lunøe
Change language