På blå stue – - Elbo

Forskningsnyt
I de senere år er der kommet et væld af forskningsresultater,
der på mange måder dokumenterer, at der kan være
og ofte er psykologiske årsager til de almindelige depressioner.
For det første ydre, men ofte svært gennemskuelige
belastninger, som i mange tilfælde handler om kærlighedstab
eller statustab. Fx viser en undersøgelse, at mennesker,
som på et tidspunkt har følt sig afvist af genstanden for deres
kærlige følelser, i ikke mindre end 40 % af tilfældene får
en efterfølgende langvarig depression (formodentlig ofte
uden at ville fortælle nogen om årsagen til denne depression!)
Ligeledes har man fundet en høj hyppighed af depression
hos mennesker, der mister status på arbejdsmarkedet
ved at blive fyret. Det ser også ud til, at der kan opstå
depressioner hos dem, der blot bliver dybt skuffede over
ikke at have opnået en længe ønsket forfremmelse (selv om
disse nok heller ikke har lyst til at fortælle andre om dette).
Den anden gruppe af tidligere omtalte undersøgelser over
”skjulte årsager” til depression handler om negative tankemønstre,
ofte af næsten ubevidst art. Disse tankemønstre
kan få mange til at fortolke deres modgang og nederlag på
en langt mere negativ og ”katastrofal” måde, så de bliver
langt mere slået ud og deprimerede end de fleste andre.
Det er vigtigt at fremhæve, at der her kan være tale om
netop skjulte psykologiske årsager, for det har tidligere været
almindeligt at begrunde den medicinske teori med, at
de deprimerede ikke kan give lægen en ’fornuftig’ (dvs. psykologisk)
forklaring på deres depression.
Nu viser tre helt nye undersøgelser, at der også kan være
tale om tre andre typer af forholdsvis skjulte årsager til depression
– og ligeledes årsager, der kan være svære at forstå
for dem, der ikke er specialister i psykologisk analyse af deprimerede
tilstande.
For det første har flere psykologer tidligere ment, at der
kunne ligge dybe skamfølelser bag adskillige depressioner.
Da skamfølelser adskiller sig fra stort set alle andre følelser
ved at være særligt svære at tale om – fordi blot det at tale
om skamfølelsen kan fremkalde yderligere skamfølelse over
for den man taler med – kan skamfølelser også være en udpræget
skjult årsag til depression. Denne hypotese er for
nylig blevet underbygget af et canadisk forskerhold. Disse
forskere bad simpelt hen unge i 15-16-årsalderen om at besvare
et spørgeskema om, hvor ofte og hvor meget de i dagliglivet
var tilbøjelige til at reagere med skamfølelse, samt
om hvorvidt de følte sig deprimerede. Nogle år senere spurgte
man de nu noget ældre unge mennesker om det samme.
Det viste sig, at de, der ved den første undersøgelse havde
rapporteret om særlig stor tilbøjelighed til at opleve skamfølelse
i dagliglivet, uden at være deprimeret på dette tidspunkt,
havde oplevet væsentlig flere depressioner i den efterfølgende
tid end unge uden særlig tendens til skamfølelse.
Problemer i parforhold, som måske også er svære at tale
med andre om og undertiden svære at gennemskue for én
30 Psykolog nyt • 9 • 2009
selv, er også blevet nævnt som en hyppig årsag til depression
hos både yngre og ældre voksne.
Også denne antagelse er nu blevet solidt underbygget af
en amerikansk undersøgelse, hvor man studerede forekomsten
af ægteskabelige konflikter og vanskeligheder samt depressive
tilstande hos en stor gruppe ægtefæller to gange
med fem års mellemrum. Det viste sig, at de, der ved den
første undersøgelse oplevede skuffelser og konflikter i parforholdet
– uden på dette tidspunkt at være deprimerede –
langt oftere end andre ægtefæller havde udviklet alvorlige
depressioner i løbet af de fem efterfølgende år.
Endelig kan vi nævne en anden amerikansk undersøgelse,
der bekræfter det gamle ord om ”strået, der knækker kamelens
ryg”. I denne undersøgelse fulgte man 24 kvinder
over nogle år og bad dem omhyggeligt notere, hver gang de
kom ud for en ærgrelse, skuffelse, konflikt eller anden form
for modgang. Man har tidligere vidst, at en enkelt stor belastning,
fx skilsmisse eller fyring, kan give depression. Men
denne undersøgelse viste nu, for første gang, at også en lang
række mindre belastninger – der hver for sig næppe ville
kunne fremkalde en depression – kan hobes op og blive årsag
til en depression. En depression, som udenforstående,
der ikke kender de mange tidligere belastninger, kan have
svært ved at forstå, hvis de kun kender den sidste, mindre
belastning.
Man skal altså nok være forsigtig med at sige, at der må
være tale om en ”hjernesygdom”, hvis en person bliver deprimeret,
uden at man umiddelbart kan se nogen rimelig
grund til denne depression!
tn
Kilder: De Rubeis, S. & Hollenstein, T. (2009). Individual differences
in shame and depressive symptoms during early adolescence.
Personality and Individual Differences, 46. 477-482.
Choi, H. & Marks, N.F. (2008). Marital Conflict, Depressive
Symptoms and Functional Im-pairment. Journal of Marriage and
Family, 70. 377-390.
Lenze, S.N., Cyranowski, J.M., Thompson, W.K. & Anderson,
B. & Frank, E. (2008). The Cumulative Impact of Nonsevere Life
Events Predicts Depression Recurrence During Main-tenance
Treatment With Interpersonal Psychotherapy. Journal of Consulting
and Clinical Psychology, 76(6). 979-987.
Parterapi mod
depres sion
Undersøgelser tyder på, at mange ”uforståelige” depressioner
kan have udspring i mere eller mindre skjult vantrivsel
i parforholdet – en vantrivsel, som andre kan have svært
ved at forstå. Undertiden kan det nok også være svært for
den deprimerede selv at gennemskue de måske delvist ube-