Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Afhængig af alder og individuelle faktorer inkluderede<br />
reaktionerne ved projektperiodens begyndelse dyb tristhed,<br />
mangel på alderssvarende social respons, afvisning af eller<br />
ingen respons på tentative kontaktforsøg, generelt fravær<br />
af initiativ til kontakt, vigende, meget flygtig (oftest) eller<br />
ingen øjenkontakt, motorisk initiativløshed, kortvarige protester<br />
ved frustration, der normalt ville fremkalde en stærk<br />
emotionel reaktion og svag eller ingen undersøgende og<br />
nysgerrighedsstyret adfærd.<br />
Hos nogle børn forekom frakoblingsadfærden så massiv, at<br />
den næsten syntes at gælde selve livet. Frakoblet den menneskelige<br />
kontakt var der i løbet af projektperiodens første måneder<br />
to børn, hvis modstandskraft over for meget banale lidelser<br />
ikke slog til. Den slutning var ikke en nødvendighed.<br />
Det gør det dybeste indtryk og skaber den dybeste frustration<br />
og indignation at være vidne til, hvor gennemgribende<br />
den sociale og emotionelle deprivation påvirker et<br />
barns trivsel og udvikling. I arbejdet blev jeg hurtigt bekræftet<br />
i, hvilken afgørende betydning det tidlige sociale og<br />
emotionelle samspil har for barnets funktion, trivsel og udvikling,<br />
og identificerede børnenes møde med deprivation<br />
på netop disse områder som den stærkeste risikofaktor i deres<br />
udvikling. Projektets målsætning om at give hjemmet<br />
bedre forudsætninger for at imødekomme børnenes sociale<br />
og emotionelle behov gennem samarbejde med hjemmets<br />
ledelse og struktureret undervisning og vejledning til hjemmets<br />
personale blev mit vigtigste fokus.<br />
Lysstrejf<br />
At være vidne til overgreb og omsorgssvigt forpligter til<br />
handling, og i arbejdet har det været en løbende udfordring<br />
at holde vejen til konstruktivt samarbejde og kommunikation<br />
åben og samtidig gribe akut og konfrontativt ind, når<br />
jeg blev vidne til overgreb. Mange gange skulle jeg opleve,<br />
at det kun var stædigt fokus og tro på projektarbejdets målsætninger<br />
og dets langsigtede muligheder, der afholdt mig<br />
fra at forlade hjemmet under protest og i fortvivlelse. Men<br />
i Mozambique skriver man ikke underretninger. Op med<br />
ærmerne og i gang med arbejdet!<br />
Midt i frustrationen, som særligt i begyndelsen var en<br />
fast følgesvend, var der to forhold, som blev de lysstrejf, der<br />
pegede fremad.<br />
<strong>På</strong> hjemmet var grundstemningen og samspillet blandt<br />
plejepersonalet bemærkelsesmæssigt positivt <strong>–</strong> i skarp kontrast<br />
til samspillet mellem børn og voksne <strong>–</strong> og jeg oplevede<br />
meget hurtigt en åbenhed og modtagelighed over for vejledning<br />
og en villighed til at prøve sig frem på nye måder.<br />
Konkret vejledning, struktureret vidensdeling, modellering<br />
af kommunikations- og samspilsstrategier, italesættelse af<br />
børneperspektivet og anerkendelse skabte modvægt til auto-<br />
Psykolog nyt • 9 • 2009 5
Change language