På blå stue – - Elbo

vidste skuffelser i parforholdet, som i årenes løb hober sig
op og til sidst skaber den depressive tilstand.
I nyere tid har man udviklet en særlig psykologisk terapi
til behandling af depressioner, nemlig kognitiv adfærdsterapi,
der ser ud til at være det for tiden bedste bud på en effektiv
psykologisk behandling af depression. Men selv om
kognitiv adfærdsterapi er den mest virksomme behandlingsform
(også sammenlignet med medicin), hjælper den
dog ”kun” 60 %-80 % af deprimerede klienter, mens 20 %-40
% ikke får den store hjælp af denne behandling. Det kan
dog tænkes, at en del af de mislykkede behandlingsforløb
med kognitiv adfærdsterapi beror på, at det er en individuel
terapi, der kun beskæftiger sig med et enkelt menneske
ad gangen. Hvis de psykologiske årsager til en depression
skjuler sig i komplicerede vanskeligheder i parforholdet,
kan det måske være mere nyttigt at benytte parterapi end
individuel terapi ved nogle af disse depressioner?
Dette spørgsmål har et internationalt forskerhold fra
Østrig, Schweiz, Tyskland og USA set nærmere på. Forskerne
fra de fire lande arbejdede alle på institutter for psykologisk
behandling af depression og havde aftalt i en periode
at tilbyde enten sædvanlig kognitiv adfærdsterapeutisk behandling
(individuel terapi) eller parterapi til i alt 60 deprimerede
personer, som alle var gifte.
Fordelingen til de to behandlingsformer blev ikke foretaget
ud fra et skøn om, hvorvidt der lå ægteskabelige vanskeligheder
bag den enkelte depression eller ej. Det mente
man ikke at kunne afgøre på forhånd, så patienterne blev
fordelt til de to grupper ved ren lodtrækning.
Den kognitive adfærdsterapi handlede som sædvanlig
især om at analysere de tanke- og adfærdsmønstre, der hos
den enkelte patient kunne have medført unødvendigt store
følelsesmæssige belastninger, eventuelt i form af onde cirkler,
hvor reaktionen på en belastning i sig selv fører til yderligere
vanskeligheder og belastninger.
Den benyttede form for parterapi kaldes af forskerne for
”copingorienteret” parterapi. Det indebærer, at man ikke så
meget ser på de indre, eventuelt ubevidste, tankeprocesser
hos den enkelte klient, men mere på samspillet i deres parforhold,
altså deres måde at tackle problemerne. Det drejer
sig bl.a. om deres (mangel på) evner til at tale sig til rette
om vanskelighederne og i det hele taget at kunne samarbejde
på en konstruktiv måde i stedet for – som det ofte tidligere
havde været tilfældet – at reagere med vrede eller med
depressiv tilbagetrækning over for problemerne i parforholdet.
Den kognitive teori blev givet i form af 20 ugentlige terapitimer,
mens parterapien blev givet som 10 ugentlige 2-timersmøder
med begge ægtefæller, således at de to grupper
havde fået nøjagtig lige mange terapitimer.
Før og efter behandlingen scorede man graden af depression
hos patienterne i de to grupper med et almindeligt benyttet
spørgeskema, som kan resultere i en scoring fra 0 (ab-
Forskningsnyt
solut ingen depression) til 36 (den værst tænkelige depression).
I begge grupper var der efter behandlingsforløbet et
væsentligt fald i graden af depression hos patienterne. Hos
patienterne, der havde fået kognitiv adfærdsterapi, var depressionsgraden
i gennemsnit faldet fra 26,1 til 14,5, mens
den i gruppen, der havde fået parterapi, var faldet fra 24,7
til 14,9 – altså næsten det samme fald, dog med en svag fordel
til den kognitive behandling. Denne lille fordel til den
kognitive terapi var dog stort set forsvundet ved en efterundersøgelse
halvandet år senere, hvor den kognitivt behandlede
gruppe nu scorede 16,4, mens parterapi-gruppen
scorede 15,3.
Selv om den kognitive terapi altså viste et lidt bedre resultat
umiddelbart efter behandlingen, var langtidsvirkningen
af de to behandlingsformer næsten nøjagtig lige god.
Den førstnævnte forskel på de to grupper var imidlertid så
lille, at den let kunne være opstået ved en tilfældighed, og
den helt overordnede konklusion på denne undersøgelse
var således, at parterapi (af den omtalte art) for gifte mennesker
kan være lige så effektiv til depressionsbehandling
som kognitiv adfærdsterapi.
Som forskerne siger, kan man forhåbentlig i fremtiden blive
bedre til på forhånd at skønne, hvilke depressioner der
overvejende har individuelle årsager, og hvilke der mere har
parforholdsbetingede årsager, således at man kan fordele de
to typer af deprimerede mennesker til den behandlingsform,
der virker bedst for dem – og dermed formodentlig opnå
endnu bedre samlede resultater end i denne undersøgelse.
tn
Kilde: Bodenmann, G. & Plancherel, B., Beach, S.R. H., Widmer,
K., Gabriel, B., Meuwly, N., Charvoz, L., Hautziner, M. &
Schramm, E. (2008). Effects of Coping-oriented Couples Therapy
on Depression: A Randomized Clinical Trial. Journal of Consulting
and Clinical Psychology, 76(6). 944-954.
Terapi for ”eksplosiv
vredladenhed”
Adskillige nyere undersøgelser har vist, at man i vid udstrækning
kan afhjælpe depressioner og svære angsttilstande
med kognitiv adfærdsterapi. Nu viser en amerikansk undersøgelse
– for første gang – at man også kan afhjælpe den
”lidelse”, der kaldes eksplosiv vredladenhed. Vi har sat lidelse
i gåseøjne, fordi det her drejer sig om en art af følelsesmæssige
”forstyrrelser”, der nok mere er til lidelse for
omgivelserne end for den person, der har den eksplosive
vredladenhed. Det er da også ofte den vredladnes omgivelser,
fx ægtefællen, der er særlig motiveret for at hjælpe den
vredladne til en eller anden form for behandling for vreden.
Psykolog nyt • 9 • 2009 31